Stillingtagen til en justering af udmøntning af reduktion på lokaletilskud.
I henhold til forslag til justeret reduktion af lokaletilskud har Økonomi ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
I forbindelse med budget 2023 - 2026 blev der besluttet en reduktion på 4.474.000 kr i lokaletilskud.
Udmøntningen af reduktionen har været drøftet i Udvalget for Fællesskab den 8. november 2022, og den 6. december 2022 besluttede Udvalget for Fællesskab udmøntningen for reduktionen på lokaletilskud.
Udvalget for Fællesskab drøftede den 10. januar 2023 reaktionerne fra foreninger og haller i forbindelse med reduktionen og besluttede at igangsætte en dialog med interessenterne på området sammen med den øvrige kommunalbestyrelse for at undersøge, om der kan findes alternative modeller for udmøntningen af besparelsen på lokaletilskud fra 2024.
Folkeoplysende foreninger og idrætshaller deltog den 31. januar 2023 i et dialogmøde omkring reduktionen. Input fra dette møde, vedrørende justering af reduktionen, blev præsenteret for Kommunalbestyrelsen på et temamøde den 22. februar 2023.
Den 7. marts 2023 drøftede Udvalget for Fællesskab input og tilbagemeldinger fra Kommunalbestyrelsens temamøde og besluttede på bagrund af drøftelserne følgende:
På baggrund af dialogmøde den 31. maj 2023, med de folkeoplysende foreninger og de selvejende idrætshaller, drøftede Udvalget for Fællesskab på møde den 6. juni 2023 mulighederne for justering af reduktionen. Forslag til en justering af udmøntning af reduktionen på lokaletilskud blev drøftet i Udvalget for Fællesskab den 8. august 2023 og sendt i høring.
Forslag til justering af udmøntningen af reduktionen for lokaletilskud var været sendt i høring hos de folkeoplysende foreninger, selvejende idrætshaller samt Fritidsudvalget.
Ændringsforslaget indebærer at:
Der er indkommet 11 høringssvar. Høringssvar fremgår af bilag 1.
Forslag til justering af udmøntningen, der har været sendt i høring fremgår af bilag 2.
Forvaltningen indstiller, 5. september 2023, pkt. 71:
at Udvalget for Fællesskab beslutter justering af udmøntningen af reduktionen, som fremsendes til godkendelse ved Kommunalbestyrelsen.
Beslutning fra Udvalget for Fælleskab 2022-2025, 5. september 2023, pkt. 71:
Udvalget for Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.
Beslutning meddeles de folkeoplysende foreninger, Fritidsudvalget og de selvejende idrætshaller.
Folkeoplysningsloven
Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.
Fraværende: Hans Kristian Skibby