Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2022 på 1,0 mio. kr til renovering af vejbroer.
Ansøgningen finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten til formålet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Bevillingen skal bruges til at udføre anbefalede broarbejder ud fra kommunens brovedligeholdelsessystem og/eller af hensyn til trafiksikkerhedsmæssige årsager, således at både kapitalværdi og sikkerhed opretholdes.
Broprojekter 2022:
Vej, krydsning og renoveringsarbejder
Der er på driftsbudgettet afsat 1 mio. kr til drift og renovering af broer. Med anlægsbevillingen vil der blive ialt 2 mio. kr til overvågning og renovering af broer, herunder også mindre akutte sager. Det vurderes, at der ved godkendelse af anlægsbevillingen vil blive ca. 1,5 mio. kr til entreprenørudgifter til ovenstående projekter.
Det foreslås, at ovenstående 4 broer udbydes med mulighed for, at kommunen kan vælge kun at antage to bud. Licitationsresultatet vil være afgørende for valget af broer, der skal renoveres eller sideudvides.
Forvaltningen indstiller, 10. august 2022, pkt. 130:
at ansøgningen om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr godkendes, og at finansieringen sker som anført under økonomi.
at licitationsresultatet er afgørende for valg af broer, der skal renoveres.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 10. august 2022, pkt. 130:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 22. august 2022, pkt. 175:
Indstilles godkendt.
Godkendt.