Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en ansøgning om kommunal lånegaranti på 71,5 mio. kr. til Løsning Fjernvarme til konvertering af gas til fjernvarme i Lindved By.
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune, såfremt Løsning Fjernvarme overholder betalingsbetingelserne på lånet.
Selve lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Der opkræves i henhold til gældende regler en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld. I 2024 og hvert 3. år frem vil kommunens revision BDO foretage en kreditvurdering og honoraret hertil vil blive opkrævet hos forsyningsselskaberne sammen med garantiprovisionen. I de mellemværende år vil administrationen foretage kreditvurderingen.
De sidste år har der været en stor stigning i efterspørgslen af kommunale lånegarantier, hvilket betyder at der samlet for 2021-2024 er givet kommunale lånegarantier for 819,8 mio. kr.
I alt har Hedensted Kommune givet kommunale lånegarantier for 1,8 mia. kr.
Økonomi har ingen yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Løsning Fjernvarme har den 22. januar 2024, sendt en anmodning om godkendelse af projektforslag om gaskonvertering i Lindved By.
Administrationen i Klima, Miljø & Byg har givet en betinget godkendelse af projektet og det er derfor endnu ikke endeligt godkendt.
Løsning Fjernvarme har den 24. april 2024, fremsendt en ansøgning om kommunal lånegaranti på 71,5 mio. kr. til konvertering af gas til fjernvarme i Lindved By.
I alt: 71.500.000 kr.
Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning konverteres til et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 30 år. jfr. lånebekendtgørelsens §10.
Det kommunegaranterede lån må udgøre 71,5 mio. kr. dog maksimalt de faktiske anlægsudgifter, da kommunen kun må meddele garanti for de faktisk afholdte anlægsudgifter.
Dette er sædvanlig praksis i Hedensted Kommune.
Forvaltningen indstiller, 10. juni 2024, pkt. 124:
at ansøgning om kommunal lånegaranti på 71,5 mio. kr. imødekommes under forudsætning af at projektet endeligt godkendes.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 124:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Rune Mikkelsen
Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Løsning Fjernvarme.
Bekendtgørelse om kommunens låntagning og meddelelse af garanti m.v.
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)