Kommunalbestyrelsen skal tage beslutning om anlægsbevilling, planlægning, udførelse, arealerhvervelse med mere af nyt signalanlæg i krydset Gesagervej/Kildeparken/Lundagervej, og at projektet prioriteres i budget 2024, så anlægget kan udføres i 2024-2026.
Udførelse af anlægsprojektet, herunder bassin med tilhørende ledning, midlertidig signalanlæg, permanent signalanlæg, flytning af bassin, arbejdsarealer samt arealerhvervelse beløber sig til samlet 26 mio. kr.
Den samlede udgift er planlagt finansieret af salg af erhvervsarealer i Kildeparken.
Da arealerne ikke er solgt endnu, søges anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 13 mio. kr for 2024. Udgiften foreslås finansieret fra kassebeholdningen.
Herudover vil de resterende 13 mio. kr indgå i budgetarbejdet for 2025.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Siden Vejdirektoratet udførte VVM-undersøgelse i 2019 af sideudvidelsen af E45, er der sket en stor udvikling i Hedensted Kommune, som ikke var forudset på daværende tidspunkt. Der er blandt andet lokalplanlagt for erhverv, herunder logistikvirksomheder langs Kildeparken og Bredalvej, hvor blandt andet Normal har opført, og har planer om at udvide, deres logistikfaciliteter.
Hedensted Kommune har derfor fået udført en ny trafiktals beregning og kapacitetsberegning på TSA 58, der har vist, at der i myldretiden kan forventes kapacitetsproblemer på TSA 58, hvis ikke Vejdirektoratet opgraderer tilslutningsanlægget ved Gesagervej.
Disse forhold har Hedensted Kommune forelagt Vejdirektoratet, som efterfølgende har udført nye beregninger, der bekræfter Hedensted Kommunens undersøgelse. Som følge heraf har Vejdirektortet projekteret et nyt og større tilslutningsanlæg, der vil være i stand til at kunne varetage den fremtidige trafikafvikling på tilslutningsanlægget i 2030-niveau, som hele E45 dimensioneres efter. Dette har konkret betydet, at Gesagervej får en større brobredde, øget kanalisering med mere.
Kommunalbestyrelsen har under mødet den 26. april 2023 meddelt anlægsbevilling på 1 mio. kr til projektering og arealerhvervelse af projektet.
Hedensted Kommune har fået udført en kapacitetsvurdering af rundkørslen Gesagervej/Lundagervej og Kildeparken. Det vurderes, at eksisterende rundkørsel ikke vil kunne klare den forventede øgede trafikmængde, herunder trafik fra Kildeparken området.
Løsningen bliver et signalreguleret kryds, da dette er mest hensigtsmæssigt i forhold til imødekomme den forventede øgede trafikmængde.
Forvaltningen har derfor projekteret det signalregulerede kryds (se bilag), som danner grundlag for det udsendte udbudsmateriale. Udbuddet udføres i samarbejde med Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet har oplyst, at det juridisk kan lave vejen frem til det signalregulerede kryds, men at Hedensted Kommune må afholde de øvrige udgifter.
Anlægsarbejdet af det signalregulerede kryds har medført, at der bliver behov for en del midlertidige løsninger, så trafikken til en hver tid kan forløbe og blive ledet uden om anlægsarbejdet.
Dette har resulteret i, at der skal etableres to midlertidige veje, der bliver signalregulerede;
Forvaltningen indstiller, 8. maj 2024 15. maj 2024, pkt. 90:
at der meddeles anlægsbevilling samt rådighedsbeløb på 13 mio. kr og at finansiering sker som beskrevet under økonomi.
at de resterende 13 mio. kr skal indgå i budgetarbejdet for 2025.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 15. maj 2024, pkt. 90:
Forvaltningens indstilling anbefales godkendes
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 114:
Indstilles godkendt.
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)