Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvordan opgaven med skoleudviklingssamtaler i Hedensted Kommune skal struktureres.
Intet.
Folkeskoleforligskredsen indgik den 29. oktober 2021 en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Herunder, at elevplaner og kvalitetsrapporter afskaffes.
I forbindelse med kvalitetsrapportens afskaffelse er der i Folkeskoleloven blevet indført krav om obligatoriske skoleudviklingssamtaler mellem skole og kommunalbestyrelse med virkning fra skoleåret 22/23. Folkeskolelovens §40 a:
"Kommunalbestyrelsen gennemfører årligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder. I samtalen inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler."
I Hedensted Kommune har Læring i Skolen hidtil afholdt årlige dialogsamtaler med hver skole omkring skolernes resultater, udviklingsplan osv. I forbindelse med den politisk aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem blev kvalitetsrapporten afskaffet og erstattet af skoleudviklingssamtaler.
Kommunalbestyrelse skal jf. Vejledning vedr. skoleudviklingssamtaler årligt afholde en samtale med skolelederne ved samtlige skoler i kommunen (se bilag). Denne opgaven kan dog jf. vejledningen uddelegeres til forvaltningen:
Kommunalbestyrelsen kan vælge at delegere opgaven med at gennemføre samtaler med skolelederne til et politisk udvalg, den kommunale forvaltning eller til skolebestyrelserne. Opgaven kan dog ikke delegeres fuldt ud til skolebestyrelsen. Dette skyldes, at formålet med skoleudviklingssamtalen ikke kan indfries, hvis samtalerne udelukkende bliver en intern dialog på skolen. Det betyder, at enten kommunalbestyrelse, et politisk udvalg eller forvaltning må være repræsenteret ved samtalen, og i praksis vil deltagelsen ofte være uddelegeret til forvaltningen.
På mødet drøftes fremtidig praksis vedr. skoleudviklingssamtaler i Hedensted Kommune.
Forvaltningen indstiller, 8. august 2022, pkt. 58:
at Kommunalbestyrelsen uddelegerer opgaven med skoleudviklingssamtalerne til Læring i Skolen (forvaltningen).
at Læring i Skolen præsenterer Udvalg for Læring for den endelige form på udviklingssamtalerne i efteråret 2022.
Beslutning fra Udvalget for Læring 2022-2025, 8. august 2022, pkt. 58:
Udvalget for Læring anbefaler indstilling godkendt og sagen videresendes til Kommunalbestyrelsen til endelig beslutning.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 22. august 2022, pkt. 172:
Indstilles godkendt.
Økonomiudvalget ønsket at ”dataarket” om overgange også omfatter unge i beskæftigelse.
Skolelederne informeres om udvalgets beslutning.
LOV nr 882 af 21/06/2022 vedr. Folkeskoleloven §40a
Godkendt.