Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Tillæg 54 til spildevandsplanen omhandlende tilpasning af spildevandsplanen til kommuneplanens rammer samt miljørapport skal sendes i offentlig høring.
Kommunalbestyrelsen skal derudover beslutte, såfremt delegationsplanen om spildevandsplanlægning godkendes, om dette tillæg skal følge delegationsplanen, således, at administrationen administrativt endeligt godkender dette tillæg til spildevandsplanen, hvis der ikke er kommet bemærkninger i løbet af høringsperioden.
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser for det kommunale budget, men tillægget vil have betydning for Hedensted Spildevands A/S’ budget.
Tillæg 54 til spildevandsplanen, er udarbejdet for at danne plangrundlag for kloakering af områder omfattet af kommuneplanrammer i Hedensted Kommuneplan 2021, inklusiv de senest vedtagne rammer i kommuneplantillæg nr. 10. Tillæg 54 er en del den samlede revision af spildevandsplanen.
De nye kloakoplande fordeler sig over hele kommunen i relation til eksisterende byer, se oversigtskort på Bilag 1. De nye oplande omfatter både planlagt spildevandskloak eller planlagte separatkloak. Alle nye områder der kommer med i spildevandsplanen med dette tillæg, er ubebygget på nuværende tidspunkt. Der er ingen af de nye oplande der omfatter eksisterende bebyggelse.
Derudover er der eksisterende kloakoplande, som tilpasses den gældende kommuneplans afgrænsning samt eksisterende kloakoplande, hvor kloakeringsprincippet ændres.
I relation til nogle af de nye kloakoplande udpeger dette tillæg desuden arealer til mulig etablering af regnvandsledninger og regnvandsbassiner.
Link til tillæg 54
Du kan læse tillægget ved at trykke på dette link
Eller se tillægget som en pdf i bilag 2.
Miljøvurdering og Miljørapport
I overensstemmelse med lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) er der foretaget en vurdering af tillægget, og det konkluderes, at nogle af de nye oplande til spildevandsplanen, vil kunne påvirke miljøet væsentligt. På baggrund af dette, er der udarbejdet en miljørapport.
Afgrænsning
Hedensted Kommune har foretaget en vurdering af, hvilke miljøfaktorer, der vil være væsentlige at vurdere i miljørapporten for tillægget til spildevandsplanen. Udkast til afgrænsningsrapport har været sendt i høring hos berørte myndigheder i perioden den 3. april til den 18. april 2024, og kommunen har ikke modtaget svar, som giver anledning til ændringer.
Afgrænsningen omhandler nedenstående emner:
Disse emner er beskrevet i miljørapporten og afværgeforanstaltninger er skrevet ind i spildevandsplanen via tillæg 54. Miljørapporten fremgår af bilag 3 og afgræsningsnotat fremgår af bilag 3a.
Delegation
Såfremt delegationsplanen godkendes på kommunalbestyrelsesmøde den 29. maj 2024, foreslås tillægget til spildevandsplanen at blive endeligt vedtaget administrativt umiddelbart efter udløb af den 8 ugers høring, såfremt der ikke er indgået nogle bemærkninger til tillægget. Administrationen vil efterfølgende orientere Udvalg og Kommunalbestyrelse om, at tillægget til spildevandsplanen er endelig vedtaget og offentliggjort uden bemærkninger.
Forvaltningen indstiller, 3. juni 2024, pkt. 70:
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 3. juni 2024, pkt. 70:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 10. juni 2024, pkt. 115:
Indstilles godkendt.
Forslag til tillæg nr. 54 til spildevandsplanen, skal efter politisk godkendelse fremlægges i mindst 8 ugers høring inden endelig vedtagelse. Offentliggørelsen sker på Kommunens hjemmeside og de berørte grundejere vil få individuel besked.
Godkendt.
Fraværende; Jacob Ejs (A) og Helle Obenhausen Mortensen (A)
Helle Obenhausen Mortensen (A) substitueres af Tina Uldum Bruun (A)