Kommunalbestyrelsen skal udpege nyt repræsentant til Midttrafiks Repræsentantskab.
Ingen umiddelbare bemærkninger.
På det konstituerende møde 1. december 2021 blev Lars Jensen (C) udpeget som kommunens repræsentant i Midttrafiks repræsentantskab og Liselotte Hillestrøm (A) blev udpeget som suppleant.
Hvert regionsråd etablerer et eller flere trafikselskaber. Hver Kommune deltager i et trafikselskab. Kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner vælger et repræsentantskab for trafikselskabet, der består af et medlem fra hver af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser.
Lars Jensen (C) ønsker at udtræde som kommunens repræsentant i Midttrafiks repræsentantskab. Flertalsgruppen indstiller at pladsen overtages af Kommunalbestyrelsesmedlem Søren Vanting (C).
Jævnfør den kommunale styrelseslov § 28 besættes den ledige plads af samme gruppe.
Besked om Kommunalbestyrelsens beslutning fremsendes til Midttrafiks repræsentantskab og kommunens hjemmeside opdateres med den trufne beslutning.
§ 28. Udtræder et medlem i valgperiodens løb af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for kommunalbestyrelsen, besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe.
at | Kommunalbestyrelsesmedlem Søren Vanting (C) indtræder som kommunens repræsentant i Midttrafiks Repræsentantskab istedet for Lars Jensen (C). |
Flertalsgruppens indstilling godkendt.