Kommunalbestyrelsen skal godkende Demensstrategi 2023-2026.
Umiddelbart ingen økonomiske konsekvenser. De fortsatte tiltag forventes at kunne indeholdes i nuværende budget for området, såfremt nuværende kapacitet i demensteamet, på tre demenskonsulenter og én demenskoordinator, opretholdes til at varetage aktiviteter for borgere og pårørende.
Aktivitetsniveauet vil løbende blive tilpasset indenfor budgetrammen. Men den overordnede strategi vil være den samme.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Byrådet godkendte tilbage i efteråret 2018 den nuværende demensstrategi, som er gældende til og med udgangen af 2022. Strategien er et produkt af, ønsket om at følge den nationale udvikling på området og skabe gode og trygge rammer og tilbud for borgere med demens i Hedensted kommune.
Nuværende demensstrategi er udarbejdet på baggrund af to studiebesøg for Udvalget for Social omsorg og Seniorrådet, dialogmøde med Seniorråd, borgermøder samt fokusgruppeinterview med borgere og ansatte.
Demensstrategien er kommunens plan for, hvordan vi vil tilgå arbejdet med demensindsatsen frem imod 2026.
Strategien er en forlængelse af Hedensted Kommunens tidligere indsatser på demensområdet suppleret med borgere ramt af demens, der er tilknyttet Voksenhandicap.
Demensstrategien skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem koordinerede borgerforløb og personalekompetencer, der varetager demensomsorgen fra den tidlige opsporing til den sidste tid.
Gennem 6 fokusområder sætter Demensstrategien retning for fremtidens demensområde i Hedensted Kommune med ambitionen om, at ingen er alene med demens.
Demensstrategien 2018 - 2022 er udarbejdet med afsæt i Den Nationale Demens handlingsplan, som er gældende frem til 2025. Den Nationale Demenshandleplan opstiller tre mål for demensindsatsen frem mod 2025, som understøttes af en lang række konkrete initiativer fordelt på 6 fokusområder.
De 3 nationale mål
De 6 nationale fokusområder
Der lægges op til at demensstrategien forlænges til 2026, og at nuværende fokusområder fastholdes. Det er administrationens anbefaling, at Voksenhandicaps tiltag og tilbud målrettet borgere med handicap, der er ramt af demens, implementeres i strategien. Samtidig lægges der op til, at der iværksættes en mere dybdegående evaluering mv. af strategien i forbindelse med, at den Nationale handleplan skal evalueres mv. i 2026.
De 6 fokusområder i den nuværende demensstrategi er i tråd med de Nationale retningslinjer, som er glædende frem til 2025. Derfor skønnes der ikke at være behov for at ændre på strategiens fokusområder, da de fortsat er relevante at arbejde med og følge.
Der er i det vedlagte reviderede oplæg til Demensstrategi 2023 - 2026 lavet følgende ændringer:
- Tilpassede navneændringer og årstal.
- Tiltag for borgere med demens tilknyttet Voksenhandicap er indskrevet i strategien.
- Opdateret faktaviden fra Nationalt Videnscenter For Demens, oplysninger om demens og statistikker i forbindelse med den nationale og lokale udvikling.
Udvalget for Social Omsorg behandlede den 15. august 2022 forlængelse af Demensstrategi 2018-2022 og besluttede at sende den til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.
Begge råd har takket for muligheden for at kunne afgive høringssvar. Handicaprådet tilslutter sig Demensstrategien med de korrektioner og rettelser, der er foretaget.
Seniorrådet tilslutter sig Demensstrategien og har i deres høringssvar udtrykt ønsker til fremadrettede opmærksomhedspunkter.
Det er administrationens forventning, at Seniorrådets ønsker, jf. de 6 fokusområder, kan indarbejdes i det fortsatte arbejde og implementeres i Hedensted Kommunes Demensstrategi frem mod 2026.
Høringssvarene er vedlagt som bilag.
Forvaltningen indstiller, 7. november 2022, pkt. 114:
At udvalget for Social Omsorg sender Demensstrategien for 2023-2026 til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 7. november 2022, pkt. 114:
Indstillingen godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Indstilles godkendt.