Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om kommunal lånegaranti på 37 mio. kr. til Hedensted Fjernvarme til konvetering fra gas til fjernvarme.
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune, såfremt Hedensted Fjernvarme overholder betalingsbetingelserne på lånet.
Selve lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Der opkræves i henhold til gældende regler en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Denne ansøgning om komunal lånegaranti er en sammenlægning af flere projekter og derfor Udvalget for Teknik behandlet projekterne en af gangen.
Hedensted Fjernvarme har den 12. januar 2021 sendt en anmodning om godkendelse af konverteringen fra gas til fjernvarme til Hedensted Kommune. Projektet blev godkendt af Udvalget for Teknik den 12. januar 2021 punkt 16, såfremt der ikke var indsigelser under høringen. Projektet blev endeligt godkendt administrativt den 18. februar 2021.
Hedensted Fjernvarme har den 26. marts 2021 sendt anmodning om godkendelse af nyt ledningsnet til Hedensted Kommune. Projektet blev godkendt af Udvalget for Teknik den 13. april 2021 punkt 78, såfremt der ikke var indsigelser under høringen. Projektet blev endeligt godkendt administrative den 18. maj. 2021.
Hedensted Fjernvarme har den 12. maj 2021 sendt anmodning om godkendelse af etablering af elkedel i forbindelse med ombygning af Løsningvej til Hedensted Kommune. Projektet blev godkendt af Udvalget for Teknik den 8. juni 2021 punkt 129, såfremt der ikke var indsigelser under høringen. Projektet blev endeligt godkendt administrativt den 13. juni 2021.
Høringsfristen er udløbet og der har ikke været indsigelser.
Kommunen har meddelt de nødvendige tilladelser efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg.
I takt med at Hedensted By vokser, vokser Hedensted Fjernvarme også. I den forbindelse har Hedensted Fjernvarme den 17. marts 2022 sendt en ansøgning om en kommunal lånegaranti på 37 mio. kr. fordelt på projekterne:
Projekt: Beløb:
I alt: 37.000.000 kr.
Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning konverteres til et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 30 år. jfr. lånebekendtgørelsen §10.
Det kommunegaranterede lån må udgøre 37 mio. kr. dog maksimalt de faktiske anlægsudgifter, da kommunen kun må meddele garanti for de faktisk afholdte anlægsudgifter.
Dette er sædvanlig praksis i Hedensted Kommune.
Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Hedensted Fjernvarme
ansøgningen om kommunegaranti på op til 37 mio. kr. imødekommes
Indstilles godkendt