Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om kommunal lånegaranti på 27.656.250 kr. til Hornsyld Klimavarme til etablering af rensningsanlæg, udvidelse af varmepumpe med luftkølere, tilslutning af Bråskov og konvertering af yderligere 100 forbrugere.
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune, såfremt Hornsyld Klimavarme overholder betalingsbetingelserne på lånet.
Selve lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Der opkræves i henhold til gældende regler, en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld.
Over de sidste år har der, grundet blandt andet krigen i Ukraine, været en stor stigning i ansøgningerne omkring kommunal lånegaranti. Der er samlet for 2021-2023 givet kommunal lånegaranti på 543,1 mio. kr.
I alt har Hedensted Kommune givet kommunal lånegaranti for 1.616.286.157 kr.
Økonomi har ingen yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Hornsyld Klimavarme har den 22. februar 2022 anmodet om godkendelse af projektforslaget ved Hedensted Kommune. Udvalget for Vækst og Klima, har på deres møde den 7. marts 2022 pkt. 34, besluttet at administrationen kan godkende projektforslaget, såfremt der ikke er indgået bemærkninger i høringsperioden.
Den 5. september 2022, blev projektet endeligt godkendt af administrationen.
Hornsyld Klimavarme har den 26. januar 2023 fremsendt en ansøgning om kommunal lånegaranti på 27.656.250 kr. til etablering af rensningsanlæg, udvidelse af varmepumpe med luftkølere, tilslutning af Bråskov og konvertering af yderligere 100 forbrugere fra 403 forbrugere til 503.
I alt: 27.656.250 kr.
Energistyrelsen har den 1. april givet tilsagn om tilskud på 520.000 kr.
Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning konverteres til et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 30 år jfr. lånebekendtgørelse §10.
Ved omlægningen må det kommunegaranterede lån udgøre 22.125.000 kr. dog maksimalt de faktiske anlægsudgifter, da kommunen kun må meddele garanti for de faktisk afholdte anlægsudgifter.
Dette er sædvanlig praksis i Hedensted Kommune.
Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Hornsyld Klimavarme
at | der tages stilling til ansøgningen om byggekredit på 27.656.250 kr. som ved omlægning til lån maksimalt må udgøre 22.125.000 kr. |
Indstilles godkendt.
Henrik Alleslev deltog ikke i sagens behandling grundet inhabilitet.