Kommunalbestyrelsen - Dagsordener og referater
Mødedato: 25. januar 2023
Mødested: Rådhussalen Juelsminde Rådhus
Dagsordenpunkter
1. Strategi for rekruttering og fastholdelseKlik her for at folde ud og læse mere om Strategi for rekruttering og fastholdelse
Beslutningstema
Stillingtagen til strategi for rekruttering & fastholdelse.
Historik
I efteråret 2021 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skulle udarbejdes en analyse af rekrutteringsudfordringerne og udarbejdes en rekrutteringsstrategi. Direktionen udarbejdede på baggrund deraf projektbeskrivelse, der beskrev rammerne for den fælles kommunale indsats for rekruttering og fastholdelse.
Strategien blev godkendt på Direktionens møde den 24. november 2022 og derefter drøftet på Hovedudvalgets møde den 7. december 2022.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har, i lighed med alle andre kommuner, en central udfordring i at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. Udfordringen er betydelig både hvad angår rekruttering og hvad angår fastholdelse. Observationen af Hedensted Kommunes udfordringer er derfor bl.a. at:
- Hedensted Kommune har en forholdsvis høj personaleomsætning, der beskriver vanskeligheder med at fastholde medarbejdere. Den høje personaleomsætning ses særligt i forhold til velfærdsområderne. Det vedrører såvel ældreområdet (sundhedspersonale) som børneområdet (pædagogisk personale)
- Fastholdelsesudfordringen forstærkes yderligere af, at medarbejdere forlader arbejdsmarkedet omkring en alder på 64 år. Tilbagetrækningsreform og fokus på at få seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet lader således ikke til at have effekt.
- Der er et potentiale iblandt kommunens medarbejdere i forhold til ”op i tid” på velfærdsområderne vel vidende, at der kan være stærke barrierer for, at potentialet kan indfries i forhold til målet med at sikre kvalificeret arbejdskraft.
- Rekrutteringsmuligheder er generelt meget begrænset på de udfordrede områder, idet der uddannes for få og efterspørgslen er meget høj.
Det må konkluderes at fastholdelse af medarbejdere og ledere bør være den primære indsats, idet rekrutteringsmulighederne i de udfordrede faggrupper er begrænsede
Strategi for rekruttering og fastholdelse beskriver en retning og plan for de kommende års arbejde og indeholder strategiske indsatsområder, der knytter sig til såvel fastholdelse som rekruttering. Intentionen med strategien er at give hele Hedensted Kommune en overordnet ramme for arbejdet med udfordringerne. Det er således inspiration til Kerneområdernes konkrete udmøntning af løsninger for netop de udfordringer det enkelte kerneområde har. Til at udarbejde og kvalificere strategien er der nedsat en tværgående projektgruppe bestående af ledere og tillidsvalgte. Projektgruppen har herefter arbejdet med strategien, der indeholder to strategiske indsatsområder:
1. Employer branding, rekruttering og onboarding
Dette indsatsområde indebærer bl.a. udarbejdelse af delstrategier i forhold til kommunikation og profilering af Hedensted Kommune, organisering af kommunens rekrutteringsproces samt medarbejderes og lederes vej ind i organisationen, efter de er ansat.
2. Fastholdelse
Dette indsatsområde arbejder med bl.a. medarbejderudvikling, fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen – et tema, der er tæt knyttet til arbejdet med at skaffe kvalificeret arbejdskraft og ledelse, der indebærer forslag om udarbejdelse af et ledelsesgrundlag, herunder en drøftelse og klarlægning af roller, opgaver og ansvar for ledere.
Med strategien følger dermed to strategiske spor, som organisationen efterfølgende arbejder videre med. Så snart strategien er godkendt i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse, vil projektgrupper i de fem kerneområder, se nærmere på de indsatsområder strategien peger på samt andre temaer, der kan være relevante for de enkelte kerneområder. Til at styre processen er der nedsat en projektgruppe på tværs af organisationen. Denne projektgruppe vil løbende monitorere indsatsen, og virke som sparringspartner for kerneområdernes projektgrupper.
Forvaltningen indstiller, 16. januar 2023, pkt. 14:
at udkast til strategi for rekruttering og fastholdelse drøftes og
at udkast til strategi for rekruttering og fastholdelse fremsendes til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 14:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Udkastet til strategi for rekruttering og fastholdelse behandles på Økonomiudvalgets møde 16. januar 2023 og af Kommunalbestyrelsen på mødet den 25. januar 2023.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
2. Ansøgning om kommunal lånegaranti til Løsning FjernvarmeKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning om kommunal lånegaranti til Løsning Fjernvarme
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om kommunal lånegaranti på 155,5 mio. kr. til Løsning Fjernvarme til konvertering af Øster Snede-Kragelund, Erhverv Syd/Nord samt etablering af ny produktionskapacitet inkl. bygninger.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune, såfremt Løsning Fjernvarme overholder betalingsbetingelserne på lånet.
Selve lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Der opkræves i henhold til gældende regler en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld.
Over de sidste år har der, grundet blandt andet krigen i Ukraine, været en stor stigning i ansøgningerne omkring kommunal lånegaranti. Der er samlet i 2021 og 2022 givet kommunal lånegaranti på 387,6 mio. kr.
I alt har Hedensted Kommune givet kommunal lånegaranti for 1.461.467.971 kr.
Økonomi har ingen yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Løsning Fjernvarme har den 17. juni 2022 anmodet om godkendelse af projektforslaget til Hedensted Kommune.
Udvalget for Vækst og Klima har på deres møde den 13. juni 2022, givet en betinget godkendelse af projektet og sendt det i høring.
Projektet har opnået tilsagn om støtte på 4,96 mio. kr. fra fjernvarmepuljen.
Udvalget for Vækst & Klima har på deres møde den 26. september 2022, punkt 151, endeligt godkendt ansøgningen.
Sagsfremstilling
Løsning Fjernvarme har den 13. december 2022 fremsendt en ansøgning om kommunal lånegaranti på 155,5 mio. kr. til konvertering af Øster Snede Kragelund, Erhverv Syd/Nord samt etablering af ny produktionskapacitet inkl. bygninger.
- Bygninger/Teknik Lundagervej 120 7,9 mio. kr.
- Ledningsnet, anlægsarbejde, inkl. pumpestationer 79,5 mio. kr.
- Bygninger/Teknik Hjulmagervej 2 67,3 mio. kr.
- Antenneløsninger til fjernaflæsning 0,8 mio. kr.
I alt: 155,5 mio. kr.
Løsning Fjernvarme producerer i dag varme med gasfyrede og biomassebaserede kedler samt overskudsvarme fra DAKA. Løsning Fjernvarme vil gerne være med til at nedbringe kommunens samlede CO2 udledning og har derfor i samarbejde med DFP Kolding, planlagt og beregnet på konvertering og optimering.
Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning konverteres til et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 30 år jfr. lånebekendtgørelsen §10.
Det kommunegaranterede lån må udgøre 155,5 mio. kr. dog maksimalt de faktiske anlægsudgifter, da kommunen kun må meddele garanti for de faktisk afholdte anlægsudgifter.
Dette er sædvanlig praksis i Hedensted Kommune.
Forvaltningen indstiller, 16. januar 2023, pkt. 15:
at der tages stilling til ansøgningen om kommunegaranti på 155,5 mio. kr.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 15:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Løsning Fjernvarme.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om kommunerne låntagning og meddelelse af garanti m.v.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
- BILAGAnsøgning om kommunal lånegaranti
- BILAGDagsordenspunkt Udvalg for Vækst & Klima
- BILAGTilsagn fra fjernvarmepuljen
- BILAGGarantiforpl. pr. 04.01.2023
3. Ændring af visitationskriterier til demensvenlig plejebolig og stop af visitation til decentrale demensenhederKlik her for at folde ud og læse mere om Ændring af visitationskriterier til demensvenlig plejebolig og stop af visitation til decentrale demensenheder
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ændring af visitationskriterier til demensvenlig plejebolig samt stop af visitation til nuværende decentrale demensenheder.
Sagsfremstilling
1. Ændring af nuværende visitationskriterier til demensvenlig plejebolig
Gennemgang af nuværende visitationskriterier:
De nuværende visitationskriterier til både almene plejeboliger og skærmede demenspladser er i sin tid udarbejdet på baggrund af daværende udbud og efterspørgsel.
Demenskonsulenterne oplever på vegne af borgere og pårørende, at det i dag kan være særdeles vanskelligt at få en borger visiteret til en skærmet demensplads i Hedensted kommune, da kriterierne for at blive godkendt dertil er omfattende.
Der er i dag 39 skærmede demenspladser i Kommunen. Dertil kommer de 60 nye på Demensplejehjemmet.
En stor del af de borgere, der løbende kommer på venteliste til en plejebolig, kan med fordel tildeles en demensvenlig bolig, hvor både rammer og faglighed, herunder personalenormering vil matche deres behov for pleje, støtte mm. bedre sammenlignet med, hvis de tildeles en almen plejebolig.
Forslag til ændrede visitationskriterier:
Der lægges op til, at kriterierne blødes op, så der bliver mulighed for mere faglig vurdering i visitationen, når en borger godkendes til plejebolig, herunder muligheden for at blive godkendt til en plejebolig i et demensafsnit.
I dag er kriterierne således jf. kommunens kvalitetsstandarder. Borgeren kan få en bolig på et plejehjem med demensafsnit hvis:
- Borgeren har en lægelig diagnosticeret demens, eller vurderet med tilsvarende symptomer.
- Borgeren har behov for en særlig indsats pga.:
- udadreagerende adfærd
- er til fare for sig selv
- har angst/uro
- en længerevarende forstyrret døgnrytme
- en adfærd, der kræver støtte i sociale sammenhænge
- Borgeren har behov for at bo i overskuelige rammer, hvor personalet er uddannet til at varetage særlige behov.
En måde at bløde visitationskriterierne op på, kunne være, at man tilføjer, at der kan være andre forhold der gør sig gældende, f.eks. at borgeren forventes, inden for en kortere tidshorisont, at få behov for at bo i overskuelige rammer med demensfagligt personale omkring sig. Den faglige vurdering vil åbne op for, at andre forhold end de ovenfor nævnte kriterier, vil kunne være lige så relevante at medtage i den faglige vurdering, som grundlag for visitationen. Visitator vil foretage vurderingen i tæt samarbejde med demenskonsulenterne.
Tanken er at skabe et større samarbejde mellem demenskonsulenter og visitatorer, hvor de sammen gennemgår visiterede borgere, og med deres demensfaglige vurdering tager stilling til, om borgeren med fordel kunne tildeles en bolig i en demensenhed.
På denne måde skabes smidige processer, hvor beslutninger vedrørende borgerens boligforhold tages tættere på driften og i samråd med demenskonsulenterne, som har den faglige ekspertise til at vurdere borgernes nuværende og kommende behov for hjælp og støtte.
En justering af kriterierne som beskrevet, er i tråd med ”Lov om almene boliger”, og vil matche det behov der ses i dag, samt sikre en bedre udnyttelse af plejeboliger, da det åbner op for en større fleksibilitet i visitationen. Det vil frigive pladser på de almene plejeboliger, hvor der også opleves lange ventelister.
2. Stop af visitation til nuværende decentrale demensenheder.
I dag er der små demensenheder spredt geografisk over hele kommunen. Med det nye Demenscenter samles den største ekspertise på området et og samme sted. En bekymring er, at der ikke er borgere til at fylde pladserne op, med mindre man samtidig lukker nogle af de små decentrale enheder, da antagelsen er, at borgere fortsat vil søge lokalt, hvis muligheden er der.
Forslaget fra forvaltningen er derfor, at man:
- stopper for visitation til de decentrale enheder, og visiterer udelukkende til det nye demensplejehjem, når borger opfylder de nye kriterier for at bo i et demensafsnit. Med tiden udfases de tidligere mindre demensenheder, og ændrer eventuelt status til almene plejeboliger, der hvor det lader sig gøre.
Gør man ikke noget, i forhold til at lukke nogle af de decentrale enheder, ses der ind i en problematik omkring megen tomgangsleje på det nye demensplejehjem. Hele tanken med at skabe et fagligt fyrtårn, bliver udfordret, hvis vi fortsat bevarer små enheder over hele kommunen, da ideen om at samle viden og faglig ekspertise bliver vanskellig at indfri, hvis volumen ikke når en vis størrelse.
Demens faglig leder, Katrine Grunnet samt demenskoordinator og teamleder, Marianne Røjgaard deltager under punktet.
Forvaltningen indstiller, 9. januar 2023, pkt. 3:
at Udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende ændring af visitationskriterier for demensvenlig bolig samt stoppe for visitation til nuværende demensenheder.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 9. januar 2023, pkt. 3:
Indstillingen godkendt. Udvalget og Seniorrådet drøftede kriterierne under dialogmødet. Seniorrådet har mulighed for at komme med bemærkninger til visitationskriterierne inden behandlingen på Kommunalbestyrelsesmødet. Eventuelle bemærkninger skal være administrationen i hænde senest den 18. januar 2023.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 21:
Indstilles godkendt.
Lovgrundlag
Lov om almene boliger, ABL §5 stk. 2, jf. §105 stk. 2
Beslutning
Godkendt.
Bilag
4. Sikring af grundvand indenfor BNBO (boringsnære beskyttelsesområder)Klik her for at folde ud og læse mere om Sikring af grundvand indenfor BNBO (boringsnære beskyttelsesområder)
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal godkende proces for sikring af grundvand i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) på 11 vandværker.
Økonomi
Udgifter til ekspropriationsprocessen afholdes af de berørte vandværker.
Der bliver ingen udgifter, som kommer til at belaste kommunens økonomi.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Byrådet godkendte den 29. september 2021 samme proces for fem andre vandværker.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. maj 2022 samme proces for 15 andre vandværker.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. november 2022 samme proces for ét vandværk.
Sagsfremstilling
Staten har afgrænset boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring de almene vandværkers indvindingsboringer. Som følge af Pesticidstrategien 2017-21, vedtaget af Folketinget, blev der den 11. januar 2019 vedtaget en tillægsaftale, der blandt andet pålægger kommunerne at gennemgå alle BNBO-områder og forestå igangsættelsen af aftaler om erhvervsmæssig pesticidfri drift inden udgangen af 2022. Hvis ikke kommunerne kommer i mål med indsatsen, har staten varslet et generelt forbud mod anvendelse af pesticider i BNBO med en fast kompensation.
BNBO er et nærområde omkring en vandværksboring, hvor der er stor risiko for, at et eventuelt spild kan forurene boringen grundet hurtig nedsivning til grundvandsmagasinet. Som følge heraf vurderes det, at fortsat brug af pesticider inden for BNBO-området kan påvirke grundvandskvaliteten.
Kommunerne skal vurdere indsatsbehovet i BNBO og gennemføre indsatser mod erhvervsmæssig brug af pesticider i de BNBO, hvor det vurderes, at der er behov for en indsats for at beskytte grundvandet. Indsatsbehovet er vurderet ud fra flere parametre som for eksempel lertykkelse, grundvandsdannelse, vandkemi med videre. I denne vurdering indgår også vandværkets betydning for forsyningssikkerheden i kommunen, som primært er baseret på decentral vandforsyning.
11 vandværker har rettet henvendelse om, at de gerne vil i dialog om, hvordan BNBO aftalerne kan gennemføres. Forvaltningen har derfor, efter behov, holdt møder med disse vandværker, hvor rammer og muligheder er drøftet, ligesom der er afholdt samtaler på uformelt niveau med en del af lodsejerne inden for BNBO områderne. Der har været en god positiv dialog, der giver godt grundlag for den videre proces.
En fremtidig aftale mellem vandværket og lodsejer kan for eksempel være:
- Dyrkningsaftale (permanent eller tidsbegrænset)
- Køb eller forpagtning
- Skovrejsning eller naturarealer / naturprojekt
- Jordfordeling
De arealer, der er diskuteret, er generelt af begrænset størrelse. Der er indikation af, at arealerne vil indgå i den ordinære drift men uden sprøjtning i de fleste områder.
De 11 vandværker der er dialog med:
- Barrit Stationsby Vandværk
- Barritskovby Vandværk
- Bjerre Vandværk
- Hornsyld Vandværk
- Hyrup Vandværk
- Juelsminde Vand
- Over Barrit Vandværk
- Rårup Vandværk
- Stenderup Vandværk
- Stouby Vandværk
- Vrigsted Vandværk
BNBO arealerne ses på bilag 1-11.
Aftalerne skal ikke godkendes politisk, men kan indgås mellem vandværket og lodsejer.
Rådighedsindskrænkninger indenfor BNBO områderne skal ske mod fuld erstatning. Erstatningerne skal fastlægges på markedsvilkår på baggrund af en konkret vurdering, hvor den hidtidige erhvervsmæssige anvendelse af arealet, markedsprisen og omfanget af restriktioner indgår i vurderingen. Niveauet skal tage udgangspunkt i tidligere praksis på området samt afgørelser fra Taksationskommissionen. Erstatning betales af det vandværk, der har fordel af indsatsen. Vandværket kan også vælge at købe arealet.
Vandværkerne ønsker, så vidt muligt, at indgå frivillige aftaler og er klar til at påbegynde forhandlinger med ejerne. For at vandværkerne kan starte en bindende forhandling om aftaler og erstatningsvilkår, skal kommunen forinden tilkendegive, at kommunalbestyrelsen vil vedtage ekspropriation til de nødvendige rådighedsindskrænkninger samt meddele påbud eller nedlægge forbud efter Miljøbeskyttelseslovens §24 stk. 1. Dette for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg, såfremt der ikke indgås frivillige aftaler.
BNBO områder er ikke en statisk afgrænsning. Den kan ændres, hvis indvindingsmængden ændres eller ved ny viden om grundvandet. Ekspropriationshensigt omfatter derfor også ændrede arealgrænser. BNBO-arealerne for ovenstående vandværker er endnu ikke udpeget i en bekendtgørelse. Arealerne forventes at komme med i en ny bekendtgørelse i sommeren 2024.
Beslutning om ekspropriation gælder kun de omtalte 11 vandværker. Der vil derfor blive fremlagt en ny sag, når der er samlet en ny gruppe vandværker, som er klar til at forhandle aftaler.
Forvaltningen indstiller, 11. januar 2023, pkt. 5:
at processen godkendes
at der vedtages en ekspropriation til nødvendige rådighedsindskrænkninger i BNBO områder for sikring af grundvandet.
at frivillig aftale om rådighedsindskrænkninger med den enkelte lodsejer kan træde i stedet for ekspropriation.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 11. januar 2023, pkt. 5:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 2:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Beslutning meddeles de enkelte vandværker.
Lovgrundlag
Efter Miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, kan Kommunalbestyrelsen, mod fuldstændig erstatning, give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 64 skal vandværket betale et erstatningsbeløb, der skal udredes i anledning af forbud eller påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 24.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
- BILAGBilag 1 - BNBO til Barrit Stationsby Vandværk
- BILAGBilag 2 - BNBO til Barritskovby Vandværk
- BILAGBilag 3 - BNBO til Bjerre Vandværk
- BILAGBilag 4 - BNBO til Hornsyld Vandværk
- BILAGBilag 5 - BNBO til Hyrup Vandværk
- BILAGBilag 6 - BNBO til Juelsminde Vand
- BILAGBilag 7 - BNBO til Over Barrit Vandværk
- BILAGBilag 8 - BNBO til Rårup Vandværk
- BILAGBilag 9 - BNBO til Stenderup Vandværk
- BILAGBilag 10 - BNBO til Stouby Vandværk
- BILAGBilag 11 - BNBO til Vrigsted Vandværk
- BILAGPræsentation gennemgået på Økonomiudvalgets møde
5. Igangsætning af planlægning for boliger ved Kirkevej i TørringKlik her for at folde ud og læse mere om Igangsætning af planlægning for boliger ved Kirkevej i Tørring
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal igangsættes en planlægning for et boligområde ved Kirkevej i Tørring.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har modtaget en anmodning fra Halberg & Olsen om, at udarbejde en lokalplan for et boligområde ved Kirkevej i Tørring. Se planområdets placering.
Projektudvikleren ønsker at opføre cirka 80 boliger, hvor størstedelen består af tæt-lav bebyggelse i form af rækkehuse, dobbelthuse og gårdhavehuse samt en mindre del åben-lav bebyggelse i form af kompaktparceller. Projektudviklerens skitse kan ses på bilag 1.
Lokalplan
En realisering af det ønskede projekt kræver, at der udarbejdes en lokalplan for området.
Projektet indeholder ifølge skitsen på bilag 1:
- 42 trippelhuse, boligstørrelse cirka 82 m2, grundareal 250-300 m2
- 18 dobbelthuse, boligstørrelse cirka 96 m2, grundareal 300-350 m2
- 15 gårdhavehuse, boligstørrelse cirka 96 m2, grundareal 250-350 m2
- 4 kompaktparceller, boligstørrelse cirka 140 m2, grundareal 600-650 m2
- Grønne arealer med grøfter og stiforløb
- Et rekreativt fællesareal med nedsivningsbassiner i den sydøstlige del af området
- En vejadgang fra Kirkevej
Boligtyper
I Hedensted Kommunes Bosætningsstrategi lægges der vægt på, at der bør stilles krav til en varieret boligsammensætning. Forvaltningen vurderer, at dette projekt bør tilpasses, således de forskellige boligtyper blandes i området, og at der arbejdes med en mere ligelig fordeling af boligtyper. Der kunne arbejdes videre med at skabe en større variation i bebyggelsen herunder blandt andet tæt-lave boligtyper og boligstørrelser, hvilket vil være med til at give området en mere varieret boligsammensætning.
Vandhåndtering
Området er udfordret af regn- og klimavand på grund af følgende:
- Høj grundvandsstand
- Dårlig nedsivningsevne idet området primært består af moræneler
- Ingen udledningsmuligheder i nærheden
- Manglende kapacitet i Hedensted Spildevands ledninger
Den manglende kapacitet i Hedensted Spildevands ledninger og den lange afstand til nærmeste vandløb gør, at regnvandet skal håndteres på egen grund ved hjælp af nedsivning. Der er ældre dræn i området, der kan være med til at regulere grundvandsstanden i dag. Regnvandshåndtering på egen grund besværliggøres af den høje grundvandsstand og moræneleret, som skaber en dårlig nedsivningsevne. Grundvandsstanden er endnu ikke klarlagt. Der er lavet indledende undersøgelser i forhold til håndteringen af regnvand og klimavand, der peger på nedsivning i to bassiner i det sydøstlige hjørne af planområdet. Projektudvikler vil blive pålagt at undersøge og redegøre yderligere for regnvandshåndteringen i forbindelse med planlægningen.
Sammenhænge og stiforbindelser
Udvikling af området til boliger vil være med til at binde større boligområder i den østlige og vestlige del af Tørring by sammen. Det anbefales derfor, at der er et øget fokus på at skabe sammenhænge inden for rammen og tværgående stiforbindelser. Sammenhængene kunne styrkes ved at lave en sammenhængende grøn kile på tværs af området, der kan fungere som fælles friarealer, vandhåndteringsareal og som overgang imellem boligområdet og Tørring Gymnasium og boldbaner. Der vil derfor indledningsvis blive arbejdet med at tilpasse disponeringen af området.
Lokalplanens udarbejdelse
Lokalplanen foreslås udarbejdet efter følgende overordnede retningslinjer:
- At området anvendes til boligområde med forskellige boligtyper,
- At der arbejdes videre med at skabe en større variation i bebyggelsen herunder blandt andet tæt-lave boligtyper og boligstørrelser,
- At boligtyperne blandes mere i området,
- At der arbejdes videre med at tilpasse de rekreative fællesarealer, således de benyttes aktivt i områdets disponering, både i forhold til håndtering af overfladevand, stiforbindelser og programmerede opholdsarealer,
- En bebyggelsesprocent på maksimalt 40%,
- En maksimal bygningshøjde på 8,5 meter,
- Et maksimal etageantal på 2 etager,
- At området vejforsynes fra Kirkevej,
- At lokalplanen overfører arealet til byzone,
- At der etableres en tværgående stiforbindelse, der forbinder området til de nuværende og fremtidige boligområder,
- At anlæggene til håndtering af regnvand i området indarbejdes som rekreative elementer i de grønne arealer,
- At der indarbejdes en vejbyggelinje mod Kirkevej for blandt andet at sikre, at boligerne og de udendørs opholdsarealer ikke belastet af støj, og at Kirkevej sikres et passende areal,
- At der etableres en grøn kile langs lokalplanområdets sydlige afgrænsning til fælles friarealer og vandhåndtering og en tværgående stiforbindelse.
Eksisterende forhold
Planområdet omfatter matrikelnummer 14o samt dele af 14p og 15v Tørring By, Tørring, og udgør et areal på cirka 5,3 hektar. Planområdet ligger i den nordlige del af Tørring og anvendes i dag til landbrug i form af marker og plantage. Arealet afgrænses af landbrugsarealer og spredte boliger mod nord og øst, af Kirkevej mod vest og af Tørring Gymnasium og boldbaner mod syd.
Planområdet er ifølge Hedensted Kommuneplan 2021-2033 omfattet af rammeområde 7.B.14 og udlagt til boligområde med en maksimal bebyggelsesprocent på 40, en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og et maksimalt antal etager på 2. Projektet er i overensstemmelse med kommuneplanrammen.
Forsyning
Spildevand: Planområdet er omfattet af Hedensted Kommunes Spildevandsplan og udlagt til fremtidigt spildevandskloakeret.
Regnvand: Overfladevand skal håndteres inden for lokalplanområdet. Der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, hvis løsningen bliver de to fælles nedsivningsbassiner.
Drikkevand: Området ligger i Tørring Vandværks forsyningsområde og forventes forsynet med drikkevand herfra.
Varme: Planområdet ligger lige nord for Tørring Kraftvarmeværks område. Der vil eventuelt skulle udarbejdes og godkendes et projektforslag for fjernvarme i området.
Miljøvurdering
Planlægningen skal miljøscreenes, hvor det vurderes, om planlægningen vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planlægningen.
Beslutningsproces
Den kommende lokalplan vil være en almindelig lokalplan uden kommuneplantillæg. Kommunalbestyrelsen har på mødet den 26. oktober 2022, punkt 204, delegeret kompetencen til behandlingen af forslag og endelig vedtagelse af sådanne planer til Udvalget for Teknik & Miljø eller forvaltningen, hvis planforslaget holder sig inden for de principper, Kommunalbestyrelsen vedtog ved igangsættelse. Forslaget til lokalplanen vil derfor blive sendt til behandling i Udvalget for Teknik & Miljø. Såfremt der ikke kommer høringssvar eller enkelte høringssvar af teknisk karakter, vil forvaltningen vedtage og offentliggøre lokalplanen endeligt, og efterfølgende orientere Udvalget for Teknik & Miljø.
Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.
Forvaltningen indstiller, 11. januar 2023, pkt. 1:
at der udarbejdes en lokalplan for et boligområde ved Kirkevej i Tørring i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 11. januar 2023, pkt. 1:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 4:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Planforslaget vil blive offentliggjort i henhold til planlovens § 24-26.
Lovgrundlag
Lokalplanen udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2
Miljøscreeningen udarbejdes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021, § 8, stk. 2
Beslutning
Godkendt.
Bilag
6. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 11 for sommerhusområde ved As VigKlik her for at folde ud og læse mere om Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 11 for sommerhusområde ved As Vig
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om kommuneplantillæg nr. 11 for sommerhusområde ved As Vig skal vedtages endeligt. Kommunalbestyrelsen skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
28. september 2022: Kommunalbestyrelsen besluttede under punkt 178:
- at forslag til kommuneplantillæg nr. 11 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
- at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget offentliggøres samtidig.
27. april 2022: Kommunalbestyrelsen besluttede under punkt 67:
- at der igangsættes ny planlægning for et kommuneplantillæg for et reduceret område til sommerhuse ved As Vig, sådan at husdyrbruget kan få ny miljøgodkendelse, og sommerhusområdet kan realiseres,
- at Udvalget for Vækst & Klima sikrer gennemførslen af plangrundlaget, såfremt der ikke indkommer væsentlige bemærkninger til kommuneplantillægget i forbindelse med den offentlige høring.
19. april 2022: Økonomiudvalget ønskede under punkt 79:
- at forvaltningen skal gå i dialog med de relevante myndigheder om anden placering i Hedensted Kommune af de sommerhusgrunde, som området reduceres med som følge af den ny afgrænsning af sommerhusområdet.
Sagsfremstilling
Planlægningen har til formål at muliggøre såvel sommerhusområde som miljøgodkendelse af det eksisterende kvæghold vestfor.
Som følge af genberegning, efter nye modeller af lugtgenezone fra husdyrbruget vest for området, er store dele af det allerede udlagte sommerhusområde nu omfattet af lugtgenezonen.
Indenfor lugtgenezonen kan der ikke lokalplanlægges for sommerhuse. Samtidig begrænser det udlagte område husdyrbruget for at kunne få ny miljøgodkendelse samt for fremtidige udvidelser.
Uden kommuneplantillægget vil området inden for lugtgenezonen således udelukkende kunne anvendes til eksisterende anvendelse som landbrug, og husdyrbruget vil ikke kunne få en ny miljøgodkendelse, der er nødvendig for at opdatere driften af husdyrbruget.
Kommuneplantillægget tilpasser derfor afgræsningen af kommuneplanrammen 1.S.07 for sommerhusområde, til kun at omfatte dele af matrikelnummer 15d, 6g, 20c og 10ee, Sønderby By, Glud, samt hele matrikelnummer 10e, Sønderby By, Glud (se bilag 1).
Det er en omtrentlig halvering af arealet af den gældende ramme. Ved lokalplanlægning skal antallet af mulige udstykninger fastlægges. Det skal ske med særligt hensyn til de kriterier, der gjorde sig gældende i ansøgningen til Landplandirektivet, som muliggjorde 94 sommerhusgrunde på hele arealet, samt til Kommunalbestyrelsens ønsker og markedets efterspørgsel.
Det mulige fremtidige antal sommerhuse inden for området er derfor ikke kendt på nuværende tidspunkt.
Hertil har planlægningsprocessen medført forslag til mindre ændringer af kommuneplanrammen samt fremhævet særlige hensyn i forbindelse med fremtidig lokalplanlægning.
Økonomiudvalgets ønske om dialog med de relevante myndigheder vedrørende anden placering af de sommerhusgrunde, der ikke udnyttes i kommuneplanrammen, vil kunne optages efter lokalplanlægning af området, eller som en del af den kommende kommuneplanproces.
Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 kan ses af dette link og som bilag 2.
Planforslaget har været i høring i perioden fra den 6. oktober 2022 til den 1. december 2022.
Der er i høringsperioden indkommet 8 bemærkninger og indsigelser til planforslaget.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser, bilag 3. Som det fremgår af notatet, drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om følgende;
- at 60 sommerhusgrunde på 14,1 hektar er for få for rentabel jordhandel og hertil bekymring for, at det medfører store pool-huse, der er områdets karakter fremmed,
- uklarhed om, hvordan sommerhusjord vurderes bedre end landbrugsjord, og hvorvidt området vurderes egnet til sommerhuse eller ej,
- forventning om flere klager vedrørende gener fra landbrug, og uenighed i miljøscreeningens konklusion med varsel om, at afgørelsen om ikke at udarbejde miljøvurdering vil blive påklaget,
- forventninger om, at der sikres hensyn til områdets karakter, dyreliv og landskab,
- bekymringer vedrørende kommuneplanrammens inddragelse af areal omfattet af skovbyggelinje, der kun kan bebygges ved dispensation, og således forventes dispenseret,
- at der skal sikres klare vilkår, hvad angår opholds-, adgangs- og trafikale forhold, grundejerforeninger iblandt og hertil bekymringer for øget trafikbelastning og tab af ejendomsret,
- ønske om mere kommunikation og information samt inddragelse,
- fejl i kommuneplantillægget og kommuneplanrammens titel, idet der henvises til "As Vig" og ikke "Over Sønderby" som gældende kommuneplanramme,
- fejl i høringsbrev, hvor der på side 2 henvises til "lokalplanforslaget" i stedet for "kommuneplantillægget"
Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Forvaltningen indstiller, 9. januar 2023, pkt. 2:
at kommuneplantillæg nr. 11 vedtages endeligt med følgende ændringer:
- kommuneplanrammens titel rettes til ”1.S.07 – Over Sønderby” tilsvarende den gældende ramme, som nærværende kommuneplantillæg erstatter
- at sætning under afsnittet "Baggrund" rettes til ”Den tidligere ramme udgjorde cirka 30,1 hektar, idet den omfattede hele matrikelnummer 15d, 20h, 20c, 10ee og 10e Sønderby By, Glud, samt del af 6g.”
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 9. januar 2023, pkt. 2:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 5:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens § 23c. Der er gennemført forudgående indkaldelse af ideer og forslag i perioden fra den 27. maj 2022 til den 12. juni 2022. Der er indkommet 15 bemærkninger i forhøringsperioden, og en enkelt en dag for sent.
Høringsbemærkningerne vedrører primært ønsker om, at kommuneplantillægget anviser hensyn til:
Natur- og dyrelivet, grundejerforeningerne, private fællesarealer, private fællesstier og badebroer, overbelastet strand, bebyggelses disponering, områdets udtryk, karakter og udsigt, vandhåndtering, antallet af mulige udstykninger, salgbarhed, samt eksisterende sommerhusområders ro og fællesskab, så det ikke går tabt i trafik, støj, og adgangsforhold til skov og strand fra nye områder.
Disse ønsker er blevet indarbejdet som opmærksomhedspunkter i planforslaget, der vil skulle håndteres i forbindelse med en lokalplanlægning af området.
Planforslaget offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31.
Lovgrundlag
- Kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, §§ 23 c, og 30
Beslutning
Godkendt.
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigtskort
- BILAGBilag 2 - Forslag til Kommuneplantillæg nr. 11 for sommerhusområde ved As Vig
- BILAGBilag 3 - Hvidbog til Kommuneplantillæg nr. 11
7. Igangsætning af planlægning for et solcelleanlæg nord for LøsningKlik her for at folde ud og læse mere om Igangsætning af planlægning for et solcelleanlæg nord for Løsning
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal igangsættes planlægning af et solcelleanlæg nord for Løsning, og om der skal sættes vilkår til planlægningen. Kommunalbestyrelsen skal samtidig forelægges de indkomne bemærkninger til kommuneplantillæggets foroffentlighed.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Sagen blev behandlet på byrådsmødet den 29. september 2021 under punkt 169. Kommunalbestyrelsen besluttede at igangsætte en planlægning for et solcelleanlæg nord for Løsning. Anlægget ligger inden for den negative udpegning til solcelleanlæg, men det blev besluttet at fravige udpegningen med følgende begrundelse:
”Der er i gældende Kommuneplan 2017-2029 udlagt et område til vindmøller mellem Ussinggård Skov og motorvejen. Området er således allerede vurderet egnet til større tekniske anlæg. Området er desuden i forvejen stærkt påvirket af nærheden til motorvejen. Disse forhold gør, at beslutningen om at fravige retningslinjerne vedrørende skovbyggelinjen ikke vil danne præcedens for eventuelle kommende ansøgninger.”
Sagen var på Kommunalbestyrelsens møde den 28. september 2022, punkt 180, til en igangsætning af planlægningen for et solcelleanlæg nord for Løsning. Det blev besluttet, at behandlingen af sagen skal afvente en vedtagelse af den kommende strategiske energiplanlægning.
Sagsfremstilling
Baggrund
Hedensted Kommune har modtaget en ansøgning med ønske om, at der bliver udarbejdet en ny planlægning for et solcelleanlæg ved Ussinggård Skov, nord for Løsning.
Projektområdet udgør et areal på cirka 87 hektar, der kan dække elforbruget for 14.000 husstande udregnet ved et gennemsnitligt elforbrug på 5.000 kWh per husstand, se bilag 4. Området er beliggende mellem motorvej E45 og Ussinggård Skov, se bilag 1.
Den nye planlægning vil indebære lokalplan, kommuneplantillæg, miljøvurdering af planerne og en miljøkonsekvensrapport (VVM) af det konkrete projekt.
Indkaldelse af idéer og forslag
Der har været indkaldt til idéer og forslag i perioden fra den 24. maj til den 21. juni 2022. Der er indkommet ni høringssvar i perioden. Der er udarbejdet et notat over de bemærkninger og indsigelser, der er kommet, se bilag 2. Som det fremgår af notatet, drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om,
- at solcelleanlægget ødelægger landskabet og skoven
- at det ikke er hensigtsmæssigt, at der tages god landbrugsjord ud til solceller
- at der ikke bliver opstillet solcelleanlæg tættere på boliger end 200 meter
- at der sker en helhedsorienteret planlægning for solceller i Hedensted Kommune
- at der er en minimum afstand mellem solcelleanlæg på 20-30 kilometer
- at der er en maksimal størrelse på solcelleanlæg på 40-50 hektar
- at der er en detaljeret beskrivelse af afskærmningen i forhold til bredde, type, højde, plantetidspunkt og vedligeholdelse
- at opstillers visualiseringer ikke er retvisende
- at der er bekymring for, at højden på solcellen ønskes udnyttet på 3,95 meter fremfor 3,2 meter
- at der sker fald af ejendomsværdi
- at anlægsarbejde medfører skader/gener ved naboer
- at der kan opstilles vindmøller uden ændring af kommuneplanen
- at anlægget bør placeres nord for motorvej E45
- at der gives mulighed for opsætning af mobilmast på op til 48 meter
- at planlægningen tager højde for udvidelse af motorvej E45
Det er forvaltningens vurdering, at mange af indsigelserne er emner, der vil blive taget op i forbindelse med den konkrete planlægning. En del af indsigelserne går på emner, som har en politisk dagsorden. Der er mange interesser i solcelleprojekter, der skal afvejes, som en del af den politiske proces.
Bygherre har fået mulighed for at komme med deres kommentarer til de indkomne bemærkninger og indsigelser, som kan ses i bilag 3.
Vilkår for planlægningen
På baggrund af indkomne høringssvar og bygherres kommentarer kan Kommunalbestyrelsen vælge at stille vilkår for en igangsætning af planlægningen. Forvaltningen har nedenfor listet nogle mulige vilkår:
- Fastholdelse af afstand til naboer på 200 meter – en nabo har indsendt, at de trækker deres tilkendegivelse tilbage angående solceller tættere på end 200 meter.
- Visualiseringer – de visualiseringer der er udarbejdet skal kvalificeres, så der i planerne fremgår det rigtige perspektiv med de rigtige højder på solceller og beplantning.
- Mobilmast – skal der planlægges for en mobilmast i området?
- Miljøvurdering og miljøkonsekvensrapport – konsekvensen ved at udtage landbrugsjord, påvirkningen af landskabet, herunder oplevelsen af skoven og særligt skovbrynet, og hvad sker, der hvis der opstår brand i og omkring solcellerne skal beskrives?
Bygherre vil på baggrund af høringssvarene tilpasse projektet som nedenstående:
- Landskabet. Der skal indarbejdes indsigtskiler og respektafstande til skovbrynet
- Der skal udarbejdes nye genskinsberegninger
- Justere projektafgrænsningen således afstanden til nabo ejendommen fremadrettet er 200 meter
- Vil imødekomme bemærkningen omkring en generel beskrivelse af afskærmningen af beplantning
- Fastholde en maksimal højde på 3,2 meter, som fremgår af høringsmaterialet
- Der vil i forbindelse med miljøvurderingen blive udarbejdet et landskabsnotat, der vil vurdere på landskabets påvirkning
- I miljøvurderingen og miljøkonsekvensrapporten vil man kigge på, om de blanke mørke overflader på solcellerne vil blive en dødsfælde for insekter på varme dage
Strategisk Energiplan 2023-2030
Kommunalbestyrelsen har på deres møde den 21. december 2022 godkendt Den Strategiske Energiplan. Planen er et politisk aftaledokument, som opstiller en række nye politiske principper for større VE-anlæg i Hedensted Kommune.
Følgende politiske principper kan der stilles krav om i planlægningen for det ønskede solcelleanlæg nord for Løsning:
- Solcelleanlæg må som hovedregel ikke overstige 60 hektar med undtagelse af områder, hvor der etableres energiparker. Solcelleanlæg må som hovedregel ikke overstige 150 hektar i områder til energiparker.
- Solcelleanlæg i landzone skal i udgangspunktet søges placeret på plane, jævne arealer. Yderligere skal opsætning på et landskabsmæssigt plateau undgås.
- Den afskærmende beplantning til solcelleanlæg skal bestå af en blanding af træer og buske kombineret med lav busk- og bundbeplantning, så anlæggene dækkes fuldt. Der skal plantes udelukkende hjemmehørende arter og gerne egnskarakteristiske. Beplantning skal efter 5 vækstsæsoner fremstå sammenhængende og dækkende. Beplantningen skal indeholde en andel stedsegrønne planter, for at sikre en vis dækning af udsynet til anlægget i vinterhalvåret. Beplantningen skal være 60-80 cm højt på plantetidspunktet.
- Der skal foreligge fotorealistiske visualiseringer af solcelleanlægget med henblik på at påvise den landskabsmæssige påvirkning.
- I den udstrækning det kan lade sig gøre, forventes det, at projektforslaget indeholder elementer, der fremmer sociale, læringsmæssige og rekreative formål i lokalområdet.
Følgende er politiske principper, der ikke er lovhjemmel til at stille krav om i planlægningen, men som er relevante i forhold til det ønskede solcelleanlæg nord for Løsning:
- Der skal foreligge en redegørelse af solcelleanlæggets forventede klimamæssige tilbagebetalingstid, for eksempel ved en LCA-analyse.
- Projektforslaget skal redegøre for anlæggets forventede levetid, for at kommunen kan tilgodese et midlertidighedsprincip i planlægningen.
- Projektforslaget skal kunne redegøre for den forventede tidshorisont for tilslutning til el nettet.
- Projektejer skal sikre, at der i forbindelse med ansøgningen og i den videre proces arbejdes for lokal forankring af VE-anlægget.
- For at sikre ovenstående punkt skal der fra projektejeren foreligge dokumentation for foretaget tidlig og reel borgerinddragelse i ansøgningen, samt en udarbejdet plan for det videre arbejde med borgerinddragelse og eventuelt lokalt medejerskab.
Ovenstående principper vil der skulle stilles krav om i anden sammenhæng.
Miljøvurdering og miljøkonsekvensrapport
Jævnfør miljøvurderingsloven skal bygherre udarbejde miljøkonsekvensrapporten (VVM) af det konkrete projekt og myndigheden (kommunen) skal udarbejde miljøvurderingen af planerne. Det er i mange tilfælde de sammen emner, som der skal miljøvurderes, hvorfor det i projektlokalplaner tit er bygherres rådgiver, som også udarbejder miljøvurderingen.
Det vil i begge tilfælde være myndigheden, som vurderer om rapporten er fyldestgørende, inden den bliver fremsendt til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Det samme gør sig gældende for miljøkonsekvensrapporten, som skal udarbejdes af bygherre, den skal også vurderes, inden den bliver sendt til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.
Forvaltningen indstiller, 9. januar 2023, pkt. 4:
- at de indkomne høringssvar drøftes
- at det besluttes, om planlægningen skal igangsættes
- at det besluttes, om der skal stilles vilkår for igangsætningen som beskrevet i sagsfremstillingen
- at det besluttes, om der skal stilles krav om de politiske principper for større VE-anlæg, der jævnfør sagsfremstillingen er mulighed for at stille krav om i planlægningen for et solcelleanlæg nord for Løsning
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 9. januar 2023, pkt. 4:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen:
- at drøfte de indkomne høringssvar
- at beslutte, om planlægningen skal igangsættes
- at beslutte, om der skal stilles vilkår for igangsætningen som beskrevet i sagsfremstillingen, dog med følgende præcisering:
- anlæget tilrettes, så det maksimalt bliver 60 hektar, hvor arealet på matrikel 4d og den af projektudvikler foreslåede del af 1al fjernes fra projektet
- at beslutte, om der skal stilles krav om de politiske principper for større VE-anlæg, der jævnfør sagsfremstillingen er mulighed for at stille krav om i planlægningen for et solcelleanlæg nord for Løsning.
Udvalget for Vækst & Klima anmoder forvaltningen om at udarbejde kriterier for udmøntning af Grøn Pulje.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 6:
Udvalget for Vækst & Klimas indstilling tiltrådt af Økonomiudvalget.
Lars Jensen tog forbehold for sagen.
Kommunikation
Der har været indkaldt idéer og forslag til planlægningen i perioden fra den 24. maj til 21. juni 2022.
I forbindelse med foroffentligheden har der været afholdt borgermøde den 31. maj 2022, hvor Hedensted Kommune præsenterede planlægningsprocessen og bygherre præsenterede selve projektet.
Hvis planlægningen godkendes til en igangsætning, vil der skulle udarbejdes et afgrænsningsnotat til miljøvurderingen og miljøkonsekvensrapporten, som sendes ud til berørte myndigheder og offentligheden. Bemærkninger hertil vil indgå i den endelige miljørapport.
Når forslag til planerne og miljørapporten er færdige, vil de blive fremlagt politisk og derefter sendt i otte ugers offentlighed høring. Efter denne høringsperiode vil forvaltningen behandle de indkomne bemærkninger og forelægge dem politisk til en endelig vedtagelse med anbefalinger til eventuelle tilretninger af projektet.
Lovgrundlag
Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2
Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23c
Miljøvurdering og miljøkonsekvensrapport (VVM): Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021, § 8 stk. 1 og § 19 stk. 4
Beslutning
Lars Poulsen (V) havde stillet følgende ændringsforslag (se vedhæftede bilag med kort).
Det anbefales at indstillingen fra Vækst & Klimaudvalget godkendes dog således at følgende tekst i indstillingen, ” anlægget ændres, så det maksimalt bliver 60 hektar, hvor arealet på matrikel 4d og den projektudvikler foreslåede del af 1 al fjernes fra projektet”, fjernes og erstattes af
”afgrænsningen af solcelleprojektet ved Ussinggaard nær Løsning ændres til den, der er vist på nedenstående kort.”.
For ændringsforslaget stemte 14.
C, D, O, V (Gitte Andersen, Hans Vilhelm G. Vacker, Jakob Toftebjerg, Kim Tuominen, Lars Poulsen, Lene Tingleff, Merete Skovgaard-Jensen, Ole Vind, Viggo Kjær Poulsen), Æ
13 undlod at stemme: A, F, K, V (Jeppe Mouritsen)
Sagen er godkendt med det forbehold for at mindretalsgruppen (A,F,K) tager forbehold for ændringsforslaget, da de ønsker at følge udviklers oprindelige projekt.
Bilag
- BILAGBilag 0 Lokal forankring - Ussinggård (V1)71
- BILAGBilag 1 - Kort over projektområdet
- BILAGBilag 2 - Notat over bemærkninger
- BILAGBilag 3 - Projektudviklers svar på bemærkninger
- BILAGBilag 4 - Projektbeskrivelse solcelleanlæg ved Ussinggård skov
- BILAGBilag 5 - Indkaldelse af idéer og forslag
- BILAGBilag 6 - Kort over projektområde og afstand på 200 meter til boliger
- BILAGBilag 7 - Samlede bemærkninger
- BILAGÆndringsforslag 1. Lars Poulsens ændringsforslag til kommunalbestyrelsens behandling
8. Igangsætning af planlægning for et solcelleanlæg ved StourupKlik her for at folde ud og læse mere om Igangsætning af planlægning for et solcelleanlæg ved Stourup
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal igangsættes planlægning for et solcelleanlæg ved Stourup, og om der skal sættes vilkår til planlægningen. I den sammenhæng skal Kommunalbestyrelsen drøfte indkomne høringssvar til planlægningen.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. marts 2022 under punkt 50, at igangsætte planlægningen for et solcelleanlæg ved Stourup, og at der skulle afholdes borgermøde i forbindelse med planlægningen.
Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 28. september 2022 under punkt 179, at igangsætning af planlægning for et solcelleanlæg ved Stourup skal afvente en vedtagelse af den kommende strategiske energiplanlægning.
Sagsfremstilling
Baggrund
Hedensted Kommune har modtaget en ansøgning med ønske om, at der udarbejdes ny planlægning for et solcelleanlæg ved Stourup. Planlægningen vil indebære, at der udarbejdes en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, miljøvurdering af planerne og en miljøkonsekvensrapport (VVM) af det konkrete projekt.
Projektområdet udgør et areal på ca. 62 hektar, hvor ca. 60 hektar omfatter selve solcelleanlægget. Solcelleanlægget vil kunne dække elforbruget for ca. 15.000 husstande bestående af fire personers årlige elforbrug eksklusiv elbiler og varmepumper. Området er beliggende nordvest for bebyggelsen Stourup og ca. en kilometer sydvest for Glud, se bilag 1. I dag bruges projektområdet til konventionel landbrugsjord. Projektet er nærmere beskrevet i projektbeskrivelsen, se bilag 2.
Projektområdet ligger uden for negative arealer for opførelse af solcelleanlæg i Kommuneplan 2021-2033. I kommuneplanen er der desuden angivet retningslinje for, at nye solcelleanlæg som hovedregel skal placeres med en minimumafstand til boliger på 200 meter. Der holdes en minimumsafstand til boliger på 200 meter, bortset fra en enkelt bolig der er ejet af Palsgaard A/S.
En mindre del af plan- og projektområdet ligger inden for kystnærhedszonens yderste afgrænsning, se bilag 3.
Indkaldelse af idéer og forslag
Der har været indkaldt idéer og forslag til planlægningen i perioden fra den 24. maj 2022 til den 21. juni 2022, se bilag 4. Der er indkommet 16 høringssvar i perioden. Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger, se bilag 5. Som det fremgår af notatet drejer bemærkningerne sig primært om,
- at solcelleanlægget ødelægger landskabet, naturen og dyrelivet
- at der er behov for en helhedsorienteret planlægning for solceller i Hedensted Kommune
- at solcelleanlægget ikke bør placeres inden for kystnærhedszonen
- at beplantningen omkring solcelleanlægget ikke vil afskærme anlægget tilstrækkeligt
- at det ikke er hensigtsmæssigt, at der udtages god landbrugsjord til solceller
- at bygherres argument for anlæggets placering, som følge af den nuværende transformatorstation ved Glud, bør bortfalde
- at man bør overveje andre placeringer som for eksempel i Barrit, Klakring eller ved Palsgaard
- at man bør overveje, om solcelleparker skal placeres langs motorveje og jernbanestrækninger eller på store tage og i industriområder i stedet for i åbne landskaber og beboede områder
- at der ikke i forvejen er tekniske anlæg i projektområdet
- at ejendomsværdien vil falde på ejendomme omkring anlægget
- at man bør overveje en minimum afstand mellem solcelleanlæg i Hedensted Kommune på 20-30 kilometer
- at man bør overveje en maksimal størrelse på solcelleanlæg i Hedensted Kommune på 40-50 hektar
- at der bør stilles krav om en detaljeret beskrivelse af den afskærmende beplantning i forhold til bredde, type, højde, plantetidspunkt og vedligeholdelse
- at der bør sættes regler for, hvor mange husstande der må have direkte udsyn til et solcelleanlæg
- at der gerne må tages hensyn til pollenallergikere ved valg af beplantning omkring anlægget
- at den afskærmende beplantning omkring solcelleanlægget gerne må indeholde frugttræer og bærbuske
- at det vil være hensigtsmæssigt at fjerne/nedgrave eksisterende 60 kV luftledninger i området, når solcelleanlægget etableres
- at solcelleanlægget placeres i en afstand på 165 meter fra beboelsesejendom, og at minimumsafstanden på 200 meter derfor ikke overholdes
- at det ikke er optimalt at Hedensted Kommune har pålagt ansøger at få udført den påkrævede miljørapport
- at placeringen af solceller på begge sider af den i forvejen smalle vej, Skolevej kan forringe trafikforholdende på Skolevej
Bygherre har fået mulighed for at komme med deres kommentarer til de indkomne høringssvar, se bilag 6. Bygherre bemærker, at flere af emnerne vil blive behandlet i den miljøredegørelse, som skal udarbejdes sideløbende med planerne, hvor der blandt andet vil blive redegjort for den visuelle påvirkning i forhold til landskabet og kysten samt påvirkning af natur og dyreliv.
Det er forvaltningens vurdering, at mange af indsigelserne er emner, der vil blive behandlet i forbindelse med den konkrete planlægning. En del af indsigelserne går dog på emner, som har en politisk dagsorden. Der er mange interesser i solcelleprojekter som skal afvejes, som en del af den politiske proces.
Vilkår for planlægningen
På baggrund af de indkomne høringssvar og bygherres kommentarer kan Kommunalbestyrelsen eventuelt vælge at sætte vilkår til planlægningen. Forvaltningen har nedenfor listet nogle mulige vilkår, som kan udledes af de indkomne høringssvar:
- at solcelleanlægget reduceres, så projektområdet holder sig uden for kystnærhedszonen
- at solcelleanlægget maksimalt må have en størrelse på 40-50 hektar
- at der i lokalplanen skal stilles krav om en detaljeret beskrivelse af den afskærmende beplantning i forhold til bredde, type, højde, plantetidspunkt og vedligeholdelse
- at der skal tages hensyn til pollenallergigere ved valg af beplantning omkring anlægget
- at den afskærmende beplantning omkring solcelleanlægget skal indeholde frugttræer og bærbuske
- at minimumsafstanden på 200 meter til boliger også skal gælde fra tilhørende haver
Det er op til Kommunalbestyrelsen, om der skal sættes vilkår til planlægningen for et solcelleanlæg ved Stourup, og i så fald hvilke.
Strategisk Energiplan 2023-2030
Kommunalbestyrelsen har på deres møde den 21. december 2022 godkendt Den Strategiske Energiplan. Planen er et politisk aftaledokument, som opstiller en række nye politiske principper for større VE-anlæg i Hedensted Kommune.
Følgende politiske principper kan der stilles krav om i planlægningen for det ønskede solcelleanlæg ved Stourup:
- Solcelleanlæg må som hovedregel ikke overstige 60 hektar, med undtagelse af områder, hvor der etableres energiparker. Solcelleanlæg må som hovedregel ikke overstige 150 hektar i områder til energiparker.
- Solcelleanlæg i landzone skal i udgangspunktet søges placeret på plane, jævne arealer. Yderligere skal opsætning på et landskabsmæssigt plateau undgås.
- Den afskærmende beplantning til solcelleanlæg skal bestå af en blanding af træer og buske kombineret med lav busk- og bundbeplantning, så anlæggene dækkes fuldt. Der skal plantes udelukkende hjemmehørende arter og gerne egnskarakteristiske. Beplantning skal efter 5 vækstsæsoner fremstå sammenhængende og dækkende. Beplantningen skal indeholde en andel stedsegrønne planter, for at sikre en vis dækning af udsynet til anlægget i vinterhalvåret. Beplantningen skal være 60-80 cm højt på plantetidspunktet.
- Der skal foreligge fotorealistiske visualiseringer af solcelleanlægget med henblik på at påvise den landskabsmæssige påvirkning.
- I den udstrækning det kan lade sig gøre, forventes det, at projektforslaget indeholder elementer, der fremmer sociale, læringsmæssige og rekreative formål i lokalområdet.
Følgende er politiske principper, der ikke er lovhjemmel til at stille krav om i planlægningen, men som er relevante i forhold til det ønskede solcelleanlæg ved Stourup:
- Der skal foreligge en redegørelse af solcelleanlæggets forventede klimamæssige tilbagebetalingstid, for eksempel ved en LCA-analyse.
- Projektforslaget skal redegøre for anlæggets forventede levetid, for at kommunen kan tilgodese et midlertidighedsprincip i planlægningen.
- Projektforslaget skal kunne redegøre for den forventede tidshorisont for tilslutning til el nettet.
- Projektejer skal sikre, at der i forbindelse med ansøgningen og i den videre proces arbejdes for lokal forankring af VE-anlægget.
- For at sikre ovenstående punkt skal der fra projektejeren foreligge dokumentation for foretaget tidlig og reel borgerinddragelse i ansøgningen, samt en udarbejdet plan for det videre arbejde med borgerinddragelse og eventuelt lokalt medejerskab.
Ovenstående principper vil der skulle stilles krav om i anden sammenhæng.
Forvaltningen indstiller, 9. januar 2023, pkt. 5:
- at de indkomne høringssvar drøftes,
- at det besluttes, om planlægningen for et solcelleanlæg ved Stourup skal igangsættes,
- at det besluttes, om der skal sættes vilkår til planlægningen som beskrevet i sagsfremstillingen,
- at det besluttes, om der skal stilles krav om de politiske principper for større VE-anlæg, der jævnfør sagsfremstillingen er mulighed for at stille krav om i planlægningen for et solcelleanlæg ved Stourup.
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 9. januar 2023, pkt. 5:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen:
- at drøfte de indkomne høringssvar,
- at beslutte, om planlægningen for et solcelleanlæg ved Stourup skal igangsættes,
- at det besluttes, om der skal sættes vilkår til planlægningen som beskrevet i sagsfremstillingen, dog med følgende præcisering:
- at rette anlæget til, så arealet i kystnærhedszonen fjernes fra projektet
- at det besluttes, om der skal stilles krav om de politiske principper for større VE-anlæg, der jævnfør sagsfremstillingen er mulighed for at stille krav om i planlægningen for et solcelleanlæg ved Stourup.
Udvalget for Vækst & Klima ønsker, at følge landskabsvurderingen nøje.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 7:
Henrik Alleslev, Claus Thaisen og Birgit Jakobsen fulgte ikke forvaltningens og Udvalgets
indstilling, men fulgte ansøgers forslag og fastholder således også de otte hektar i kystnærhedszonen.
Hans Kristian Skibby stemte imod sagen.
Lars Jensen tog forbehold for sagen.
Rune Mikkelsen og Ole Vind fulgte indstillingen fra Udvalget for Vækst & Klima.
Kommunikation
Der har været indkaldt idéer og forslag til planlægningen i perioden fra den 24. maj 2022 til den 21. juni 2022. I forbindelse med foroffentlighedshøringen har der været afholdt borgermøde den 7. juni 2022. På mødet har Hedensted Kommune præsenteret planlægningsprocessen og bygherre har præsenteret det konkrete solcelleprojekt.
Hvis det godkendes, at igangsætte planlægningen, vil der skulle udarbejdes et afgræsningsnotat til miljøvurderingen og miljøkonsekvensrapporten, som sendes ud til berørte myndigheder og offentligheden. Bemærkninger hertil vil indgå i den endelige miljørapport.
Når forslag til planerne og den tilhørende miljørapport er færdige, vil de blive fremlagt politisk og derefter sendt i 8 ugers offentlig høring. Efter denne høringsperiode vil forvaltningen behandle de indkomne bemærkninger og forelægge dem politisk til en endelig vedtagelse med anbefalinger til eventuelle tilretninger af projektet.
Lovgrundlag
- Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2
- Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23c
- Miljøvurdering og miljøkonsekvensrapport (VVM): Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021, § 8, stk. 1 og § 19, stk. 4
Beslutning
For stemte 14: C, D, O, V
Imod stemte 1: Æ
Undlod at stemme 12: A, F, K
Ialt: 27
Sagen er godkendt med det forbehold at mindretalsgruppen (A,F,K) tager forbehold, da de ønsker at følge udviklers oprindelige projekt.
Bilag
- BILAGBilag 1 - Kort over projektområdet
- BILAGBilag 2 - Projektbeskrivelse
- BILAGBilag 3 - Kort over projektområdet og kystnærhedszonen
- BILAGBilag 4 - Indkaldelse af idéer og forslag
- BILAGBilag 5 - Notat over bemærkninger
- BILAGBilag 6 - Bygherres kommentarer til høringssvarene
- BILAGBilag 7 - Samlede bemærkninger
9. Vedtagelse af bosætningsstrategien "Bosætning i balance" - opdateret udgaveKlik her for at folde ud og læse mere om Vedtagelse af bosætningsstrategien "Bosætning i balance" - opdateret udgave
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal vedtage opdateret udgave af Hedensted Kommunes bosætningsstrategi.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Kommunalbestyrelsen vedtog på kommunalbestyrelsesmødet den 30. november 2022 Hedensted Kommunes nye bosætningsstrategi "Bosætning i balance".
Bosætningsstrategien blev vedtaget med to redaktionelle ændringer, men debatten på kommunalbestyrelsesmødet viste også et behov for yderligere ændringer. Særligt var ønsket om at tydeliggøre betydningen af lejeboliger, i form af en femte bosætningsprofil.
Sagsfremstilling
På baggrund af drøftelserne, ved vedtagelsen af bosætningsstrategien "Bosætning i balance" på kommunalbestyrelsesmødet den 30. november 2022, fremsættes nu forslag til vedtagelse af en opdateret udgave af Hedensted Kommunes bosætningsstrategi.
Ændringen i den opdaterede udgave er tilføjelsen af en femte bosætningsprofil, der skal tydeliggøre vigtigheden af lejeboliger i bosætningsstrategien.
Den femte bosætningsprofil følger formen fra de fire øvrige og vil indeholde følgende tekst:
Laurits Lejebolig
Føler sig hjemme i en lejebolig, hvor mindre plads giver overskud til andet. Han nyder fællesskabet med de andre beboere i ejendommen eller på vejen. Har en stærk tilknytning til lokalområdet og deltager aktivt i det lokale foreningsliv, byens aktiviteter og handler lokalt.
- Bor mindre
- Viceværtsfunktion
- Nabofællesskab
- Fri og uafhængig boligsituation
- Medlem af lejerforeningen/husrådet
- Fleksibel ejerform
- Stort netværk i lokalområdet
Tilføjelsen af en femte bosætningprofil medfører en række mindre konsekvensrettelser på side 18, hvor fire ændres til fem, så det passer med antallet af bosætningsprofiler.
Den endelige opsætning af bosætningsstrategien afventer et nyt billede til den femte bosætningsprofil, som først kan tages til i starten af 2023.
Forvaltningen indstiller, 9. januar 2023, pkt. 1:
at Kommunalbestyrelsen godkender Hedensted Kommunes bosætningsstrategi i den opdaterede udgave.
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 9. januar 2023, pkt. 1:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Hedensted Kommunes bosætningsstrategi i den opdaterede udgave med en enkelt rettelse, at punkt nr. 4 og nr. 6 flyttes op som nr. 1 og nr. 2 på listen.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 10:
Indstilles godkendt, dog således at 6'eren vedrørende fleksibel ejerform udgår.
Beslutning
Godkendt.
10. F: Gebyrfastsættelse på anmeldelser af jordflytningKlik her for at folde ud og læse mere om F: Gebyrfastsættelse på anmeldelser af jordflytning
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til gebyrtakst for anmeldelse af flytning af jord, der udgør erhvervsaffald.
Økonomi
Den nye lovgivning er bygget op efter hvile-i-sig-selv-princippet. Dette medfører, at Hedensted Kommunes administrationsudgifter i forbindelse med anmeldelser af flytning af jord, som er erhvervsaffald, vil blive dækket af gebyrer.
Der vil være være to gebyrtrin. Momsfrit.
Startgebyr på jordflytninger på 149 kr pr. anmeldelse til sagsbehandling (inklusiv udgifter til fakturering, IT med videre).
Timepris for jordflytning: 490 kr, som afregnes pr. påbegyndt kvarter.
Den samlede pris for sagsbehandling for flytning af jord, som er erhvervsaffald, vil således blive minimum 149 kr. + 122,50 kr, det vil sige samlet 271,50 kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Den nye regel for gebyr for jordflytning er: ”Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr hos virksomheder, der anmelder flytning af jord, som er erhvervsaffald, i henhold til Jordflytningsbekendtgørelsen. Gebyret skal dække kommunens omkostninger i forbindelse med anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord, som er erhvervsaffald. Gebyret skal differentieres, så det afspejler tidsforbruget ved den enkelte anmeldelse, dog således at gebyrstørrelsen kan inddeles i faste gebyrtrin fastsat af kommunalbestyrelsen”, jf. Affaldsaktørbekendtgørelsens § 18, stk. 5.
Det er forvaltningens erfaring, at de fleste sager har et relativt begrænset tidsforbrug svarende til ca. 15 minutter.
Tidsforbruget på mere komplicerede sager kan være flere timer. Tidsforbruget kan variere meget fra sag til sag, hvor størrelsen, kompleksiteten, kvalitet af anmeldelsen og den vedlagte dokumentation er afgørende.
En sag med stort tidsforbrug kan for eksempel være en anmeldelse fra et større byggeprojekt og et område, der er kortlagt som forurenet, hvor der er vedlagt en jordhåndteringsplan. Denne kan indeholde flere hundrede analyser og tilhørende forureningsinddeling, hvormed dette skal kontrolleres, før anmeldelsen kan anvises.
Forvaltningen foreslår derfor, at sagsbehandlingen for jordflytninger faktureres med et startgebyr, der dækker de faste omkostninger til it-udgifter, fakturering med mere, da disse udgifter vil være de samme for alle sager.
Der ud over foreslås opkrævet gebyr efter medgået tid til for eksempel:
- Større sager med mange analyser, der skal gennemgås
- Gentagne ønsker om ændringer af den anmeldte jordflytning
- Sager på forureningskortlagte grunde, hvor der skal ske individuel vurdering af behovet for analyse og prøvetagning
Der vil være være to gebyrtrin. Momsfrit.
Startgebyr på jordflytninger på 149 kr pr. anmeldelse til sagsbehandling (inklusiv udgifter til fakturering, IT med videre).
Timepris for jordflytning: 490 kr, som afregnes pr. påbegyndt kvarter.
Den samlede pris for sagsbehandling for flytning af jord, som er erhvervsaffald, vil således blive minimum 149 kr + 122,50 kr, det vil sige samlet 271,50 kr.
Gebyret opkræves hos den, der erhvervsmæssigt anmelder jordflytningen, typisk en vognmand, entreprenør eller rådgiver, der er tilknyttet det aktuelle projekt, hvor jorden stammer fra. Kommunen modtager stort set ingen anmeldelser om jordflytninger fra private. Hvis det fremover ændrer sig væsentligt, må gebyropkrævningen justeres i forhold til det.
Tidsplan
Da IT system til gebyropkrævningen er færdigudviklet i starten af 2023, foreslåes gebyrerne indført fra den 1. februar 2023.
Gebyrerne forventes fremover at blive fastlagt samtidig med de øvrige affaldsgebyrer én gang om året og indgå i takstbladet.
Forvaltningen indstiller, 11. januar 2023, pkt. 4:
At der tages stilling til gebyrtakst for anmeldelse af flytning af jord, der udgør erhvervsaffald.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 11. januar 2023, pkt. 4:
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede, at der fastsættes følgende
gebyrtrin (Momsfrit):
- Startgebyr på jordflytninger på 149 kr pr. anmeldelse til sagsbehandling (inklusive udgifter til fakturering, IT med videre).
- Timepris for jordflytning: 490 kr, som afregnes pr. påbegyndt kvarter.
Den samlede pris for sagsbehandling for flytning af jord, som er erhvervsaffald, vil således blive minimum 149 kr + 122,50 kr, det vil sige samlet 271,50 kr.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 1:
Beslutning om takstfastsættelse for 2023 fra Udvalget for Teknik & Miljø indstilles godkendt.
Lovgrundlag
Affaldsaktørbekendtgørelsen, Bekendtgørelsen om affaldsregulativer, -gebyrer og - aktører m.v. BEK nr. 2097 af 14. december 2020
Beslutning
Godkendt.
11. F: Tilsagn fra Kommunalbestyrelsen om arealoverførsel mellem Hedensted og Horsens KommuneKlik her for at folde ud og læse mere om F: Tilsagn fra Kommunalbestyrelsen om arealoverførsel mellem Hedensted og Horsens Kommune
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal give tilsagn om arealoverførsel fra Hedensted Kommune til Horsens Kommune
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
I matrikulærsag på adressen Brædstrupvej 72, 7160 Tørring (J.nr. 52800 - GST sags id 100189054) flyttes kommunegrænsen, så grænsen fremtidigt følger vandløbet.
Mattrup Å er kommunegrænse for en strækning mellem Hedensted Kommune og Horsens Kommune.
Vandløbet har gennem de seneste mange år naturligt ændret forløb og i forbindelse med andre matrikulære ændringer på ejendommen, ønskes en matrikulær ”berigtigelse” af naturens forhold.
Dette resulterer i
1139 m² arealoverføres fra Hedensted Kommune til Horsens Kommune
1118 m² arealoverføres fra Horsens Kommune til Hedensted Kommune.
Altså en samlet forøgelse for Horsens kommune på 21 m² og reduktion for Hedensted kommune på 21 m².
Forvaltningen indstiller, 11. januar 2023, pkt. 3:
at Kommunalbestyrelsen giver tilsagn til pågældende arealoverførsel
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 11. januar 2023, pkt. 3:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 3:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Efter beslutning forventes matrikulærsagen afsluttet
Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr 769 af 7. juni 2018 om udstykning og anden registrering i matriklen
Beslutning
Godkendt.
Bilag
12. F: Legalitetskontrol af takstfastsættelsen for Hedensted Spildevand 2023Klik her for at folde ud og læse mere om F: Legalitetskontrol af takstfastsættelsen for Hedensted Spildevand 2023
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af takster for Hedensted Spildevand 2023.
Økonomi
Vandafledningsafgiftens udvikling de seneste 10 år, angivet som takst pr. m3 inklusiv moms:
2023: 48,75 kr
2022: 48,75 kr
2021: 47,50 kr
2020: 47,50 kr
2019: 46,25 kr
2018: 42,50 kr
2017: 41,25 kr
2016: 40,62 kr
2015: 40,00 kr
2014: 37,50 kr
2013: 31,25 kr
Historik
Kommunalbestyrelsen har senest godkendt takster for 2022 for Hedensted Spildevand A/S den 26. januar 2022.
Sagsfremstilling
Hedensted Spildevand A/S fremsender takster for 2023 for Spildvandsområdet til kommunalbestyrelsens godkendelse. Kommunalbestyrelsens rolle er begrænset til en legalitetskontrol. Med en legalitetskontrol kan kommunalbestyrelsen alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Taksterne er godkendt af bestyrelsen for Hedensted Spildevand den 15. november 2022. Vandafledningsbidraget vurderes, at være fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Forvaltningen har derfor ingen bemærkninger og anbefaler, at taksterne godkendes.
Takstbladet indeholder udover vandafledningsbidraget også andre takster i relation til spildevandsområdet, og kan i sin helhed ses i bilag 1 til dagsordenen.
Fremlagt til orientering er i bilag 2; Udviklings- og strategiplanen 2023-2026 for Hedensted Spildevand A/S.
Forvaltningen indstiller, 9. januar 2023, pkt. 8:
At udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen af godkende taksterne.
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 9. januar 2023, pkt. 8:
Udvalget for Vækst & Udvikling anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende taksterne.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 8:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Beslutningen meddeles Hedensted Spildevand.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsselskaber med videre, Lovbekendtgørelse 1175 af den 2. september 2021.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
13. F: Smidiggørelse af processsen med vedtagelse af projekter efter varmeforsyningsloven. Klik her for at folde ud og læse mere om F: Smidiggørelse af processsen med vedtagelse af projekter efter varmeforsyningsloven.
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til delegering af beslutningskompetence til forvaltningen vedrørende godkendelse af varmeprojektforslag (ansøgninger).
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Emnet har været behadlet tidligere.
I Byrådet den 29. august 2018 under punkt 131 og den 25. april 2019 under punkt 79.
Byrådet har efter indstilling fra Udvalget for Teknik besluttet, at forvaltningen kan sende projektforslag i høring, såfremt de ikke strider imod kommunens overordnede målsætning eller er af væsentlig principiel karakter. Og at sagen efter endt høring skulle forlægges udvalget til endelig godkendelse.
Udvalget for Teknik har dog på sit møde den 3. marts 2020, punkt 39, under sagsbehandlingen af en konkret sag besluttet, at alle sager skulle forlægges udvalget, inden de kunne sendes i høring.
Sagsfremstilling
Et varmeprojektforslag er principielt en ansøgning fra et varmeværk om lov til at gennemføre en ændring, større reparation eller forsyne et område med varme, for blot at nævne nogle eksempler.
I projektforslaget skal forskellige muligheder afvejes, og den samfundsøkonomiske omkostning skal efter meget styrede regler gennemregnes for hver enkelt mulighed. Dette giver grundlag for, at udvælge det samfundsøkonomiske bedste alternativ.
Forud for en godkendelse skal sagen sendes i høring.
Der er sket en ændring af loven, således at kommunen kan udstede en betinget godkendelse af et projektforslag. Denne betingede godkendelse skal udstedes, førend varmeværket kan ansøge om midler i en statslig "fjernvarmepulje ".
Dette kan ske parralelt med, at projektforslaget er i ekstern høring hos berørte parter.
Efter endt sagsbehandling hos fjernvarmepuljen - hvis ansøgt - og høring hos berørte parter, kan der så udstedes en endelig godkendelse.
Det vil være en væsentlig lettelse og meget smidigere proces, såfremt beslutningen på dette område blev delegeret til forvaltningen. Sagsgangen vil lette den politiske sagbehandling væsentligt, være tidsbesparende for forvaltningen og det vil samtidig give en kortere sagsbehandlingstid.
Forvaltningen indstiller derfor, at Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at vedtage, at forvaltningen, såfremt projektforslaget ikke strider imod kommunens overordnede målsætninger eller er af væsentlig principiel karakter, gives bemyndigelse til følgende:
- udsende projektforslag i høring.
- udstede en betinget godkendelse.
- meddele endelige godkendelse, såfremt der ikke er kommet væsentlige indsigelser fra berørte parter.
Udvalget vil efterfølgende blive orienteret på sit førstkommende møde.
Forvaltningen indstiller, 9. januar 2023, pkt. 9:
at Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at vedtage, at forvaltningen, såfremt projektforslaget ikke strider imod kommunens overordnede målsætninger eller er af væsentlig principiel karakter, gives bemyndigelse til følgende:
- udsende projektforslag i høring.
- udstede en betinget godkendelse
- meddele endelige godkendelse, såfremt der ikke er kommet væsentlige indsigelser fra berørte parter.
Udvalget vil efterfølgende blive orienteret på sit førstkommende møde.
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 9. januar 2023, pkt. 9:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen af godkende sagen som indstillet.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 9:
Indstilles godkendt.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning: nr. 2068 af 16. november 2021 § 4
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg: Bek. nr. 818 af 4. maj 2021
Beslutning
Godkendt.
14. F: Forslag til kommuneplantillæg 13 for campingområde på HjarnøKlik her for at folde ud og læse mere om F: Forslag til kommuneplantillæg 13 for campingområde på Hjarnø
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om forslag til kommuneplantillæg nr. 13 for campingområde på Hjarnø skal sendes i høring. Samtidigt skal Kommunalbestyrelsen godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
28. september 2022: Kommunalbestyrelsen besluttede under punkt 177:
- at der igangsættes planlægning for et kommuneplantillæg i overensstemmelse med de fremlagte retningslinjer,
- at Udvalget for Vækst & Klima sikrer gennemførslen af plangrundlaget, såfremt der ikke indkommer væsentlige bemærkninger til kommuneplantillægget i forbindelse med den offentlige høring.
Sagsfremstilling
Kommuneplantillægget har til formål at muliggøre et rekreativt område som tilføjelse til campingpladsen på Hjarnø. Kommuneplantillægget udlægger derfor en ny kommuneplanramme i landzone til rekreative formål og med en specifik anvendelse til "campingplads og vandrerhjem".
Kommuneplantillægget vil muliggøre en maksimal bebyggelsesprocent på 5%, en maksimal bygingshøjde på 4 meter og et maksimalt antal etager på 1. Zonestatus er landzone og vil forblive sådan.
Udvidelsen af kommuneplanrammen er en forudsætning for, at der kan meddeles en landzonetilladelse til at udvide campingpladsen med et aktivitetsområde på 1 hektar.
Tilpasninger og planproces
I forhold til retningslinjerne fra igangsættelsen af planlægningen, behandlet af Kommunalbestyrelsen på mødet den 28. september 2022, punkt 177, er der på baggrund af foroffentligheden foretaget følgende ændring.
- I kommuneplanrammen tilføjes der en rammetekst under ’opholds- og friarealer’, hvor der står følgende:
"Der skal ved ændringer i planområdet sikres hensyn til natur- og dyreliv, samt kulturmiljø og kystlandskab.
Området skal indrettes, så det er velegnet til både ophold og aktivitet, hvorfor ly og læ også bør indtænkes.
Såfremt der etableres beplantning i området, må det ikke skæmme kystlandskabet. Hvor der i dag er åben karakter med udsigt, skal karakteren fortsat opretholdes. Der kan således etableres solitære beplantninger i den ellers åbne karakter, men tættere beplantning kan kun etableres, hvor der i forvejen er en lukket karakter.”
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 13 kan ses af dette link, og vedhæftet som bilag 1.
Eksisterende forhold
Planområdet omfatter hele matrikel nr. 6h, Hjarnø By, Hjarnø og udgør et areal på cirka 3,3 hektar. Den sydligste del anvendes i dag som campingplads og er omfattet af landsbyrammen 1.L.09. Se planområdets placering og afgrænsning på bilag 2.
Miljøvurdering
Der er foretaget en screening (bilag 3) efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 16. november 2022 til den 30. november 2022 har haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslaget. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering, men VejleMuseerne har indsendt supplerende bemærkninger, som er indarbejdet i miljøscreeningen og i kommuneplantillæggets redegørelse.
Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Forvaltningen indstiller, 9. januar 2023, pkt. 3:
- at Forslag til kommuneplantillæg nr. 13 fremlægges i 4 ugers offentlig høring,
- at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget offentliggøres samtidig.
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 9. januar 2023, pkt. 3:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 11:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens § 23c. Der er gennemført forudgående indkaldelse af ideer og forslag i perioden fra den 27. oktober 2022 til den 10. november 2022. Der er indkommet 2 bemærkninger i høringsperioden.
Bemærkningerne vedrører primært ønsker om, at kommuneplantillægget anviser hensyn til:
- Natur- og dyrelivet,
- områdets udtryk og karakter,
- bevaring af udsigt, samt
- rekreative kvaliteter for øens beboere, børn og turister.
Disse ønsker er blevet indarbejdet i kommuneplantillæggets rammetekst som opmærksomhedspunkter, for at sikre hensynene ved ændringer inden for rammen.
Planforslaget offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Lovgrundlag
- Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23c og § 24
- Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 973 af 25. juni 2020, § 8, stk. 2
Beslutning
Godkendt.
Bilag
- BILAGBilag 1 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 13 - campingområde på Hjarnø
- BILAGBilag 2 - Oversigtskort
- BILAGBilag 3 - Miljøscreening for Kommuneplantillæg nr. 13
15. F: Rammeaftale 2023-2024 på det specialiserede sociale områdeKlik her for at folde ud og læse mere om F: Rammeaftale 2023-2024 på det specialiserede sociale område
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede socialområde.
Økonomi
Ud over de faglige udviklingsområder, sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud.
Med rammeaftalen indgår de 19 kommuner og Region Midtjylland aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2023-24. Det er desuden aftalt, at kommuner og region i fællesskab udarbejder et overblik over udviklingen i den samlede økonomi på det specialiserede socialområde.
Historik
Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland har på møde den 22. november 2022 godkendt udkast til rammeaftalen 2023-2024, og anbefaler at rammeaftalen godkendes i de midtjyske byråd/ kommunalbestyrelser og i regionsrådet.
Sagsfremstilling
Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region.
Rammeaftale 2023-24 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, som har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalens udviklingsområder undervejs. Dette har givet et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det specialiserede socialområde.
Rammeaftalen har fokus på faglig udvikling og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at de oplever rimelig sammenhæng mellem behovet for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud.
De midtjyske kommuner og Region Midtjylland sætter med rammeaftalen særligt fokus på to områder:
- Den nære psykiatri
- Borgere med komplekse udfordringer
For begge områder er der tale om en videreførelse fra rammeaftale 2021-2022, hvilket understreger, at der er tale om vigtige områder, som kræver et langsigtet og fokuseret arbejde. Samtidig vil der i samarbejdet være fokus på, hvordan man imødekommer den fælles udfordring med rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling på det specialiserede socialområde.
Rammeaftalen træder i kraft den 1. januar 2023 under forudsætning af godkendelse i de midtjyske byråd/ kommunalbestyrelser og regionsrådet. Rammeaftalen skal være godkendt i de midtjyske byråd/ kommunalbestyrelser og i regionsrådet senest den 1. marts 2023.
Udkast til Rammeaftale 2023-2024 er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag sammen med bilag 1 til rammeaftalen. Rammeaftalen med andre bilag kan findes på den fælles kommunale hjemmeside, der refereres til bagerst i rammeaftalen og i vedhæftede følgeskrivelse.
Forvaltningen indstiller, 9. januar 2023, pkt. 4:
at udkast til rammeaftale 2023-2024 godkendes.
Beslutning fra Udvalget for Læring 2022-2025, 9. januar 2023, pkt. 3:
Udkast godkendt.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 9. januar 2023, pkt. 4:
Indstillingen godkendt og sendes til videre behandling i Kommunalbestyrelsen.
Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2022-2025, 10. januar 2023, pkt. 7:
Indstillingen godkendt.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 20:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Tilbagemelding om Kommunalbestyrelsens beslutning fremsendes til det fælleskommunale Social- og Sundhedssekretariat.
Lovgrundlag
Lovgrundlaget for rammeaftalen er beskrevet i kapitel 2 i bilag 1 til rammeaftalen som også er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
- BILAGFølgebrev til udkast til Rammeaftale 2023-24.pdf
- BILAGUdkast til rammeaftale 2023-2024.pdf
- BILAGBilag 1 til rammeaftalen
16. F: Revision af underskriftsbemyndigelseKlik her for at folde ud og læse mere om F: Revision af underskriftsbemyndigelse
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til revision af underskriftsbemyndigede for Hedensted Kommune.
Historik
Udover Borgmester og Viceborgmester blev der på det konstituerende møde 1. december 2021 (se bilag) givet underskriftsbemyndigelse til følgende personer i administrationen;
- Kommunaldirektør Steinar Eggen Kristensen
- Økonomichef Søren Dreiø Carlsen
- Jonna Møller (Seniorkonsulent)
- Mette Harbo Linee (Køb & Salgskonsulent)
- Carsten Steffensen (Erhvervs- og Detailchef)
- Morten Christensen (Chef for Klima, Miljø & Byg)
Da Økonomichef Søren Dreiø Carlsen valgte at gå på pension i 2022 har Kommunalbestyrelsen efterfølgende på sit møde den 31. august 2022 givet underskriftsbemyndigelse til den nye Direktør for Økonomi, Personale & IT Thomas Møller Palner.
Marianne Berthelsen blev af Kommunalbestyrelsen udpeget som konstitueret Kommunaldirektør på mødet den 30. november 2022 og Kommunalbestyrelsen gav underskriftsbemyndigelse til hende på sit møde den 21. december 2022.
Sagsfremstilling
Dokumenter vedrørende køb, salg eller andre dispositioner over fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garentiforpligtigelser skal underskrives af Kommunalbestyrelsens formand eller næstformand og en person der er bemyndiget dertil af Kommunalbestyrelsen. Sædvanligvis bemyndiges enten et Kommunalbestyrelsesmedlem eller en kommunal ansat. Kommunalbestyrelsen kan således vælge at udpege flere personer. Alle de udpegede skal være personligt udpegede af kommunalbestyrelse, således at deres navne fremgår af beslutningsprotokollen.
Kommunalbestyrelsen anmodes om at give underskriftbemyndigelse til Chef for Vækst & Udvikling Charlotte Walkusch.
Seniorkonsulent Jonna Møller foreslås fjernet fra listen af underskriftsbemyndigede da hun ikke mere varetager opgaver vedrørende køb & salg.
Hvis Kommunalbestyrelsen godkender dette vil de underskriftsbemyndigede udover Borgmester og Viceborgmester være følgende;
- Marianne Berthelsen (konstitueret kommunaldirektør)
- Thomas Møller Palner (Direktør for Økonomi, Personale & IT)
- Charlotte Walkusch (Chef for vækst & udvikling)
- Mette Harbo Linee (Køb & Salgskonsulent)
- Carsten Steffensen (Erhvervs- og Detailchef)
- Morten Christensen (Chef for Klima, Miljø & Byg)
Forvaltningen indstiller, 16. januar 2023, pkt. 16:
at de underskriftsbemyndigede for Hedensted Kommune revideres som beskrevet i sagsfremstillingen således
at Chef for Vækst & Udvikling Charlotte Walkusch udpeges som underskriftsbemyndiget og
at seniorkonsulent Jonna Møller fjernes fra listen grundet nye opgaver.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 16. januar 2023, pkt. 16:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Navne på tegningsberettigede for Hedensted Kommune skal indsendes til Tinglysningsretten.
Lovgrundlag
Den Kommunale styrelseslov § 32.
I den kommenterede udgave af styrelsesloven står der på side 269 under § 32 følgende;
”Bestemmelsen giver ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan udpeges, men det er forudsat, at det enten er et kommunalbestyrelsesmedlem, eller en person der er ansat i kommunen”.
Beslutning
Godkendt.
17. F: Deltagelse i konferencer, kurser møder mv.Klik her for at folde ud og læse mere om F: Deltagelse i konferencer, kurser møder mv.
Beslutningstema
Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinier for vederlag og godtgørelser).
Der gives kørselsgodtgørelse til følgende arrangementer;
- Nytårskuren 4. januar 15:30 i Stouby Multihus, idrætsvej 12, 7140 Stouby
Lovgrundlag
Kommunalbestyrelsens retningslinier for vederlag og godtgørelser.
Forvaltningen indstiller,
at | der gives kørselsgodtgørelse til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer. |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
18. OrienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering
Beslutningstema
Orientering om;
- Likviditet opgjort efter kassekreditreglen for 4. kvartal 2022
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
- BILAGLikviditet opgjort efter kassekreditreglen for 4. kvartal 2022.docx
- BILAGLikviditetsgraf pr. 31.12.2022.pdf
19. Lukket punkt: Godkendelse af Skema B for Egholm Park i Tørring - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Lukket punkt: Godkendelse af Skema B for Egholm Park i Tørring
Beslutning
Indstilling og skema B godkendt.
20. Lukket Punkt: Orientering GDPR - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Lukket Punkt: Orientering GDPR
Beslutning
Taget til efterretning.
21. GodkendelsesarkKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelsesark
Beslutningstema
Underskriftsside/ godkendelsesside. Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
Digital underskriftsside