Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om kommunal lånegaranti på 6.973.000 kr. til Tørring Kraftvarmeværk til udvidelse af træpille kedel.
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune, såfremt Tørring Kraftvarmeværk overholder betalingsbetingelserne på lånet.
Selve lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Der opkræves i henhold til gældende regler en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld.
Over de sidste år har der, grundet blandt andet krigen i Ukraine, været en stor stigning i ansøgningerne omkring kommunal lånegaranti. Der er samlet for 2021-2023 givet kommunal lånegaranti på 543,1 mio. kr.
I alt har Hedensted Kommune givet kommunal lånegaranti for 1.616.286.157 kr.
Økonomi har ingen yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Tørring Kraftvarmeværk har den 1. december 2022 anmodet om godkendelse af projektforslaget til Hedensted Kommune.
Efter endt høringsperiode, blev projektforslaget endeligt godkendt administrativt den 3. marts 2023.
Tørring Kraftvarmeværk har den 15. februar 2023 fremsendt en ansøgning om kommunal lånegaranti på 6.973.000 kr. til udvidelse af træpille kedel.
I alt: 6.973.000 kr.
Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning konverteres til et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 30 år. jfr. lånebekendtgørelsen §10.
Det kommunegaranterede lån må udgøre 6.973.000 kr. dog maksimalt de faktiske anlægsudgifter, da kommunen kun må meddele garanti for de faktisk afholdte anlægsudgifter.
Dette er sædvanlig praksis i Hedensted Kommune.
Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Tørring Kraftvarmeværk
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garanti m.v.
at | der tages stilling til ansøgningen om kommunegaranti på 6.973.000 kr. |
Indstilles godkendt.