Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling planlægning, projektering, arealerhvervelse med mere af nyt signalanlæg i krydset Gesagervej/Kildeparken/Lundagervej, og at projektet prioriteres i budget 2024, så anlægget kan udføres i 2024 - 2025.
Projektering af signalreguleret kryds ved Gesagervej/Kildeparken/Lundagervej samt arealerhvervelse beløber sig til samlet 1,0 mio. kr.
Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr til projektering af signalreguleret kryds ved Gesagervej/Kildeparken/Lundagervej samt arealerhvervelse.
Anlægsbevillingen foreslås finansieret via Kystbeskyttelsesprojektet i Juelsminde, hvor der er mindre forbrug i 2023 end først antaget.
Det bør overvejes om de afsatte midler til Kystbeskyttelsesprojektet i 2024 og 2025 skal op til ny vurdering i forbindelse med budgetlægningen for 2024.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Siden Vejdirektoratets VVM-undersøgelse i 2019 af sideudvidelse af E45, er der sket en stor udvikling i Hedensted Kommune, som ikke var forudset på daværende tidspunkt. Der er blandt andet lokalplanlagt for erhverv herunder logistikvirksomheder langs Kildeparken til Bredalvej, hvor Normal opfører logistikfaciliteter.
Hedensted kommune har derfor fået udført en ny trafiktalsberegning og kapacitetsberegning på TSA 58, der har vist, at der i myldretiden kan forventes kapacitetsproblemer på TSA 58, hvis ikke Vejdirektoratet opgraderer tilslutningsanlægget ved Gesagervej.
Disse forhold har Hedensted kommune forelagt Vejdirektoratet, som efterfølgende har udført nye beregninger, der bekræftede Hedensted Kommunes undersøgelse. Som følge heraf har Vejdirektorat projekteret et nyt og større tilslutningsanlæg, der vil være i stand til at kunne varetage den fremtidige forventede trafikafvikling på tilslutningsanlægget i 2030–niveau som hele E45 dimensioneres efter. Dette har konkret betydet, at Gesagervej får en større brobredde, øget kanalisering med mere.
Det kan ikke forventes, at den øgede trafik kan afvikles i den eksisterende rundkørsel ved Gesagervej/Kildeparken/Lundagervej.
Hedensted kommune har fået udført en kapacitetsvurdering af rundkørslen Gesagervej/Kildeparken/Lundagervej. Det vurderes her, at eksisterende rundkørsel ikke vil kunne klare den forventede øgede trafik, herunder trafik fra Kildeparkområdet.
Løsningen herpå er enten et signalreguleret kryds eller en 2-sporet rundkørsel. Forvaltningen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt med et signalreguleret kryds idet:
Forvaltningen har derfor fået udarbejdet en skitse af et signalreguleret kryds (se bilag), som blandt andet har været forelagt ekspropriationskommissionen i forbindelse med besigtigelsesforretning af E45 i januar 2023.
Vejdirektoratet har oplyst, at de juridisk set kan lave vejen frem til det signalregulerede kryds, men at Hedensted kommune må afholde øvrige anlægsudgifter.
Det vurderes på nuværende tidspunkt, at det signalregulerede kryds vil kunne udføres for omkring 14 mio. kr. En mere detaljeret trafikanalyse vil afklare omfanget af det signalregulerede kryds størrelse og dermed udformning af krydset.
Anlæg af det signalregulerede kryds efter at Vejdirektoratet har tilsluttet Gesagervej til rundkørslen må forventes at blive 4 - 4,5 mio. kr. dyrere og fremkommeligheden vil blive nedsat både under Vejdirektoratets anlægsprojekt og senere under Hedensted Kommunes anlæg.
Vejdirektoratet har meddelt en frist for tilbagemelding på hvilken løsning, der skal arbejdes efter senest i uge 15 i 2023 af hensyn til projektering og eksproriationsproces. Dette betyder, at Hedensted Kommune skal være afklaret med, om Vejdirektoratet skal tilslutte eksisterende rundkørsel eller et nyt signalreguleret kryds på dette tidspunkt.
For at sikre en så ensartet og så enkel proces for lodsejerne som muligt og for at holde en tidsplan, der sikrer en gennemførelse af anlægsarbejdet i samarbejde med Vejdirektoratet, anbefales en formel proces for ekspropriation af arealerne til vejen uden forudgående forhandling om frivillig aftale.
Resultatet af eksproriationsprocessen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.
Forvaltningen indstiller, 12. april 2023, pkt. 46:
At der meddeles anlægsbevilling samt rådighedsbeløb på 1 mio. kr og at finansieringen sker som beskrevet under økonomi
At der igangsættes en ekspropriation af arealerne til det signalregulerede kryds.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 12. april 2023, pkt. 46:
Udvalget anbefaler forvaltningens indstilling godkendt og videresender hermed sagen til økonomiudvalget.
Indstilles godkendt.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvorvidt Hedensted Kommune skal indtræde i det tværkommunale Kattegatsamarbejde og i forlængelse af dette afsætte midler hertil.
Den samlede omkostning for et muligt østjysk samarbejde er opgjort til 625.000 kr pr. år. Udgifterne skal gå til ansættelse af en projektkoordinator og deles mellem kommunerne efter indbyggertal.
Andelen af Hedensted Kommunes betaling er opgjort til samlet cirka 160.000 kr i perioden 2023 til 2025 eller cirka 53.333 kr pr. år.
I 2024 og 2025 forslås kontigentetfinansieringen at overgå til budgetforhandlingen.
Det foreslås, at kontigent i 2023 finansieres af "den grønne fond", og at punktet oversendes til Vækst og Klima udvalget i forhold til prioritering af 2023 midlerne.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
På baggrund af et ønske fra de Østjyske Borgmestre har en administrativ arbejdsgruppe med repræsentanter for Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Aarhus, Odder og Horsens Kommune udarbejdet et forslag til et kommissorium for et treårigt samarbejde om forbedring af havmiljøet i Kattegat.
Intentionen med det tværkommunale samarbejde er at skabe et fast og stærkt samarbejdsforum på tværs af kommuner, som for eksempel
Mere konkret kan samarbejdet understøtte identifikation og udvikling af nye samarbejder mellem private aktører, offentlige aktører og frivillige organisationer for Hedensted Kommune. På den måde kan handlingsrummet styrkes lokalt og regionalt.
Arbejdet vil have fokus på at understøtte tiltag, som samtidigt bidrager til at forbedre rammerne for rekreative aktiviteter, “det blå friluftsliv og læring” og bæredygtig erhvervsudvikling - herunder kystturismen.
Herudover skal projektet i størst muligt omfang følges af borgerinddragelsesaktiviteter før, under og efter udførelse. Dette skal både bidrage til at oplyse og skabe interesse, til at sikre de bedst mulige lokale løsninger og til at skabe ejerskab hos borgere og interessenter.
Hedensted Kommune har ikke på nuværende tidspunkt iværksat konkrete indsatser på vandområdet med henblik på forbedring af havmiljøet.
Samarbejdsområdet defineres af de deltagende kommuners interesseområder, eksempelvis de østjyske fjorde, kystområder og havområder. Derudover forankres samarbejdet i et konsortium bestående af alle syv kommuner, som indgår som økonomiske partnere. Konsortiet organiseres med en styregruppe bestående af de syv kommuners Natur- og Miljøchefer.
Den administrative arbejdsgruppe står for ansættelse af projektkoordinator, der skal medvirke til at realisere synergier, fælles fundraising, udpege nye fælles projektmuligheder og styrke indsatsen for havmiljøet på tværs af de deltagende partnere.
Samarbejdet etableres i udgangspunktet for tre år, hvorefter det evalueres samlet og i de enkelte kommuner. Samarbejdet forventes opstartet primo 2023. Aarhus Kommune har tilbudt at stille sig til rådighed som projektlederkommune og fysisk arbejdssted/udgangspunkt.
Vedlagt findes kommissorium for etableringen af samarbejdet.
Forvaltningen indstiller, 12. april 2023, pkt. 52:
at Hedensted Kommune indtræder i det tværkommunale Kattegatsamarbejde.
at kontingent i 2023 finansieres af "den grønne fond" og at punktet derfor oversendes til Vækst og Klima udvalget i forhold til prioritering af 2023 midlerne.
at kontingent for 2024 og 2025 overgår til budgetforhandlingen.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 12. april 2023, pkt. 52:
Udvalget godkender forvaltningens indstilling. Udvalget ønsker en årlig status på arbejdet i Kattegatsamarbejdet.
Vandrammedirektivet 2000
Habitatdirektiv 1992
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø indstilles godkendt.
Udvalget for Teknik & Miljø skal beslutte, om Hedensted Kommune vil overtage anlægget på Termovejen i Hornsyld, indtil de kommunale byggegrunde er solgt.
Hedensted Kommune skal betale 278.217,40 kr for anlægget. Når første hus bliver tilsluttet, vil der være en abonnementsbetaling til Hedensted Kommune på 40 kr pr. m2 bolig årligt. Denne pris vil reducere den pris, som varmelauget skal betale for anlægget, når det skal overtages. Varmelauget skal overtage anlægget, når der er solgt 3 grunde.
Der skal søges tillæg til anlægsbevilling på 278.220 kr samt afsættes tilsvarende rådighedsbeløb. Beløbet skal finansieres fra kassebeholdningen på nuværende tidspunkt.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Projektet om Vestergårdsmarken blev igangsat i 2019. Det var et ønske, at bygge videre på den første klimavej i Hedensted Kommune (Dalbyvej) og teste det i et boligområde. Valget faldt på Vestergårdsmarken i Hornsyld, da der på daværende tidspunkt ikke var nogen kollektiv varmeforsyning, udstykningen var lille og overskuelig og timingen passede med et EUDP projektet, som VIA var ansvarlige for. Ulempen ved udstykningen er og var bekymringen for, om grundene kan sælges hurtigt nok til, at projektet kan høste erfaringer.
Termovejen ved Vestergårdsmarken består af en almindelig stikvej, hvor overfladevand fra de 6 matrikler, samt vejen selv, ledes ned i vejkassen. Dermed hjælper vejkassen med at forsinke vandet, indtil det kan ledes til regnvandsbassin. Nede i vejkassen ligger der jordvarmeslanger, der giver varme til de 6 boliger på vejen. Der er desuden 3 lodrette boringer på fællesarealet i bunden af vejen, som sikrer varmeforsyningen (og dermed giver en overskudsproduktion, som eventuelt kan bruges i naboudstykninger).
Ud over varme, kan disse boringer levere køling til husene, hvilket et almindeligt jordvarmeanlæg ikke kan.
I februar 2023 er der endnu ikke er solgt nogle grunde. Forvaltningen vurderer, at det manglende salg ikke skyldes klimavejen, men "blot" almindelig stagnation og manglende kundegrundlag til grunde i Hornsyld.
I projektet er der lagt op til, at varmeanlægget ejes af et varmelaug, som grundejerne er medlemmer af.
Situationen med grunde der ikke er solgt betyder, at der ikke er et varmelaug, der kan overtage vejen fra projektet. I øjeblikket ejes anlægget af en partner i projektet, Geodrilling. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at Geodrilling fortsat ejer anlægget, da Geodrilling ikke er en varmeleverandør, og dermed ikke har forudsætninger eller organisation til at agere mellemled i perioden fra første til sidste grund er solgt. Derfor vurderes den bedste løsning at være, at Hedensted Kommune ejer anlægget indtil grundene er solgt.
Et standardhus på 140 m² med et årligt varmebehov på 8 MWh (Svarende til et strømforbrug på 2.285 kWh) forventes at koste følgende:
På nedenstående side er de tekniske elementer omkring termovejen beskrevet på en måde, som er målrettet kommende grundejere. (fold afsnittet "Termovej og teknik" ud).
https://www.byggegrunde.hedensted.dk/hornsyld-vestergaardsmarken
Merete Valbak deltager i behandlingen af punktet.
Forvaltningen indstiller, 8. marts 2023, pkt. 29:
at udvalget beslutter, at Hedensted Kommune overtager anlægget, som videresælges, så snart der er stiftet et varmelaug.
at der skal meddeles tillæg til anlægsbevilling samt afsættes rådighedsbeløb, som finansieres fra kassebeholdningen, såfremt det besluttes, at Hedensted Kommune overtager anlægget.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 8. marts 2023, pkt. 29:
Udvalget for Teknik & Miljø ønskede følgende emner yderligere belyst, forud for beslutning i sagen:
1. Hvad er de løbende driftsomkostninger, og hvordan finansieres de?
2. Om andre parter kunne være interesseret i at indgå en driftsaftale og på hvilke vilkår?
3. Om og hvordan udgiften til anlægget kan lægges til prisen på de enkelte grunde?
4. Et udkast til vedtægter for det kommende varmelaug.
Ad1: I 2023 og 2024 betaler projektet for drift og vedligehold. Herefter kan der laves en driftsaftale. Driftomkostningen fordeles ud på matriklerne, og når husene er bebygget, vil den blive finansieret igennem det årlige bidrag til varmelauget på 40 kr pr. m2. Den øvrige finansiering varetages af Hedensted Kommune.
Ad2: Vedhæftet udkast er et eksempel på en driftsaftale fra Bravida. Det er også muligt, at Hedensted Kommune varetager driften efter behov ligesom med klimavejen på Dalbyvej.
Ad3: Ifølge advokat Pernille Aagaard fra advokatfirmatet Energi & Miljø er muligt at Hedensted Kommune lægger den ekstra omkostning for varmenettet til grundprisen. Advokatfirmaet har ligeledes udarbejdet forslaget til vedtægterne for varmelauget.
Ad4: Udkast til vedtægter er vedhæftet som bilag.
Forvaltningen indstiller, 12. april 2023, pkt. 44:
at udvalget godkender køb af anlægget på Termovejen.
at prisen pålægges i forbindelse med grundkøb.
at beslutningen om en eventuel driftsaftale tages op i slutningen af 2024, når EUDP projektet går mod en slutning.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 12. april 2023, pkt. 44:
Forvaltningens indstilling anbefales godkendt og videresendes til økonomiudvalget.
Indstilles godkendt.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal igangsættes forundersøgelser af klimalavbundsprojekter.
Der er givet tilsagn af Miljøstyrelsen til forundersøgelse (fase 1) og realisering ved anlæg og lodsejerkompensation (fase 2) på i alt 1602 hektar, med en bevilling på 128.000 kroner pr. hektar.
Af det samlede beløb kan 3% gå til forundersøgelse, svarende til 6.151.000 kroner.
Rådighedsbeløbet vil blive tilbageført efter endt afrapportering til- og udbetalt fra Miljøstyrelsen. Alle udgifter dækkes efter afholdt udgift, ved afslutning af hver fase.
Forundersøgelserne skal være afsluttet den 19. december 2024.
Forundersøgelsen (fase 1) bruges til at afklare tekniske løsninger og lodsejeres holdning til projekterne inden eventuel realisering (fase 2).
Såfremt udvalget godkender at projektet skal nyde fremme skal sagen oversendes til budgetforhandlingerne med henblik på finansiering i budget 2024.
Projektet kan derfor ikke igangsættes på nuværende tidspunkt.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Som en del af DK2020 klimaarbejdet - delmål C om udtagning af 500 hektar lavbundjord, er der fortaget screening af lavbundsjorder i Hedensted Kommune.
Screeningen og delmålet understøtter den nationale målsætning om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjord inden 2030.
Som en del af DK2020 arbejdet har forvaltningen indsendt en række områder i Hedensted Kommune, til vurdering af klimalavbundpotentiale hos Miljøstyrelsen.
Dette har ført til tilsagn igennem klimalavbundsordningnen, hvor der er bevilliget midler til forundersøgelse, anlæg og lodsejerkompensation af 1602 hektar.
Forundersøgelsen skal skabe vidensgrundlag for realiseringspotentialet, og skabe en tidlig og inddragende lodsejer proces.
Klimalavbundsordningen bygger på en frivilligordning og kan derved kun realiseres, hvis lodsejere af lavbundjord frivilligt er med i projektet.
Ejendomsretten for jord i klimalavbundsprojekter ophører ikke, men tinglyses blot, så området ikke må dyrkes eller drænes.
Beløbet på 6.151.000 kroner, ønskes anvendt i forbindelse med en forundesøgelse af klimalavbundsområder i kommunen.
Beløbet skal dække udgifterne til inddragende lodsejerprocesser, effekt beregninger af Co2 reduktion, kvælstof og fosfor, beskrivelser af nuværende forhold og udarbejdelse af konkrete projektforslag.
Forvaltningen indstiller, 27. marts 2023, pkt. 51:
at såfremt udvalget godkender, at projektet skal nyde fremme, skal sagen oversendes til budgetforhandlingerne med henblik på finansiering i budget 2024. Projektet kan derfor ikke igangsættes på nuværende tidspunkt.
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 27. marts 2023, pkt. 51:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler igangsætning af projektet og fremsender sagen til Økonomiudvalget for afklaring, om projektet kan igangsættes nu eller om det skal oversendes til Budget 2024.
Der vil blive udsendt pressemeddelelse om tilsagn og oprettet en underside på klimasekretariatetshjemmeside som snarligt lanceres, hvor projektet kan følges.
Klimaloven 2020
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug 2021
Projektet oversendes til budget 2024-drøftelser og der afholdes et temamøde for kommunalbestyrelsen om emnet i 2023. Kortudlæg eftersendes til Økonomiudvalget.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte om kommuneplantillæg nr. 13 skal vedtages endeligt. Kommunalbestyrelsen skal samtidig tage stilling til ændringsforslagene.
Ingen bemærkninger.
28. september 2022: Kommunalbestyrelsen besluttede under punkt 177:
25. januar 2023: Kommunalbestyrelsen besluttede under punkt 14:
Kommuneplantillægget har til formål at udlægge et rekreativt område som tilføjelse til campingpladsen på Hjarnø. Kommuneplantillægget udlægger derfor en ny kommuneplanramme i landzone til rekreative formål og med en specifik anvendelse til "campingplads og vandrehjem". Kommuneplantillægget sætter en maksimal bebyggelsesprocent på 5%, en maksimal bygingshøjde på 4 meter og et maksimalt antal etager på 1.
Udvidelsen af kommuneplanrammen er en forudsætning for, at der kan meddeles en landzonetilladelse til at udvide campingpladsen med et aktivitetsområde på 1 hektar.
Eksisterende forhold
Planområdet omfatter hele matrikelnummer 6h, Hjarnø By, Hjarnø, og udgør et areal på cirka 3,3 hektar. Den sydligste del anvendes i dag som campingplads, og er omfattet af landsbyrammen 1.L.09. Se planområdets placering og afgrænsning på bilag 1.
Offentlig høring
Planforslaget har været i høring i perioden fra den 2. februar 2023 til den 2. marts 2023.
Der er i høringsperioden ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til planforslaget. Dog har dialog med Miljøstyrelsens enheder "Arter og naturbeskyttelse" og "Landskab og skov" samt Plan- og Landdistriktsstyrelsen, medført følgende ændringsforslag:
Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 13 kan ses af dette link, og vedhæftet som bilag 2.
Forvaltningen indstiller, 27. marts 2023, pkt. 48:
at kommuneplantillæg nr. 13 vedtages vedtages endeligt med ændringerne beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 27. marts 2023, pkt. 48:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at vedtage kommuneplanstillæg nr. 13, som beskrevet i sagen.
Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens § 23c. Der er gennemført forudgående indkaldelse af ideer og forslag i perioden fra den 27. oktober 2022 til den 10. november 2022. Der er indkommet 2 bemærkninger i høringsperioden.
Bemærkningerne vedrører primært ønsker om, at kommuneplantillægget anviser hensyn til:
• Natur- og dyrelivet,
• områdets udtryk og karakter,
• bevaring af udsigt, samt
• rekreative kvaliteter for øens beboere, børn og turister.
Disse ønsker er blevet indarbejdet i kommuneplantillæggets rammetekst som opmærksomhedspunkter, for at sikre hensynene ved ændringer inden for rammen.
Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31.
Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, §§ 23 c, og 30
Indstilles godkendt.
Kommunalbestyrelsen bedes drøfte, om det almene boligselskab Alfabo kan få lov at købe to kommunale grunde i Ølholm samt at projektet indgår i en samlet sag om prioritering af nye almene boliger i Hedensted Kommune i forbindelse med budgetforhandlingen 2024
Salg af de to grunde vil indbringe kommunen en salgsindtægt på 2,4 mio. kr. Grundkapitalindskud til Landsbyggefonden er 3,5 mio. kr. Det betyder en nettoudgift for kommunen på 1,1 mio. kr.
Sagen kan medtages ved budgetforhandlingerne for 2024.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Hedensted Byråd har den 23. juni 2021, sag nr. 131, vedtaget lokalplan 1121 for et boligområde ved Guldagervænget i Ølholm
Hedensted Byråd har den 27. oktober 2021, sag nr. 189, godkendt anlægsbevilling til byggemodning af Guldagervænget etape 3, Ølholm, som omfatter byggemodning af 11 åben-lav parceller og 2 tæt-lav parceller med mulighed for 8 boligenheder.
Kommunalbestyrelsen har den 28. september 2022, sag nr. 169, godkendt fastsættelse af minimumspriser for Guldagerparken i Ølholm forud for udbudsperioden den 5. – 24. oktober 2022. Ingen grunde blev solgt i udbudsperioden.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. august 2022, sag nr. 143, en prioriteret rækkefølge for de sager om almene boliger, som forvaltningen havde modtaget.
Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra det almene boligselskab Alfabo, som har undersøgt mulighederne for yderligere udvikling af almene boliger i Hedensted Kommune.
I Ølholm har kommunen to byggegrunde til tæt-lav til salg, og dem ønsker Alfabo at købe for at udvikle til almene familie- og ældreboliger.
For at det almene boligselskab Alfabo kan få lov at købe de to grunde, skal Kommunalbestyrelsen godkende købet jf. LBK nr. 1877 af 27. september 2021: Bekendtgørelse af lov om almene boliger med videre §26, som fastsætter, at erhvervelse af ejendomme kun kan ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Dertil kommer, at der skal findes finansiering til indskud til Landsbyggefonden på 10 %.
Guldagerparken 10 og 12 i Ølholm har en samlet købssum på 2.400.000 kr.
Grundene har været udbudt uden salg. Ved at sælge til et alment boligselskab er der en vis sikkerhed for en gennemførsel af projektet. Hvilket på sigt kan medføre, at der kommer gang i salget af yderligere grunde i området.
Alfabo ønsker, at opføre 8 almene familieboliger på hver 95 m2, i alt 760 m2, samt 8 almene ældreboliger på hver 85 m2, i alt 680 m2.
Det medfører nedenstående beregning:
Maksimumbeløb familieboliger: 16.979.000 kr. Grundkapitalindskud til Landsbyggefonden på 10% udgør 1.697.900 kr.
Maksimumbeløb ældreboliger: 18.162.800 kr. Grundkapitalindskud til Landsbyggefonden på 10% udgør 1.816.280 kr.
Grundkapitalindskud til Landsbyggefonden i alt 3.514.180 kr.
Da alle midler til nye almene boliger er prioriteret for 2023, vil en gennemførsel af projektet kræve at indskud til Landsbyggefonden finansieres via et træk i kassebeholdningen. Det anbefales derfor, at sagen indgår i prioriteringen af almene boliger i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Gældende planlægning
Projektet er omfattet af lokalplan 1121 for et boligområde ved Guldagervænget i Ølholm. Jf. lokalplanen var der planlagt for i alt 4 boliger på hver grund. Da boligselskabet ikke udstykker de enkelte boliger på egen grund, vurderes det, at det er muligt at realisere projektet inden for den gældende planlægning.
Bosætning i balance
Et af kerneelementerne i bosætningsstrategien er nærhed til det, der betyder noget. Det handler om at kunne blive boende i den by, som man føler sig hjemme i, at bo i nærheden af de steder man kender og tæt på de relationer og det fællesskab, som man er del af. Det handler om at kunne blive boende i sit lokalområde igennem forskellige livsfaser.
For at sikre, at kommunen kan tilbyde de rigtige boliger til de forskellige livsfaser, er det vigtigt at vores lokalsamfund er opbygget af blandede boligområdet samt forskellige boligtyper, og at vi har en sund balance mellem private- og almene aktører. Dermed bliver udbuddet af ældreboliger til den rigtige pris en vigtig del af flyttekæden.
På nuværende tidspunkt kan kommunen ikke tilbyde almene ældreboliger i Ølholm jf. oplysninger fra Landsbyggefonden.
Prioritering af nye almene boliger
Projektet er ikke omfattet af prioriteringen af nye almene boliger, som Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 31. august 2022.
Dette projekt er indkommet på baggrund af en screening foretaget af det almene boligselskab Alfabo, hvor der var kommunal jord til salg, som var udlagt til tæt-lav boliger.
Nye ønsker til almene boliger, som indkommer, uden de er del af et kommunalt udbud eller køb af kommunal jord på almindelige vilkår, vil blive samlet og forlagt Kommunalbestyrelsen til prioritering årligt, på samme måde som det blev gjort på mødet den 31. august 2022, som del af en kommende procedure for udvikling af almene boliger.
Forvaltningen indstiller, 27. marts 2023, pkt. 47:
at drøfter om boligselskabet Alfabo må købe de to grunde i Ølholm
at Alfabo meddeles, at projektet vil indgå i en samlet sag om prioritering af almene boliger i forbindelse med budgetforhandlingerne 2024
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 27. marts 2023, pkt. 47:
Udvalget for Vækst & Klima drøftede sagen og anbefaler Kommunalbestyrelsen at meddele Alfabo, at projektet vil indgå i en samlet sag om prioritering af almene boliger i forbindelse med budgetforhandlingerne 2024.
Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Alfabo
LBK nr. 1877 af 27. september 2021: Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. §26
Sagen sendes tilbage til Udvalget for Vækst & Klima til fornyet sagsbehandling.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til Årsregnskab 2022 for Hedensted Kommune, som herefter afgives til revision.
Regnskabsopgørelsen viser følgende resultat for 2022:
Mio. kr. – afrundet til 1 decimal - = indtægt/overskud | Budget 2022 | Regnskab 2022 | Forskel |
Indtægter, skatter og generelle tilskud | -2.974,9 | -2.953,2 | +21,7 |
Driftsudgifter | 2.902,2 | 2.923,6 | +21,4 |
Renter | 1,3 | 7,2 | +5,9 |
Resultat af ordinær driftsvirksomhed | -71,4 | -22,4 | +49,0 |
Udgifter til anlæg og jordforsyning | 17,3 | 39,5 | +22,2 |
Resultat af det skattefinansierede område | -54,2 | 17,1 | +71,3 |
Resultat af det brugerfinansierede område | -2,8 | -2,8 | +0,0 |
Resultat i alt | -57,0 | 14,3 | +71,3 |
Der var oprindeligt budgetteret med et overskud på den ordinære driftsvirksomhed (indtægter, driftsudgifter og renter) på 71,4 mio. kr. Resultatet af ordinær driftsvirksomhed blev et overskud på 22,4 mio. kr.
På grund af Corona og modtagelsen af fordrevne borgere/flygtninge fra Ukraine har også 2022 været et usædvanligt år for Hedensted Kommune, herunder med hensyn til kommunens økonomi. Der har som i alle kommuner været afledte merudgifter, som følge af Corona-restriktioner og –anbefalinger samt modtagelse, indkvartering og forplejning m.v. af fordrevne fra Ukraine.
KL har med en aftale med regeringen forsøgt at sikre, at merudgifterne til Corona og fordrevne fra Ukraine ikke udhuler kommunernes budgetter til velfærd. Hedensted Kommune har på serviceområderne haft merudgifter på ca. 14,3 mio. kr., mens kommunens andel af kompensationen fra staten udgør ca. 7,6 mio. kr. Det er særligt udgifterne til håndtering af fordrevne fra Ukraine, der overstiger kompensationen.
Kommunens økonomi har i 2022 herudover været meget negativt påvirket af den generelt stigende inflation, som langt har overskredet forudsætningerne i Aftalen om kommunernes økonomi for 2022 indgået mellem regeringen og KL i juni 2021. Alene vedrørende udgifter til energi (primært el og opvarmning af de kommunale bygninger) er der i 2022 konstateret merudgifter på ca. 10 mio. kr. i forhold til det budgetterede.
Midtvejsreguleringen af kommunernes bloktilskud i 2022 medførte samtidig et mindre statstilskud til Hedensted Kommune på netto 30 mio. kr. Heraf skyldes mindre tilskud på ca. 54 mio. kr. primært, at kommunernes udgifter på forsørgelses- og beskæftigelsesområdet var overvurderet i Økonomiaftalen for 2022. Herudover indeholdt midtvejsreguleringen en forhøjelse af statstilskuddet til Hedensted Kommune på ca. 24 mio. kr. som følge af en ny PL-regulering (priser og løn) af kommunernes bloktilskud fra 2021 til 2022.
Et positivt forhold er dog, at driften kun udviser merudgifter på 21 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget og mindreudgifter på 33 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Forskellen mellem oprindeligt og korrigeret budget er helt overvejende overførsler fra 2021 til 2022. Driftsenhederne har således formået selv i en meget turbulent periode med Covid-19, modtagelse af fordrevne fra Ukraine, voldsomt stigende energipriser at overholde deres driftsrammer for 2022. Det skal ses i lyset af, at driftsudgifterne i regnskabet samlet set er påvirket med i alt ca. 24 mio. kr. som følge af disse forhold, mens merforbruget i forhold til oprindeligt budget samlet set kun udgør 21 mio. kr.
I 2022 har der desuden været afholdt merudgifter til Anlæg og Jordforsyning, hvorfor resultatet af det samlede skattefinansierede område bliver et underskud 17,1 mio. kr., hvilket er en forværring på 71,3 mio. kr. i forhold til det oprindeligt budgetterede overskud på 54,2 mio. kr.
Det brugerfinansierede område ender stort set som budgetteret med et overskud i regnskabet på 2,8 mio. kr., hvorfor det samlede regnskabsresultat i 2022 inden afdrag på lån, kursreguleringer af obligationer m.v. udviser et underskud (forbrug af likvide aktiver) på 14,3 mio. kr., hvilket er forværring på 71,3 mio. kr. i forhold til det oprindeligt budgetterede overskud på 57,0 mio. kr.
Finansieringsoversigten viser følgende for 2022:
Mio. kr. – afrundet til 1 decimal - = indtægt/overskud | Budget 2022 | Regnskab 2022 | Forskel |
Årets resultat (fra Regnskabsoversigten) | -57,0 | 14,3 | +71,3 |
Øvrige balanceforskydninger | 1,2 | 44,5 | +43,3 |
Afdrag på lån | 43,2 | 44,5 | +1,3 |
Ændring af likvide aktiver før kursregulering m.v. | -12,7 | 103,3 | +116,0 |
Kursregulering m.v. | 0,0 | 35,6 | +35,6 |
Samlet ændring af likvide aktiver i 2022 | -12,7 | 138,9 | +151,6 |
Afdrag på lån blev stort set som budgetteret, mens diverse balanceforskydninger påvirker resultatet negativt med 44,5 mio. kr. Balanceforskydningerne består blandt andet af 24,5 mio. kr. til indskud i Landsbyggefonden i forbindelse med almennyttigt boligbyggeri m.v., netto ca. 11 mio. kr. ved deponering i forbindelse med kommunens lånegarantier til primært svømmehaller og ca. 4,5 mio. kr. i andre langfristede udlån blandt andet ved indefrysning af ejendomsskat, som ikke var oprindeligt budgetteret for 2022.
I løbet 2022 er kurserne på aktier og obligationer generelt faldet på markedet, og det har medført, at kursreguleringer primært af kommunens obligationsbeholdning har betydet en nedskrivning på i alt 35,6 mio. kr. Denne nedskrivning påvirker også kommunens likviditet, hvorfor den samlede påvirkning af kommunens likvide aktiver alt i alt blev negativ med 138,9 mio. kr. mod oprindeligt budgetteret positiv med 12,7 mio. kr.
Likviditet opgjort efter kassekreditreglen (gennemsnit over de seneste 365 dage) udgjorde ved udgangen af 2022 241,4 mio. kr.
De gældende retningslinjer for håndtering af overførsler af beløb mellem årene har dannet baggrund for opgørelsen af overførselsbeløb til 2023. Overførselsbeløb er samlet set opgjort til netto 61,0 mio. kr. – fordelt med driftsbeløb på 29,7 mio. kr., anlæg inklusiv Jordforsyning på netto 28,6 mio. kr. samt diverse andre forhold (indskud i Landbyggefonden, refusionstilgodehavender m.v.) på 2,7 mio. kr. Der er vedlagt bilag ”Sammendrag af overførsler fra 2022 til 2023”, der specificerer de i alt 61,0 mio. kr. lidt mere. Overførsel af anlægsbeløb er vurderet ud fra realistisk prioritering for gennemførelse (rullelisten vedlagt). Anlægsprojekter, der vurderes at blive gennemført senere end 2023, er oversendt til prioritering i budget 2024.
I vedlagte bilag til sagen "Årsregnskab 2022 - Årsberetning" er der nærmere redegjort for årsresultatet i tekst og taloversigter, og i "Årsregnskab 2022 - Bilagshæfte" er der yderligere specifikationer til årsregnskabet.
Økonomiudvalget skal aflægge årsregnskabet med tilhørende bemærkninger m.v. for Kommunalbestyrelsen, således at Kommunalbestyrelsen kan afgive årsregnskabet til revision inden den 1. maj. Revisionen skal afgive beretning til Kommunalbestyrelsen inden den 15. juni, hvorefter Kommunalbestyrelsen inden udgangen af august måned skal træffe afgørelse om revisionens bemærkninger og regnskabets endelige godkendelse.
Afgives til revision hos kommunens revisor BDO.
Lov om kommunernes styrelse §§ 45, 46 og 57 om aflæggelse af kommuners årsregnskab, afgivelse til revision m.v.
| at | Årsregnskab 2022 godkendes og afgives til revision. |
Indstilles godkendt.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til Økonomisk politik 2024-2027, syv politiske pejlemærker for et ansvarligt budget i balance.
På Kommunalbestyrelsens temamøde den 22. februar 2023 drøftedes et oplæg til Økonomisk politik 2024-2027. På baggrund af tilbagemeldinger på temamødet dels fra 3 forskellige grupper dels fra plenum foretoges korrektioner og præciseringer af de syv politiske pejlemærker i den økonomiske politik, som nu foreligger til endelig godkendelse.
Kommunalbestyrelsens strategi for perioden 2022-2025 ”Sammen om Hedenstederne” sætter en fælles politisk retning for Hedensted Kommune, som indeholder sigtepunkterne: Vækst i balance, Smidige processer og effektive processer og Forpligtende fællesskaber.
For Kommunalbestyrelsen i Hedensted Kommune er grundlaget for fortsat udvikling af en attraktiv kommune for borgere og virksomheder med en vækst i balance, at der også er balance i kommunens økonomi.
Den økonomiske politik indeholder derfor syv forpligtende økonomiske pejlemærker, der sætter en ansvarlig kurs for Hedensted Kommune i perioden 2024-2027. Kommunens budget er udtryk for kommunens løbende politiske prioritering af kommunens ressourcer. Budgettet skal efterleves og respekteres af organisationen og på den baggrund er ufinansierede tillægsbevillinger i løbet af budgetåret heller ikke en mulighed.
Da den økonomiske politik sætter den overordnede retning for budgetlægningen i kommunen, er politisk ejerskab i Kommunalbestyrelsen centralt for, at politikken får reel betydning som ramme for den løbende økonomistyring og som et flerårigt sigtepunkt for kommunens økonomiske udvikling.
Formålet med Hedensted Kommunes økonomiske politik er:
Den konkrete økonomiske politik for 2024-2027 er vedlagt som bilag. Herudover er som bilag vedlagt "Motivering for forslag til de syv pejlemærker" og "Kortfattet opsamling fra Temamøde 22/2-2023 om syv pejlemærker for et ansvarligt budget i balance".
Den økonomiske politik offentliggøres på kommunens hjemmeside.
| at | forslaget til Økonomisk politik 2024-2027, syv politiske pejlemærker for et ansvarligt budget i balance godkendes. |
Indstilles godkendt.
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen orienteres om kommunens forventede regnskab for 2023 holdt op imod budgettet for 2023. Årets første opfølgning er baseret på baggrund af forbruget efter årets første to måneder.
Det forventede regnskab og budgetopfølgning for 2023 er beskrevet overordnet i afsnittet nedenfor og uddybet i de to vedlagte bilag.
Marts-opfølgningen viser forventede merudgifter på netto 3 mio. kr. i 2023 i forhold til det korrigerede budget og de forventede overførsler fra 2022.
Der forventes aktuelt set et kassetræk på ca. 52 mio. kr. for 2023, hvoraf størstedelen skyldes forventet forbrug af uforbrugte midler vedrørende drift og anlæg overført fra 2022 (forbrug af opsparing).
Der forventes en midtvejsregulering af den kommunale økonomi til sommer, som forhandles i sammenhæng med den kommunale økonomi for 2024. Aktuelt er der dog på landsplan højere udgifter på overførselsområdet og vedrørende pris- og lønudviklingen, end der er forudsat i dette års økonomiaftale. Derudover oplever Hedensted Kommune også højere Ukraine-relaterede merudgifter i indeværende år, end der er kompenseret for i økonomiaftalen. Samlet set indebærer dette aktuelt en forventning om en positiv midtvejsregulering af den kommunale økonomi, men som også som følge af et forhandlingselement er forbundet med stor usikkerhed indtil en aftale foreligger herom, forventeligt i juni i år.
Månedsopfølgningen som behandles politisk i september måned 2023 forventes at indeholde langt hovedparten af årets bevillingsmæssige korrektioner på tværs af finansiering, drifts og anlægsvirksomhed. Dermed er de bevillingsmæssige korrektioner så vidt muligt samlet i en sag, hvor en række økonomiske ubekendte er mere afklarede, ligesom den aktuelle viden herfra kan bringes i spil i forbindelse med budgetlægningen for 2024.
Social Omsorg:
Der er skærpet opmærksomhed omkring voksenhandicapområdet, hvor der forventes et større merforbrug, hvilket også betyder, at Social Omsorg er markeret med rødt i 'Trafiklyset'. Merforbruget skyldes hovedsageligt, at der på myndighedsområderne i henhold til §§ 85, 107 og 108, både er kommet flere og dyrere borgere. Der er fokus på "opbremsning" i udgifterne, og der er udarbejdet en handleplan for området, som skal vende udgiftsudviklingen.
Læring:
Størstedelen af kommunens skoler har flere udgifter til betaling for segregerede elever, end der er budgetteret med, og der er en generel tendens til øget segregering, som presser skoleområdets økonomi betydeligt.
Økonomi, Personale & IT:
Handleplanen under Social Omsorg peger på, at der vil blive brug for at afdække udgifter for 25,3 mio. kr. i 2023, 22,3 mio. kr. i 2024 og 15,3 mio. kr. i 2025. I alt 62,9 mio. kr. over 3 år. Beløbene er bevillingsmæssigt afsat under Økonomi, Personale & IT under Økonomiudvalget og Udvalget for Social Omsorg, skal fremsende bevillingsansøgning til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen for at få frigivet beløbene helt eller delvist.
Likviditet:
Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen udgør ultimo marts 2023 212 mio. kr., hvilket er 10 mio. kr. mindre end ved udgangen af februar. Likviditeten forventes fortsat at falde støt igennem 2023 til et niveau på mellem 150-200 mio. kr. ultimo året.
Lov om kommunernes styrelse § 40.
| at | månedsopfølgningen tages til efterretning. |
Taget til efterretning.
Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinier for vederlag og godtgørelser).
Der gives kørselsgodtgørelse til følgende arrangementer;
Kommunalbestyrelsens retningslinier for vederlag og godtgørelser.
| at | der gives befordring til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer. |
Godkendt.
Orientering om;
Taget til efterretning.
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Digital underskriftsside.