Line Bjerremand Marotzke har i en mail primo januar 2023 fremsendt følgende spørgsmål til kommunalbestyrelsens spørgetid.
"Kære Kommunalbestyrelse. Jeg har den sidste tid, fulgt med i jeres spændende møder samt læst op på dagsorden. Jeres sidste møde her den 30/11, er jeg dog undrende over særlig 3 punkter, og håber i vil respondere og være mig behjælpelig, at besvare mine spørgsmål og undren.
Punkt 218 Fælleskommunale ordning for borgerrådgivning:
Kommunalbestyrelsen har nu taget stilling til Hedensted Kommunes optagelse i den fælleskommunale ordning for borgerrådgivere. Og det selvfølgelig derudfra vurderes hensigtsmæssigt at nedlægge den eksisterende
borgervejlederfunktion i Social Omsorg, da behovet vil blive dækket af den fælles funktion.
Hvad er jeres erfaring med funktionen, var der et behov, såfremt hvor meget? (mangler noget mere uddybende information)
Hvordan kommer det ud til borgeren, at kommunen nu bliver optaget i den fælleskommunale ordning, og hvad kan man mere præcis bruge rådgivningen til?
Grunden til min undren er at jeg både som privat og offentlig ansat, ikke var klar over vi havde denne funktion, og i mit møde med det offentlige aldrig er blevet præsenteret for denne."
Kommunalbestyrelsen svar læst op i spørgetiden af Borgmester Ole Vind.
Hedensted Kommune søgte 8. august Bolig- & Planstyrelsen om at få andel i en pulje til ansættelse af kommunale borgerrådgivere. Da Hedensted Kommune fik tilsagn på sin ansøgning godkendte det daværende byråd i november 24. november 2021 at der oprettes en borgerrådgivningsfunktion på deltid i Hedensted Kommune. I foråret 2022 blev det vurderet at en ansættelse af en borgerrådgiver på deltid kunne være vanskelig at rekruttere og derfor søgte man om optagelse i den fælleskommunale ordning for borgerrådgivere som Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. november.
Borgerrådgiveren vil starte op i februar måned. I løbet af få dage vil der derfor blive kommunikeret ud om ordningen i pressen, på sociale medier og kommunens hjemmeside, så borgerne får kendskab til mulighederne for at benytte sig af borgerrådgiveren.
Hos borgerådgiveren kan man foreksempel få hjælp, hvis man:
• Vil klage over kommunens sagsbehandling, personalets optræden m.v.
• Har svært ved at forstå en afgørelse fra kommunen.
• Ønsker rådgivning om, hvordan man klager over kommunens afgørelser, og hvem der kan behandle din klage.
• Har brug for hjælp til at komme videre med en klage, hvis man har oplevet diskrimination i kommunen.
• Har brug for hjælp til at få genskabt dialogen med kommunens medarbejdere. Det kan foreksempel være, hvis der er opstået konflikter i en sag.
Borgerrådgiveren kan også deltage som bisidder, hvis der er en samtale, borgeren er utryg ved, og hjælpe med at forberede samtalen og efterfølgende hjælpe borgeren med at samle op på, hvad der kom ud af samtalen.
Derudover kan borgerrådgiveren komme med forslag til, hvordan kommunens sagsbehandling og betjening kan forbedres.
Der er også nogle ting borgerrådgiveren ikke kan:
Foreksempel kan man ikke få behandlet behandlet klager over:
• Det faglige indhold i kommunale afgørelser.
• De politiske beslutninger, f.eks. om serviceniveau m.m.
• Ansættelsesforhold i kommunen.
• Forhold, som andre klageinstanser tager sig af.
Line Bjerremand Marotzke har i en mail primo januar 2023 fremsendt følgende spørgsmål til kommunalbestyrelsens spørgetid.
Punkt 225 Social området, Børnehandicap:
Danmarkskortet viser følgende:
Der arbejdes med en udviklingsplan, lavet sidste år ud fra en ekstern uvillig undersøgelse, derud over er der blevet ansat en projektleder men tallene er fortsat stigende.
Det er forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for en handleplan for børnehandicap. Det stiller jeg mig noget undrende over, når Hedensted Kommune er 20,1% højere end landsgennemsnittet og med omgørelsesprocent der fortsat er stigende, trods de tiltag der er lavet? Omgørelsesprocenten fortæller noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser der påklages til Ankestyrelsen, og jeg ved godt den ikke fortæller noget om de sager kommunen har færdigbehandlet. Men når det er sagt regnes det stadig ens ud for alle kommuner. Så som SF Mads- Peder også gør opmærksom på, bliver jeg som borger i Hedensted kommune dybt bekymret over de graverende tal samt beslutningen om ikke at lave en handleplan. Jeg mangler og efterlyser ”en mere aktiv politisk drøftelse af problematikken som retssikkerhedslovens § 79b forskriver”.
Kommunalbestyrelsens svar læst op i spørgetiden af Merete Skovgaard Jensen.
Tak til spørgsmålsstilleren for gode spørgsmål og for det engagement og interesse, der ligger bag.
Jeg kan fortælle, at Danmarkskortets andel af sager fra Børnehandicap er gennemgået på udvalgsmøde den 7. november 2022 med opfølgning den 9. januar 2023. Udvalget er fo-relagt en analyse af de 10 hjemviste sager og sagernes endelige afgørelser. Udvalget konstaterer, at sagerne efterfølgende primært er afgjort med stadfæstelse af kommu-nens afgørelse, og i en mindre del er afgørelserne ændret. Udvalget vurderer derfor fort-sat, at der ikke er grund til yderligere tiltag end den i forvejen iværksatte handleplan, da det vurderes, at der ikke er brug for flere handleplaner, men derimod fokus og arbejdsro til de konkrete forbedringer og udviklingstiltag, der er sat i gang.
Til orientering kan ligeledes nævnes at Udvalget for Læring i forbindelse med behandlingen af sagen i udvalget besluttede fremadrettet årligt at få en uddybende drøftelse af de te-matikker, der ligger til baggrund for årets omgørelsesprocent.
Der har således være en aktiv politisk drøftelse af denne sag.
Line Bjerremand Marotzke har i en mail primo januar 2023 fremsendt følgende spørgsmål til kommunalbestyrelsens spørgetid.
Punkt 241, fra kommunalbestyrelsens møde 30. November 2023 vedrørende udvidelse af ungdomsskolen:
"At udvalg for Læring indstiller til kommunalbestyrelsen at godkende forslaget om udvidelse af ungdomsskolens sekundær målgruppe.
Hvordan sker det uden økonomi, i og med alderen/klassetrinet nedsættes, kræver det vel også flere ressourcer da udvikling fra en 10 til 18årig er meget
forskelligt. Og vil kræve mere voksen støtte og muligvis andre eller flere aktiviteter/indhold?"
Kommunalbestyrelsens svar læst op i spørgetiden af Merete Skovgaard Jensen.
Målgruppeudvidelsen er inddelt i en primær og sekundær målgruppe. Udvidelsen i forhold til den primære målgruppe handler om, at Ungdomsskolens eksisterende praksis matcher lovgivningen. Her siger Ungdomsskoleloven (§2), at Ungdomsskolens målgruppe er 14-18 årige unge, endvidere slår Ungdomsskolelovens §2 stk 2 fast, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. Ved at ud-vide den primære målgruppe jf. §2 stk. 2 fra og med 7.klasse (det vil sige potentielt 12-årige), letter dette formidlingen af tilbud, da de dermed gælder alle elever fra og med 7. klasse og ikke en bestemt alder. På den måde matcher det i højere grad grundskolernes organisering med årgange fremfor alder, samt samarbejdsflader og organisationsformer på tværs af ungeområdet, og sådan at lovgivning og praksis matcher hinanden.
Udvidelsen i forhold til den sekundære målgruppe handler om den forebyggelsesindsats, der ligger i regi af Ungdomsskolens SSP-team. Ved at sænke alderen for den sekundære målgruppe gives der således bedre rammer for, at SSP-teamet kan iværksætte deres fo-rebyggelsesindsatser på skolerne. For eksempel indsatsen ”Dit liv på nettet” eller Fyrværkeri kampagner for 5.klasser.
Der er således ikke tale om en driftsmæssig udvidelse af Ungdomsskolens målgruppe i form af for eksempel Ungdomsskolehold til 5.klasser eller klubtilbud. Derfor har det heller ikke været opfattelsen, at denne justering kalder på til førelse af flere økonomiske ressourcer.