Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til om et ekstraordinært statstilskud som udbetales i oktober, november og december 2022, og som er øremærket en fremskyndet varmeplanlægning, kan reserveres til dette formål i kommunens budget.
Et ekstraordinært statstilskud til kommunerne på i alt 125 mio. kr., som er øremærket en fremskyndet varmeplanlægning, bliver udbetalt i oktober, november og december 2022. Hedensted Kommunes andel udgør 1.008.000 kr. Der er ikke budgetteret med det ekstraordinære statstilskud. Det foreslås, at midlerne bevilges til arbejdet med den fremskyndede varmeplanlægning på 1.088.000 kr. i 2022, som finansieres af det ekstraordinære statstilskud på 1.088.000 kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Vækst & Klimaudvalget modtog på udvalgsmødet den 26. september en mundtlig orientering om det ekstraordinære tilskud og besluttede at lave en indstilling til Økonomiudvalget til mødet den 10. oktober 2022.
Orienteringen om midlerne til fremskyndelse af varmeplanlægningen var sammenfaldende med orientering fra møde med Fjernvarmeselskaberne den 14. september, hvor formændene for fjernvarmeselskaberne gjorde opmærksom på, at de har afholdt en række udgifter til screening/rådgivning og borgerhenvendelser, som de forventer at få dækket af de ekstra midler, som staten udbetaler til den fremskyndede planlægning.
I brev af 28. september har Indenrigs- og Boligministeriet meddelt, at kommunerne modtager et forhøjet bloktilskud fra staten pga. krav til fremskyndet varmeplanlægning i "Danmark kan mere II".
Dette betyder, at Hedensted Kommune tildeles et ekstraordinært tilskud på 1.008.000 kr. Tilskuddet afregnes fra staten med en tredjedel i hver af månederne oktober, november og december 2022.
I Hedensted Kommune har den fremskyndede opgave betydet, at kommunens og fjernvarmeselskabernes aktiviteter og omkostninger er forøgede siden udmeldingen om "Danmark kan mere II" i april 2022. Kommunen skal inden udgangen af 2022 udarbejde en varmeplan for de områder, der er udlagt til naturgas, samt give alle borgere, der fyrer med naturgas eller olie i naturgasområder besked, om de kan få fjernvarme og hvornår.
For at kunne give et tilfredsstillende svar kræver det screening af alle landsbyer samt sandsynliggørelse af en tilfredsstillende samfundsøkonomi såvel som selskabs- og brugerøkonomi. For de borgere, der ikke umiddelbart kan få fjernvarme, skal der vejledes i, hvilke andre grønne løsninger, der findes.
På nuværende tidspunkt står det klart, at opgaven med at give svar til borgere om den fremtidige fjernvarmeforsyning samt den senere effektuering af projekter kræver en øjeblikkelig tilførsel af midler. Der er på nuværende tidspunkt ikke midler i den Grønne Fond.
Hedensted Kommune og de lokale fjernvarmeværker samarbejder om opgaven med konvertering fra gas til fjernvarme og skal inden årsskiftet skrive til alle med gasfyr om, hvorvidt de kan få kollektiv varme. I forbindelse med dette arbejde har fjernvarmeselskaberne en udgift på ca. 50.000 kr. pr. område/by. En udgift Værkerne skal have dækket. Klimaområdet har ingen midler til dette formål i indeværende år. Det ekstraordinære bloktilskud er givet specifikt til arbejdet med denne skrivelse til borgerne. Der skal gives en bevilling til driften fordi der pt. ikke er en bevilling til denne opgave.
Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.
Vækst & Klimaudvalget indstiller, 10. oktober 2022, pkt. 222:
at det forhøjede tilskud på 1.008.000 kr. bevilges til arbejdet med den fremskyndede varmeplanlægning til dækning af omkostninger og timer hos såvel kommunen som varmeselskaberne.
at bevillingen finansieres via det forhøjede statstilskud på 1.088.000 kr.
Endvidere at det er Vækst & Klimaudvalget, der beslutter den faktiske anvendelse af midlerne på baggrund af konkrete ansøgninger og forvaltningens indstilling.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. oktober 2022, pkt. 222:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Rune Mikkelsen
Varmeforsyningsloven
Klimaloven
Godkendt således at bevillingen finansieres via det forhøjede statstilskud på 1.008.000 kr.
Fraværende: Jacob Ejs A, Birgit Jakobsen K og Merete Skovgaard Jensen V.
Jacob Ejs (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A)
Merete Skovgaard-Jensen (V) substitueres af Peter Sebastian Petersen (V)