Kommunalbestyrelsen anmodes om at drøfte forskellige modeller for gadebelysning.
Praksis for gadebelysningen i Hedensted Kommune er for øjeblikket at lyset slukkes kl. 23.00 og tændes igen kl. 05.00 der hvor det er lovligt og teknisk muligt.
Borgmesteren har anmodet forvaltningen om at udregne de økonomisk konsekvenser for 2 forskellige modeller for gadebelysning som adskiller sig fra praksis idag.
Model 1: Lyset slukkes fra kl. 01.00 istedet for kl. 23.00 og tændes som idag kl. 05.00.
De økonomiske konsekvenser ved at indføre model 1 er følgende:
Hvis tiden for slukningen flyttes som beskrevet i model 1 vil der blive brugt cirka 730 brændetimer ekstra pr. lampe pr. år.
Det giver et samlet antal brændetimer pr. år for de lamper vi har i kommunen på: 11.315.000 timer svarende til cirka 180.000 kwh pr. år. Dette vil betyde en merudgift på 270.000 kr. årligt (ved en El pris på 1,5 inkl. afgifter eksl. moms (indhentet på NRGI.dk d. 10/8-2023)).
Model 2. Hvis lyset slet ikke slukkes. Det vil sige man går tilbage til den originale model for gadebelysning i Hedensted Kommune.
Hedensted Kommune er gået fra et forbrug på 3900 brændetimer årligt pr. lampe og ned til 1600 brændetimer årligt pr. lampe. Hedensted Kommune har cirka 15.500 lamper i kommunen, hvilket giver et samlet antal brændetimer på cirka 35.650.000 årligt i alt.
Èn lampe bruger cirka 16w i gennemsnit når den er tændt. Hvis lyset tændes igen som model 2 foreslår, vil det give et mer forbrug på cirka 570.400 kwh årligt. Det giver en cirka mer omkostning på mellem 750.000 til 1.000.000 kr. pr.år - alt afhængig af den gennemsnitlig energi pris.
De forskellige modeller for gadebelysning drøftes. Hvis man beslutter sig for en anden model end den eksisterende skal en eventuel merudgift indgå i budgetarbejdet for budget 2024.
at | der sker en drøftelse af de forskellige modeller for gadebelysning |
Vælges en anden model end den eksisterende skal en eventuel merudgift indgå i budgetarbejdet for budget 2024
Økonomiudvalget godkendte model 2.