Økonomiudvalget gived en orientering om status for kapitalforvaltningen ved udgangen af 2022.
Økonomiudvalget godkendte på mødet den 21. november 2022 de gældende retningslinjer for finansiel styring. Endvidere fik Økonomiudvalget en udførlig beskrivelse af både kommunens langsigtede gæld på passivsiden og forvaltningen af kommunens likvide midler via ekstern kapitalforvaltning på aktivsiden samt en orientering om årets resultat indtil da for de 3 kapitalforvalteres forvaltning.
For aktivsiden gives hermed en orientering om resultatet for 2022 for kapitalforvaltningen.
Hedensted Kommune har tre kapitalforvaltere, som håndterer kommunens beholdning af aktier og obligationer.
Ved årets start 2022 udgjorde kursværdien af den samlede beholdning knap 364 mio. kr., men kursværdien er som følge af den generelt negative udvikling af markedet for værdipapirer frem til 31. december 2022 faldet med 34 mio. kr. svarende til ca. 9 pct. til i alt ca. 330 mio. kr. Faldet skal ses i lyset af, at de foregående år har været gunstige for kursværdierne på kommunens værdipapirer og at den finansielle strategi er udarbejdet med en lang strategisk tidshorisont.
Afrapportering af udvikling og resultater for de enkelte kapitalforvaltere og samlet set frem til udgangen af 2022 fremgår af følgende oversigt:
Mio. kr. | Aktier | Realkredit-obligationer | Andre obligationer mv. | I alt | Kurstab i 2022 i mio. kr. | Kurstab i 2022 i procent |
SEB | 13 | 75 | 18 | 106 | -12 | -10 |
Jyske Bank | 14 | 91 | 105 | -13 | -11 | |
SparInvest | 10 | 106 | 3 | 119 | -9 | -7 |
I alt | 37 | 181 | 112 | 330 | -34 | -9 |
Af kurstabet på 34 mio. kr. udgør urealiseret kurstab den største andel på ca. 28 mio. kr., mens realiseret kurstab ved køb/salg, udtrækning af obligationer udgør ca. 6 mio. kr.
I de to første måneder af 2023 er kursværdierne steget med ca. 1 pct. svarende til ca. 3,3 mio. kr., således at beholdningen har en kursværdi på ca. 333 mio. kr. ultimo februar 2023.
Lov om kommunernes styrelse §§ 41, 43 og 44.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Sagen taget til efterretning.