Kommunalbestyrelsen skal udpege medlemmer til det kommende Huslejenævn i Hedensted Kommune for perioden 2022-2025.
Huslejenævnets formand får udbetalt et fast månedligt vederlag på 5000 kr., mens udlejer- og lejerrepræsentanter får udbetalt mødediæter. Der udbetales 1 mødediæt for mødeforberedelse og 1-2 mødediæter for mødeafvikling afhængig af mødets længde. En mødediæt er 440 kr. for møder under 4 timer.
Udgifter til Huslejenævnets medlemmer er afsat i budgettet.
Der skal tages stilling til udpegning af repræsentanter til Huslejenævnet for Hedensted Kommune for perioden 2022-2025.
Huslejenævnet skal bestå af en formand og 2 andre medlemmer samt personlige suppleanter for disse.
Formanden beskikkes af Familieretshuset. De 2 andre medlemmer vælges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra henholdsvis de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal begge være kendt med huslejeforhold.
I sager om tvister efter § 79a-79c i lov om leje tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af Kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret.
Kommunen indstiller til Familieretshuset at følgende (som nu) beskikkes som formand og suppleant for Huslejenævnet:
Der er modtaget indstillinger fra følgende lejerforeninger:
Danske Lejere, Horsens har fremsendt følgende forslag til lejerrepræsentant;
Der har ikke været tilbagemeldinger med indstillinger fra udlejerforeninger. Forvaltningen har derfor henvendt sig til nogle lokale udlejere og fået tilbagemelding fra følgende 2 udlejere, der har vist interesse for at sidde som udlejerrepræsentant i Huslejenævnet i Hedensted Kommune.
Som udlejerrepræsentant, skal der vælges mellem følgende personer;
1. Ove Kjærskov Nielsen, Hedensted (repræsentant) og Thomas Hansen, Remmerslund (suppleant).
Ove Kjærskov Nielsen er tidligere Byrådsmedlem og suppleant til Kommunalbestyrelsen for Dansk Folkeparti. Han er 60 år, bosiddende i Hedensted og har været selvstændig indenfor byggebranchen siden 1983 med udlejning som bierhverv siden 1987. De sidste 10 år har udlejning været Ove Kjærskov Nielsen hovedbeskæftigelse. Han udlejer lejligheder som alle er beliggende i Hedensted Kommune.
Thomas Hansen har været udlejer af beboelseslejligheder og enkelte erhvervslejemål i 25 år og driver nu et ejendomsfirma med 200 lejemål beliggende i trekantsområdet. Er med i bestyrelsen i Vejle grundejerforening og sidder som suppleant i Vejle Huslejenævn. Hvis Ove Kjærskov Nielsen udpeges som medlem af Huslejenævnet i Hedensted Kommune vil Thomas Hansen være udpeget som hans suppleant.
2. Mads Brøsted Rasmussen, Aarhus (repræsentant), ingen suppleant.
Mads Brøsted Rasmussen er ansat som ejendomsadministrator ved Tækker Administration APS i AArhus. Mads Brødsted Rasmussen har arbejdet 6 år inden for branchen.
På grund af lokalkendskab og lang erfaring indstiller forvaltningen at Ove Kjærskov Nielsen vælges som udlejerrepræsentant og Thomas Hansen som suppleant.
Som socialt sagkyndig foreslås som nu:
Forvaltningen indstiller, 21. marts 2022, pkt. 53:
at Kommunen indstiller til Familieretshuset at Karl Frederik Bitsch, Hedensted indstilles som formand for huslejenævnet, med jurist Lene Lund som suppleant.
at Jan Holm Jensen udpeges som lejerrepræsentant med Knud Erik Helbo som suppleant.
at Ove Kjærskov Nielsen vælges som udlejerrepræsentant med Thomas Hansen som suppleant.
at Charlotte Rottbøll Lauridsen udpeges som social sagkyndig.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 21. marts 2022, pkt. 53:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Lars Jensen og Rune Mikkelsen.
Beslutning meddeles de indstillede personer.
I henhold til bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af boligforholdene- lovbekendtgørelse 962 af 11. august 2010 § 35 og 36 skal der i kommunerne nedsættes et Huslejenævn.
Godkendt.
Fraværende: Rune Mikkelsen og Ole Vind
Som suppleant for Ole Vind deltog Max Matthãi