Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvilke idéer til boligudlæg som skal indgå i Kommuneplantillæg for Boliger, herunder idéerne og forslagene fra debatfasen. Kommunalbestyrelsen skal desuden tage stilling til, hvilke boligudlæg der skal igangsættes lokalplan for nu.
Ingen bemærkninger.
Hedensted Kommuneplan 2021-2033 blev vedtaget af Hedensted Byråd den 15. december 2021, punkt 239, hvor det blev besluttet, at der skulle igangsættes en udarbejdelse af en ny byvækstanalyse for Hedensted Kommune som forberedelse til udlæg af nye boligområder.
Udvalget for Vækst & Klima drøftede den 8. august 2022, punkt 102, de første delkonklusioner fra byvækstanalysen og forventningerne til det videre arbejde med nye boligudlæg.
Kommunalbestyrelsen besluttede at igangsætte kommuneplantillæg for boliger den 28. september 2022, punkt 176, hvor proces og tidsplan blev godkendt samtidig.
Hovedkonklusioner fra byvækstanalysen blev forelagt Kommunalbestyrelsen på deres temamøde den 21. december 2022.
Kommunalbestyrelsen drøftede på deres temamøde den 25. januar 2023 de indkomne idéer til nye boligudlæg.
Der har igennem en længere årrække været indsendt forslag til nye boligudlæg i kommunen til forvaltningen og til Kommunalbestyrelsen som høringssvar. Blandt andet i forbindelse med høringsperioden til Hedensted Kommuneplan 2021-2033. Disse er alle tegnet ind på kortmaterialet, bilag 5.
Indledende debatfase
Før udarbejdelsen af et kommuneplantillæg skal Kommunalbestyrelsen indkalde idéer og forslag i en debatfase. Planlægningen var i en indledende debatfase fra den 1. november til den 29. november 2022. Der er kommet syv idéer og forslag til planlægningen. Bemærkningerne kan ses på bilag 2, og notat over bemærkningerne kan ses på bilag 3. Idéerne og forslagene handler om:
I forbindelse med debatfasen blev der den 15. november 2022 afholdt en messe, hvor alle interessenter kunne give deres mening til kende om boligudlæg fra debatoplægget og komme med nye idéer. Der er til messen kommet 15 forskellige bemærkninger, se bilag 4, som omhandler:
Alle idéer til nye boligudlæg er blevet tilføjet i kortmaterialet, bilag 5. Bilaget har været udgangspunktet for Kommunalbestyrelsens temadrøftelse den 25. janaur 2023. De bemærkninger, som har at gøre med andre emner end boligudlæg, vil blive indarbejdet i kommende kommuneplantillæg. De bemærkninger, som ikke har med kommuneplanlægning at gøre, vil blive sendt til de respektive afdelinger, der skal håndtere dem.
Bilag 5 er en samling af kort over hver af kommunens byzonebyer, hvor alle idéer til nye boligudlæg er indtegnet. Hertil viser kortene Udvalget for Vækst & Klimas drøftelse den 16. januar 2023 og Kommunalbestyrelsens drøftelse på temamødet den 25. januar 2023.
En af drøftelserne på temamødet var, at det skulle overvejes, om nogle af arealerne skal omfordeles i stedet for at udlægge nye. Dette var med henblik på at flytte de eksisterende arealer til boligudvikling, som ikke forventes udnyttet i planperioden, til et andet sted, hvor en udvikler har vist interesse.
Beslutningen om hvilke idéer til boligudlæg, der skal indgå i kommuneplantillægget, skal tage afsæt i bilag 5 samt byvækstanalysens konklusioner, fremtidig institutionskapacitet, Kommunalbestyrelsens vision og sigtepunktet "Vækst i Balance".
Efter drøftelsen på Kommunalbestyrelsens temamøde den 25. januar 2023 har forvaltningen fået lugtgeneberegninger for Øster Snede, som viser at områderne 1, 2 og 3 i byen er omfattet. Område 4 er ikke omfattet.
Forvaltningen har også fundet en løsning for område 6 i Hedensted, som kan indeholdes i gældende lokalplan.
På baggrund af tilbagemelding fra temamøde og fremsendelse af servitut om vindmølle i Stouby viser det sig, at der ikke er en vindmølle sydvest for Stouby.
Der vil efter beslutningen om hvilke boligudlæg, der skal indgå i kommuneplantillægget, være en nærmere undersøgelse af flere ting:
Undersøgelserne sker for at sikre, at der ikke udlægges boligområder, hvor der ikke kan bygges boliger bagefter. Forvaltningen anbefaler, at områder, der fagligt set ikke kan realiseres på den korte eller mellemlange bane ikke udlægges til boligformål:
Kommuneplanlægning
Der vil i forbindelse med kommuneplantillægget redegøres for de nye boligudlægs forhold til kommuneplanens retningslinjer. Hvis der sker ændringer i retningslinjerne vil det fremgå af kommuneplantillægget og en redegørelse herfor. Dette vil være en redegørelse for samtlige boligudlæg.
Miljøvurdering
Planlægningen forventes at skulle miljøvurderes, idet det vurderes, at planlægningen vil kunne påvirke miljøet væsentligt.
Prioritering af lokalplaner
I forbindelse med behandling af sag nummer 32, Prioritering af planer og projekter i Plan i Udvalget for Vækst & Klima den 6. marts 2023, er det beskrevet, at der er kapacitet til at igangsætte tre lokalplaner nu fra Kommuneplantillæg for Boliger og en ny prioritering efteråret 2023.
Det er på bilag 5 noteret ved idéerne, hvis udvikler ønsker udarbejdelse af lokalplan her og nu. Derudover var der på temamødet mulighed for at sætte stjerne ved de områder, der ønskes opstartet en lokalplan. Stjernerne er ikke kun sat ved nye boligudlæg, men også inden for gældende kommuneplanrammer. Disse stjerner er en del af sag nummer 32, Prioritering af planer og projekter i Plan i Udvalget for Vækst & Klima den 6. marts 2023.
Forvaltningen anbefaler på baggrund af gældende prioriteringskriterier, at følgende sager prioriteres
Forvaltningen indstiller, 6. marts 2023, pkt. 32:
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 6. marts 2023, pkt. 32:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen:
- område 3 i Glud
- område 3 i Korning
- område 3 i Hedensted
- området 4 i Hedensted
- område 5 i Hedensted
Udvalget for Vækst & Klima besluttede, at få forelagt en forberedende sag til Budget 2024 om de følgeudgifter til de boligområder, der kommer med i kommuneplanen.
Der har været afholdt en indledende debatfase fra den 1. november til den 29. november 2022 ifølge planlovens § 23c.
Der har den 15. november 2022 været afholdt en offentlig messe om boligudlæg i Hedensted Kommune, hvor interessenter kunne give deres mening tilkende samt komme med nye idéer til boligudlæg.
Lodsejere, for de områder der inddrages i Kommuneplantillæg for Boliger, bliver orienteret forud for forslag til kommuneplantillægget.
Lodsejere, hvis ønsker svært kan imødekommes for eksempel på grund af lugtgener, kontaktes for dialog om der kunne være andre løsninger eller handlinger, der kunne sikre udvikling i området. Det kunne være arbejde med landzonetilladelser eller aftaler med husdyrbrug om reduktion af produktion.
De interessenter som har indgivet bemærkninger til debatfasen, vil blive orienteret om beslutningen efter Kommunalbestyrelsesmødet.
Planforslaget vil blive offentliggjort i henhold til planlovens § 24-26.
Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020.
Indstilling fra Udvalget for Vækst & Klima indstilles godkendt,.