Kommunalbestyrelsen får status på konkurrenceudsættelse og skal tage stilling til håndtering af sparekravet vedrørende konkurrenceudsættelse.
Afhængigt af hvilken beslutning, der træffes, vil det have betydning for økonomien og blive indarbejdet i de pågældende budgettet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
I forbindelse med budgettet for 2022 besluttede forligsparterne at øge konkurrenceudsættelsen af kommunens opgaveløsning. Forudsætningen var, at det med øget udbud af opgaver kunne realiseres en besparelse på 3 mio. kr. årligt fra 2022.
I maj 2022 valgte Økonomiudvalget, at der skulle arbejdes videre med tre igangsatte udbud: kørselsområdet, tandpleje og tolkebistand. Som beskrevet i Økonomiudvalget i juni 2023, er der udført udbud på de tre området, som dog kun har medført en besparelse på tolkeområdet. Tolkeområdet har opnået en besparelse på 0,2 mio. kr. med virkning fra 2024 (mulighed for videotolkning).
Foruden de tre prioriterede udbud arbejder forvaltningen generelt med konkurrenceudsættelse, der hvor det vurderes at kunne give en gevinst. I sker blandt andet i Hedensted Kommunes deltagelse i Fællesindkøb Midt, som er et samarbejde mellem Hedensted, Horsens, Odder og Samsø Kommuner. Kommunen deltager i og gennemfører en række udbud igennem Fællesindkøb Midt samarbejdet. Bilag 1 viser en oversigt over de aktuelle udbud, som Hedensted Kommune deltager i, via Fællesindkøb Midt.
Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU):
KL udarbejder et mål for graden af konkurrenceudsættelse af kommunens opgaver, den såkaldte Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU). IKU angiver andelen af kommunens teoretisk set udbudsegnede opgaver, som løses af private eller ved vundne kontrolbud. IKU er en indikator og altså ikke et perfekt mål for konkurrenceudsættelsen, men den kan bruges til at sammenligne med andre kommuner og få en idé om udviklingen i konkurrenceudsættelsen i en kommune.
I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af konkurrenceudsættelsen i foråret 2022 blev der præsenteret en IKU for 2020, der er 24,4 % svarende til 420,2 mio. kr. Sidenhen har Hedensted Kommune øget sin IKU, således at den seneste opgjort IKU (for regnskabsår 2022) udgør 26,1 % samlet set, det vil sige en vækst på 1,7 procentpoint over 2 år. Dette svarer til konkurrenceudsættelse for 493,2 mio. kr. i 2022.
Hedensted Kommunes IKU ligger dog fortsat under landsgennemsnittet på 27,5 % i 2022, der også er vokset siden 2020, så der er sandsynligvis god mulighed for fortsat at arbejde med at forøge konkurrenceudsættelsen, og der vil fortsat være fokus på at konkurrenceudsætte, hvor det kan give mening.
Begrænsede eller ingen besparelser:
Til trods for udviklingen i Kommunens IKU og øget konkurrenceudsættelse har det vist sig at være vanskeligt at realisere de forudsatte besparelser. Generelt opnås ikke besparelse vil genudbud - en eventuel besparelse realiseres som udgangpunkt i forbindelse med at området eller ydelsen udbydes i første omgang. Men også ved nyudbud, er det langt fra givet, at opgaveløsningen bliver billigere efter udbuddets gennemførelse. Det kommer eksempelvis til udtryk ved, at det kun er på tolkeområdet, hvor der er opnået en besparelse i perioden, hvor det er sket ved øget brug af videotolkning. Samtidigt er det også udtryk for, at de lavhængende frugter i høj grad er plukket. De områder, hvor der er størst besparelsespotentialle ved udbud er allerede nogen, som Kommunen udbyder. Tværtimod er tendens mere i disse år, at tingene bliver dyrere efter udbud. Dette også i flere tilfælde mere end prisfremskrivningsprocenterne tilsiger hvorved budgetterne bliver udfordrede. Det gør sig eksempelvis gældende med IT-kontrakter, hvor tendens er, at priserne stiger voldsomt, når der indgåes nye kontrakter. Derfor kan udbud godt være en god idé alligevel i den forstand, at de kan være med til at begrænse hvor meget priserne stiger for Hedensted Kommune.
Konklusionen er, at det ikke har været muligt at realisere den budgetterede besparelse ved konkurrenceudsættelsen de seneste år. Tværtimod har løn- og prisfremskrivning af puljen betydet at den nu udgør 3,1 mio. kr., når tolkebesparelsen er fratrukket.
Hjemtagning:
På denne baggrund er Forvaltningen også opmærksomme på muligheden for at afgive egne kontrolbud eller på anden måde hjemtage opgaveløsningen, hvor dette måtte være rentabelt og fornuftigt. Det er eksempelvis gjort med hjemtagningen af sundhedsordningen, der er gennemført her i 2024. I indeværende år er der ikke nogen besparelse ved dette, da der både er etableringsomkostninger samt overlap af udgifter til den eksisterende ordningen, indtil kommunens egen ordning var på plads og trådte i kraft fra 1. april. I de kommende år forventes en besparelse på 0,4 mio. kr., svarende til omkring 20 % af de tidligere udgifter til sundhedsordningen. Som eksemplet her viser, er der altså fokus på både konkurrenceudsættelse, men også muligheden for hjemtagning afhængigt af, hvad der giver størst gevinst både økonomisk, men også under hensyntagen til opgaveløsningen. Et andet eksempel er kantinedriften, hvor der er lavet en vurdering af om det skal konkurrenceudsættes, men konklusionen har været, at det ikke vil være fordeltagtigt.
Kommende udbud:
Der arbejdes, som nævnt, forsat med muligheden for nye udbud og konkurrenceudsættelse af nye områder. Det er blandt andet et udbud af hjemmeplejeydelser og et bankudbud. Bankudbuddet blev behandlet af Økonomiudvalget i april og ønskes gennemført i 2. halvår af 2024.
Derudover er der fortsatte genudbud og aftaler igennem både Fællesindkøb Midt og SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice).
Forventningen er dog, at også de kommende udbud vil medføre begrænsede eller tvivlsomme besparelser, og dermed at besparelsen på konkurrenceudsættelsen ikke vil blive realiseret.
Forvaltningen indstiller, 10. juni 2024, pkt. 122:
At status på de aktuelle gennemførte udbud tages til efterretning.
At der vælges imellem at besparelsen enten (1) fjernes ved budgetopfølgning i 2024 og budgetarbejdet for 2025 og frem, eller (2) besparelsen udmøntes som et forholdsmæssigt sparekrav i organisationen.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 122:
Budgetopfølgningen taget til efterretning.
Besparelsen på ca. 3,1
mio. kr. årligt fjernes ved budgetopfølgning i 2024 og budgetarbejdet for 2025.
Der ønskes fortsat en samlet, årlig afrapportering på konkurrenceudsættelse i Økonomiudvalget i juni måned.
Fraværende: Rune Mikkelsen
Lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven) § 62.
Udbudsloven generelt.
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Orientering om Borgerrådgivernes beretning for funktionen i 2023.
Hedensted Kommune fik i 2021 tilsagn om i alt 988.000 kr. fra Bolig- og Planstyrelsens Demokratipulje til ansættelse af en borgerrådgiver på deltid til udgangen af 2024.
I løbet af 2022 besluttede Hedensted Kommune efter dialog med Bolig- og Planstyrelsen, og en række østjyske kommuner, i stedet at indtræde i en fælleskommunal ordning for borgerrådgivere med virkning fra primo 2023, hvortil der er en udgift på 420.000 kr. årligt i en toårig periode.
På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til, hvorvidt borgerrådgiverordningen skal fortsætte efter, at forsøgsperioden via Demokratipulje er ophørt ved udgangen af 2024, og dermed er der endvidere ikke taget stilling til finansiering af udgifterne, forbundet med en fortsat deltagelse i den fælleskommunale ordning. En fortsættelse i den fælleskommunale ordning, i den nuværende form, vil indebære en årlig udgift på 420.000 kr.
Der er i budget 2025 og overslagsårene ikke afsat midler til borgerrådgiverordningen.
Hedensted Kommune fik i 2021 tilsagn om i alt 988.000 kr. fra Bolig- og Planstyrelsens Demokratipulje til ansættelse af en borgerrådgiver på deltid.
I løbet af 2022 beslutter Hedensted Kommune efter dialog med Bolig- og Planstyrelsen, og en række østjyske kommuner, i stedet at indtræde i en fælleskommunal ordning for borgerrådgivere med virkning fra primo 2023. Dette bl.a. med henblik på at sikre et fagligt fællesskab omkring opgaven samt sikre en tydelig uvildig rådgivning af borgerne.
De stående udvalg har haft borgerrådgiverens rapport på til behandling på deres møder i juni måned 2024. Beslutningerne fra deres behandling af sagen har været følgende;
Udvalget for Beskæftigelse 28. maj 2024: Udvalget har taget beretningen til efterretning. Det vurderes at være en god investering.
Udvalget for Fællesskab 28. maj 2024: Udvalget for Fællesskab tog orienteringen til efterretning. Udvalget for Fællesskab ønsker, at borgerrådgiverne deltager på et temamøde for Kommunalbestyrelsen.
Udvalget for Teknik & Miljø 30. Maj: Udvalget for Teknik & Miljø tog borgerrådgiverens beretning til efterretning.
Udvalget for Læring 3. juni 2024: Beretningen blev taget til efterretning.
Udvalget for Social Omsorg 3. juni 2024: Beretningen taget til efterretning.
Udvalget for Vækst & Klima 3. juni 2024: Udvalget for Vækst & Klima tog borgerrådgivningens beretning til efterretning. Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, at Borgerrådgiverens arbejde præsenteres på et temamøde for Kommunalbestyrelsen.
I 2023 har Hedensted Kommune derfor haft tilknyttet to borgerrådgivere, som har haft træffetid to gange ugentligt i løbet af året, mandag og fredag på rådhuset i Hedensted.
Som led i borgerrådgivernes opgavevaretagelse udarbejdes der hvert år en såkaldt beretning – en årsrapport - over det foregående års aktiviteter.
Gennemgang af henvendelser
Borgerrådgiverne har håndteret i alt 115 konkrete henvendelser fra borgere i løbet af 2023. Det skal dog bemærkes, at der i praksis har været flere henvendelser, men at flere henvendelser om den samme sag registreres som en henvendelse. Se evt. metodeafsnittet i bilag 1 i beretningen.
Henvendelserne kommer fra borgere som har haft berøring med forskellige dele af Hedensted Kommune, men særligt beskæftigelses- og læringsområdet, som tegner sig for ca. en tredjedel af henvendelserne hver.
Henvendelserne giver i langt størstedelen af tilfældene (75 sager) anledning til, at borgerne modtager råd og vejledning uden, at kommunens forvaltning bliver involveret.
Borgerne har i disse samtaler typisk fremført sine synspunkter og/eller stillet spørgsmål til en given sagsbehandling eller afgørelse. Borgerrådgiveren har herefter tilbudt borgeren en uddybende forklaring på sagsforløbet, en generel information om lovgivningen eller en orientering om, hvilken retning borgerens sag kunne formodes at udvikle sig i, hvorefter sagen afsluttes i borgerrådgiverens regi.
Øvrige sager har givet anledning til, at borgerrådgiveren har kontaktet forvaltningen for at gå i dialog om en konkret sag (9 sager) eller at borgerrådgiveren beder forvaltningen om at forholde sig en konkret afgørelse (11 sager).
I disse sager, hvor forvaltningen har været inddraget, skyldes henvendelsen typisk en eller anden form for frustration, som kan have vidt forskellige årsager. Lige fra manglende svar over personalets opførsel til spørgsmål til sagsbehandlingen, men også flere andre årsager.
Borgerne henvender sig som oftest ikke til borgerrådgiveren igen, efter afdelingen har besvaret henvendelsen, hvilket borgerrådgiveren tager som et udtryk for, at borgeren er tilfreds med svaret.
Omvendt kan der være tilfælde, hvor den enkelte afdelings svar giver anledning til at borgerrådgiveren stiller uddybende spørgsmål.
Herefter er de fleste sager afsluttet i borgerrådgiverregi, fordi borgeren enten modtager en uddybende forklaring på fx en afgørelse eller invitation til yderligere dialog fra den afdeling eller sagsbehandlinger, som er involveret i den konkrete sager.
Kun i en sag har borgerrådgiveren hjulpet borgeren med at formulere en skriftlig klage, mens der to gange er ydet vejledning i forbindelse med fremsendelse af en ansøgning.
Anbefalinger fra borgerrådgiverne
På baggrund borgerrådgivernes erfaringer kommer de også med en række opfordringer, som kan styrke sagsbehandlingen og dialogen med borgerne, herunder:
For uddybende og mere detaljeret beskrivelse og redegørelser for henvendelser på de enkelte kerneområder henvises til borgerrådgivernes beretning, som er vedlagt som bilag.
Stillingtagen til fortsættelse af ordningen
Som tidligere nævnt ophører den statslige finansiering, via Demokratipuljen, til Hedensted Kommunes borgerrådgiverfunktion, ved udgangen af 2024.
Samtidigt indebærer aftalen med den fælleskommunale borgerrådgiverfunktion, at Hedensted Kommune har et opsigelsesvarsel på seks måneder, såfremt det ønskes at udtræde af ordningen, og opsigelsen gælder først pr. 1. januar det efterfølgende år. Såfremt aftalen opsiges pr. 30. juni 2024, udtræder Hedensted Kommune af ordningen pr. 1. januar 2025. Såfremt aftalen opsiges pr. fx 30. september 2024, udtræder Hedensted Kommune først pr. 1. januar 2026.
Forvaltningen lægger på den baggrund op til, at Kommunalbestyrelsen beslutter, hvorvidt Hedensted Kommune skal fortsætte i ordningen
- og i så fald at Kommunalbestyrelsen anviser finansiering af ordningen.
Forvaltningen indstiller, 10. juni 2024, pkt. 126:
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 126:
Taget til efterretning. Økonomiudvalget anbefaler, at borgerrådgiverfunktionen finansieres og prioriteres i budget 2025.
Fraværende: Rune Mikkelsen og Henrik Alleslev
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til forslaget til Hedensted Kommunes Kulturstrategi.
Ingen bemærkninger
Udvalget for Fællesskab behandlede forslaget til ny Kulturstrategi den 9. april 2024 og besluttede at sende forslaget i høring med mindre sproglige rettelser.
Forslaget har efterfølgende været sendt i høring hos kulturaktører og offentligheden, hvor der er indkommet 10 høringssvar. Forslaget har været ligeledes været sendt i høring hos Udvalgene for Social Omsorg, Beskæftigelse, Læring og Vækst & Klima på deres møder i maj måned 2024, hvor der er indkommet følgende høringssvar:
Udvalget for Beskæftigelse støtter op om en kulturstategi for Hedensted kommune.
Ønsker til indhold i et handlingskatalog:
Udvalget for Social Omsorg ønsker, at historie skrives frem i Kulturstrategien. Udvalget ønsker, at borgernes adgang til vores fælles 'historie og kulturarv' skrives ind. Blandt andet formidler kommunens museer vigtig viden om den fortidige virkelighed, som har stor betydning for vores ældre medborgere - både de der er i eget hjem, på plejehjem og på bosteder. Således udgør historien en vigtig ressource, som kan understøtte opgaveløsningen i Social Omsorg.
Udvalg for Læring bakker op om strategien og ambitionerne, men kunne tænke sig:
Udvalget for Vækst & Klima havde ingen kommentarer til Kulturstrategien
Kulturstrategien skal understøtte og skabe retning for det fremadrettede arbejde som politikere, forvaltningen, kulturinstitutionerne samt de professionelle og frivillige kulturaktører udfører for at gøre kulturoplevelser til en dannende, fællesskabende, berigende og naturlig del af alle borgeres hverdag i Hedensted Kommune. Kulturstrategien skal skabe en fælles, bred og meningsfuld ramme om udviklingen af kulturen i hele Hedensted Kommune. Strategien skal samtidig danne en tydelig platform for beslutninger og prioriteringer og medvirke til at skabe forpligtende fællesskaber omkring kulturen blandt kommunens mange kulturaktører og med lokale, regionale og nationale samarbejdspartnere.
Kulturstrategien er resultatet af en længere proces, hvor politikere, kulturaktører og repræsentanter for kulturinstitutioner samt kulturelle foreninger har bidraget med idéer, viden og input.
Udvalget for Fællesskab har drøftet de første skitser og stikord til en vision samt bud på strategiens indsatsområder. Derefter er der afholdt en række workshops og møder med forskellige grupper af kulturaktører og med kommunale repræsentanter inden for Social Omsorg og Læring.
Kulturstrategien har været sendt i høring og høringssvarene er blevet indarbejdet forud for 2. behandling. Det nye forslag til Kulturstrategien fremgår af bilag 1.
I forslaget er det præciseret, hvordan kulturstrategien forholder sig til kulturbegrebet. Her er fokus på kulturforeninger og kulturaktører som kulturstrategiens primære interessentgruppe.
Derudover beskriver strategien nu, hvordan blandt andet museerne formidler den kulturhistorie kulturen i dag bygger på. Museumspolitikken er ligeledes indskrevet i strategien.
Strategien bliver konkret igennem handlinger i handlingskataloget. Handlingskataloget er et dynamisk dokument, som udvikler sig løbende, og hvor handlingerne retter sig mod forskellige målgrupper. Handlingskataloget fremgår af bilag 2.
Sammendrag af høringssvar fremgår af bilag 3 og alle offentlige høringssvar er samlet i bilag 4.
Forvaltningen indstiller, 28. maj 2024, pkt. 54:
at forslaget til Hedensted Kommunes Kulturstrategi godkendes.
Beslutning fra Udvalget for Fælleskab 2022-2025, 28. maj 2024, pkt. 54:
Udvalget for Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kulturstrategien.
Udvalget for Fællesskab ønsker, at handlingskataloget skal suppleres med undersøge hvordan læringsområdet kan bruge museernes tilbud mere.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 110:
Kulturstrategien godkendt med redaktionelle rettelser og indstilles dermed til kommunalbestyrelsens godkendelse.
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Handicapsagsbarometret 2023 om ledsagelse efter servicelovens § 97.
I slutningen af 2021 blev der indgået en 4-årig politisk aftale om at styrke retssikkerheden på handicapområdet – det vil Ankestyrelsen gøre ved, at gennemføre en landsdækkende måling af juridisk sagsbehandlingskvalitet på udvalgte bestemmelser på voksen- og børnehandicapområdet.
Den landsækkende måling kaldes Handicapsagsbarometret, fordi det løbende følger kommunernes sagsbehandling på handicapområdet. Handicapsagsbarometret giver et aktuelt billede af kommunernes juridiske sagsbehandlingskvalitet, på tværs af alle landets kommuner, på en udvalgt bestemmelse i Serviceloven. De sager, der indgår i målingen, må ikke tidligere have været påklaget til Ankestyrelsen.
I 2023 har bestemmelsen om ledsagelse til voksne efter Servicelovens § 97 været i fokus.
Den 26. april 2024 offentliggjorde Ankestyrelsen Handicapsagsbarometret for 2023 om ledsagelse efter Servicelovens § 97.
Formålet med Handicapsagsbarometret er at give et overordnet og generaliserbart billede af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet på tværs i landets kommuner. Resultatet i Handicapsagsbarometret kan derimod ikke bruges til at beskrive sagsbehandlingskvaliteten på kommuneniveau.
Ankestyrelsen har alene foretaget en retlig prøvelse af de udvalgte afgørelser.
Det vil sige, at der måles på:
Til brug for målingen indhentede Ankestyrelsen 385 sager fordelt på de 98 kommuner. Fra Hedensted Kommune blev der indhentet 5 sager.
Det fremgår af Ankestyrelsens undersøgelse, at der på tværs af landets kommuner er fejl med væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed i 47 procent af sagerne.
Hvad betyder det for Hedensted Kommune
Den 3. maj 2024 modtog Hedensted Kommune de konkrete resultater for de sager, som kommunen havde indsendt til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen anfører i følgebrevet, at det ikke er muligt at udtale sig generelt om kvaliteten af sagsbehandlingen på området i kommunen alene ud fra de sager, der er indsendt.
I 2023 oprettede Visitation Voksenhandicap 68 sager om ledsagelse efter Servicelovens § 97 og ingen sager blev påklaget. Ud af de 68 sager, har Ankestyrelsen bedt om at få tilsendt 5 sager, der ikke var påklaget.
Ankestyrelsen har her efter udtaget 4 af de indsendte sager til vurdering:
Sag nr. 3 omhandler et delvist afslag begrundet i, at borgeren modtog støtte til ledsagelse i forbindelse med ophold i et bofællesskab. Det kan oplyses, at Hedensted Kommune i forbindelse med budget 2023-2026 ændrede praksis på området for ledsagelse efter Servicelovens § 97 for borgere i botilbud. Borgere, som tilhører målgruppen for ledsagelse efter Servicelovens § 97, vil i dag kunne modtage ledsagelse efter § 97 i de fulde 15 timer om måneden. Der vil ikke længere blive modregnet med 7 timers pædagogisk ledsagelse til fritidsaktiviteter.
Overordnede oplysninger om ledsagelse i Hedensted Kommune
Forvaltningen indstiller, 3. juni 2024, pkt. 54:
at udvalget for Social Omsorg drøfter undersøgelsens resultater i Handicapbarometeret 2023. Kommunalbestyrelsen skal herefter behandle Ankestyrelsens undersøgelse af kommunens praksis.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 3. juni 2024, pkt. 54:
Udvalget oversender sagen til Kommunalbestyrelsen efter drøftelse i udvalget for Social Omsorg.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 127:
Sagen drøftet. Sagen oversendes til Kommunalbestyrelsens behandling.
Fraværende: Rune Mikkelsen og Henrik Alleslev
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til den endelige udformning af 5 Natura 2000-handleplaner 2022-2027 gældende for Hedensted Kommune
Til gennemførsel af planerne findes blandt andet en række tilskudsordninger, som kan søges af private lodsejere gennem Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen, samt midler til Life-projekter, som finansieres af EU, ligesom det forudsættes, at kommunerne bidrager økonomisk via de midler, som kommunerne er blevet økonomisk kompenseret for af staten siden 2010, hvor første generation af handleplaner trådte i kraft (DUT midlerne).
De indsatser, som handleplanerne rummer, vil kræve ekstra ressourcer, som til dels finansieres af tilsagn om tilskud til finansiering af Klima-Lavbundsprojekter. Ligeledes vil facilitering af plejeindsatser og undersøgelser af arter kræve ekstra ressourcer, idet kommunen er forpligtet til at sørge for at Natura 2000-planerne gennemføres inden udgangen af 2027.
Der er i Hedensted Kommunes budget ikke specifikt afsat midler til Natura 2000-handleplanerne.
Det økonomiske behov i 2025 er på 435.000 kr. Beløbet skal indgå i budgetforhandlingerne for 2025.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Den 9. februar 2024 blev forslag til 3. generation af 5 Natura 2000-handleplaner 2022-2027 for Hedensted Kommune sendt i offentlig høring i 8 uger til den 5. april 2024, på baggrund af Kommunalbestyrelsens vedtagelse den 31. januar 2024. Udkast til handleplaner er udarbejdet på baggrund af målene i Miljøstyrelsens Natura 2000-planer 2022-2027, som blev offentliggjort den 3. juli 2023, med tilhørende basisanalyser.
Ifølge Miljømålsloven skal forslag til de kommunale Natura 2000-handleplaner inden 6 måneder fra offentliggørelse af statens Natura 2000-planer være sendt i offentlig høring i 8 uger og inden 1 år være endeligt vedtaget i Kommunalbestyrelsen og offentliggjort, det vil sige senest 3. juli 2024.
På Hedensted Kommunes hjemmeside er der link til statens Natura 2000-planer, og til forslag til Natura 2000-handleplaner 2022-2027 og til flere oplysninger om Natura 2000-områderne.
På baggrund af høringssvarene er der udarbejdet en hvidbog for hvert af de 5 Natura 2000-områder, hvor forvaltningen har givet bemærkninger og forslag til ændring i udkast til handleplan. Hvidbøger og tilrettede versioner af handleplaner er vedhæftet dette dagsordenspunkt som bilag 1-10.
Til de 5 forskellige handleplaner er der fordelt tovholderroller mellem nabokommuner og Miljøstyrelsen (MST), hvor tovholdere er nævnt først og bidragere i parentes:
N76. Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del - Ikast-Brande Kommune (Vejle og Hedensted Kommuner, MST)
N77. Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær - Hedensted Kommune
N78. Skovene langs nordsiden af Vejle Fjord - MST (Vejle og Hedensted Kommuner)
N56. Horsens Fjord, havet øst for og Endelave - Horsens Kommune (Odder og Hedensted Kommuner, MST)
N236. Bygholm Ådal - Horsens Kommune (Hedensted Kommune)
Indkommet høringssvar:
N76. 1 svar fra MST
N77. 1 svar fra MST, 1 svar fra Uldum Kær Naturlaug, 1 svar fra privatperson
N78. 1 svar fra MST, 1 svar fra privatperson
N56. 1 svar fra MST, 1 svar fra Endelave Natur og Miljø og 2 svar fra privatpersoner på Hjarnø
N236. 1 svar fra MST
Generelt er der svar til alle handleplaner fra MST, som vedrører:
- redaktionelle rettelser (lovhenvisning, copyright på baggrundskort),
- tilføjelse om at det skal fremgå, at indsatser genneført i 1. og 2. handleplanperiode vedligeholdes
- præcisering af, at det skal fremgå, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at gennemføre Natura 2000-planens mål, også hvis det skulle vise sig, at de fornødne frivillige aftaler ikke kan indgås. MST henviser til Naturbeskyttelseslovens § 19d, 19g og 19h.
Det medfører, at der tilføjes en rettelse til passus om, "at projekterne gennemføres ved frivillige aftaler", til "Det forventes, at Natura 2000-handleplanerne kan gennemføres ad frivillighedens vej ". Denne passus er et kompromis indgået mellem KL og Miljøstyrelsen.
De generelle rettelser samt øvrige ændringer fremgår af de enkelte hvidbøger.
Forvaltningen indstiller, 30. maj 2024, pkt. 111:
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 30. maj 2024, pkt. 111:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 112:
Indstilles godkendt.
De endelige Natura 2000-handleplaner 2022-2027 skal senest den 3. juli 2024 offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Den lovgivningsmæssige ramme for Natura 2000-handleplanerne 2022-2027 findes i Miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023, Naturbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022) og bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (bekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016).
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til tillæg til anlægsbevilling til anlæg af Ringvej Øst
Udgiften til vejen forventes at kunne udføres indenfor en total ramme på 56,8 mio. kr.
Der er tidligere meddelt anlægsbevilling på i alt 15,6 mio. kr til projektet.
Den samlede udgift for 2024 og 2025 er opgjort til 41,2 mio. kr yderligere. Der er budgetteret med 26 mio. kr. i 2024 og resterende 12 mio. kr. afsat i 2025 forhøjes med 3,2 mio. kr. til i alt 15,2 mio. kr. i det teknisk administrative budgetforslag til investeringsoversigten for budget 2025 og indgår dermed i anlægsrammen for 2025.
Der søges om tillæg til anlægsbevilling på 41,2 mio. kr - den samlede anlægsbevilling udgør herefter 56,8 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Under Byrådsmødet den 30. maj 2018 gav Byrådet anlægsbevilling på 600.000 kr til planlægning af en ny vej øst om Hedensted.
Under Byrådsmødet den 24. februar 2021 gav Byrådet tillægsbevilling til 10 mio. kr.
Den 29. november 2023 godkendte Kommunalbestyrelsen tillægsbevilling til anlægsbevilling på 5 mio. kr.
Ringvej Øst har været i EU-udbud. 5 entreprenører er blevet prækvalificeret til at give bud på anlægsarbejdet. De 5 prækvalificerede entreprenører har givet følgende bud:
Arkil A/S: 54.868.367,69 kr.
Ejvind Laursen A/S: 34.998.341,63 kr.
HM Entreprenør A/S: 38.975.000,00 kr.
Poul Hansen Entreprenører A/S: 48.760.537,10 kr.
Vam A/S: 52.858.140,00 kr.
Lavestbydende er Ejvind Laursen A/S med 34.998.341,63 kr.
COWI har gennemgået tilbuddet og fundet det konditionsmæssigt.
På denne baggrund indstiller forvaltningen, at anlægsarbejdet tildeles Ejvind Laursen A/S.
Til udførelse og færdiggørelse af anlægsarbejdet er der behov 47,1 mio. kr. Dette beløb indeholder blandt andet resterende ekspropriationserstatninger, landinspektør, arkæologiske undersøgelser, rådgiverydelser, udgifter til entreprenøren samt 10% uforudsete udgifter i forhold til entreprenørens tilbud. Af de 47,1 mio. kr finansieres 6,0 mio. kr af allerede frigivne anlægsmidler.
Forvaltningen indstiller, 30. maj 2024, pkt. 114:
At der indgås kontrakt med lavestbydende entreprenør Ejvind Laursen A/S
At der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 41,2 mio. kr.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 30. maj 2024, pkt. 114:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 113:
Indstilles godkendt.
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Kommunalbestyrelsen skal tage beslutning om anlægsbevilling, planlægning, udførelse, arealerhvervelse med mere af nyt signalanlæg i krydset Gesagervej/Kildeparken/Lundagervej, og at projektet prioriteres i budget 2024, så anlægget kan udføres i 2024-2026.
Udførelse af anlægsprojektet, herunder bassin med tilhørende ledning, midlertidig signalanlæg, permanent signalanlæg, flytning af bassin, arbejdsarealer samt arealerhvervelse beløber sig til samlet 26 mio. kr.
Den samlede udgift er planlagt finansieret af salg af erhvervsarealer i Kildeparken.
Da arealerne ikke er solgt endnu, søges anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 13 mio. kr for 2024. Udgiften foreslås finansieret fra kassebeholdningen.
Herudover vil de resterende 13 mio. kr indgå i budgetarbejdet for 2025.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Siden Vejdirektoratet udførte VVM-undersøgelse i 2019 af sideudvidelsen af E45, er der sket en stor udvikling i Hedensted Kommune, som ikke var forudset på daværende tidspunkt. Der er blandt andet lokalplanlagt for erhverv, herunder logistikvirksomheder langs Kildeparken og Bredalvej, hvor blandt andet Normal har opført, og har planer om at udvide, deres logistikfaciliteter.
Hedensted Kommune har derfor fået udført en ny trafiktals beregning og kapacitetsberegning på TSA 58, der har vist, at der i myldretiden kan forventes kapacitetsproblemer på TSA 58, hvis ikke Vejdirektoratet opgraderer tilslutningsanlægget ved Gesagervej.
Disse forhold har Hedensted Kommune forelagt Vejdirektoratet, som efterfølgende har udført nye beregninger, der bekræfter Hedensted Kommunens undersøgelse. Som følge heraf har Vejdirektortet projekteret et nyt og større tilslutningsanlæg, der vil være i stand til at kunne varetage den fremtidige trafikafvikling på tilslutningsanlægget i 2030-niveau, som hele E45 dimensioneres efter. Dette har konkret betydet, at Gesagervej får en større brobredde, øget kanalisering med mere.
Kommunalbestyrelsen har under mødet den 26. april 2023 meddelt anlægsbevilling på 1 mio. kr til projektering og arealerhvervelse af projektet.
Hedensted Kommune har fået udført en kapacitetsvurdering af rundkørslen Gesagervej/Lundagervej og Kildeparken. Det vurderes, at eksisterende rundkørsel ikke vil kunne klare den forventede øgede trafikmængde, herunder trafik fra Kildeparken området.
Løsningen bliver et signalreguleret kryds, da dette er mest hensigtsmæssigt i forhold til imødekomme den forventede øgede trafikmængde.
Forvaltningen har derfor projekteret det signalregulerede kryds (se bilag), som danner grundlag for det udsendte udbudsmateriale. Udbuddet udføres i samarbejde med Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet har oplyst, at det juridisk kan lave vejen frem til det signalregulerede kryds, men at Hedensted Kommune må afholde de øvrige udgifter.
Anlægsarbejdet af det signalregulerede kryds har medført, at der bliver behov for en del midlertidige løsninger, så trafikken til en hver tid kan forløbe og blive ledet uden om anlægsarbejdet.
Dette har resulteret i, at der skal etableres to midlertidige veje, der bliver signalregulerede;
Forvaltningen indstiller, 8. maj 2024 15. maj 2024, pkt. 90:
at der meddeles anlægsbevilling samt rådighedsbeløb på 13 mio. kr og at finansiering sker som beskrevet under økonomi.
at de resterende 13 mio. kr skal indgå i budgetarbejdet for 2025.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 15. maj 2024, pkt. 90:
Forvaltningens indstilling anbefales godkendes
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 114:
Indstilles godkendt.
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Tillæg 54 til spildevandsplanen omhandlende tilpasning af spildevandsplanen til kommuneplanens rammer samt miljørapport skal sendes i offentlig høring.
Kommunalbestyrelsen skal derudover beslutte, såfremt delegationsplanen om spildevandsplanlægning godkendes, om dette tillæg skal følge delegationsplanen, således, at administrationen administrativt endeligt godkender dette tillæg til spildevandsplanen, hvis der ikke er kommet bemærkninger i løbet af høringsperioden.
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser for det kommunale budget, men tillægget vil have betydning for Hedensted Spildevands A/S’ budget.
Tillæg 54 til spildevandsplanen, er udarbejdet for at danne plangrundlag for kloakering af områder omfattet af kommuneplanrammer i Hedensted Kommuneplan 2021, inklusiv de senest vedtagne rammer i kommuneplantillæg nr. 10. Tillæg 54 er en del den samlede revision af spildevandsplanen.
De nye kloakoplande fordeler sig over hele kommunen i relation til eksisterende byer, se oversigtskort på Bilag 1. De nye oplande omfatter både planlagt spildevandskloak eller planlagte separatkloak. Alle nye områder der kommer med i spildevandsplanen med dette tillæg, er ubebygget på nuværende tidspunkt. Der er ingen af de nye oplande der omfatter eksisterende bebyggelse.
Derudover er der eksisterende kloakoplande, som tilpasses den gældende kommuneplans afgrænsning samt eksisterende kloakoplande, hvor kloakeringsprincippet ændres.
I relation til nogle af de nye kloakoplande udpeger dette tillæg desuden arealer til mulig etablering af regnvandsledninger og regnvandsbassiner.
Link til tillæg 54
Du kan læse tillægget ved at trykke på dette link
Eller se tillægget som en pdf i bilag 2.
Miljøvurdering og Miljørapport
I overensstemmelse med lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) er der foretaget en vurdering af tillægget, og det konkluderes, at nogle af de nye oplande til spildevandsplanen, vil kunne påvirke miljøet væsentligt. På baggrund af dette, er der udarbejdet en miljørapport.
Afgrænsning
Hedensted Kommune har foretaget en vurdering af, hvilke miljøfaktorer, der vil være væsentlige at vurdere i miljørapporten for tillægget til spildevandsplanen. Udkast til afgrænsningsrapport har været sendt i høring hos berørte myndigheder i perioden den 3. april til den 18. april 2024, og kommunen har ikke modtaget svar, som giver anledning til ændringer.
Afgrænsningen omhandler nedenstående emner:
Disse emner er beskrevet i miljørapporten og afværgeforanstaltninger er skrevet ind i spildevandsplanen via tillæg 54. Miljørapporten fremgår af bilag 3 og afgræsningsnotat fremgår af bilag 3a.
Delegation
Såfremt delegationsplanen godkendes på kommunalbestyrelsesmøde den 29. maj 2024, foreslås tillægget til spildevandsplanen at blive endeligt vedtaget administrativt umiddelbart efter udløb af den 8 ugers høring, såfremt der ikke er indgået nogle bemærkninger til tillægget. Administrationen vil efterfølgende orientere Udvalg og Kommunalbestyrelse om, at tillægget til spildevandsplanen er endelig vedtaget og offentliggjort uden bemærkninger.
Forvaltningen indstiller, 3. juni 2024, pkt. 70:
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 3. juni 2024, pkt. 70:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 115:
Indstilles godkendt.
Forslag til tillæg nr. 54 til spildevandsplanen, skal efter politisk godkendelse fremlægges i mindst 8 ugers høring inden endelig vedtagelse. Offentliggørelsen sker på Kommunens hjemmeside og de berørte grundejere vil få individuel besked.
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Til efterretning.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling. Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning eller ændret efterspørgsel på overførselsudgifter. Det kan især være nødvendigt at tilrette budgetter efter midtvejsreguleringen fra staten. For alle andre afvigelser fra budgettet gælder rammestyringens principper om, at overskridelser skal finansieres inden for udvalgets ramme
Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen.
Samlet resultat.
Ukraine relaterede udgifter er ikke opgjort særskilt i årets budgetopfølgning, da der ikke forventes nogen særskilt refusionsmulighed for udgifterne i år. Udgifterne er medregnet i budgetopfølgningen for alle udvalg.
Økonomiudvalget forventer at bruge 1,3 mio. kr. mere end budgetteret.
I forbindelse med budgetlægningen af 2023, blev der under ØPI afsat et budget i 2024 til handleplanen for Social Omsorg. Social Omsorg forventer at få brug for hele beløbet. Beløbet i 2024 er endnu ikke formelt bevilget til Social Omsorg, men det forventes at ske i løbet af året.
For budget 2024, er der puljer under Kommunaldirektøren på:
Puljerne på samlet 4,9 mio. kr. forventes at blive håndteret ved efterårets budgetopfølgning.
Politik og Udvikling forventer samlet et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. fra budget til valg og engangsmidler i Data og Analyse.
På øvrige områder forventes et mindreforbrug på 1,6 mio. kr.
Udvalget for Læring forventer at bruge 21,0 mio. kr. mindre end budgetteret.
Børn og Familier forventer et merforbrug 9,0 mio. kr., som skyldes stigning i antallet af anbringelser
Skoleområdet forventer et merforbrug på 3,0 mio. kr. som følge af segregering. Der arbejdes løbende med de økonomiske og faglige hensyn med afsæt i balanceplanen for skoleområdet. Derudover forventes skoleområdet at balancere. Denne forventning er belagt med usikkerhed som følge af den økonomiske tilbageholdenhed, der blev udvist i 2023.
De øvrige decentrale enheder forventer et mindreforbrug 8,0 mio. kr. på driftsenhederne Bakkevej, Tandplejen, daginstitutioner, TCLT samt Ungdomsskolen.
På de øvrige centrale puljer forventes et mindreforbrug på 25,0 mio. kr. Puljerne består bl.a. af reguleringspuljen og prioriteringspuljerne., som anvendes løbende til for eksempel uddannelse, nye børn i dagtilbud, vedligehold og andre uforudsete decentrale udgifter.
Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 1,0 mio. kr. mindre end budgetteret.
Der forventes færre udgifter til løntilskud, integration, sygedagpenge, fleksjob og ledighedsydelser for i alt 14,0 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til FGU, jobafklaring, kontanthjælp og forsikrede ledige at overstige budgettet med 13,0 mio. kr.
Den samlede resultat for socialpsykiatrien og rusmiddelcenter er på nul i 2024.
Det forventes isoleret set, at udgiften til forsorgshjem giver en merudgift på 4,0 mio. kr. i 2024. Dette dækkes ind i 2024 via overført mindreforbrug fra 2023 i Rusmiddelcentret og Socialpsykiatrien, samt forventet mindreforbrug i Socialpsykiatrien i 2024.
Der gøres opmærksom på, at fra 2023 til 2024 er der overført 3,0 mio. i mindreforbrug samlet set i Rusmiddelcentret og socialpsykiatrien. Dette er engangsmidler, som i 2024 tænkes anvendt til det betydelige hul, der på grund af lovændringer er opstået vedrørende forsorgshjem § 110. Forsorgshjemmene giver således en strategisk budgetudfordring efter 2024.
Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 1,0 mio. kr. mere end budgetteret .
Staben sparer op til indkøb af ny IT i 2025, og forventer derfor et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. i år.
Voksenhandicap er under pres ligesom tendensen er på landsplan, og handleplanen er derfor udfordret. Presset skyldes et stigende antal dyre borgere i eksterne botilbud. Merforbruget forventes i år at blive på 32 mio. kr., men det dækkes delvist af øgede refusioner på 9,0 mio. kr. og overførsel af 22,0 mio. kr. fra handleplanen.
På den kommunale medfinansiering og ældreboliger forventes et merforbrug på 3,0 mio. kr.
Udvalget for Fællesskab forventer at bruge 7,0 mio. kr. mere end budgetteret.
Merforbruget skyldes primært forsinkede besparelser på projektet ’Kloge m2’, hvor der mangler salgsindtægter og driftsbesparelser for 11,0 mio. kr. Beløbet er inklusiv overførsel af ikke-realiserede besparelser på 6,0 mio. kr. fra 2021 - 2023. Der forventes salg af bygninger for 5,5 mio. kr. i 2024, og etableringsudgifter på 4,5 mio. kr. i realiseringen af ’Tættere sammen’. Derfor er der kun 1,0 mio. kr. til ’Kloge m2’ i 2024, hvilket giver et samlet forventet merforbrug på 10,0 mio. kr. Flere af Kapacitetsudvalgets anbefalinger kan først realiseres i de kommende regnskabsår.
Puljen til udvendig bygningsvedligehold og tekniske installationer i Ejendomme & Service er i år 6,0 mio. kr. mindre end normalt. Der forventes et merforbrug på 2,0 mio. kr. Det skyldes blandt andet to tidligere ikke planlagte vedligehold ved Tørring Camping og asbestsanering på Stjernevejskolen. Herudover forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. på den kollektive trafik.
På Kultur & Fritid og landdistrikter forventes et samlet mindreforbrug på 6,0 mio. kr., da nogle afsatte puljemidler bevilges i 2024, men bliver først udbetalt i årene efter, når projekterne er afsluttede. Det gælder eksempelvis midler fra LUP-puljen, udviklingspuljen med videre.
Udvalget for Teknik og Miljø forventer at bruge 5,0 mio. kr. mere end budgetteret.
Ved udgangen af marts er budgettet til vintervedligehold overskredet med 1,0 mio. kr. Der skønnes et merforbrug for året på mindst 3,5 mio. kr.
Der forventes en merudgift på ca. 1,5 mio. kr. på forsyningsområdet. Det skyldes blandt andet merudgifter for henteordningen vedrørende affaldsområdet.
Øvrige midler på udvalgets område forventes at balancere.
Udvalget for Vækst og Klima forventer at bruge 0,5 mio. kr. mere end budgetteret.
Der forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. på vandløbsvedligeholdelse som følge af ekstraordinære undersøgelser samt efterfølgende behov for oprensning.
Der forventes ingen større mer- eller mindreforbrug for branding, erhverv eller turisme.
Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 4,0 mindre end budgetteret.
Mindreforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlægsarbejder, som udgør i alt 26,0 mio. kr.
Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 22,0 mio. kr.
Likviditet:
Likviditet udgør ultimo april 142,4 mio. kr., hvilket er 8,9 mio. kr. mere end ved udgangen af marts måned. Likviditeten forventes at have en jævn svag stigning resten af året til et niveau omkring 150,0 mio. kr.
Forvaltningen indstiller, 10. juni 2024, pkt. 121:
At budgetopfølgningen tages til efterretning.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 121:
Taget til efterretning.
Fraværende: Rune Mikkelsen
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en ansøgning om kommunal lånegaranti på 71,5 mio. kr. til Løsning Fjernvarme til konvertering af gas til fjernvarme i Lindved By.
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune, såfremt Løsning Fjernvarme overholder betalingsbetingelserne på lånet.
Selve lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Der opkræves i henhold til gældende regler en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld. I 2024 og hvert 3. år frem vil kommunens revision BDO foretage en kreditvurdering og honoraret hertil vil blive opkrævet hos forsyningsselskaberne sammen med garantiprovisionen. I de mellemværende år vil administrationen foretage kreditvurderingen.
De sidste år har der været en stor stigning i efterspørgslen af kommunale lånegarantier, hvilket betyder at der samlet for 2021-2024 er givet kommunale lånegarantier for 819,8 mio. kr.
I alt har Hedensted Kommune givet kommunale lånegarantier for 1,8 mia. kr.
Økonomi har ingen yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Løsning Fjernvarme har den 22. januar 2024, sendt en anmodning om godkendelse af projektforslag om gaskonvertering i Lindved By.
Administrationen i Klima, Miljø & Byg har givet en betinget godkendelse af projektet og det er derfor endnu ikke endeligt godkendt.
Løsning Fjernvarme har den 24. april 2024, fremsendt en ansøgning om kommunal lånegaranti på 71,5 mio. kr. til konvertering af gas til fjernvarme i Lindved By.
I alt: 71.500.000 kr.
Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning konverteres til et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 30 år. jfr. lånebekendtgørelsens §10.
Det kommunegaranterede lån må udgøre 71,5 mio. kr. dog maksimalt de faktiske anlægsudgifter, da kommunen kun må meddele garanti for de faktisk afholdte anlægsudgifter.
Dette er sædvanlig praksis i Hedensted Kommune.
Forvaltningen indstiller, 10. juni 2024, pkt. 124:
at ansøgning om kommunal lånegaranti på 71,5 mio. kr. imødekommes under forudsætning af at projektet endeligt godkendes.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 124:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Rune Mikkelsen
Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Løsning Fjernvarme.
Bekendtgørelse om kommunens låntagning og meddelelse af garanti m.v.
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinier for vederlag og godtgørelser).
Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinier afsnit 2.7 til følgende arrangementer;
Forvaltningen indstiller, 10. juni 2024, pkt. 128:
at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinier afsnit 2.7 til de i sagsfremstillingen nævnte aktiviteter.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 128:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Rune Mikkelsen og Henrik Alleslev
Kommunalbestyrelsens retningslinier for vederlag og godtgørelser.
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Til efterretning.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Til efterretning.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)
Underskriftsside/ godkendelsesside. Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.
Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.