Årsberetning for magtanvendelse 2020-2021 fremsendes til orientering i Udvalget for Social Omsorg og Kommunalbestyrelsen.
Det overordnede formål med bestemmelserne om magtanvendelse efter Serviceloven er at øge retssikkerheden for mennesker, som på grund af en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne ikke er i stand til selv at tage vare på deres egen tilværelse, og som ikke kan give et gyldigt samtykke.
Intentionen er samtidig at øge retssikkerheden for det personale, der arbejder med disse borgere, og som er omfattet af omsorgspligten. Det vil sige pligten til at yde omsorg, også når borgeren ikke giver sit samtykke til at modtage den omsorg, der fagligt vurderes at være nødvendig for borgerens omsorg, sikkerhed og værdighed, og hvor magtanvendelse desuden anses nødvendigt for at varetage omsorgspligten.
Der er den 1. januar 2020 kommet ny lovgivning og regler på området. Det vil i korte træk sige at Kapitel 24 i Serviceloven er blevet delt op i tre områder, hvor der er lavet en tydelig distinktion mellem borgere fra almenmålgruppen og borgere der har demens.
Kapitel 24 gælder fælles for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og omfatter følgende magtanvendelsesindgreb:
Kapitel 24 a
Kapitel 24 a gælder kun voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke er en konsekvens af demens eller lignende og omfatter § 136 a Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejne situationer. Magtanvendelses indgreb kan kun ske i følgende hygiejne situationer: tandbørstning, barbering, hårvask, badning, håndvask, tøjskift, Klipning af hår og negle, skift af bleer og bind, pleje af hud, fjernelse af madrester og andre genstande i kindpose, mundhule, øre og næse, almindelig sårpleje
Kapitel 24 b
Kapitel 24 b gælder kun voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der er en konsekvens af demens eller lignende og omfatter § 136 c Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejne-situationer. Det er ikke en udtømmende liste. § 136 d Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd. § 136 e Tryghedsskabende velfærdsteknologi, 136 f Flytning uden samtykke.
Årsberetning for magtanvendelse 2020-2021 er vedlagt som bilag.
Forvaltningen indstiller, 5. december 2022, pkt. 123:
at orientering om Årsberetning for magtanvendelse 2020-2021 tages til efterretning.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 5. december 2022, pkt. 123:
Indstillingen godkendt.
Udvalget for Social Omsorg anbefaler Kommunalbestyrelsen at tage Årsberetning for magtanvendelse 2020-2021 til efterretning.
Ifølge Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter Lov om social service (BEK. Nr. 1239 22.11/2019) skal Kommunalbestyrelsen følge udviklingen i anvendelse af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning over for de borgere, som Kommunalbestyrelsen er ansvarlige for.
§ 15. Kommunalbestyrelsen følger udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed over for de borgere, som Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, jf. §§ 9 og 9 b i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sikrer, at der udarbejdes en beretning om udviklingen efter stk. 1, som forelægges Kommunalbestyrelsen. Dette sker en gang årligt.
Indstilles godkendt.