Drøftelse af serviceeftersyn af integrationsindsatsen samt stillingtagen til, om denne giver anledning til justeringer af integrationsindsatsen.
Den 30. maj 2018 godkendte Byrådet en henvendelse fra Kristendemokraterne om at give integrationsindsatsen et serviceeftersyn. Den 29. august 2018 godkendte Byrådet et kommissorium for serviceeftersyn af integrationsindsatsen.
Serviceeftersynet af integrationsindsatsen er bygget op efter overskrifterne i kommissoriet (se bilag);
1. Lovgivningen på området contra Hedensted Kommunes indsats
2. Tal på andel af borgere, som er i beskæftigelse eller selvforsørgende 12 måneder efter ankomsten
3. Opdatering af eksisterende evaluering med;
4. Repatriering (når flygtninge og indvandrere frivilligt vælger at flytte permanent tilbage til deres tidligere hjemland eller opholdsland)
5. Kvalitative data ved hjælp af progressionsmåling og interviews
Serviceeftersynet af integrationsindsatsen afsluttes i afsnit 6 med data og oplysninger fra 2 nyligt udgivne rapporter fra henholdsvis Cevea og Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.
Til rapporten er vedhæftet bilagene 1-5.
Serviceeftersynet af integrationsindsatsen viser en række positive tendenser samt forskellige indspark til reflektion:
Tallene i rapportens afsnit 2 og 3.1 viser, at Hedensted Kommune hen over årene er blevet bedre til at få flygtninge i beskæftigelse eller selvforsørgelse. Tallene viser vi er på vej i henhold til det overordnede mål, Byrådet har sat om, at "Borgere i integrationsperioden kommer i ordinær beskæftigelse så hurtigt som muligt og dermed bliver selvforsørgende".
Rapporten viser, at der arbejdes aktivt med forskellige metoder som trivselsundersøgelse og progressionsmålinger.
Trivselsundersøgelsen på skolerne:
Denne viser, at det går godt med den faglige trivsel blandt de tosprogede børn. Denne er højere end hos de dansksprogede elever. Bemærkselsesværdigt er det, at selvom antallet af flygtninge er steget markant i 2015 og 2016 er trivslen blandt børnene også steget.
Trivselsundersøgelsen er en metode, man arbejder med, henimod det overordnede mål, byrådet satte i 2015 om at skabe "ressourcestærke børn og unge, der som følge af god integration i institution og skoler, på lige fod med danske børn, vil kunne bidrage til at bære forsørgerbyrden i samfundet på længere sigt".
Progressionsmålinger:
Arbejdet med progressionsmålinger er udviklet af Hedensted Kommune og er beskrevet i rapporten. Metoden medvirker til at skabe klarhed og tydelighed om integration/forventninger mellem borger og sagsbehandler. Metoden understøtter det overordnede mål, Byrådet har sat om, "at skabe aktive medborgere, som vil forsørge sig selv samt være en aktiv del af de lokalsamfund, de er part i".
Kvalitative indspark fra forskellige interessenter:
Hedensted Kommune samarbejder med flere interessenter om integrationsindsatsen og derfor indeholder serviceeftersynet også nogle få kvalitative indspark fra disse til reflektion (se bilag 3.1,3.2,3.3).
Repatriering:
Serviceeftersynet viser, at ikke særlig mange har benyttet sig af muligheden for repatriering.
Nyligt afsluttede landsdækkende undersøgelser:
Sidst i rapporten er angivet nogle indspark fra 2 nyligt afsluttende landsdækkende undersøgelser om henholdsvis;
Administrationen indstiller, 15. januar 2019, pkt. 1:
at serviceeftersynet drøftes, herunder
at det drøftes om serviceeftersynet giver anledning til justeringer af integrationsindsatsen.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 15. januar 2019, pkt. 1:
Fremsendes til drøftelse i Byrådet
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 21. januar 2019, pkt. 12:
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indstilles godkendt ( fremsendes til Byrådets drøftelse).
Ingen bemærkninger
Servicetjekket er udarbejdet på baggrund af Byrådets beslutninger 30. maj og 29. august 2018.
Serviceeftersynet til efterretning.
Vejledningen om repatriering gøres tilgængelig på kommunens hjemmeside.
For: 24 (V, A, DF)
Imod:3 (KD, LA, SF)
Der blev fremsat to ændringsforslag (se bilag):
"1. Det danske sprog er en forudsætning for en god integration. Flygtningene skal
derfor opnå så store dansksproglige kompetencer som muligt, så de kan komme i
job og blive selvforsørgende. Derfor skal danskundervisning og beskæftigelse gå
hånd i hånd indenfor en 37-timers arbejdsuge. Der skal være en mere fleksibel og
individuelt tilrettelagt sprogundervisning for flygtningene, dels lokalt og dels ude
hos virksomhederne. Det kræver et tættere samarbejde mellem virksomheder,
jobcenter og sprogskole. Den enkelte flygtning skal tilbydes 10 timers ugentlig dansk. Det gælder i
integrationsperioden og for nyankomne fra dags dato samt for dem, der ikke er i
beskæftigelse pt. Desuden tilbydes et struktureret, frivilligt sprogforløb til dem, der
er i beskæftigelse, hvor både arbejdsgiver og -tager enes om dette"
"2. I Hedensted Kommune findes der mange frivillige, foreninger og organisationer
indenfor flygtningeområdet. Fx sprogcaféer, lektiecaféer, Dansk Flygtningehjælp,
Venligboere, Røde Kors, Internationalt Venskab, kirkelige initiativer/fællesskaber
osv. De kan alle hjælpe og støtte flygtninge individuelt gennem relationer, netværk
og fællesskaber. Derfor skal kommunen være tovholder i en sammenhængende og koordinerende
indsats ift. de frivillige, da vi sammen kan nå endnu længere med integrationen af flygtninge."
Forslag 1:
For: 23
imod: 4 (DF)
Forslag 2:
For: 23
Imod 4 (DF)
Fraværende: Henrik Alleslev