Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en ansøgning om kommunal lånegaranti på 1.804.009 kr. til Tørring Kraftvarmeværk til vedligeholdelse, renovering og tilslutninger i forbindelse med gaskonvertering.
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune, såfremt Tørring Kraftvarmeværk overholder betalingsbetingelserne på lånet.
Selve lånegaranti vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Der opkræves i henhold til gældende regler, en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld, svarende til 7.216 kr. ved en restgæld på 1.804.009 kr.
Økonomi har ingen yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Tørring Kraftvarmeværk har den 12. oktober 2022 fremsendt ansøgning om kommunal lånegaranti på 1.804.009 kr. i forbindelse med finansiering af udgifter til vedligeholdelse, renovering og tilslutninger i forbindelse med gaskonvertering.
Disse renoveringer kræver ikke godkendelse af Udvalget for Vækst & Klima. Der er ikke yderligere bemærkninger fra administrationen i Klima, Miljø & Byg.
Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning konverteres til et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 30 år. jfr. lånebekendtgørelsen §10.
Det kommunegaranterede lån må udgøre 1.804.009 kr. dog maksimalt de faktiske anlægsudgifter, da kommunen kun må meddele garanti for de faktisk afholdte anlægsudgifter.
Dette er sædvanlig praksis i Hedensted Kommune.
Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Tørring Kraftvarmeværk.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
at | ansøgningen om kommunegaranti til optagelse af lån på op til 1.804.009 kr. imødekommes. |
Indstilles godkendt.