Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en ansøgning om kommunal lånegaranti til Hedensted Centret på. 1.657.479 kr. i forbindelse med energibesparende foranstaltninger.
Investeringer der anvendes til energibesparende foranstaltninger, kan lånefinansieres uden, at det påvirker kommunens låneramme, jævnfør lånebekendtgørelsens §2, pkt. 6b.
Der er derfor ingen økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune, såfremt Hedensted Centret overholder betalingsbetingelserne på lånet.
Selve lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme, og kommunen skal derfor ikke foretage deponering.
Hedensted Kommunes samlede garantiforpligtelse pr. 31.12.2023 til Hedensted Centret er 59,8 mio. kr.
De sidste år har der været en stor stigning i efterspørgslen af kommunale lånegarantier, hvilket betyder at der samlet for 2021-2024 er givet kommunal lånegaranti for 797,6 mio. kr.
I alt har Hedensted Kommune givet kommunal lånegaranti for 1,8 mia. kr.
Økonomi har ingen yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Hedensted Centret har den 8. februar 2023 fremsendt ansøgning om kommunal lånegaranti til lån på 1.657.479 kr. i forbindelse med energioptimeringer.
I alt: 1.657.479 kr.
Ved etablering af ønskede energibesparende foranstaltninger forventes samlet en besparelse på 288.000 kr. årligt.
Kommunens ejendomsafdeling vurderer ud fra fremsendte materiale, at energioptimeringen giver mening og vil skabe en besparelse.
Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning konverteres til et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 30 år. jævnfør lånebekendtgørelsen §12, stk. 2. Det kommunegaranterede lån må udgøre 1.657.479 kr. dog maksimalt de faktiske anlægsudgifter.
Dette er sædvanlig praksis i Hedensted Kommune.
Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Hedensted Centret
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
at | der tages stilling til ansøgningen om kommunal lånegaranti på 1.657.479 kr. til Hedensted Centret. |
Indstilles godkendt.