Orientering om Borgerrådgivernes beretning for funktionen i 2023.
Hedensted Kommune fik i 2021 tilsagn om i alt 988.000 kr. fra Bolig- og Planstyrelsens Demokratipulje til ansættelse af en borgerrådgiver på deltid til udgangen af 2024.
I løbet af 2022 besluttede Hedensted Kommune efter dialog med Bolig- og Planstyrelsen, og en række østjyske kommuner, i stedet at indtræde i en fælleskommunal ordning for borgerrådgivere med virkning fra primo 2023, hvortil der er en udgift på 420.000 kr. årligt i en toårig periode.
På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til, hvorvidt borgerrådgiverordningen skal fortsætte efter, at forsøgsperioden via Demokratipulje er ophørt ved udgangen af 2024, og dermed er der endvidere ikke taget stilling til finansiering af udgifterne, forbundet med en fortsat deltagelse i den fælleskommunale ordning. En fortsættelse i den fælleskommunale ordning, i den nuværende form, vil indebære en årlig udgift på 420.000 kr.
Der er i budget 2025 og overslagsårene ikke afsat midler til borgerrådgiverordningen.
Hedensted Kommune fik i 2021 tilsagn om i alt 988.000 kr. fra Bolig- og Planstyrelsens Demokratipulje til ansættelse af en borgerrådgiver på deltid.
I løbet af 2022 beslutter Hedensted Kommune efter dialog med Bolig- og Planstyrelsen, og en række østjyske kommuner, i stedet at indtræde i en fælleskommunal ordning for borgerrådgivere med virkning fra primo 2023. Dette bl.a. med henblik på at sikre et fagligt fællesskab omkring opgaven samt sikre en tydelig uvildig rådgivning af borgerne.
De stående udvalg har haft borgerrådgiverens rapport på til behandling på deres møder i juni måned 2024. Beslutningerne fra deres behandling af sagen har været følgende;
Udvalget for Beskæftigelse 28. maj 2024: Udvalget har taget beretningen til efterretning. Det vurderes at være en god investering.
Udvalget for Fællesskab 28. maj 2024: Udvalget for Fællesskab tog orienteringen til efterretning. Udvalget for Fællesskab ønsker, at borgerrådgiverne deltager på et temamøde for Kommunalbestyrelsen.
Udvalget for Teknik & Miljø 30. Maj: Udvalget for Teknik & Miljø tog borgerrådgiverens beretning til efterretning.
Udvalget for Læring 3. juni 2024: Beretningen blev taget til efterretning.
Udvalget for Social Omsorg 3. juni 2024: Beretningen taget til efterretning.
Udvalget for Vækst & Klima 3. juni 2024: Udvalget for Vækst & Klima tog borgerrådgivningens beretning til efterretning. Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, at Borgerrådgiverens arbejde præsenteres på et temamøde for Kommunalbestyrelsen.
I 2023 har Hedensted Kommune derfor haft tilknyttet to borgerrådgivere, som har haft træffetid to gange ugentligt i løbet af året, mandag og fredag på rådhuset i Hedensted.
Som led i borgerrådgivernes opgavevaretagelse udarbejdes der hvert år en såkaldt beretning – en årsrapport - over det foregående års aktiviteter.
Gennemgang af henvendelser
Borgerrådgiverne har håndteret i alt 115 konkrete henvendelser fra borgere i løbet af 2023. Det skal dog bemærkes, at der i praksis har været flere henvendelser, men at flere henvendelser om den samme sag registreres som en henvendelse. Se evt. metodeafsnittet i bilag 1 i beretningen.
Henvendelserne kommer fra borgere som har haft berøring med forskellige dele af Hedensted Kommune, men særligt beskæftigelses- og læringsområdet, som tegner sig for ca. en tredjedel af henvendelserne hver.
Henvendelserne giver i langt størstedelen af tilfældene (75 sager) anledning til, at borgerne modtager råd og vejledning uden, at kommunens forvaltning bliver involveret.
Borgerne har i disse samtaler typisk fremført sine synspunkter og/eller stillet spørgsmål til en given sagsbehandling eller afgørelse. Borgerrådgiveren har herefter tilbudt borgeren en uddybende forklaring på sagsforløbet, en generel information om lovgivningen eller en orientering om, hvilken retning borgerens sag kunne formodes at udvikle sig i, hvorefter sagen afsluttes i borgerrådgiverens regi.
Øvrige sager har givet anledning til, at borgerrådgiveren har kontaktet forvaltningen for at gå i dialog om en konkret sag (9 sager) eller at borgerrådgiveren beder forvaltningen om at forholde sig en konkret afgørelse (11 sager).
I disse sager, hvor forvaltningen har været inddraget, skyldes henvendelsen typisk en eller anden form for frustration, som kan have vidt forskellige årsager. Lige fra manglende svar over personalets opførsel til spørgsmål til sagsbehandlingen, men også flere andre årsager.
Borgerne henvender sig som oftest ikke til borgerrådgiveren igen, efter afdelingen har besvaret henvendelsen, hvilket borgerrådgiveren tager som et udtryk for, at borgeren er tilfreds med svaret.
Omvendt kan der være tilfælde, hvor den enkelte afdelings svar giver anledning til at borgerrådgiveren stiller uddybende spørgsmål.
Herefter er de fleste sager afsluttet i borgerrådgiverregi, fordi borgeren enten modtager en uddybende forklaring på fx en afgørelse eller invitation til yderligere dialog fra den afdeling eller sagsbehandlinger, som er involveret i den konkrete sager.
Kun i en sag har borgerrådgiveren hjulpet borgeren med at formulere en skriftlig klage, mens der to gange er ydet vejledning i forbindelse med fremsendelse af en ansøgning.
Anbefalinger fra borgerrådgiverne
På baggrund borgerrådgivernes erfaringer kommer de også med en række opfordringer, som kan styrke sagsbehandlingen og dialogen med borgerne, herunder:
For uddybende og mere detaljeret beskrivelse og redegørelser for henvendelser på de enkelte kerneområder henvises til borgerrådgivernes beretning, som er vedlagt som bilag.
Stillingtagen til fortsættelse af ordningen
Som tidligere nævnt ophører den statslige finansiering, via Demokratipuljen, til Hedensted Kommunes borgerrådgiverfunktion, ved udgangen af 2024.
Samtidigt indebærer aftalen med den fælleskommunale borgerrådgiverfunktion, at Hedensted Kommune har et opsigelsesvarsel på seks måneder, såfremt det ønskes at udtræde af ordningen, og opsigelsen gælder først pr. 1. januar det efterfølgende år. Såfremt aftalen opsiges pr. 30. juni 2024, udtræder Hedensted Kommune af ordningen pr. 1. januar 2025. Såfremt aftalen opsiges pr. fx 30. september 2024, udtræder Hedensted Kommune først pr. 1. januar 2026.
Forvaltningen lægger på den baggrund op til, at Kommunalbestyrelsen beslutter, hvorvidt Hedensted Kommune skal fortsætte i ordningen
- og i så fald at Kommunalbestyrelsen anviser finansiering af ordningen.
Forvaltningen indstiller, 10. juni 2024, pkt. 126:
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 126:
Taget til efterretning. Økonomiudvalget anbefaler, at borgerrådgiverfunktionen finansieres og prioriteres i budget 2025.
Fraværende: Rune Mikkelsen og Henrik Alleslev
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)