Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til fastsættelse af priser på kommunale parcelhusgrunde pr. 1. januar 2023.
Der er pr. 1. november 2022 solgt i alt 12 boligparceller (åben/lav) i 2022 for i alt 2,5 mio. kr. eksklusiv moms. Derudover er der solgt for i alt 28,9 mio. kr. til tæt/lav boligbyggeri mv.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Priser på kommunale parcelhusgrunde i 2022 blev godkendt at Kommunalbestyrelsen den 24. november 2021, sag nr. 212.
Kommunalbestyrelsen har senest revideret priser på kommunale parcelhusgrunde den 26. februar 2020, sag nr. 24, hvor priserne på grundene på Skovhavegård i Stouby, Friggsvej i Ølsted og Skovloddet i Aale, blev reduceret.
Jf. bekendtgørelse om offentligt udbud af salg af kommunens faste ejendomme skal der ske udbud af kommunale parcelhusgrunde én gang årligt, herunder genvurdering af alle priser. Jf. bekendtgørelsen skal prisen svare til markedsprisen.
I 2022 er der pt. solgt i alt 12 parcelhusgrunde fordelt over følgende byer Hedensted (3), Korning (3), Løsning (2), Stouby (2) samt Uldum (2).
Der er i 2022 pt. købt 6 grunde tilbage i henholdsvis Hedensted (1), Korning (1), Løsning (1), Stouby (1), Tørring (1) samt Aale (1). Ønskerne om tilbagekøb var begrundet i den økonomiske situation med stigende udgifter til byggeri mv.
Pt. er der 78 kommunale parcelhusgrunde til salg, herunder kommende nye grunde i Lindved (6). Af nuværende beholdning på 78 grunde er der pt. reserveret 14. Disse reservationer bortfalder automatisk, hvis der ikke er indgået købsaftale senest den 15. december.
Til december 2022 udbydes 6 nye parcelhusgrunde på Tykmosevænget i Lindved, ligesom der til foråret 2023 vil der blive udbudt 14 nye parcelhusgrunde i Glud.
Der vedlægges oversigt for de kommunale boligparceller pr. november 2022, se bilag. Af oversigten fremgår pris, byggemodningsår, seneste salgstidspunkt, forslag til priser pr. 1. januar 2023 samt hvilke grunde, der pt. er reserverede. Administrationen foreslår, at 2022-priserne fastholdes, idet det ikke anses at medføre et øget salg ved reduktion af de nuværende priser.
Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.
Priserne på de kommunale parcelhusgrunde skal annonceres én gang årligt og samtidig udbydes i en 14 dages periode i perioden 18. december - 2. januar. Dette sker via kommunens grundsalgssite.
Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, BEK nr. 396 af 3. marts 2021
Vejledning om offentligt ud ved salg af kommunens og regionens faste ejendomme, VEJ nr. 9175 af 3. marts 2021
at | de nuværende priser for kommunale parcelhusgrunde fastholdes i 2023 |
Indstilles godkendt.