Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af nye takster på levering af kølemad fra private leverandør af madservice 2022 samt godkendelse af refusion til Det Danske Madhus for de første 8 måneder.
Merudgiften på 157.101 kr. og 78.551 kr. i alt 235.652 kr. kan afholdes indenfor eksisterende budget til afregning af private leverandører.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Det Danske Madhus er privat leverandør på madservice i Hedensted Kommune. Den 9. marts 2022 retter Det Danske Madhus henvendelse til Hedensted Kommune, hvor de efterspørger genberegning af madtaksterne. Dette begrundes med de store stigninger på EL, varme og råvarepriserne.
På denne baggrund er der lavet nye beregninger af takster vedrørende levering af kølemad, til afregning af private leverandør på madservice. Der er ved udregningen taget udgangspunkt i de udgifter den kommunale leverandør (Centralkøkkenet i Rårup) har ved fremstilling af kølemad.
Bilag 1 er en oversigt over de nuværende madtakster til Det Danske Madhus, samt de ny udregnede madtakster pr. 1. januar 2022.
Såfremt de nye takster vedrørende levering af kølemad godkendes, skal Det Danske Madhus have refunderet 157.101 kr. for de første 8 måneder af 2022.
Der er foretaget et skøn over, hvor meget Det Danske Madhus skal have refunderet for de sidste 4 måneder af 2022. Dette udgør 78.551 kr. og er baseret på det forbrug der har været for de første 8 måneder. Beløbet kan ændre sig, hvis antallet af borgere, der ønsker mad fra Det Danske Madhus ikke er på samme niveau de sidste 4 måneder af 2022, som det har været de første 8 måneder.
I henhold til kontrakten skal der ske en efterbetaling til Det Danske Madhus i de tilfælde, hvor de fastsatte takster viser, at være lavere end de faktiske omkostninger der er ved levering af ydelsen.
Forvaltningen indstiller, 7. november 2022, pkt. 111:
at de nye madtakster til levering af kølemad fra private leverandør af madservice samt refusion for de første 8 måneder godkendes.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 7. november 2022, pkt. 111:
Indstillingen godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Der henvises til kontrakten mellem Det Danske Madhus og Hedensted Kommune (bilag 2), afsnit 6.1 Prisen/priskrav.
Der fremgår heraf, at prisen for at levere ydelsen (madtaksterne) som udgangspunkt skal revideres én gang årligt. Madtaksterne kan dog revideres oftere, såfremt det vurderes, at de ikke er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger, som Det Danske Madhus har ved leverancen.
Indstilles godkendt.