Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til udpegning af medlemmer til det kommende fælleskommunale Beboerklagenævn for Horsens-Hedensted og Odder Kommuner for perioden 1. januar 2022-31. december 2025.
Der kan nedsættes et eller flere beboerklagenævn for hver kommune, ligesom kommunerne kan samarbejde om etablering af fælles beboerklagenævn for to eller flere kommuner.
Hedensted Kommune har indgået et samarbejde med Horsens og Odder Kommuner om behandling af beboerklagenævnssager samt sekretærbistand i forbindelse hermed. Hedensted Kommune har haft Fæles beboerklagenævn med Horsens Kommune siden 1. juni 2011. i 2014 kom Odder Kommune med i det fælleskommunale nævn.
Der skal tages stilling til udpegning af repræsentanter til det fælleskommunale beboerklagenævn for Horsens-Hedensted og Odder Kommuner for perioden 1. januar 2022- 31. december 2025.
Der er modtaget følgende indstillinger fra sekretariatet ved Horsens Kommune
Vedrørende medlemmer af nævnet har beboerklagenævnet den samme formand og formandssuppleant i alle årene. Formanden er ansat ved Horsens Kommune i Uddannelse og Arbejdsmarked. Formandssuppleanten er tillige formand for Huslejenævnet i Hedensted Kommune.
De øvrige medlemmer findes ved at spørge lejerorganisationer og boligforeninger (udlejer) i de tre kommuner, der så fremsender indstillinger.
Lejerepræsentanten Jan Holm Jensen og Udlejerrepræsentanten Steffen Møller Borgbjerg, samt suppleanten for Udlejersrepræsentanten Herdis Larsen er alle genindstillede fra sidste periode.
Suppleanten for lejerrepræsentanten Lea Jans er nyindstillet.
Lejerrepræsentanten er indstillet af Danske Lejere og suppleanten for lejerrepræsentanten er indstillet af Lejernes Retshjælp. Der er modtaget svar fra Danske Lejere, Lejernes Retshjælp og Århus Lejerforening med forslag til indstillinger.
Udlejerrepræsentanten er direktør i AAB 1938 Horsens (som er under sammenlægning med boligforeningen Odinsgaard). Han er indstillet af AAB, Odinsgaard og JAB 1946. Suppleanten er organisationsformand i Domi Bolig og indstillet af Domi Bolig og AAB 1938. Der er ikke modtaget svar fra andre boligforeninger end de der er nævnet i dette afsnit.
De socialsagkyndige er fundet blandt ansatte i Horsens Kommune.
Forvaltningen indstiller, 17. januar 2022, pkt. 7:
At de i sagsfremstillingen nævnte personer udpeges og indstilles som medlem af det fælleskommunale beboerklagenævn for Horsens, Hedensted og Odder kommuner for perioden 1. januar 2022- 31. december 2025.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 17. januar 2022, pkt. 7:
Indstilles godkendt.
Beslutning meddeles Horsens Kommune.
Almenlejelovens kapitel 17, § 96-98.
Godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby. Som suppleant deltog Ove Kjærskov Nielsen.