Dagsordener og referater

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte den kommende bosætningsstrategi.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

I Hedensted Kommune er vækst højt på den politiske dagsorden. Med vedtagelsen af Kommunalebestyrelsens Strategi 2022-2025, hvor ét af tre strategiske sigtepunkter er Vækst i balance, blev vigtigheden af et strategisk fokus på vækst cementeret. Udvalget for Vækst & Klima besluttede på udvalgsmødet den 2. maj 2022 at igangsætte arbejdet med strategisk bosætning. Endemålet med arbejdet med strategisk bosætning er en egentlig bosætningsstrategi, som skal understøtte målet om vækst i balance.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune er en kommune i vækst. I 2021 voksede indbyggertallet i kommunen med 326 borgere. Det er i nyere tid kun overgået marginalt af tilvækst i 2014 og 2008. Hedensted Kommune står stærkt i forhold til at forløse ambitionen om at være en vækstkommune. Men at vedblive at være en vækstkommune stiller store krav til Hedensted Kommunes strategiske tilgang til arbejdet med bosætning. Udvalget for Vækst & Klima har siden maj 2022 arbejdet med strategiske bosætning blandt andet via workshop, drøftelser vedrørende strategiske greb samt data for bosætningstendenser i Hedensted Kommune. Alt sammen med henblik på at få udarbejdet en bosætningsstrategi. Da bosætningsstrategien vedrører og påvirker alle kerneområder i kommunen, har udvalget for Vækst & Klima besluttet at involvere de øvrige stående politiske udvalg i processen. Derfor vil udkast til bosætningsstrategi præsenteres på kommende udvalgsmøder.

Som introduktion til drøftelse af udkastet til bosætningsstrategien vil følgende blive præsenteret og gennemgået på udvalgsmødet:

• Præsentation af visionen for en bosætningsstrategi for Hedensted Kommune
• Præsentation af bosætningshjul
• Præsentation af målgrupper i bosætningsstrategien

Vækst koordinator Sune Sindberg samt Branding konsulent Kasper Arlund deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt. Derudover deltager Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.

Forvaltningen indstiller,

Beslutning

Drøftet.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til om et ekstraordinært statstilskud som udbetales i oktober, november og december 2022, og som er øremærket en fremskyndet varmeplanlægning, kan reserveres til dette formål i kommunens budget.

Økonomi

Et ekstraordinært statstilskud til kommunerne på i alt 125 mio. kr., som er øremærket en fremskyndet varmeplanlægning, bliver udbetalt i oktober, november og december 2022. Hedensted Kommunes andel udgør 1.008.000 kr. Der er ikke budgetteret med det ekstraordinære statstilskud. Det foreslås, at midlerne bevilges til arbejdet med den fremskyndede varmeplanlægning på 1.088.000 kr. i 2022, som finansieres af det ekstraordinære statstilskud på 1.088.000 kr.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Vækst & Klimaudvalget modtog på udvalgsmødet den 26. september en mundtlig orientering om det ekstraordinære tilskud og besluttede at lave en indstilling til Økonomiudvalget til mødet den 10. oktober 2022.

Orienteringen om midlerne til fremskyndelse af varmeplanlægningen var sammenfaldende med orientering fra møde med Fjernvarmeselskaberne den 14. september, hvor formændene for fjernvarmeselskaberne gjorde opmærksom på, at de har afholdt en række udgifter til screening/rådgivning og borgerhenvendelser, som de forventer at få dækket af de ekstra midler, som staten udbetaler til den fremskyndede planlægning.

Sagsfremstilling

I brev af 28. september har Indenrigs- og Boligministeriet meddelt, at kommunerne modtager et forhøjet bloktilskud fra staten pga. krav til fremskyndet varmeplanlægning i "Danmark kan mere II".

Dette betyder, at Hedensted Kommune tildeles et ekstraordinært tilskud på 1.008.000 kr. Tilskuddet afregnes fra staten med en tredjedel i hver af månederne oktober, november og december 2022.

I Hedensted Kommune har den fremskyndede opgave betydet, at kommunens og fjernvarmeselskabernes aktiviteter og omkostninger er forøgede siden udmeldingen om "Danmark kan mere II" i april 2022. Kommunen skal inden udgangen af 2022 udarbejde en varmeplan for de områder, der er udlagt til naturgas, samt give alle borgere, der fyrer med naturgas eller olie i naturgasområder besked, om de kan få fjernvarme og hvornår.

For at kunne give et tilfredsstillende svar kræver det screening af alle landsbyer samt sandsynliggørelse af en tilfredsstillende samfundsøkonomi såvel som selskabs- og brugerøkonomi. For de borgere, der ikke umiddelbart kan få fjernvarme, skal der vejledes i, hvilke andre grønne løsninger, der findes.

På nuværende tidspunkt står det klart, at opgaven med at give svar til borgere om den fremtidige fjernvarmeforsyning samt den senere effektuering af projekter kræver en øjeblikkelig tilførsel af midler. Der er på nuværende tidspunkt ikke midler i den Grønne Fond.

Hedensted Kommune og de lokale fjernvarmeværker samarbejder om opgaven med konvertering fra gas til fjernvarme og skal inden årsskiftet skrive til alle med gasfyr om, hvorvidt de kan få kollektiv varme. I forbindelse med dette arbejde har fjernvarmeselskaberne en udgift på ca. 50.000 kr. pr. område/by. En udgift Værkerne skal have dækket. Klimaområdet har ingen midler til dette formål i indeværende år. Det ekstraordinære bloktilskud er givet specifikt til arbejdet med denne skrivelse til borgerne. Der skal gives en bevilling til driften fordi der pt. ikke er en bevilling til denne opgave.

Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.

Lovgrundlag

Varmeforsyningsloven

Klimaloven

Vækst & Klimaudvalget indstiller,

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGTabel. Forhøjelse af bloktilskud ifm. fremrykket varmeplanlægning mv. 2022
• BILAGBrev til kommunerne om forhøjelse af bloktilskud 2022

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvordan de fremtidige beslutningsprocesser og bemyndigelser omkring behandling af lokalplaner og kommuneplantillæg skal håndteres.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 31. august 2022, under pkt. 145; 'Prioritering af planer og projekter i Plan', blandt andet:

"...at smidiggøre processer omkring politisk behandling af sager således:

at udvalget kan sende forslag til lokalplaner i høring.

at udvalget endeligt kan vedtage lokalplaner med høringssvar.

at forvaltningen administrativt endeligt kan vedtage lokalplaner, hvortil der ikke er indkommet høringssvar."

Nærværende sag følger op på denne beslutning og er forvaltningens svar på, hvordan dette håndteres i praksis.

Sagsfremstilling

Hvilke planer kan delegeres?

Planer skal ifølge Planloven som udgangspunkt behandles af Kommunalbestyrelsen både i forhold til at sende et planforslag i høring og at vedtage en plan endeligt. Det er muligt at uddelegere beslutningskompetencer til udvalg og forvaltningen, såfremt der ikke er tale om beslutninger af principiel karakter.

Planer af principiel karakter dækker over to forskellige typer af planer:

A: Kommuneplantillæg der indeholder ændringer, der gør, at planen skal udsendes i indledende høring efter Planlovens § 23 c.

B: Lokalplaner af principiel karakter. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om meget store byggerier, en plan der vil kunne påvirke miljøet væsentligt, et væsentlig projekt der har betydning for kommunens udvikling, samt planlægning for projekter, hvor kommunen selv står som bygherre.

Disse planer vil altså ikke kunne delegeres til behandling i fagudvalg. Planerne er alligevel taget med i denne behandling for oversigtens skyld.

En del lokalplaner kræver mindre kommuneplantillæg for at kunne vedtages. Forvaltningen anbefaler, for at understøtte smidige processer omkring planlægningen, at udvalg og forvaltning bemyndiges til at behandle de med lokalplaner følgende kommuneplantillæg, der ikke kræver en forudgående høring, på samme måde som lokalplaner. Nedenstående principper tager udgangspunkt heri.

Beslutningsprocesser

Lokalplaner og kommuneplantillæg gennemgår følgende politiske behandling:

1. Eventuel udsendelse af ønske om ny planlægning i indledende høring
2. Igangsætning af planarbejdet
3. Behandling af forslag til planer
4. Behandling af høringssvar og endelig vedtagelse af planer.

Forvaltningen foreslår at udmønte Kommunalbestyrelsens beslutning om at smidigøre processer omkring lokalplansager ved bemyndigelse af udvalg og forvaltning efter nedenstående principper.

Planer af ikke principiel karakter, hvor beslutningskompetencen kan delegeres

1. Kommunalbestyrelsen igangsætter alle plansager.

a) Lokalplansager, der kræver et mindre kommuneplantillæg, sendes til igangsætning i Kommunalbestyrelsen gennem Udvalget for Vækst & Klima og Økonomiudvalget.

b) Lokalplansager, der er i overensstemmelse med gældende kommuneplan, sendes til igangsætning i Kommunalbestyrelsen gennem Udvalget for Teknik & Miljø og Økonomiudvalget.

2. Udvalget for Teknik & Miljø behandler alle forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg, der ikke kræver indledende høring ifølge Planlovens § 23 c.

Udvalget har mandat til at godkende planforslag, der ligger inden for de principper, Kommunalbestyrelsen fastslog ved igangsætning. Hvis udvalget anbefaler planforslag, der ligger uden for de af Kommunalbestyrelsen fastsatte principper, skal planforslag sendes til behandling i Kommunalbestyrelsen.

3. Udvalget for Teknik & Miljø behandler høringssvar til planforslag og endelig vedtagelse af lokalplaner og mindre kommuneplantillæg, der ikke kræver indledende høring ifølge Planlovens § 23 c.

Udvalget har mandat til at vedtage lokalplaner samt tilhørende kommuneplantillæg endeligt, når disse ligger inden for de principper, Kommunalbestyrelsen fastslog ved igangsætning. Hvis udvalget anbefaler planer til endelig godkendelse, der ligger uden for de af Kommunalbestyrelsen fastsatte principper, skal planer sendes til behandling i Kommunalbestyrelsen.

4. Forvaltningen kan godkende lokalplaner og mindre kommuneplantillæg, der ikke kræver indledende høring ifølge Planlovens § 23 c, endeligt, såfremt der i høringsperioden ikke er indkommet høringssvar eller hvis de indkomne høringssvar er uvæsentlige. Forvaltningen vil orientere Udvalget for Teknik & Miljø om godkendelsen.

Uvæsentlige høringssvar er rettelser til navne på forsyningsselskaber, veje i naboområder og andre forhold af redaktionel karakter samt positive ytringer om planforslaget.

Planer af principiel karakter, hvor beslutningskompetence ikke kan delegeres

1. Udvalget for Vækst & Klima godkender, at kommuneplantillæg, der kræver en indledende høring ifølge Planlovens § 23 c udsendes i indledende høring.

2. Indkomne høringssvar fra eventuel indledende høring samt spørgsmålet om egentlig igangsætning af planlægning behandles af Kommunalbestyrelsen via Udvalget for Vækst & Klima og Økonomiudvalget.

3. Udsendelse af planforslag i offentlig høring samt behandling af høringssvar og endelig vedtagelse af planer behandles af Kommunalbestyrelsen via Udvalget for Teknik & Miljø og Økonomiudvalget.

Ovenstående principper vil også gælde for ophævelse af lokalplaner og de sideløbende afgørelser om miljøvurdering af planer og konkrete projekter.

Forvaltningen vil beskrive beslutningsprocessen for behandlingen af en konkret planlægning i dagsordenspunktet for igangsætning af planarbejdet.

Beslutningsprocesser i planer efter ovenstående principper vises i skemaform er vedlagt som Bilag 1.

Ethvert Kommunalbestyrelsesmedlem kan uanset ovenstående løfte en konkret plansag til behandling i Kommunalbestyrelsen, ifølge normal praktisk for politisk behandling af sager og §11, stk. 1 og § 23 i den Kommunale Styrelseslov. Kommunalbestyrelsen kan tillige uanset ovenstående altid i konkrete sager beslutte en anden beslutningsproces.

Ovenstående adskiller sig fra eksisterende praksis ved at bytte om på rollerne for Kommunalbestyrelsen og fagudvalg i de plansager, der ikke har principiel karakter. I eksisterende fremgangsmåde er det beskrevet, at udvalgene igangsætter lokalplansager mens Kommunalbestyrelsen behandler forslag og endelig vedtagelse af planerne. Diagram over eksisterende praksis er vedlagt som Bilag 2.

Konsekvenser ved forslaget til fremtidige beslutningsprocesser og beslutningskompetencer

Forvaltningen vurderer, at der vil være følgende konsekvenser ved at implementere ovenstående forslag til beslutningsprocesser og beslutningskompetencer, når denne sammenlignes med eksisterende praksis:

1. Det er muligt, uden yderligere forandringer, at skære mindst 6 uger af tidsplanerne for de delegerede lokalplansager uden yderligere ændringer eller investeringer i forvaltningen, da forvaltningen kan arbejde med plansagen under behandlingen af igangsættelse af planlægning, men ikke under godkendelse af forslag eller endelig vedtagelse af lokalplaner.

Det vil konkret betyde, at Hedensted Kommune vil kunne forkorte en lokalplanproces gennemløbstid med 1-2 måneder og bringe den estimerede gennemløbstid for simple lokalplaner ned fra mellem 12 og 10 måneder til 10 og 8 måneder. For helt simple lokalplaner, hvor der ikke kommer høringssvar, vil gennemløbstiden uden yderligere tiltag i forvaltningen eller særprioriteringer kunne nærme sig 6 måneder. Den estimerede gennemløbstid regnes fra arbejdet med sagen påbegyndes – eventuel forudgående ventetid er ikke indregnet.

2. Lokalplaner og kommuneplantillæg vil altid skulle vurderes i forhold Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Forvaltningen anbefaler derfor, at udvalg og forvaltning bemyndiges til at behandle de med lokalplaner og kommuneplantillæg følgende afgørelser samt eventuel miljørapport og miljøkonsekvensvurdering (VVM) på samme måde som lokalplaner. Såfremt det i en miljørapport vurderes, at planlægningen vil have en væsentlig påvirkning på miljøet, vil planerne skulle behandles af Kommunalbestyrelsen.

3. Kommunalbestyrelsen vil fortsat behandle alle planer, blot på et andet tidspunkt i planprocessen. Ethvert Kommunalbestyrelsesmedlem vil derfor altid have lejlighed til at give sin mening tilkende om enhver sag på et Kommunalbestyrelses møde.

4. Kommunalbestyrelsen behandling af planer vil flytte fokus fra den detaljerede og konkrete plan til rammesætningen og retningen for planlægningen. Dette betyder, at Kommunalbestyrelsen som udgangspunkt vil indtage en mere strategisk og ledende rolle i planprocessen.

5. Fagudvalgene vil fortsat behandle alle plansager på linje med den nugældende praksis, undtagen i de tilfælde hvor forvaltningen vedtager planerne endeligt og orienterer Udvalget for Teknik & Miljø.

6. I lokalplansager med kommuneplantillæg, der kræver en indledende høring, stadfæstes tidspunktet for den formelle igangsætning af planlægningen. I den foreslåede proces igangsættes planlægningen først efter den indledende høring. Kommunalbestyrelsen vil på denne måde kunne trykprøve ønsker til ny planlægning og stadig have mulighed for at afvise eller anvise anden retning for ønsket om ny planlægning efter borgernes input uden yderligere konsekvenser for Kommunalbestyrelsen. Denne praksis har været afprøvet i sagerne om Solcelleparkerne ved henholdsvis Stourup og Glud. Både forslag og endelig vedtagelse af planerne skal behandles af Kommunalbestyrelsen.

7. I tilfælde af delegation af beslutningskompetencer bevarer kommunalbestyrelsen ansvaret og kompetencen. Det er alene udøvelsen af kompetencen, som delegeres.

Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.

Forvaltningen indstiller, 26. september 2022, pkt. 145:

• at der tages stilling til de i sagen oplistede principper for behandling af lokalplansager.
• at Udvalget for Teknik & Miljø bemyndiges til:
  • at udsende forslag til lokalplaner samt eventuelle tilhørende kommuneplantillæg, afgørelser om miljøvurdering, miljørapporter og miljøkonsekvensvurderinger (VVM) i offentlig høring, såfremt disse planer og afgørelser ikke er af principiel karakter.
  • at behandle indkomne høringssvar til og endeligt vedtage lokalplaner samt eventuelle tilhørende kommuneplantillæg, afgørelser om miljøvurdering, miljørapporter og miljøkonsekvensvurderinger (VVM), såfremt disse planer og afgørelser ikke er af principiel karakter.
• at forvaltningen, hvis der i høringsperioden ikke er indkommet høringssvar eller hvis de indkomne høringssvar er uvæsentlige, bemyndiges til at godkende lokalplaner samt eventuelle tilhørende kommuneplantillæg, afgørelser om miljøvurdering, miljørapporter og miljøkonsekvensvurderinger (VVM), såfremt disse planer og afgørelser ikke er af principiel karakter.
• at bemyndigelse og beslutningsproces for lokalplaner evalueres sammen med gældende kriterier for prioritering af planer og projekter i Plan.

Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 26. september 2022, pkt. 145:

Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender sagen som indstillet.

Kommunikation

Beslutningen indarbejdes i planprocessen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 01/07/2020, § 24, stk. 1, § 27, stk. 1, § 33, stk. 1, nr. 1 eller 2, § 23 a og § 23 c.

Vejledning om delegation efter planloven, VEJ nr. 9580 af 05/08/2014.

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15/01/2019, § 11 stk. 1 og § 23.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGBilag 1 forslag til beslutningsprocesser
• BILAGBilag 2 - Gældende praksis for beslutningsprocesser og bemyndigelse for lokalplaner og kommuneplantillæg

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om de kan godkende Hedensted Kommunes Klimaplan 2050 og de dertilhørende forpligtelser i DK2020 samarbejdet.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

På Byrådsmøde den 26. august 2020, besluttede Byrådet, at Hedensted Kommune skulle tilslutte sig DK2020 arbejdet om at lave lokale klimaplaner. DK2020 er et partnerskab mellem Realdania, KL, Danske Regioner, Concito og C40, hvor danske kommuner laver klimaplaner, der bidrager til at realisere Parisaftalens mål. 95 danske kommuner har tilsluttet sig DK2020. De første 20 kommuner har fået godkendt deres klimaplaner og de næste 20 er på vej og forventes at blive færdige på samme tid som Hedensted Kommune.

Siden beslutningen om deltagelse har alle fagudvalg drøftet deres input til DK2020 og siden 1. januar 2022 (hvor den nye Kommunalbestyrelse blev indsat) har Udvalget for Vækst & Klima håndteret forskellige dele af DK2020 arbejdet på 6 udvalgsmøder. Der har desuden været involvering af relevante samarbejdspartnere som eksempelvis andre kommuner, Landbruget, Fjernvarmeselskaberne, Klimarådet, Grønt Råd, Det Fælles Landdistriktråd og det lokale erhvervsliv.

Arbejdet med at udvikle Klimaplan Hedensted Kommune, og få den igennem godkendelsesprocessen, er ved at være slut. Der er deadline på aflevering af Klimaplan Hedensted Kommune samt det tekniske dokument, CAPF, den 15. oktober 2022. Klimaplanen har været i offentlig høring den 30. maj 2022 til 24. juli 2022. Der er indkommet 6 høringssvar. Der er vedhæftet et bilag med opsummering af høringssvar, samt et bilag med alle høringssvarene i et samlet dokument. Forvaltningen indstiller, at høringssvarene tages til efterretning og ikke giver anledning til ændringer af planen.

Planen sendes til godkendelse i Concito, umiddelbart efter mødet i Udvalget for Vækst & Klima. Det vil dermed være muligt at få planen godkendt i Concito (og hos C40) på samme tid med Kommunalbestyrelsens godkendelse, således at kommunikationen om en godkendt klimaplan kan igangsættes umiddelbart efter Kommunalbestyrelsesmødet den 26. oktober 2022.

Som bilag findes det tekniske dokument CAPF Klimaplan Hedensted Kommune. Når planen er endelig godkendt, vil bilagene til CAPF dokumentet ligge på hjemmesiden, og indtil da kan bilag rekvireres efter behov. Ud over CAPF dokumentet er der to layoutede versioner, som distribueres via kommunens hjemmeside og øvrige kommunikationskanaler jf. kommunikationsstrategien, som også er at finde som element i CAPF Klimaplan Hedensted Kommune.

Klimaplanen: Hedensted Kommune Klimaplan 2050

Pixi: Hedensted Kommune Klimaplan 2050 pixiudgave

På mødet vil der være en kort gennemgang af dokumenterne, samt et oplæg til dialog om det videre arbejde i implementeringen af planen.

Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.

Forvaltningen indstiller, 26. september 2022, pkt. 146:

at de 6 høringssvar og de tekniske ændringer der er i dokumentet, ikke giver anledning til en ny høringsperiode

at Hedensted Kommunes Klimaplan 2050 godkendes - herunder forpligtelserne i forbindelse med DK2020 samarbejdet

Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 26. september 2022, pkt. 146:

Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender sagen som indstillet.

Kommunikation

Der laves en særskilt hjemmeside til klimaarbejdet, hvor planen vil blive offentliggjort. Der vil ligeledes blive udsendt pressemeddelelse med forslag om citat fra udvalgsformanden for Vækst & Klima samt borgmesteren.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGHøring af Klimaplan Hedensted Kommune
• BILAGHøringssvar DK2020 - samlet
• BILAGCAPF Klimaplan Hedensted 2050

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende Debatoplæg for Kommuneplantillæg for boligudlæg.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Udvalget for Vækst & Klima drøftede den 8. august 2022, under punkt 102, et udkast til processen for udarbejdelse af kommuneplantillægget.

Udvalget for Vækst & Klima og Økonomiudvalget har henholdsvis den 5. september, punkt 127, og 19. september 2022, punkt 203, besluttet at igangsætte et kommuneplantillæg for nye boligudlæg. Samtidig har udvalgene godkendt et kommissorium og procesbeskrivelse for kommuneplantillægget.

Igangsættelse af Kommuneplantillæg for nye boligudlæg er til behandling på Kommunalbestyrelsens dagsorden den 28. september 2022.

Sagsfremstilling

Punktet er sat på til behandling i Udvalget for Vækst & Klima inden Kommunalbestyrelsen har godkendt igangsættelsen af Kommuneplantillægget. Dette sker undtagelsesvis fordi Udvalget for Vækst & Klimas oktobermøde er fremrykket til 26. september 2022 grundet budgetmøder. Der tages forbehold for, at Kommunalbestyrelsen træffer en anden beslutning.

Der har igennem en længere årrække været indsendt forslag til nye boligudlæg i kommunen til forvaltningen. Senest er der i forbindelse med høringsperioden til Kommuneplan 2021-2033 indkommet forslag til nye boligudlæg i syv forskellige byer.

Forvaltningen har igangsat en ny byvækstanalyse for hele kommunen for at få klarlagt behovet for nye boligudlæg.

Kommuneplantillægget er et led i realiseringen af Kommunalbestyrelsens visioner og strategier. Det formulerer ikke ny politik, men konkretiserer og realiserer eksisterende politikker.

Kommunalbestyrelsen skal godkende debatoplægget for kommuneplantillæg for boligudlæg. Forvaltningen har per september 2022 modtaget cirka 35 forslag til nye boligudlæg, som ikke er omfattet af en kommuneplanramme. En del af disse er indkommet under høringsperioden til Kommuneplan 2021-2033.

Nogle af forslagene fra høringsperioden til Kommuneplan 2021-2033 findes også på forvaltningens allerede eksisterende liste over forslag. Alle indkomne forslag er ikke fuldstændig screenet for eventuelle miljøkonflikter, hvorfor forvaltningen ikke kan garantere, at de indkomne forslag til nye boligudlæg kan realiseres i den indkomne form.

På mødet med Udvalget for Vækst & Klima vil forvaltningen gennemgå listen med forslag.

Forvaltningen foreslår, at debatoplægget indeholder

• beskrivelse af baggrunden for høringen,
• indkomne forslag til nye boligudlæg,
• hvad forslagene vil betyde for den videre planlægning og
• det videre forløb.

Formålet med kommuneplantillægget er at sikre nye boligudlæg i Hedensted Kommune, der understøtter Kommunalbestyrelsens retning for den fysiske udvikling. Derudover skal kommuneplantillægget følge op på Kommuneplan 2021 og de forslag til nye boligudlæg, der blev efterladt og følge op på andre indkomne forslag samt kortlægge og følge op på eventuelle nye forslag.

Debatoplægget vil efter Kommunalbestyrelsens godkendelse fremlægges i fire ugers offentlig høring, hvor alle interessenter kan komme for forslag til nye boligudlæg.

Efter indsamlingen af alle forslag, vil alle forslag, der bliver behandlet i forvaltningen, blive forelagt politisk til behandling.

Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.

Forvaltningen indstiller, 26. september 2022, pkt. 144:

• at Kommunalbestyrelsen godkender, at der udsendes et debatoplæg til ”Kommuneplantillæg for Boliger” i fire ugers høring jævnfør Planlovens §23c
• at Kommunalbestyrelsen godkender indholdet af debatoplægget, der dækker følgende emner:
  • beskrivelse af baggrunden for høringen
  • indkomne forslag til nye boligudlæg
  • hvad forslagene vil betyde for den videre planlægning og
  • det videre forløb

Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 26. september 2022, pkt. 144:

Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender sagen som indstillet.

Kommunikation

Gennem udarbejdelse af kommuneplantillægget skal det sikres, at borgere og andre interessenter har mulighed for at deltage aktivt i processen. Derfor er der udarbejdet en plan for, hvordan og hvornår forskellige interessenter involveres i processen. Involvering af interessenter er opdelt i to faser:

1. Indsamling af forslag til nye boligudlæg forud for udarbejdelse af kommuneplantillægget.

Hvem: Private udviklere og investorer, almennyttige boligselskaber, lokalråd, borgere, alle interessenter.

2. Otte ugers offentlig høring af forslag til kommuneplantillægget.

Hvem: Alle interessenter.

Lovgrundlag

• Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23c

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGDebatoplæg - Kommuneplantillæg til boligudlæg
• BILAGKort over boligområder til Kommuneplantillæg for boligudlæg.pdf

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen orienteres om opstart af en strategisk - fysisk udviklingsplan i forbindelse med projektet Længe Leve Horsens Fjord.

Destination Kystlandet, som er etableret for at udvikle og fremme turismen i Odder, Hedensted og Horsens kommuner, har i fællesskab med Dansk Kyst- og Naturturisme taget initiativ til, at der skal udarbejdes en strategisk-fysisk udviklingsplan for Horsens Fjord. Udviklingsplanen er en bærende del af projektet Længe Leve Horsens Fjord, der er et udviklingsprojekt, som skal fremme turismen i destinationen ved at gøre Horsens Fjord til en bæredygtig outdoordestination. Projektet gennemføres i samarbejde med Odder, Hedensted og Horsens Kommuner, der hver medfinansierer projektet med 250.000 kr.

Formålet med udviklingsplanen er at afdække, hvilke områder der har potentiale for investeringer i en bæredygtig turismeinfrastruktur og faciliteter – og hvilke, der på grund af natur- og landskabsmæssige værdier, skal skånes for aktivitet. Herved kan der skabes grundlag for en bæredygtig turismeudvikling af Horsens Fjord til glæde for borgerne, turismeerhvervet, sommer- og fritidshusejere samt turisterne.

Den strategiske-fysiske udviklingsplan for Horsens Fjord skal således blandt andet sætte retningen for:

• En bæredygtig udvikling af området
• Et fysisk kvalitetsløft og en forbedret rekreativ infrastruktur
• En udvidet overnatningskapacitet
• Et styrket sammenhængende turismeprodukt
• Et fundament for tiltrækning af investeringer fra private og fonde
• En ny attraktion ved Horsens Fjord, der alene kan fungere som en ”reason to go”

Udviklingsplanen er ikke en plan med ophæng i myndighedsområdet og indgår ikke i det officielle planhierarki, hvorfor der efterfølgende vil skulle ske relevant myndighedsbehandling. Det gælder både i de involverede kommuner og i øvrige myndighedsområder, samt i den politisk behandling af de nødvendige planer og tilladelser.

Udviklingsplanen udarbejdes med tæt involvering af interessenter i området. Det gælder blandt andet offentlige/private lodsejere, erhvervsaktører, potentielle kommercielle investorer og lokale borgere/foreninger. Derfor vil en stor del af opgaven omhandle interessentinvolvering. Der vil blive inviteret til workshop for interessenter den 15. november og 14. december. Lokation er endnu ikke fastsat.

Længe Leve Horsens Fjord er en afløber af et tværkommunale projekt, Naturområde Horsens Fjord, hvor infrastrukturen rundt om fjorden er blevet styrket, med særligt fokus på vandreruter og andre initiativer, der kan være med til at styrke tilgængeligheden og formidlingen af naturen. I den forbindelse er der skabt en samlet vandrerute, som fører hele vejen rundt om Horsens Fjord samt en række sideforløb.

NIRAS er efter udbud ekstern konsulent på gennemførelsen af udviklingsplanen. Den endelige strategisk-fysiske udviklingsplan for Horsens Fjord forventes klar til politisk behandling i maj 2023

Forvaltningen indstiller;

at orienteringen tages til efterretning.

Udvalget for Vækst & Klima 26. september 2022 punkt 155:
Udvalget for Vækst & Klima blev orienteret om sagen på sit møde den 26. september 2022 som punkt 155. Her tog de orienteringen til efterretning.

Udvalget for Teknik & Miljø 5. Oktober punkt 170:

Udvalget for Teknik & Miljø tog orienteringen til efterretning.

Bemærkning til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsens orientering.

Der er følgende supplerende oplysninger til orientering.

Den strategisk-fysiske udviklingsplan har et samlet budget på 5 mio. kr
med tilskud på 2,5 mio. kr af erhvervsfremmestyrelsen samt offentlig medfinansiering af partnerne i projektet, Dansk Kyst- og Naturturisme, Odder, Horsens og Hedensted kommuner samt Visit Denmark.

Yderligere information kan findes på Kystlandets hjemmeside: https://www.kystlandet.dk/destination-kystlandet/nyheder-fra-kystlandet/5-millioner-kroner-til-baeredygtig-turismeudvikling-omkring-horsens-fjord

Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Lokalplan 1178, Boligområde Fejring Enge i Hedensted, etape 2 skal vedtages endeligt.

Kommunalbestyrelsen skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

28. august 2019: Byrådet godkendte, under punkt 18, helhedsplan for boligområdet Øst for Constantiavej og hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene.

28. oktober 2021: Byrådet vedtog, under punkt 188, rammelokalplan for planområdet.

4. maj 2022: Udvalget for Teknik & Miljø godkendte, under punkt 73, hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslaget. Udvalget anbefalede desuden, at følge forvaltningens indstilling om, at lokalplanområdet udvides, så matr. nr. 3c, Ll. Dalby By, Hedensted medtages i planlægningen som et åben-lav boligområde, vejbetjent gennem lokalplanområdet over matr. nr. 1a, Ll. Dalby By, Hedensted, og med grønne kiler omkring bebyggelsen.

29. juni 2022: Kommunalbestyrelsen vedtog, under punkt 124, forslaget.

Sagsfremstilling

Lokalplanen udarbejdes for at imødekomme behovet for åben-lav byggegrunde i Hedensted samt byggeudstillingen Hedensted Bygger 2023-24, og er igangsat på baggrund af en anmodning fra lodsejerne inden for lokalplanområdet.

Planlægningen understøtter samtidig ønsket om at sikre bosætningsmuligheder i kommunen, samt styrke den positive udvikling af Hedensted. Planlægningen er i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme 5.B.42.

Lokalplanområdet ligger naturskønt i den østlige del af Hedensted cirka 1,5 km fra Hedensted bymidte, hvor der blandt andet findes skole, station og indkøbsmuligheder. Lokalplanområdet omfatter et areal på cirka 12,8 hektar. Området anvendes i dag som landbrugsareal, men er en del af en større rammelokalplan for boligområdet Fejring Enge beliggende øst for Constantiavej.

Bebyggelsen er disponeret med udgangspunkt i den vedtagne helhedsplan for boligområdet Øst for Constantiavej, i dag kaldet Fejring Enge (bilag 2) . Lokalplanen skal muliggøre etablering af cirka 60 åben-lav parcelhusgrunde med en grundstørrelse på mellem 700 m² og 1.100 m² og en bebyggelsesprocent på 30.

Boligområdet får midlertidig vejadgang fra Constantiavej indtil ny vej øst om Hedensted er etableret, hvorefter adgang til lokalplanområdet sker herfra.

Forslag til lokalplan 1178 er i offentlig høring i perioden fra den 12. juli 2022 til den 30. august 2022.

Høringssvar

Der er i høringsperioden indkommet 6 bemærkninger og indsigelser til planforslaget.

Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser (bilag 3). Som det fremgår af notatet drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om,

• at området ønskes vejbetjent fra vejen øst om Hedensted, så gener ved trafik på Constantiavej undgås,
• at der etableres chikaner i stedet for bump på Constantiavej, da bump larmer,
• at en grundejer øst for planområdet ikke ønsker en fremtidig forbindelse til vejen øst om Hedensted lagt over sin ejendom,
• at en grundejer ønskes inddraget i projekteringen af de konkrete oversvømmelsesforanstaltninger, samt
• at trafiksikkerheden i rundkørslen syd for Gåskjærholm forbedres.

Forvaltningen vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til administrativt at foreslå ændringer til planlægningen, da spørgsmålet om overordnet trafikafvikling allerede er behandlet med Lokalplan 1141.

Forvaltningen vil på baggrund af høringssvarene

• gå i dialog med udvikler om byggemodningstrafikkens afvikling, så denne sker så skånsomt som muligt,
• videregive ønsket om dialog omkring den konkrete projektering af oversvømmelsesforanstaltninger til projektudvikler
• give oplysningerne om trafikforhold ved rundkørslen fra Dalbyvej og ind til Gåskjærholm videre til vejmyndigheden i Hedensted Kommune.

Slutteligt vil forvaltningen foretage mindre redaktionelle tilretninger i lokalplanen.

Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.

Forvaltningen indstiller, 5. oktober 2022, pkt. 162:

at lokalplan 1178 vedtages endeligt uden ændringer

at forvaltningen:

• Går i dialog med udvikler om afvikling af byggemodningstrafikken.
• Giver ønsket om dialog omkring den konkrete projektering af oversvømmelsesforanstaltninger videre til udvikler.
• Giver oplysningerne om trafikforhold ved rundkørslen fra Dalbyvej og ind til Gåskjærholm videre til vejmyndigheden i Hedensted Kommune.

Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 5. oktober 2022, pkt. 162:

Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.

Steen Christensen var ikke til stede under behandlingen af punktet.

Kommunikation

Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31.

Lovgrundlag

• Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGBilag 1 - Oversigtskort
• BILAGBilag 2 - Uddrag af helhedsplan for området
• BILAGBilag 3 - Notat over bemærkninger
• BILAGBilag 4 - Høringssvar samlet
• BILAGBilag 5 - Forslag til lokalplan 1178

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 11.8 i vedtægterne for Modtagestationm Syddnamark (Motas I/S) orienteres om regnskab for 2021 og godkende forslag til budget og takster for 2023.

Økonomi

De driftsopgaver, som MOTAS I/S tilbyder virksomheder, finanseres gennem brugerbetaling.

Sagsfremstilling

MOTAS' repræsentantskab har på et møde den 13. juni 2022 godkendt en årsrapport for 2021, samt takster og budget for 2023. (Vedhæftet som bilag)

Økonomisk har Motas I/S for hele regnskabsperioden opnået et positivt driftsresultat på 1.333.000 kr. Årets resultat anses for tilfredsstillende, idet det ligger over de budgetterede forventninger. Resultatet giver fortsat selskabet en fornuftig likviditet og soliditet, idet selskabets soliditetsgrad er steget til 63,4 %.

For 2023 regnes med en reduktion i de håndterede mængder for 2023 i forhold til både resultat 2021 og de foregående år, men lidt over budget for 2022. Endvidere er der planer om at udvide faciliterne til sortering og vask af de røde miljøkasser fra blandt andet Hedensted kommune. På den baggrund er der udarbejdet forslag til visse takstforhøjelser, som det fremgår af bilaget.

Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.

Forvaltningen indstiller, 5. oktober 2022, pkt. 167:

at MOTAS's forslag til budget og takster for 2023 godkendes

Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 5. oktober 2022, pkt. 167:

Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.

Kommunikation

Kommunalbestyrelsens afgørelse meddeles Motas I/S.

Lovgrundlag

Kommunestyrelsesloven §60, LBK nr 47 af 15. januar 2019

Affaldsaktørbekendtgørelsen §18, BEK nr 1753 af 27. december 2018

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGÅrsrapport 2021 m. underskrift.pdf
• BILAGBudget 2023 omkostninger.pdf
• BILAGBudget 2023 Indtægter.pdf
• BILAGBudget 2023 Takstsammenligning gebyr 2019-2023.pdf

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal igangsættes planlægning (justering af Lokalplan 1031) for tæt-lav-boliger på Kysthaven i Juelsminde gennem udarbejdelse af lokalplan af mindre betydning.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Den 26. marts 2008 blev Lokalplan 1031 vedtaget af Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Bygherre har henvendt sig med et ønske om at opføre samlet set cirka 62 tæt-lav-boliger på dele af Kysthaven i Juelsminde (bilag 1).

Lokalplan 1031 giver, for de pågældende delarealer, mulighed for at opføre 29 parcelhuse (åben-lav), hvilket er en del af lokalplanens principper. Der kan derfor ikke dispenseres til at opføre tæt-lav-boliger. Den ønskede bebyggelse er derfor i strid med lokalplanen. Lokalplan 1031 blev vedtaget i 2008. Størstedelen af området er ubebygget, og lokalplan 1031 må derfor, i dens nuværende form, anses for urealiserbar.

Med moderniseringen af Planloven er der åbnet mulighed for, at udarbejde "lokalplaner af mindre betydning".

En ny lokalplan af mindre betydning vil have til formål at lave en mindre ændring af lokalplan 1031 for at muliggøre opførslen af tæt-lav-boliger i området. Afgrænsningen af delområde II i lokalplan 1031 justeres således, at det omfatter de pågældende matrikler. Herved bringes overensstemmelse mellem planens principper og kortbilag.

Efter dialog med grundejeren er der blevet udarbejdet en disponeringsplan af lokalplanområdet, som fremgår af bilag 2. Der er lagt vægt på variation i bebyggelser langs veje og stier. Hertil at mindre boliggrupper skal understøtte tilhørsforhold og fællesskab, der også underbygges af gode fællesarealer med samlende stiforbindelser. Den kan foretages mindre justeringer i disponeringsplanen i den videre proces.

Opdatering

Samtidigt vil ny lokalplan tilpasse uaktuelle bestemmelser, der ikke længere er gyldige. Dermed vil ændringen også lette administrationen af lokalplanen og ressourceforbruget ved sagsbehandlingen. Redegørelsen suppleres således, den er i overensstemmelse med gældende planlov.

Arealer

Delarealerne, der ønskes overført fra delområde I til delområde II, udgør cirka 2,14 ha og består af matrikelnumrene 30az, 30aæ og 30ba, Klakring By, Klakring.

Lokalplan 1031 omfatter til sammenligning et samlet areal på cirka 13,9 ha.

Ny lokalplan

Såfremt planlægningen igangsættes, skal bygherre levere lokalplanen.

Kommuneplan

Lokalplanområdet er ifølge Hedensted Kommuneplan 2021–2033 beliggende i rammeområde 1.B.18 og udlagt til boligområde med en bebyggelsesprocent på 40, maksimal bebyggelseshøjde på 8,5m og maksimal etageantal på 2. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanrammen, da lokalplanen udlægger arealet til boligområde og overholder rammebestemmelserne.

Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens retningslinjer gældende for følgende; 9.2 klimatilpasningsområder, 10 drikkevand, 10.2 skovrejsning uønsket, 11.1 større sammenhængende landskaber, 12.2 stier, 12.3 parkering og 14.6 større solceller i det åbne land. Det vurderes, at ændringen af lokalplan 1031 vil være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, idet der er tale om en mindre ændring af lokalplan 1031.

Beslutningsproces

I sag nummer 145, på dagsorden til Udvalget for Vækst & Klima, – ’Stillingtagen til beslutningsprocesser og –kompetence for lokalplan og kommuneplantillæg’, som er på vej til behandling i Kommunalbestyrelsen i oktober 2022, lægges der op til at delegere beslutningskompetence omkring lokalplaner af ikke-principiel karakter til Udvalget for Teknik & Miljø. Udvalget for Vækst & Klima behandlede sagen på deres møde 26. september 2022 og anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende sagen som indstillet.

Forvaltningen vurderer, at denne sag ikke vil have principiel karakter, og at Udvalget for Teknik & Miljø kan få delegeret beslutningskompetencen til at behandle forslag, høringssvar og endelig vedtagelse, hvis Kommunalbestyrelsen vælger at igangsætte planlægningen.

Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.

Forvaltningen indstiller, 5. oktober 2022, pkt. 161:

at der udarbejdes en lokalplan af mindre betydning, for den primære ændring i kortbilag 2, så delområde II omfatter matrikelnumrene 30az, 30aæ og 30ba, Klakring By, Klakring.

at Kommunalbestyrelsen delegerer beslutningskompetencen til at behandle forslag, høringssvar og endelig vedtagelse til Udvalget for Teknik & Miljø, jf. sag om ’Stillingtagen til beslutningsprocesser og –kompetence for lokalplan og kommuneplantillæg’.

Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 5. oktober 2022, pkt. 161:

Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling dog sådan, at der etableres to parkeringspladser pr. bolig.

Steen Christensen var ikke til stede under behandlingen af punktet.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøgeren.

Lovgrundlag

Lokalplan udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljøs indstilling følges sådan at der etableres to parkeringspladser pr. bolig.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGBilag 1 - Oversigtskort
• BILAGBilag 2 - Disponeringsplan

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal med denne sag beslutte, om der, på baggrund af en ansøgning om nedrivning af en tjenestebolig, skal udarbejdes en bevarende lokalplan for Møgelkær ved Rårup, der hindrer nedrivning af bygninger og beskriver de fremtidige udviklingsmuligheder på stedet.

Økonomi

Kommunen kan blive overtagelsespligtig, hvis der vedtages en lokalplan, der hindrer nedrivning af bebyggelse, og nedrivningsforbuddet giver et væsentlig misforhold i forhold til afkastningsgraden for ejendommen. Forvaltningen har ikke vurderet på det potentielle omfang af denne konsekvens, da det endnu ikke er klart, hvad en eventuel fremtidig lokalplan vil tillade, og det dermed ikke er klart, om et sådan misforhold opstår.

Der kan ikke gives tilskud fra nedrivningspuljen til statslige ejendomme.

Såfremt kommunen bliver overtagelsespligtig, skal sagen genbehandles med henblik på bevilling.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Sagsfremstilling

Kriminalforsorgen har ansøgt om nedrivning af en tjenestebolig på Møgelkær ved Rårup. Ansøger skriver i sin redegørelse for ansøgningen om nedrivning følgende: "Tjenestebolig, Møgelkærsvinget 19, er beliggende på Møgelkær Fængsels matrikel. På BBR er er bygningen anført som bygning nr. 16, og ikkebevaringsværdig. Bygningen er ejet af Staten.

Bygningen ønskes nedrivet. Bygningen er i meget dårlig stand. Der er blandt andet en stor sætningsskade. Der er indvendige skader, og døre kan ikke lukkes. Samlet set vurderes det ikke rentabelt at renovere boligen. Grunden udlægges efterfølgende til grønt område, tilhørende Møgelkær Fængsel."

Kort fra ansøgningsmaterialet, der viser bygningens placering, er vedlagt som Bilag 1.

Møgelkær er i kommuneplanen udpeget til kulturmiljø. Udpegningen er beskrevet i Bilag 2 - Kulturmiljøet Møgelkær, samt Bilag 3 - Landsbykataloget for Møgelkær. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanen og dermed for bevarelse af kulturmiljøet på Møgelkær.

Glud Museum har screenet projektet og udtaler, at strukturen med de små tjenesteboliger, helt frem til i dag, er meget velbevaret og at en udvanding af det bevaringsværdige kulturmiljø ved tilladelse af nedrivning bør forhindres. Glud Museum anbefaler, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for området, der sikrer de værdier, som området besidder og som står nævnt i Landsbykataloget for Møgelkær samt bevarer de bærende elementer i kulturmiljøudpegningen. Vurderingen fra Glud Museum er udfoldet med argumentation og billedmateriale i Bilag 4.

Kommunalbestyrelsen kan, hvis de ønsker at forhindre nedrivning, her og nu nedlægge et forbud efter planloven mod nedrivning af den pågældende bygning. Dette forbud vil skulle følges op af en konkret lokalplan, der sætter rammerne for den videre udvikling af området. Lokalplanarbejdet skal være udarbejdet inden for et år. Første skridt vil være at varsle forbuddet mod nedrivning til ansøger og ejer. Herefter vil selve forbuddet mod nedrivning med ejerens partsindlæg skulle behandles af Kommunalbestyrelsen.

Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.

Forvaltningen indstiller, 5. oktober 2022, pkt. 163:

At Kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal udarbejdes en bevarende lokalplan for Møgelkær, der hindrer nedrivning af bygninger og beskriver de fremtidige udviklingsmuligheder på stedet.

At Kommunalbestyrelsen beslutter, om der i den konkrete sag skal varsles et forbud mod nedrivning efter Planlovens § 14.

Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 5. oktober 2022, pkt. 163:

Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen, at der skal udarbejdes en bevarende lokalplan for Møgelkær, der sikrer de bærende værdier i kulturmiljøet og beskriver de fremtidige udviklingsmuligheder på stedet.

Kommunikation

Ansøger og ejer er oplyst om, at denne sag er sendt til politisk behandling. Afgørelsen meddeles ansøger og ejer.

Lovgrundlag

Det fremgår af Planlovens § 14, at kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan - herunder nedrivning af en ejendom. Et forbud efter § 14 er et foreløbigt retsmiddel, der giver kommunen mulighed for at modsætte sig etablering af forhold på en ejendom, som ellers ville være lovlige, for eksempel efter en gældende lokalplan, fordi kommunen ønsker at vedtage en (ny) lokalplan.

Ved nedlæggelse af forbud efter planlovens § 14 skal der ske varsling af det påtænkte forbud. Der skal endvidere ske partshøring, jf. forvaltningslovens §§ 19 og 21 (NKO 2018/2000).

Når det i en lokalplan eller en byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen og tilladelse nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, jf. Planlovens § 49. Overtagelsespligten påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud.

Beslutning

Beslutning fra Udvalget fra Teknik og Miljø godkendt således at der udarbejdes en bevarende lokalplan for Møgelkær.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGBilag 1 - Bygningsoversigt
• BILAGBilag 2 - Kulturmiljøet Møgelkær
• BILAGBilag 3 - Landsbykataloget for Møgelkær
• BILAGBilag 4 - Redegørelse og vurdering omkring nedrivning på Møgelkør fra Glud Museum

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til forøgelse af grundkapitallån til Østjysk Boligselskab af 1976 ifb. opførelse af Demensplejehjem.

Økonomi

Det oprindelige rammebeløb på 120,7 mio. kr., øges med 6 mio. kr. til 126,7 mio. kr. Dette medfører en forøgelse af Hedensted Kommunes indbetaling af grundkapitallån til Landsbyggefonden på 0,6 mio. kr. Beløbet finansieres af rådighedsbeløbet i anlægsbevillingen for projektet, konkret vurderes det muligt at bygge den tilhørende vej billigere end budgetteret.

Normalt finansieres en stor andel af støttet boligbyggeri med realkreditlån. De ekstra 6 mio. kr. finansieres udelukkende af rentefrie lån fra Hedensted Kommune (0,6 mio. kr.)
og Landsbyggefonden (5,4 mio. kr.), som først tilbagebetales, når boligforeningen har mulighed for dette. Derfor kræves der ikke yderligere lånegarantier til byggeriet end tidligere godkendt. Samtidig medfører det ingen ændringer i huslejen.

Det er en forudsætning for beslutningen, at rådighedsbeløbet i anlægsbudgettet bliver forøget med 8,9 mio. kr. i det endelige budget for 2023.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Byrådet godkendte den 30. september 2020 skema A for Demensplejehjemmet med et

beløb på 120,3 mio. kr. for boligdelen. Det maksimale rammebeløb er 120,7 mio. kr. for boligdelen.

Byrådet godkendte den 24. februar 2021 skema B for Demensplejehjemmet beløb på 120,7 mio. kr. for boligdelen, svarende til det maksimale rammebeløb.

Rådighedsbeløbet for den kommunale del er over to omgange blevet forhøjet til 17,22 mio. kr. Der lægges i forbindelse med budget 2023 op til en forhøjelse af rådighedsbeløbet med 8,9 mio. kr. til et samlet rådighedsbeløb på 26,12 mio. kr. eksklusiv moms.

Forhøjelsen af rådighedsbeløbet skyldes til dels ekstraordinære prisstigninger for byggeri.

Der har de seneste år være høj aktivitet i byggeriet. Dette har, som en konsekvens at udbud og efterspørgsel, medført at priserne på arbejdsløn og i særdeleshed materialer er steget ekstraordinært meget. I sær i 2021 er priser steget voldsomt. Energikrisen har betydet at produktionen af en lang række materialer er blevet væsentlig dyrere. Denne forøgelse af prisen havner i sidste ende hos bygherren. Energikrisen har formodentlig gjort, at der ikke er sket en stabilisering af prisindekset for byggeri.

Rammebeløbet for boligdelen er ikke tidligere søgt udvidet.

Sagsfremstilling

Økonomien i demensplejehjembyggeriet er, som nævnt i sagen om en udvidelse af rådighedsbeløbet, presset af ekstraordinære prisstigninger for byggeri.

Boligforeningen Østjysk Boligselskab af 1976 vurderede indtil for nyligt, at det sandsynligvis ville være muligt holde boligdelen inden for det maksimale rammebeløb. Dette viser sig ikke længere muligt.

Udviklingen af prisindekset for byggeri, det indeks tilbudsprisen reguleres efter, er steget voldsomt, og voldsommere en forventet. Det betyder at prisstigninger ikke kan håndteres inden for rammebeløbet. Der er igennem hele projektforløbet forsøgt at holde omkostninger inden for rammebeløbet, da det hidtil ikke har været muligt at forhøje rammebeløbet.

Projektet er ikke det eneste, der er står i denne situation. Indenrigs- og Boligministeriet har derfor givet mulighed for at hæve rammebeløbet med op til 20% for de første 1.400 boliger på landsplan.

Disse betingelser skal alle være opfyldte før dette er muligt:

1) Tilsagn om støtte til byggeriet er givet senest den 31. december 2021.

2) Anskaffelsessummen overskrider maksimumsbeløbet med op til 20 %.

3) Der foreligger dokumentation for, at byggeprojektet er gennemgået med henblik på besparelser for at nedbringe anskaffelsessummen.

4) Den almene boligorganisations revisor attesterer forhold at tilsagnet er givet før den 1.1.2022, og erklærer, at byggeriet kun kan gennemføres med en højere anskaffelsessum.

5) Overskridelsen af maksimumsbeløbet er finansieret ved lån fra henholdsvis kommunen og Landsbyggefonden, og lånet ydes på de vilkår, som fremgår af almenboliglovens § 120-126.

Betingelserne gælder for alle typer af almene bolig, som ønsker at få godkendt overskridelsen af maksimumsbeløbet, herunder også almene ældreboliger, der opføres af de øvrige bygherretyper.

Betingelserne vurderes opfyldte.

Konkret for byggeri af Demensplejehjemmet forventes indekseringen, som totalentreprenøren har krav på, at løbe op i 9,138 mio. inklusive moms for boligdelen.

Indekseringen kan ikke holdes inden for rammebeløbet. Rammebeløbet er på 120,7 mio. og overskridelsen forventes at udgøre 5,3 mio. (begge inklusive moms).

Når overskridelsen er langt mindre end indeksstigningen skyldes det at der var afsat penge til indeksering.

Som konsekvens af ovenstående søger boligforeningen om godkendelse af en overskridelse af rammebeløbet på 5 % svarende til 6 mio. inklusive moms.

Såfremt indekstallet for den sidste periode af byggeriet bliver lavere, vil overskridelsen blive tilsvarende lavere.

Overskridelsen ydes på samme vilkår som grundkapital lån, hvilket betyder at det ikke får konsekvenser for huslejen. Lånet henstår rente og afdragsfrit indtil boligforeningen (afdelingen) kan betale lånet tilbage. Lånet kan efter kommunalbestyrelsens godkendelse finansieres med 90% fra Landsdispositionsfonden og 10% fra Hedensted Kommune, svarende til 0,6 mio. kr.

Midler til forhøjelse af grundkapitallånet findes i rådighedsbeløbet for projektet.

For at sikre at boligforeningen har tilstrækkelige midler til opførelsen af boliger anbefaler administrationen at nedenstående indstilling følges. Det er ikke muligt at reduceres i byggeomkostningerne for boliger.

Udvalget for Social Omsorg er orienteret om sagen. Grundet fremrykket tidspunkt for oktobermødet i Udvalget for Social Omsorg, har det ikke været muligt at ikke behandle sagen i Udvalget.

Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.

Forvaltningen indstiller,

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen orienteres om, hvordan forbruget forventes at holde i forhold til budgettet.

Økonomi

De økonomiske aspekter fremgår af bilagene.

Sagsfremstilling

September-opfølgningen viser forventede merudgifter på netto 6 mio. kr. i 2022 i forhold til det korrigerede budget som udviser et kassetræk på 69 mio. kr. Der forventes, worst case et kassetræk på ca. 80 mio. kr. for 2022, hvoraf 24 mio. kr. er overførelser af uforbrugte midler fra 2021 til 2022. Best case forventes et underskud på ca. det halve, dvs. ca. 40 mio. kr. i forventet kassetræk for 2022.

Opmærksomhederne knytter sig særligt til følgende hovedemner:

Udgifter til energi, COVID-19 og Ukraine:

Der er pr. september måned 2022, nettoudgifter på 22 mio. kr. fordeles således:

Som følge af aftalen mellem regeringen og KL om kompensation til kommunerne i 2022, modtager Hedensted Kommune i forbindelse med midtvejsreguleringen, samlet for COVID-19 og Ukraine 7,4 mio. kr.

Der bliver også i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2022 korrigeret i bloktilskudspuljen for de nye forventede pris- og lønstigninger fra 2021 til 2022. Denne korrektion medfører et større statstilskud til Hedensted Kommune på ca. 24 mio. kr. i 2022 end oprindeligt udmeldt. Dette kan bl.a. finansiere de forventede merudgifter til energi på 13 mio. kr.

Områderne er endnu ikke kompenseret for dette og arbejder på at kunne håndtere det indenfor eget budget.

Social omsorg:

Der er øget opmærksomhed omkring voksenhandicapområdet, hvor der forventes et større merforbrug, hvilket også skyldes at de er markeret med rødt i 'Trafiklyset'. Merforbruget skyldes hovedsageligt at der på myndighedsområdet §§ 85, 107 og 108, både er kommet flere og dyrere borgere. Der er fokus på "opbremsning" i udgifterne og der arbejdes på en handleplan for området.

Skoleområdet:

Allerede nu ser man en tendens til et større udgiftsniveau på specialundervisningen end hidtil. Der er en generel tendens til større andel af segregering og udfordringen vil være stigende i de kommende år.

Dagtilbudsområdet:

Der passes betydeligt flere børn end oprindeligt budgetlagt, hvilket presser økonomien på området.

Anlæg:

Der er de sidste år sat gang i mange anlægsprojekter, som endnu ikke er gjort færdig. Dette skyldes blandt andet konjunktur (inflation på prissætning samt mangel på håndværkere), hvilket betyder, at Hedensted Kommune har ca. 100 mio. kr. i anlægsudgifter, der endnu ikke er afholdt, da udgifterne betales løbende som projekterne skrider frem.

Derudover er der ca. 100 mio. kr. i forventede salgsindtægter, som vi ikke kan indhente før byggegrunde m.m. er solgt, grundet samfundets generelle, økonomiske opbremsning.

Det er store beløb, der overføres fra år til år og der er bekymring for om det er muligt, grundet den faldende vækst på landsplan, kan indhente de budgetterede indtægter.

Likviditeten efter kassekreditreglen udgør ultimo september 2022, ca. 266 mio. kr., hvilket er 3 mio. kr. mindre end august-opgørelsen. Likviditeten forventes at falde støt i de kommende måneder, også som en konsekvens af det forventede regnskabsresultat.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse §40

Forvaltningen indstiller,

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGSeptember 2022 - Forklaringstekst til månedsopfølgning
• BILAGLikviditetsgraf pr. 30.09.2022
• BILAGSeptember 2022 - Trafiklys månedsopfølgning

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til kvalitetsstandard for Støtte-kontaktpersonordning, jævnfør Servicelovens § 99.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Drøftelse af Kvalitetsstandard for Støtte-kontaktpersonordning, Servicelovens § 99.

Hedensted kommune har indtil nu ikke haft en kvalitetsstandard for støtte efter Servicelovens § 99, så der er tale om en ny kvalitetsstandard.

Kvalitetsstandarden beskriver Hedensted Kommunes serviceniveau for støtte-kontaktpersonordning efter servicelovens §99.

Lovgrundlag:

Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, personer med et stof- eller alkoholmisbrug og personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.

Målgruppe:

Målgruppen for støtte-og kontaktpersonordningen efter Servicelovens § 99 er socialt udsatte og isolerede borgere, som umiddelbart har brug for hjælp og støtte, og som ikke modtager hjælp fra kommunens andre etablerede tilbud. Det kan f.eks. være hjemløse eller borgere med misbrug og/eller sindslidelse.

Formål med indsatsen:

Formålet med støtte-og kontaktpersonordningen er, ved en opsøgende indsats, at opnå kontakt til de mest socialt udsatte og isolerede, som ikke selv magter at kontakte etablerede tilbud.

Kvalitetsstandarden er vedhæftet som bilag.

Forvaltningen indstiller, 4. oktober 2022, pkt. 125:

at kvalitetsstandarden drøftes og godkendes.

Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2022-205, 4. oktober 2022, pkt. 125:

Indstillingen godkendt.

Liselotte Hillestrøm deltog ikke i dette punkt.

Rettelse - opdeling af afsnittet om kriterier.

Kommunikation

Punktet drøftes desuden i Direktionen, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Lovgrundlag

Servicelovens § 99.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGKvalitetsstandard 99_ web
• BILAGKvalitetsstandard 99 tilrettet efter udvalgmøde

Beslutningstema

Kontrakt og bilag, som udgør rammen for en social effektinvestering målrettet sygedagpengemodtagere og borgere i Jobafklaringsforløb, fremsendes til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Økonomi

Grundprincippet for investeringsprojektet er, at Den Sociale Kapitalfond driftsfinansierer investeringsprojektet og løber den fulde økonomiske risiko. Loftet for Hedensted Kommunes betaling af investeringen er samlet 5.558.000 kr. over en to årig periode. Betalingen er afhængig af de resultater investeringen formår at skabe i form af færre kommunale udgifter til sygedagpenge og jobafklaring, fordi flere sygemeldte og borgere i jobafklaring vender hurtigere tilbage til job/selvforsørgelse, og bevarer deres status som selvforsørgende gennem projektperioden.

Den grundlæggende mekanisme er, at ind til det samlede resultatinvesteringsgrundlag af investeringen udgør 4.412.080 kr. modtager Serviceleverandøren, som er Marselisborg, 100 procent af det samlede resultatbetalingsgrundlaget. Hvis projektet skaber et resultatbetalingsgrundlag, der er større end de 4.412.080 kr., deles det yderligere resultatbetalingsgrundlag mellem Marselisborg og Hedensted kommune med 50 procent til hver op til et loft på 5.588.175 kr. Resultatbetalingsgrundlag ud over 5.588.175 kr. tilgår Hedensted Kommune ubeskåret. Resultatbetalingsgrundlaget opgøres i 2 dele.

Del 1, beskæftigelsesindsatsen: Håndtering af 120 sygedagpengeforløb og 30 jobafklaringsforløb. Kommunen betaler for de måneder i indsatsperioden, hvor de visiterede borgere er selvforsørgende og dermed ikke er en udgift for kommunen. Nettoudgiften for de visiterede til beskæftigelsesindsatsen er for sygedagpenge bereget til 13.048 kr. pr. måned og for borgere i jobafklaring 10.981 kr. pr måned. Målene i investeringsprojektet for beskæftigelsesindsatsen ligger 14,5 procentpoint over den historiske succesrate, som kommunen selv har præsteret.

Del 2 er læringsindsatsen, hvor kommunens antal af jobafklaringsforløb og sygemeldte bringes ned til niveauet før Covid-19 og nærmere landsgennemsnittet. Resultatbetalingsgrundlaget i læringsindsatsen opgøres på baggrund af antal fuldtidspersoner på sygedagpenge og i jobafklaring i en baseline periode fra november 2021 til oktober 2022 sammenholdt med en evalueringsperiode, som dækker over 12 måneder fra november 2023 til oktober 2024. Tallene hentes data fra jobindsats.dk.

Resultatbetalingerne opgøres kvartalsvist på grundlag af data, som Marselisborg fremsender til kommunen, og som kommunen verificerer og godkender inden udbetaling. Nettoudgiften pr. måned er i læringsindsatsen 9.073 kr for sygedagpengemodtagere og 10.107 kr. for borgere i jobafklaringsforløb. Forskellen til nettoudgifterne pr. borger pr. måned i del 1 beror på forskelle i refusionsprocenter.

Det estimeres fra forvaltningens side, at den samlede kommunale netto gevinst ved projektet vil være mellem 1,5 og 2 millioner kr.

Resultatbetalingen for projektet finansieres via overførselsudgifterne i Beskæftigelse.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Udvalget for Beskæftigelse gav på møde den 7. juni, punkt 71, tilsagn til at arbejde med beskrivelsen af investeringsprojektet med Den Sociale Kapitalfond og Marselisborg. Projektet blev forelagt Udvalget for Beskæftigelse den 9. august punkt 92, hvor det blev besluttet, at tidsplan udarbejdes til septemberbmødet, herefter indstilling til Økonomiudalget og Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Forvaltningen i Beskæftigelse har sammen med Den Sociale Kapitalfond og Marselisborg arbejdet med at etablere et solidt fundament for et investeringsprojekt. Investeringen består i to dele, en beskæftigelsesindsats og en læringsindsats.

I beskæftigelsesindsatsen visiteres 120 sygedagpengemodtagere og 30 borgere i jobafklaringsforløb til en aktiv beskæftigelsesindsats og forventet fastholdelsesindsats, som Marselisborg varetager over en to årig periode. De visiterede borgere har alle en sagsvarighed over 26 uger ved visitation.

Læringsindsatsen målrettes alle relevante medarbejdere i Arbejdsfastholdelse, som er ansvarlige for arbejdet med kommunene sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb, og forløber fra projektstart og 18 måneder frem. Læringsindsatsen har 4 overordnede aktiviteter:

Aktivitet 1: Fokusanalyse, som skal danne baggrund for og agere som pejlemærke for læringsforløbet. Fokusanalysen tilrettelægges og gennemføres på baggrund af et kommisorium, som udarbejdes i fællesskab med forvaltningen. Analysen baseres på registerdata, interviews og sagsscreeninger. Målet er at lægge et målrettetgrundlag for et læringsforløb for medarbejdere, som sikre resultatskabelsen i investeringen.

Aktivitet 2: Kompetenceudvikling på baggrund af resultaterne fra fokusanalysen.

Aktivitet 3: Intensiv sagssparring, hvor hver medarbejder mindst modtager 5 timers sagssparringssessioner.

Aktivitet 4: Opfølgning, fastholdelse og impelementering af læringen.

Projektets resultater monitoreres løbende i forbindelse med ovennævnte kvartalsvise resultatbetalingsopgørelser og med udgangpunkt i de vilkår og rammer, som er beskrevet i kontrakt med tilhørende bilag. Projektet har en styregruppe, som mødes kvartalsvist eller efter behov, og som følger projektets udvikling tæt.

Nedenstående bilag er vedhæftet:

Bilag 2 Beskrivelse af betalingsmekanisme samt Appendiks: Præsentation af principper for betalingsmekanismen redegør for økonomien og resultatbetalingsmekanismen i investeringen.

Bilag 1 Indsatsbeskrivelse redegør for beskæftigelses- og læringsindsatsen.

Resultataftale udgør sammen med ovennævnte bilag det samlede aftalegrundlag for investeringsprojektet.

Appendix: Præsentation af principper for betalingsmekanisme.

Investeringsprojektet vurderes at bidrage væsentligt til kerneopgaven for beskæftigelse, at borgere hurtigere og i større omfang bliver selvforsørgende.

Forvaltningen indstiller, 4. oktober 2022, pkt. 121:

at investeringsprojektet i Arbejdsfastholdelse med Den Sociale Kapitalfonde og Marselisborg som partnere godkendes.

Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2022-205, 4. oktober 2022, pkt. 121:

Índstillingen godkendt.

Udvalget følger op på udviklingen i projektet 2 gange årligt først gang maj 2023.

Kommunikation

Investeringsprojektet forelægges økonomiudvalget på møde den 17. oktober 2022 til godkendelse.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge.

Lov nr. 1183 af 25-11-2019 om anden aktør.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGPræsentation af investeringsprojektet på UFB august 2022
• BILAGResultataftale - Bilag 1 Indsatsbeskrivelse
• BILAGAppendiks - Præsentation af principper for betalingsmekanismen v.7.00.pdf
• BILAGResultataftale - Bilag 2 Betalingsmekanisme 29092022
• BILAGKontrakt vedrørende udvikling af sygedagpengeområdet

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende Beskæftigelsesplanen for 2023 .

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2023.

Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen.

På trods af kompleksiteten i ovenstående er Jobcenter Hedensted i stand til at navigere hurtigt og effektivt i en lovgivning, og på et marked, der meget hurtigt ændrer sig.

Derfor har Jobcentret en ambition om, at mål og rammer i Beskæftigelsesplanen ikke sætter begrænsninger for hurtige kursskift. Det vil konkret sige, at tilbud og bemanding i Jobcentret konstant skal kunne tilpasses konjunkturerne på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesplanen udarbejdes med udgangspunkt i:

• De vejledende ministermål for 2023 (se bilag).
• Opfølgning på mål og resultater i Beskæftigelsesplan 2022.
• Udvikling og forventning til konjunkturer i 2023.
• Politiske beslutninger i udvalget indarbejdes i beskæftigelsesplanen.

Senest 31. december 2022 skal kommunalbestyrelsen godkende beskæftigelsesplan 2023, hvorefter den sendes til det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) til orientering.

Udkast til Beskæftigelsesplan 2023 med indarbejdede høringssvar og bilag er vedlagt.

Direktør for Beskæftigelse Hans Christian Knudsen deltager under punktet.

Forvaltningen indstiller, 9. august 2022, pkt. 91:
at Beskæftigelsesplan 2023 sendes til høring i Handicapråd og Lokal beskæftigelsesråd.

Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2022-205, 9. august 2022, pkt. 91:
Indstillingen godkendt.
Rettelser indarbejdes og det sendes med referatet ud.

Fraværende: Lilselotte Hillestrøm.

Administrationen indstiller, 12. september 2022, pkt. 4:

at det Lokale Beskæftigelsesråd og Handicaprådet drøfter og udarbejder høringssvar til Beskæftigelsesplan 2023, der sendes til Udvalget for Beskæftigelse.

Beslutning fra Det Lokale Beskæftigelsesråd 2022-2025, 12. september 2022, pkt. 4:

Direktør for Beskæftigelse Hans Christian Knudsen orienterede om Beskæftigelsesplanen 2023. Oplæg vedlægges referatet.

Høringssvar:

Handicaprådet tilslutter sig Beskæftigelsesplanen med følgende bemærkning;

Handicaprådet ønsker at der er et fokus på

• særligt relevante jobs til borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og videreudvikle mulighederne for, at personer tilknyttet Voksenhandicap i større eller mindre grad kan komme på arbejdsmarkedet,
• vigtigheden af, at medarbejderne i Beskæftigelse og Voksenhandicap får fælles uddannelse med henblik på, at der skabes et fælles udgangspunkt og et
  helhedssyn på borgerens liv i forhold til det samarbejde der skal være omkring og sammen med borgerne.

Fraværende: Kim Tuominen, Charlotte Rottbøll Lauridsen og Anne Marie Borggaard

Forvaltningen indstiller, 4. oktober 2022, pkt. 122:

at Udvalget for Beskæftigelse drøfter og godkender Beskæftigelsesplan 2023.

Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2022-205, 4. oktober 2022, pkt. 122:

Índstillingen godkendt.

Handicaprådets bemærkninger, om at flere med fysiske og psykiske handicaps tilknyttet Voksenhandicap, indarbejdes i Beskæftigelseplanen.

Kommunikation

Senest 31. december 2022 skal kommunalbestyrelsen godkende Beskæftigelsesplan 2023.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGBeskæftigelsesplan 2023 til UFB august 2022
• BILAGBilag 1 Ministermål 2023
• BILAGBilag 2 Politiske sigtepunkter og fokusområder
• BILAGBilag 3 Inspirationsnotat RAR Østjylland juli 2022
• BILAGBeskæftigelsesplan 2023 - oplæg LBR september 2022
• BILAGBeskæftigelsesplan 2023 - oplæg Handicapråd
• BILAGBeskæftigelsesplan 2023 til UFB oktober 2022 - web
• BILAGRevideret Beskæftigelsesplan 2023 til ØK oktober 2022 - web

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ændring af vedtægter for Fritidsudvalget.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Styrelsesvedtægtens kap. 5, § 13, hvor næstformanden for Udvalget for Fællesskab udpeges som formand for Fritidsudvalget, påvirkes ikke af forslaget til vedtægtsændring.

Sagsfremstilling

Fritidsudvalget løser den opgaveportefølge, der er tillagt Fritidsudvalget i overensstemmelse med Folkeoplysningsloven og de økonomiske rammer og retningslinjer, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen.

Fritidsudvalget består af 13 medlemmer, bestående af de 5 medlemmer fra Udvalget for Fællesskab og 8 medlemmer som vælges af foreningerne. De er fordelt med 2 medlemmer fra indendørs idræt og 1 medlem fra udendørs idræt, 1 medlem fra øvrige foreninger, 1 medlem fra det idébetonede område, 1 medlem fra handicapområdet, 1 medlem fra kreative grupper samt 1 medlem fra oplysningsforbund/aftenskoler.

Næstformanden i Udvalget for Fællesskab er formand for Fritidsudvalget.

Udvalget for Fællesskab vil gerne sidestille deres repræsentation i Fritidsudvalget med udvalgets repræsentation i Det fælles Landistriksråd. Ændringerne vil kræve godkendelse af forslag til vedtægtsændringer og ændringer i forretningsorden.

Forslag til vedtægtsændringer:

• §2 ændres ved at justere på antallet af repræsentanter fra Udvalget for Fællesskab i Fritidsudvalget fra 5 medlemmer til 2 medlemmer. Næstformanden for Udvalget for Fællesskab udpeges som formand for Fritidsudvalget jf. Hedensted Kommunes Styrelsesvedtægter kap. 5, §13. Det andet medlem af udpeges ved førstkommende møde i Udvalget for Fællesskab i en ny valgperiode.

• §7, stk. 2 ændres, således at Fritidsudvalgets møder ikke længere følger den kommunale mødekalender, men fastlægges i forbindelse med Fritidsudvalgets forretningsorden.

• §7, stk. 3 tilføjes, således at Fritidsudvalget årligt afholder 2 møder med Udvalget for Fællesskab.

Forslag til vedtægtsændringer fremgår af bilag 1 og ønskes at træde i kraft fra 1. januar 2023.

Ændringer i vedtægterne for Fritidsudvalget vil efterfølgende skulle revideres i Hedensted Kommunes Folkeoplysningspolitik.

Forvaltningen indstiller, 4. oktober 2022, pkt. 96:

at Kommunalbestyrelsen godkender ændringer i vedtægterne for Fritidsudvalget, der vil træde i kraft fra 1. januar 2023.

Beslutning fra Udvalget for Fælleskab 2022-2025, 4. oktober 2022, pkt. 96:

Udvalget for Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.

Lovgrundlag

Folkeoplysningsloven

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGBilag 1 - Forslag til vedtægtsændring for Fritidsudvalget_oktober 2022

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der kan dispenseres fra byrådsbeslutning fra maj 2021 om at specialtilbud under Ungdomsskolen skal have 2 matrikler.

Historik

På byrådsmødet den 26. maj 2021 behandlede Byrådet et forslag om at ændre specialklassestrukturen for udskolingselever.

Forslaget indebar, at der under Ungdomsskolen laves et samlet udskolingstilbud. Dette udskolingstilbududskolingstilbud skal have flere mindre tilbud og placeres med udgangspunkt i Ungdomsgården i Hedensted. Her skal der findes nye lokaler i nærheden, så afdelingerne på Skjoldskolen kan flyttes hertil. Derudover skal der etableres et særligt tilbud til elever med svære socio-emotionelle udfordringer, hvor man kan arbejde med disse børn i et tæt samarbejde med deres familier. Den endelige placering og organisering er endnu ikke fastlag

Forslaget blev vedtaget med følgende tilføjelse: ”Den nye organisering af specialklasserækken for udskolingselever godkendes. Tids- og Procesplanen forudsætter, at der senest i foråret 2022 findes egnet fysisk placering i Hedensted, således at de børn der bliver berørt i overgangen ikke skal flyttes flere gange i udskolingsperioden. Er en egnet matrikel ikke fundet forskydes procesplanen således.”

Sagsfremstilling

Pt. er procesplanen udskudt et år, både fordi den planlagte ombygning af Ungdomsgården først forventes færdig i foråret 2023, og fordi der endnu ikke er fundet en egnet matrikel, hvor lokalplanen har tilladt undervisning.

Der ønskes en dispensation fra kravet i byrådsbeslutningen om, at en egnet matrikel 2 skal være fundet, inden elever flyttes til Ungdomsskolen. Dette med baggrund i:

1. at ombygningen og de læringsmiljøer, der nu etableres på Ungdomsgården gør, at tilbuddet godt kan modtage de elever, der forventes overflyttet i august 2023. (Det forventes at blive 4-8 elever).
2. at der er brug for yderligere tid til at finde de ønskede lokaler.

Forvaltningen indstiller, 5. oktober 2022, pkt. 77:

At udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at dispensere fra tidligere beslutning om, at specialtilbuddet under Ungdomsskolen skal have 2 matrikler.

At udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at et samlet udskolingstilbud etableres på Ungdomsgården.

Beslutning fra Udvalget for Læring 2022-2025, 5. oktober 2022, pkt. 77:

Udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at dispensere fra tidligere beslutning om, at specialtilbuddet under Ungdomsskolen skal have 2 matrikler.

Udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at et samlet udskolingstilbud etableres på Ungdomsgården.

Beslutning

Indstilles godkendt, herunder godkendes dispensationen.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Beslutningstema

Udvalget for Social Omsorg og Økonomiudvalget skal tage stilling til status på vurdering af scenarier for ændring af plejehjemmet Birkelund i Juelsminde samt arbejdet med afdækning af kapacitetsbehovet på plejeboligområdet i Hedensted kommune.

Økonomi

Til processen med afklaring af nye plejehjem i Løsning og Juelsminde blev der på budget 2020 afsat et beløb på kr. 500.000. Beløbet er på kontoplanen for Senior Plejehjem. Efter afregning med COWI, for afdækningen af mulige scenarier for plejehjemmet Birkelund, resterer et rådighedsbeløb på ca. kr. 330.000. Da strategien i høj grad vedrører plejeboliger i Løsning og Juelsminde vurderes det, at det resterende beløb kan anvendes til inddragelse af ekstern konsulentbistand, i det omfang forvaltningen ikke selv har kompetencerne. Der pågår aktuelt dialog med mulige konsulentfirmaer vedrørende opgaven.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Hedensted kommune har bedt COWI vurdere scenarier for ændring af plejehjemmet Birkelund i Juelsminde. Behovet har været at få belyst, hvilke muligheder kommunen har for at opfylde de udvidede kapacitetskrav og sikre større og tidssvarende boliger fremadrettet. Derfor er dels mulighederne for afhændelse af plejehjemmet og nybyggeri til samme formål et andet sted i Juelsminde og dels mulighederne for at gøre Birkelund tidssvarende på eksisterende beliggenhed evt. suppleret med nybyggeri et andet sted, blevet undersøgt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med afdækning af scenarier for plejehjemmet Birkelund i Juelsminde har forvaltningen vurderet, at der er behov for udarbejdelse af en plejeboligstrategi for Hedensted kommune, der understøtter en effektiv planlægning af behov og kapacitet og som bygger på det økonomiske råderum. Strategien skal bygge på en politisk beslutning med afsæt i de økonomiske muligheder og konsekvenser.

Nedenstående sagsfremstilling omhandler derfor dels resultatet af COWIs undersøgelse af de forskellige scenarier i relation til plejehjemmet Birkelund samt arbejdet med igangsættelse af en kapacitetsanalyse for Hedensted kommune til brug for udarbejdelse af en plejeboligstrategi.

Status på vurdering af scenarier for ændring af plejehjemmet Birkelund i Juelsminde.
COWI har arbejdet med afdækning af følgende scenarier:

1. Salg af ejendom og etablering af nyt plejehjem med op til 100 boliger på en anden placering i Juelsminde.

2. Ombygning og udvidelse af eksisterende plejehjem til 2 etager med op til 100 tidssvarende boliger.

3A. Ombygning af eksisterende plejehjem til tidssvarende boliger og etablering af nyt, mindre plejehjem andet sted i Juelsminde – i alt op til 100 tidssvarende boliger.

3B. Ombygning af eksisterende plejehjem til tidssvarende boliger og etablering af nyt støttet eller ustøttet friplejehjem andetsteds, i alt op til 100 tidssvarende boliger.

COWI har vurderet muligheden for at gennemføre de 3 forskellige scenarier i relation til tilladelser og finansiering. COWI kan alene pege på scenarie 2 og 3 som realiserbare.

Det første scenarie, der forudsætter salg af ejendommene, vurderes at være urealistisk. Det skyldes, en for nylig, skærpet fortolkning i ministeriet af grundlaget for tilladelser til salg (og dermed nedrivning). Man ser på vægten af den samlede offentlige støtte og vil i højere grad end tidligere undgå destruktion af ejendom med støttet gæld, når der til erstatning for det solgte skal opføres nyt, støttet byggeri. Ministeriet fordrer således, at et boligselskab og kommunen strækker sig længere end tidligere for at bevare støttede almene ejendomme. Dette gælder uanset om der samtidig etableres nyt i samme by. Landsbyggefonden (LBF) oplyser, at man som resultat af denne holdning har set ansøgninger, der bliver anset som velbegrundede, få afslag.

På denne baggrund peger COWI derfor på de løsninger, som er skitseret i scenarie 2 og 3. Disse to scenarier har fællestræk for så vidt angår: finansiering af en støttet ombygning og udvidelse af det eksisterende plejehjem og ombygning samt nybyggeri på en ny lokation. Hvis der etableres friplejehjem eller tilsvarende, er der dog ingen støtte, eftersom det er en privat aktør, der skal finansiere byggeriet.

Scenarierne 2, 3A og 3B bør vurderes med udgangspunkt i såvel økonomi som praktiske forhold omkring etablering og genhusning. Det er forbundet med en del gener for beboere og personale, når man bygger om og renoverer en bygning, der er helt eller delvist i brug. Genhusning kan i praksis være en hård omgang, særligt for ældre mennesker. Scenarie 2 giver mulighed for én samlet placering af plejehjemmet med alle de tilhørende funktioner, men må også betegnes som en vanskelig opgave samlet set. Scenarie 3A og 3B kan være enklere at realisere, hvis nyt plejehjem realiseres, inden man påbegynder ombygning og renovering af de eksisterende bygninger. Dette reducerer mængden af renoveringsarbejder for det eksisterende plejehjem. COWI præciserer, at realisering af scenarie 2 og 3 beror på, at der kan indgås frivillige aftaler med lejerne.

For scenarie 2 og 3A (kommunalt plejehjem) er den samlede anlægsøkonomi i samme størrelsesorden, hvor scenarie 3B (friplejehjem) er væsentligt billigere at finansiere for Hedensted Kommune. Scenarie 2 har den fordel, at plejehjemmet bevares på én lokation, hvorved administrationen samlet set vil ’fylde mindre’, og omfang af servicearealer vil også kunne holdes på et lavere niveau. To lokationer vil øge drifts- og rekrutterings- behovet.

Scenarierne er nærmere beskrevet i bilag 1.

I scenarier, hvortil der gives støtte via LBF, kan der påregnes et samlet tidsforløb på mellem 6-10 år. I relation til scenarie 1 er det vanskeligt at vurdere konkret, hvor længe en proces omkring tilladelse (eller ej) til salg af ejendommen vil tage. Det afhænger i høj grad af Landsbyggefondens (LBF) antal sager generelt og sagsbehandlingstid til denne type (og andre) sager. Ligeledes er spørgsmålet også, hvor længe ministeriet er om at tage stilling til en ansøgning, der har været behandlet af LBF, hvilket vi ikke kender. Ved at skele til sagsbehandlingstiden til andre typer sager, som f.eks. ved helhedsplanansøgninger og godkendt skema A mv. vurderer COWI, at det nemt kan tage minimum to år plus sagsbehandlingstid i ministeriet, op mod tre år er måske realistisk.

Arbejdet med afdækning af kapacitetsbehovet på plejeboligområdet i Hedensted kommune
På baggrund af ovenstående afdækning af mulighederne i relation til plejehjemmet Birkelund i Juelsminde, eventuel etablering af friplejehjem i Juelsminde eller Løsning, etableringen af det nye demensplejehjem samt gennemsnitlig 10 ledige plejeboliger pr. måned det seneste år med tomgangsleje, er det forvaltningens vurdering, at der er behov for en langsigtet strategi, som sætter rammen for politiske prioriteringer og beslutninger inden for kommunens plejeboliger. Det er desuden forvaltningens vurdering, at en manglende strategi for plejeboliger vil kunne medføre store ikke-budgetterede omkostninger.

Strategien skal funderes på følgende forhold:

• Kapacitetsbehovet for plejeboliger på tværs af Hedensted Kommune
• Økonomiske rammer for plejeboliger, herunder drifts- og sundhedsudgifter.
• Muligheder for at ændringer i plejeboligsammensætningen

Strategien skal desuden forholde sig til følgende:

• Politisk ønske til typer af plejeboliger
• Politisk ønske om placering og størrelse på kommunale plejehjem
• Rekrutteringsudfordringer
• Fleksibilitet i typer af plejeboligerne

Formålet er at udarbejde en strategi for plejeboliger i kommunen med baggrund i de økonomiske muligheder og konsekvenser. Strategien skal belyse, hvordan den fremtidige sammensætning af plejeboliger vil påvirke kommunens plejeboliger i forhold til kapacitet, tomgangsleje og fremtidig driftsøkonomi.

Til brug for arbejdet er der udarbejdet et kommissorium, der er vedlagt sagen som bilag. Heraf fremgår blandt andet, hvorledes direktionen, Udvalget for Social Omsorg og Kommunalbestyrelsen vil blive inddraget. Det forventes, at en plejeboligstrategi vil være klar inden sommerferien 2023.

Rikke Slot te Pas, chef for Senior Plejehjem, deltager under punktet i udvalget for Social Omsorg.

Forvaltningen indstiller, 26. september 2022, pkt. 102:

at Udvalget for Social Omsorg tager orienteringen om COWI’s rapport med vurdering af scenarier for ændring af plejehjemmet Birkelund i Juelsminde til efterretning.

at Udvalget for Social Omsorg godkender kommissoriet for afklaring af kapacitetsbehov for plejeboliger i Hedensted Kommune.

Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 26. september 2022, pkt. 102:

Orienteringen om COWI's rapport tages til efterretning.

Kommissoriet for udarbejdelse af plejeboligstrategi godkendes.

Fraværende: Viggo Kjær Poulsen

Beslutning

Orientering taget til efterretning og kommissoriet godkendt.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGNotat_vurdering_plejcenterBirkelund_Juelsminde_Final_redigeret_tid
• BILAGKommissorium for afklaring af kapacitetsbehov for plejeboliger i Hedensted Kommune

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade

Økonomi

Hedensted kommune lever med den nuværende praksis allerede op til kravene i aftalen. Aftalen kan godkendes uden yderligere økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Sagsfremstilling

Samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade beskriver, hvordan hospitaler, kommuner og praktiserende læger samarbejder med og om borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Samarbejdsaftalen skal sikre en sammenhængende indsats på tværs af sektorerne og sikre, at borgerne tilbydes genoptræning/rehabilitering, som tager udgangspunkt i deres behov. Det er centralt for samarbejdsaftalen, at borgerne og de pårørende inddrages i tilrettelæggelsen af forløbene og får den rette behandling på det rette tidspunkt.
Samarbejdsaftalen har fokus på gode udskrivelsesforløb:

• hvor den nødvendige information om borgernes genoptrænings-/rehabiliteringsbehov deles mellem hospitalet og kommunen således, at kommunen kan tilrettelægge borgerens forløb efter udskrivelse
• hvor rettidig kommunikation sikrer kommunen mulighed for at planlægge hjemtagningen af borgeren. Dette er især relevant, når borgerne udskrives fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter, fordi der her er tale om borgere, der som regel skal have en omfattende indsats i kommunen, når de kommer hjem.

Vedlagte udkast til samarbejdsaftale omfatter voksne (fra 18 år), som har en erhvervet hjerneskade, og som har behov for genoptræning eller rehabilitering som følge af hjerneskaden.

Samarbejdsaftalen erstatter den tidligere samarbejdsaftale ("Sundhedsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade") indgået i 2011.

Samarbejdsaftalen blev godkendt af Sundhedssamarbejdsudvalget den 10. august og skal nu godkendes politisk i kommunerne og i Regionsrådet. Under forudsætning af politisk godkendelse af samarbejdsaftalen om voksne med erhvervet hjerneskade, træder den i kraft 1. januar 2023. Den konkrete implementering foregår i sundhedsklyngerne.

Administrationen indstiller, at man politisk tilslutter sig aftalen, idet den ikke indeholder forandringer af hverken økonomisk eller kompetencemæssig karakter. Med nuværende praksis lever Hedensted Kommune op til samarbejdsaftalen allerede i dag. Samarbejdsaftalen er et tillæg til Sundhedsaftalen og erstatter ”Sundhedsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade” som blev indgået i 2011.

Forvaltningen indstiller, 26. september 2022, pkt. 103:

At Udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade.

Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 26. september 2022, pkt. 103:

Indstillingen godkendes.

Fraværende: Viggo Kjær Poulsen

Beslutning

Indstilles godkendt.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGAftale til godkendelse - 010123.pdf

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til 'Handleplan for Voksne med handicap 2023-2026 gentænkt' samt det videre arbejde med de indkomne høringssvar til handleplanen.

Økonomi

Over den 4-årige periode som handleplanen omfatter (2023 - 2026) vil der være et sammenlagt kassetræk på 62,9 mio. kr.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

I marts 2022 anmodede Hedensted Kommune konsulentfirmaet Komponent om at gennemføre en budgetanalyse på blandt andet det specialiserede voksenområde. Analysen blev fremlagt for Kommunalbestyrelsen i april 2022 og konkluderede blandt andet,

• At udgifterne på voksenområdet er høje i forhold til landsplan, regionen og sammenligningskommuner.
• At Hedensted Kommune socialøkonomisk er mindre belastet end på landsplan og i regionen.
• At Hedensted Kommune har et stigende antal unge voksne i udgiftstunge længerevarende botilbud.
• At der ses et betydeligt økonomisk potentiale ved omlægning af indsatser og arbejdet med kulturen og tilgangen til opgaveløsningen.

På mødet i Udvalget for Social Omsorg den 13. juni (punkt 69) og den 29. juni i kommunalbestyrelsen (punkt 113) fremlagde forvaltningen forslag til plan for håndtering af den økonomiske udfordring på området for voksne med handicap. Forslaget blev godkendt. Den 5. september 2022 forelagde forvaltningen Handleplan for området for voksne med handicap på Udvalget for Social Omsorg (punkt 91). Planen omhandler den 4-årige periode 2023-2026. Udvalget for Social Omsorg sendte handleplanen i høring, og besluttede at høringssvarerne skal indgå i drøftelsen på udvalgsmødet den 26. september og kommunalbestyrelsen den 26. oktober.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet vedhæftede handleplan for området for voksne med handicap 2023-2026. I forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen har der været dialog med blandt andet MED-udvalg og socialrådgiverne i Velfærdsrådgivningen samt lederne på området med henblik på input til planen. Planen tager udgangspunkt i et ønske om at skabe en udvikling af området, der er helhedsorienteret og tager udgangspunkt i det enkelte menneskes drømme og mål, såvel som det alment menneskelige ønske om selvbestemmelse og om at være til værdi for fællesskabet.

Mere konkret betyder det, at:

Færre borgere skal modtage støtte fra Hedensted kommune
Alle mennesker ønsker at klare sig selv. Selvstændighed og selvbestemmelse er vigtige elementer i et værdigt liv (dette er et af pejlemærkerne i Social Omsorg).

Derfor skal vores støtte til borgerne tilrettelægges på en måde, så flest muligt får mulighed for at klare sig selv, enten helt uden støtte, eller med støtte fra frivillige tilbud, deres netværk eller civilsamfundet. Det betyder, at der skal mere fokus på indsatstrappens nederste trin og det, der kommer før.

Der skal være let adgang til råd- og vejledning, der har fokus på at understøtte borgerens selvstændighed, overblik over frivillige og gratis tilbud samt inddragelse af netværk i relevant omfang.

Det betyder også, at visitationen til indsatser skal skærpes, så det sikres, at borgeren er i målgruppen, at alle muligheder på indsatstrappens tidligere trin er afprøvet, at det ikke er muligt at afhjælpe borgerens støttebehov på anden vis og at der i en eventuel indsats er et rehabiliterende sigte.

Et større fokus på rehabilitering vil skabe en fælles ramme for det tværgående samarbejde mellem afdelinger og faggrupper. Rehabilitering sker i en koordineret samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk, hvor det er et mål at øge borgernes selvbestemmelse og handlemuligheder i et forløb med tydelige mål og løbende opfølgning på den enkelte borgers fremskridt og behov for hjælp og støtte.

Støtte til borgere med handicap skal gives med et rehabiliterende sigte og ud fra princippet om mindst indgribende indsats
Med udgangspunkt i indsatstrappen betyder det, at der altid skal være fokus på, om borgeren kan klare sig selv og dermed modtage mindre støtte fra Hedensted kommune. Der skal være fokus på progression i indsatsen, at borgeren udvikler sig mest muligt og dermed ikke modtager mere støtte, end der er behov for. Hedensted Kommune skal hjælpe de borgere, der har behov for hjælp, indtil borgeren helt eller delvist kan udføre opgaverne på egen hånd. Nogle borgere vil have behov for hjælp hele livet, mens andre vil have behov for hjælp i en periode af deres liv. Al hjælp skal gives, så borgeren får mulighed for at deltage så meget som muligt.

Mere konkret betyder det, at færre borgere skal bo i botilbud og i stedet bo i egen bolig med støtte fra Mestringsenheden. Det betyder, at der kan være behov for omlægning og omprioritering af indsatser, således at Mestringsenheden styrkes i takt med, at brugen af døgntilbud reduceres.

Det betyder også, at der skal fokus på tæt og kontinuerlig opfølgning fra Velfærdsrådgivningen, da det er her bevillinger gives og justeres. Det gælder både i forhold til interne som eksterne tilbud. Den sagsansvarlige rådgiver skal medvirke til at sikre, at der er fokus på et rehabiliterende sigte, at indsatserne ikke varer længere tid end formålet tilsiger og at indsatser løbende justeres, så der ikke ydes mere støtte, end borgeren har behov for, samt sikre koordinering med andre indsatser for borgeren, så kommunens hjælp og indsatser spiller sammen og ikke spænder ben for hinanden.

Det betyder, at der er behov for at fastholde det nuværende ressourcebehov i Velfærdsrådgivningen, da det er afgørende for planen som helhed, at den enkelte rådgiver har mulighed for at foretage hyppige opfølgninger og samtidig bidrage til øvrige initiativer, der har til formål at sikre budgetoverholdelse.

Støtte til voksne med handicap skal ses i sammenhæng med borgerens livsforløb som helhed
Planen for gentænkning af området for voksne med handicap skal løbende drøftes med og justeres i samarbejde med vores kolleger i andre dele af kommunen. Det gælder særligt kollegerne i Læring, Beskæftigelse og Psykiatri samt Social Omsorg i øvrigt.

Langt de fleste voksne med handicap har på et tidspunkt været et barn med et handicap eller en ung med et handicap, ligesom mange på et tidspunkt bliver en ældre med et handicap. Som alle andre bevæger mennesker med handicap sig også gennem forskellige livsfaser, hvor elementer som uddannelse, beskæftigelse, familie og sundhedstilbud etc. også skal tænkes ind.

Det betyder, at vi skal være særligt opmærksomme på, at hjælpen til borgeren er koordineret, så borgeren ikke oplever modsatrettede krav og mål med forskellige indsatser – eller at den samme indsats udføres af flere afdelinger. Dette er vigtigt, dels for at borgere og pårørende oplever sammenhæng og koordinering i hjælpen og dels for at udnytte de økonomiske ressourcer bedst muligt.

Det betyder også, at vores samarbejdspartnere skal kende til og så vidt muligt være fælles med os om tilgangen til borgere med handicap og hvad de kan forvente, når de kommer i kontakt med Hedensted kommune.

Overgangen fra barn til voksen starter tidligt, såvel mentalt som praktisk, og det er væsentligt, at vores kolleger i børnehandicap er bekendt med nye tilgange og tiltag i voksenhandicap, så de kan give familierne den bedst mulige rådgivning i forhold til fremtiden. Det er derfor væsentligt, at de, i det omfang det er muligt og relevant, får mulighed for at bidrage ind i tilrettelæggelsen af opgaveløsningen. Det tværgående myndighedsprojekt Udvikling af Handicaprådet, har et stort fokus på dette, ligesom den fælles kompetenceudvikling på tværs af myndighed i Voksenhandicap, børnehandicap, socialpsykiatri og ungeenhed arbejder med en fælles tilgang til rådgivning og kommunikation med borgere og pårørende.

Det samme gør sig gældende i forhold til det socialpsykiatriske område, idet der er borgere, der modtager hjælp fra såvel voksenhandicap som socialpsykiatri eller bevæger sig fra det ene område til det andet. Her er det væsentligt, at støtten gives på en måde, der af borgeren opleves meningsfuld og smidig, samtidig med at støtten gives så omkostningseffektiv som muligt.

Også i forhold til beskæftigelsesområdet er det vigtigt, at vi har fokus på, at borgere, der kan profitere af de eksisterende beskæftigelsestilbud, gør det, fordi det, at være en del af et fællesskab på en arbejdsplads er vigtigt for den enkeltes identitet og mentale sundhed. Høring hos Handicaprådet.

Som forvaltningen tidligere har gjort opmærksom på, er udfordringen af en karakter, der ikke kan løses ved hjælp af enkelte administrative greb. Der er behov for gennemgribende forandringer og gentænkning af opgaveløsningen på området og det er væsentligt, at så mange perspektiver som muligt medtænkes.

Høringsvar:

Der er i høringsperioden indkommet høringssvar til Handleplan for voksne med handicap, fra:

• Handicaprådet
• Lokal-MED Bofællesskabet Egevej
• Lokal-MED Bofællesskabet Syrenvænget
• Voksenhandicap Pårørenderåd
• Rådgivningen Voksen Handicap
• Lokal-MED Mestringsenheden
• Funktions-MED Voksenhandicap

Høringssvarerne italesætter en række problematikker, som omhandler borgerne, medarbejderne og civilsamfundet.

Borgerperspektivet:

Overordnet udtrykkes bekymring for borgernes trivsel, sikkerhed og bibeholdelse af tillærte færdigheder med de påtænkte besparelser. Der udtrykkes bekymring for at borgerne ikke kan få den støtte de får i dag, når der skal færre i bofællesskab og flere i eget hjem med støtte. Bekymring for reaktioner hos borgerne, når der sker ændringer.

Åben vejledning udfordrer borgere med begrænset bevægelighed, ligesom transportmuligheder og økonomi kan gøre at nogle borgere ikke kan profitere af et sådan tilbud.

Bekymring for at besparelse på ledsagelse vil føre til mere isolation blandt borgerne.

Der udtrykkes ligeledes bekymring for at Voksenudredningsmetoden (VUM) ikke medtager psykiske udfordringer i samme grad som fysiske, hvorfor nogle borgere får for små pakker.

Medarbejderperspektivet:

Der er bekymring for medarbejdernes trivsel i hele voksenhandicap området. Tiltagene skal følges tæt, hvilket betyder ekstra arbejdsbyrde til både myndighed og udfører.

Der udtrykkes bekymring for at der stadig er tid til den gode dialog med borgere og pårørende. Der er en særlig bekymring om sikker bemanding af bosteder, når der skal spares.

Det foreslås, at der kigges på organiseringen af tilbud og samarbejde på tværs af forvaltninger og områder.

Civilsamfundsperspektivet:

Der er i handleplanen lagt op til højere grad af frivillige tiltag. Der mangler i dag reelle tilbud på de nederste trin på indsatstrappen, som er frivillige eller ikke-visiterede. Der udtrykkes tvivl om civilsamfundet har ressourcerne til at varetage flere opgaver

Forvaltningen takker for høringssvarerne og anerkender, at handleplanen vil betyde større ændringer i den service og de tilbud, der i dag forefindes, som vil have konsekvenser for borgerne. Forvaltningen gør samtidig opmærksom på, at besparelserne er nødvendige for at kommunens økonomi kan hænge sammen, hvorfor kvalitetsstandarder og serviceniveau skal være politisk bestemt, så medarbejderne kender den ramme hjælp og støtte gives inden for.

Specifikt ønsker forvaltningen at takke for de indkomne alternative forslag, som vil blive taget med i det videre arbejde. Medarbejderne vil blive inviteret med i udviklingen og beskrivelse af en proces for handleplanen, så den kan implementeres over de næste fire år. I arbejdet med pakker og takststruktur vil bekymringen om Voksenudredningsmetodens vægtning af fysiske vs. psykiske funktionsnedsættelser blive medtaget.

Forvaltningen tager bekymringen om sikkerhedsbemanding alvorligt og vil sikre, at arbejdet kan tilrettelægges så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Sideløbende med implementering af handleplanen vil forvaltningen igangsætte en proces, som skal identificere og opdyrke samarbejde med civilsamfundet om tilbud til borgere i Voksenhandicap.

Der vil ske orientering til Udvalget for Social Omsorg samt Økonomiudvalget hvert kvartal med status på Handleplanen for voksne med handicap. Direktionen orienteres ligeledes hvert kvartal. Handicaprådet og relevante MED udvalg vil få Handleplanen som fast orienteringspunkt i implementeringsperioden.

Heidi Lindberg Jensen, chef for Voksen handicap og Jenny Bjerking og chef for Velfærdsrådgivningen deltager under behandling af punktet i Udvalget for Social Omsorg.

Forvaltningen indstiller, 26. september 2022, pkt. 101:

at 'Handleplan for voksne med handicap 2023-2026 gentænkt' godkendes.

at alle indkomne høringssvar indgår i det videre arbejde med Handleplanen.

at Udvalget for Social Omsorg og Økonomiudvalget orienteres om status på Handleplanen hvert kvartal.

Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 26. september 2022, pkt. 101:

Handleplanen indstilles til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Hanne Grangaard udtrykker stor bekymring for udsigten til serviceforringelser. Sker der noget under budgetforhandlingen, der ændrer på rammerne for handleplanen, kan der komme ønske om genbehandling.

Ester Due tager forbehold i forhold til udsigten til serviceforringelser.

Fraværende: Viggo Kjær Poulsen

Beslutning

Indstilles godkendt.

Socialdemokratiet og Kristendemokraterne tager forbehold.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGHandicaprådets høringssvar til Handleplan
• BILAGLokal-MED, Bofællesskabet Egevej Høringssvar Handleplan
• BILAGLokal-MED, Bofællesskabet Syrenvænget Høringssvar Handleplan
• BILAGRådgivningen Voksenhandicap Høringssvar Handleplan
• BILAGLokalMED Mestringsenhenden Høringssvar Handleplan
• BILAGFunktionsMED Voksenhandicap Høringssvar Handleplan
• BILAGPårørenderåd Voksenhandicap Høringssvar Handleplan
• BILAGHandleplan gentænkning af området for voksne med handicap

Beslutningstema

• Likviditet opgjort efter kassekreditreglen for 3. kvartal 2022
• Kommunaldirektøren orienterer om at der kommer en sag på Økonomiudvalgets møde 21. november 2022 om tilslutning til tværkommunal borgerrådgivefunktion.

Beslutning

På kommunalbestyrelsesmødet i november 2022, vil der blive forelagt en sag vedr. muligheden for at kunne tilslutte sig en tværkommunal borgerrådgiverordning.   

Til efterretning.

Fraværende: Rune Mikkelsen

Bilag

• BILAGLikviditet opgjort efter kassekreditreglen for 3. kvartal 2022.docx

Beslutningstema

Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.

Beslutning

Digital underskriftsside