2. behandling af Budgetforslag 2022-2025.
Den 30. august 2021 havde Byrådet 1. behandling af budgetforslag 2022-2025, hvor budgetforslaget blev drøftet og oversendt til 2. behandling den 29. september 2021. Der blev ved 1. behandlingen fastsat en frist for fremsendelse af ændringsforslag til den 20. september 2021.
Der er som ændringsforslag fremsendt den blandt samtlige partier i Byrådet indgåede "Budgetaftale - Fortsat velfærd og udvikling". Der er enighed om, at budgettet for 2022 hviler på følgende forudsætninger:
Grundlag i kroner | Sats | |
Kommunal indkomstskat (statsgaranti) | 8.219.941.000 | 25,4 procent |
Grundskyld, almindelig | 6.130.659.000 | 18,000 promille |
Grundskyld, produktionsjord m.v. | 2.557.404.000 | 3,200 promille |
Dækningsafgift, offentlige ejendommes grundværdi | 21.119.000 | 9,000 promille |
Dækningsafgift, offentlige ejendommes forskelsværdi | 150.472.000 | 8,750 promille |
Kirkeskat (statsgaranti) | 6.983.308.000 | 0,98 procent |
Budgettet offentliggøres i henhold til bestemmelserne i Lov om kommunernes styrelse.
Lov om kommunernes styrelse § 38 om byrådets 2 budgetbehandlinger og § 30 om offentliggørelse.
at ændringsforslaget (Budgetaftalen) godkendes. |
Godkendt.
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann (V)
Byrådet skal godkende en ny Pårørendepolitik.
Pårørendepolitikken er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Seniorrådet, Handicaprådet og Udvalget for Social Omsorg, og med sparring fra Psykiatri og Rusmiddel, samt Børn og Familie.
Processen startede i foråret 2019 og har været pauseret på grund af corona.
Der har været afholdt tre åbne borgermøder, i henholdsvis Juelsminde, Hedensted, og Tørring. Det er input fra borgermøderne, der danner grundlaget for arbejdsgruppens arbejde. Derudover har et udkast til Pårørendepolitikken været sendt til kommentering ved de borgere, der oplyste mail på borgermøderne, borgerbanken, Seniorrådet, Handicaprådet, Kræftens Bekæmpelse og internt i organisationen.
Pårørendepolitikken er tænkt som en overordnet politik for Hedensted Kommune, hvor hvert kerneområde udarbejder handlepunkter for, hvordan man følger op på politikken. Samtidigt kan der laves pixi-udgaver af politikken med udgangspunkt i udvalgte målgrupper.
Forslag til Pårørendepolitik var til politisk behandling i udvalgene Social Omsorg, Læring og Beskæftigelse den 7. juni 2021, og efterfølgende været i formel høring ved Seniorråd, Handicapråd.
Bemærkninger fra Udvalget for Læring, Udvalget for Beskæftigelse og Seniorrådet samt høringssvar fra Handicaprådet:
Beslutning fra Udvalget for Læring, 7. juni 2021, pkt. 48
Det er en god politik. Ikke yderligere kommentarer.
Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse, 7. juni 2021, pkt. 58
Stor ros fra Udvalget - let forståeligt og nuanceret.
Beslutning fra Handicaprådet, 26. august 2021, pkt. 11
Taget til efterretning.
Seniorrådet har været en del af arbejdsgruppen og har følgende bemærkninger
Seniorrådet støtter udkastet til Pårørendepolitikken og afventer, at der udarbejdes en særskilt pixi-udgave for seniorområdet.
Administrationen indstiller, 6. september 2021, pkt. 85:
at udvalget anbefaler Byrådet at godkende forslaget til ny Pårørendepolitik.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 6. september 2021, pkt. 85:
Indstilling godkendt.
Fraværende: Birgit Jakobsen
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 13. september 2021, pkt. 229:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby, Kirsten Terkilsen, Jacob Ejs
Godkendt.
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann (V)
Frigørelse af økonomi til klippekort til § 97-ledsagelse.
Hedensted Kommune har, som det fremgår af sagsfremstillingen modtaget 120.576 kr. via bloktilskud.
Det foreslås, at der bevilges 60.000 kr. til ekstra timer til ledsagelse.
Beløbet skal finansieres fra kassen.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Med finansloven for 2021 har folketinget afsat 16 mio. kr i 2021 til 12 timers ekstra ledsagelse for personer med ophold på sociale botilbud, som er visiteret til ledsagerordningen efter servicelovens §97. Den ekstra ledsagelse får form af en klippekortsordning, som giver den enkelte fleksibilitet i forhold til, hvordan den ekstra ledsagelse skal bruges. Den ekstra ledsagelse skal ses i sammenhæng med øget oplevet ensomhed og isolation som følge af coronapandemien.
Hedensted Kommune har på ovenstående baggrund fået 120.576 kr. via bloktilskuddet i 2021.
Det er vanskeligt at lave en vurdering af, hvorvidt det i resten af år 2021 lader sig gøre at udmønte alle ledsagertimerne. Der er i alt 38 borgere i Hedensted Kommune, som kan anvende klippekortsordningen. De er fordelt på interne og eksterne tilbud.
Det administrative forslag er derfor, at der overføres 60.000 kr. til finansiering af de ekstra timer til ledsagelse. Hvis der efter opgørelse ved udgangen af 2021 er sket et større forbrug, så kan der ske en administrativ overførelse af det resterende beløb.
Administrationen indstiller, 6. september 2021, pkt. 83:
at udvalget indstiller til Byrådet,
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 6. september 2021, pkt. 83:
Indstilling godkendt.
Fraværende: Birgit Jakobsen
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 13. september 2021, pkt. 230:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby, Kirsten Terkilsen, Jacob Ejs
Godkendt.
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann (V)
Byrådet skal drøfte principper for etablering af et solcelleanlæg ved Ussinggård skov og beslutte, om der skal påbegyndes planlægning for det pågældende projekt. Samtidig skal byrådet drøfte, om der skal afholdes borgermøde i forbindelse med planlægningen.
Ingen bemærkninger
Byrådet har den 26. maj 2021 vedtaget kommuneplantillæg nr. 35, som fastsætter retningslinjer for solcelleanlæg i det åbne land.
Hedensted Kommune har modtaget en ansøgning med ønske om, at der udarbejdes en ny planlægning for et solcelleanlæg ved Ussinggård skov. Ansøgningen kommer efter, at byrådet har vedtaget retningslinjer for solcelleanlæg i det åbne land.
Projektområdet udgør at areal på ca. 86 ha, der kan dække elforbruget for 14.000 husstande udregnet ved et gennemsnitligt elforbrug på 5.000 kWh per husstand. Området er beliggende mellem motorvej E45 og Ussinggård skov. Projektbeskrivelsen er vedlagt som bilag 1.
Projektområdet vil blive afskærmet hele vejen rundt med beplantning, hvor der er lagt op til et 3-rækket beplantningsbælte. Afhængigt af hvilket stativ der vælges for solcellerne, har projektudvikler mulighed for enten at lade området afgræsse af dyrehold eller landbrugsdrift med for eksempel proteingræs. Dette er dog ikke noget, som lokalplanen kan fastsætte bestemmelser for.
Der er en nabo, som ligger inden for de 200 meter afgrænsning, og dermed skal retningslinje 13.6.2 overholdes. Der er været dialog med den pågældende nabo, og der foreligger skriftlig accept fra naboen om, at der kan planlægge tættere på, dog ikke nærmere end 100 meter fra beboelse.
Projektområdet er omfattet af retningslinje 13.6.1 om negative arealer. Projektet er omfattet af én skovbyggelinje, potentielle økologiske forbindelser, økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesinteresser.
Inden for projektområdet er der i dag udlagt en kommuneplanramme, 4.T.07, til vindmøller, som foreskriver, at der må opstilles et vindmølleanlæg, hvor vindmøllerne må være 100 meter høje. Dertil er området også præget af støj fra motorvejen, E45, hvorfor området ikke er oplagt til støjfølsom anvendelse. Der er i projektbeskrivelsen taget højde for den kommende udvidelse af E45.
Der er langs vandløbet Pilebæk udpeget økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesinteresser. Udpegningerne krydser i dag motorvejen, som skaber en barriere, der forhindrer de fleste dyr i at krydse vejen. I området omkring Pilebæk og mellem bækken og Ussinggård skov er der udpeget potentielle økologiske forbindelser. Solcelleprojektet er udformet, så den økologiske forbindelse og naturbeskyttelsesinteresserne respekteres. De potentielle økologiske forbindelser forventes, som udgangspunkt, ikke friholdt for solcelleanlæg, da der vil være mulighed for levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter.
Mod øst grænser projektområdet op til Ussinggård skov, som afkaster en skovbyggelinje på 300 meter. Landskabet og landskabskarakteren vurderes, at være mindre visuelt påvirket over for tekniske anlæg på grund af sit terræn med lukkede kig i og mod skærmende beplantning. De eksisterende levende hegn og beplantninger inden for og uden for projektområdet, vil delvis med deres nuværende udstrækning og højde hindre indkigget til solcelleanlægget fra det omkringliggende landskab. Der etableres beplantningsbælte, som vil forhindre indkig på de strækninger, der i dag er marker.
Ansøger lægger vægt på, at området i dag er støjbelastet fra motorvejen, og at der i Hedensted Kommuneplan 2017-2029 er udlagt et vindmølleområde, som ikke er udnyttet. Derudover kan et solcelleanlæg være med til at give en positiv indvirkning på plante- og dyreliv, herunder skovbrynets tilstand som værdifulde levesteder. Ansøger foreslår, at der holdes en respektafstand på 20 meter til skovbrynet.
Gives der tilladelse til en opstart af en planlægning for solcelleanlægget ved Ussinggård skov, skal der udarbejdes en miljøvurdering, som blandt andet vil have fokus på flora, fauna og faunapassager.
Administrationen indstiller, 7. september 2021, pkt. 177:
at byrådet drøfter, om der skal påbegyndes en planlægning for et solcelleanlæg ved Ussinggård skov
at der afholdes borgermøde i forbindelse med eventuel planlægning af solcelleanlægget
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 7. september 2021, pkt. 177:
Fremsendes til Byrådet med anbefaling af, at der kan påbegyndes en planlægning for et solcelleanlæg ved Ussinggård skov med følgende begrundelse:
Der er i den gældende kommuneplan 2017-2029 udlagt et område til vindmøller mellem Ussinggård skov og motorvejen. Området er således allerede vurderet egnet til større tekniske anlæg.
Området er desuden i forvejen stærkt påvirket af nærheden til motorvejen.
Disse forhold gør at beslutningen om at fravige retningslinjerne vedrørende skovbyggelinjen, ikke vil danne præcedens for eventuelle kommende ansøgninger.
Det er vigtigt for udvalget at der i den kommende planlægningsproces, er særlig fokus på afstanden til skovbrynet/skoven. Et eventuelt borgermøde afventer konkret planlægning.
Chef for Fritid & Fællesskab Peter Hüttel samt leder af Plan & Udvikling Karina Kisum Jensen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 13. september 2021, pkt. 218:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby, Kirsten Terkilsen, Jacob Ejs
Der skal, i forbindelse med udarbejdelse af et kommuneplantillæg for projektet, indkaldes til idéer og forslag, hvor borgere kan komme med deres ønsker og bemærkninger til projektet.
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Lokalplan udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2
Kommuneplantillæg udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23 c
Godkendt.
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann (V)
Byrådet skal beslutte, om lokalplan 1154 for Svanedamskvarteret i Juelsminde skal vedtages endeligt. Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Ingen bemærkninger
Byrådet besluttede den 24. juni 2020 at nedlægge et forbud efter Planlovens § 14 mod ansøgt om- og tilbygning på ejendommen Søgade 13, Juelsminde, matr. nr. 87dr, Klakring By, Klakring. Byrådet besluttede samtidig, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til lokalplan med bevarende bestemmelser for ejendommen og det omkringliggende Svanedamskvarter inden for 1 år.
Lokalplanforslaget blev vedtaget af byrådet den 26. maj 2021.
Lokalplanens formål er at udarbejde bevarende bestemmelser for den del af Svanedamskvarterets bebyggelse, der udpeges som bevaringsværdig i lokalplanen. Bestemmelserne skal forhindre nedrivning, og fastlægge omfanget af bygningsændringer. Der fastsættes endvidere bestemmelser for områdets øvrige bebyggelse og ny bebyggelse, så den tilpasses områdets byggestil samt fastholder Svanedammen og Mindeparken som grønne, rekreative arealer.
Derudover kan lokalplanen være med til at give offentligheden en større forståelse for Svanedamskvarterets kvaliteter og bevaringsværdier.
Planforslaget har været i høring i perioden fra den 1. juni til den 9. august 2021.
Der er i høringsperioden indkommet 4 bemærkninger og indsigelser til planforslaget.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser – bilag 2. Som det fremgår af notatet drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om,
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i planforslaget. Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Administrationen indstiller, 7. september 2021, pkt. 172:
at lokalplan 1154 vedtages endeligt uden ændringer.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 7. september 2021, pkt. 172:
Anbefales godkendt.
Lars Poulsen stemmer imod, da han anser lokalplanen for at være for restriktiv.
Chef for Fritid & Fællesskab Peter Hüttel samt leder af Plan & Udvikling Karina Kisum Jensen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 13. september 2021, pkt. 217:
For stemte: Kasper Glyngø og Birgit Jacobsen
Imod stemte: Lars Bro
Ole Vind tog forbehold og undlod at stemme
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby, Kirsten Terkilsen, Jacob Ejs
I forbindelse med lokalplanforslagets høringsperiode blev der afholdt et borgermøde den 1. juli 2021 for områdets beboere i form af en byvandring, hvor Glud Museum fortalte om områdets historie, og hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til lokalplanens formål og bestemmelser.
Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30 og 31.
Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31.
Godkendt.
For: 25 A,F,K,O,V (Carsten Clausen, Erling Juul, Gitte Andersen, Hans Vilhelm G. Vacker, Jeppe Mouritsen, Kirsten Terkilsen, Lene Tingleff, Merete Skovgaard-Jensen, Ole Vind, Ole Ødmann, Peter Sebastian Petersen)
Imod: 2 I,V (Lars Poulsen)
Undlader: 0
Ialt: 27
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann(V)
Byrådet skal beslutte, om lokalplan 1128 for vej øst om Hedensted med tilhørende kommuneplantillæg nr. 9 skal vedtages endeligt. Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger, ændringsforslag og den sammenfattende redegørelse.
Ingen bemærkninger
Byrådet besluttede den 30. maj 2018 at foretage planlægning for hele strækningen fra Ørum omfartsvej i syd via udlagt korridor til Hovedvejen nord for Hedensted, idet anlæg af strækningen fra Dalbyvej til Spettrupvej prioriteres først.
Byrådet vedtog den 29. august 2018 en præcisering af proces vedrørende omfartsvej øst om Hedensted, frem til februar 2019.
Udvalget for Teknik besluttede under mødet den 4. september 2018 en tidsplan for den indledende planlægningsproces.
Byrådet behandlede den 31. oktober 2018 høringssvar fra 1. dialogfase og besluttede at igangsætte 2. dialogfase, hvor tre linjeføringsforslag blev sendt i høring. De tre linjeføringsforslag blev begrænset til strækningen fra Spettrupvej i nord til Højløkkevej cirka 450 meter syd for Dalbyvej.
Byrådet behandlede den 27. februar 2019 høringssvar fra 2. dialogfase og besluttede at igangsætte lokalplanlægning for den gule vejføring.
Forslagene blev vedtaget af byrådet den 26. maj 2021.
Planforslagenes hovedformål er at muliggøre anlæggelsen af en ny vej øst om Hedensted. Planlægningen af vejen er udarbejdet på baggrund af et skitseprojekt og omfatter et arealudlæg, der består af en ca. 2.400 meter ny vejstrækning fra Spettrupvej i det nordøstlige Hedensted til Højløkkevej sydvest for Store Dalby.
Planforslagene har været i høring i perioden fra den 11. juni til den 6. august 2021.
Der er i høringsperioden indkommet seks bemærkninger og indsigelser til planforslagene.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser – bilag 2. Som det fremgår af notatet drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om,
· at jordvoldene skal beskrives og dimensioneres i lokalplanen
· at jordejerne får marker på begge sider af den nye vej, og hvordan driften af disse forværres samtidig med adgangen dertil
· at der vil være støj- og lysgener ved en ejendom samt vibrationer fra tung trafik
Administrationen indstiller, at bemærkningerne tages til efterretning samt at der foretages en politisk drøftelse af bemærkningen om jordvolden mellem Spettrupvej 21 og den nye vej skal etableres. En ændring af beskrivelsen af jordvolden, vil ikke blive betragtet som en væsentlig ændring, og medfører derfor ikke en fornyet offentlig høring.
Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Administrationen indstiller, 7. september 2021, pkt. 174:
at lokalplan 1128 vedtages endeligt uden ændringer
at kommuneplantillæg nr. 9 vedtages endeligt uden ændringer
at den sammenfattende redegørelse vedtages og offentliggøres sammen med planerne
at drøfte bemærkningen om, at få jordvolden nærmere beskrevet og dimensioneret i lokalplanen
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 7. september 2021, pkt. 174:
Anbefales godkendt, idet der skal etableres jordvold ved Spettrupvej 21.
Pris og mulighed for en cykeltunnel ved Aldumvej undersøges.
Det er vigtigt for udvalget, at overskydende jord i videst mulig omfang genanvendes i området.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 13. september 2021, pkt. 234:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby, Kirsten Terkilsen, Jacob Ejs
Kommuneplantillæg nr. 9 har været fremlagt for offentligheden i perioden fra den 9. juli til 31. august 2018 og 7. november til 9. december 2018. I de to perioder er der indkommet bemærkninger, som har været forelagt byrådet henholdsvis den 31. oktober 2018 og 27. februar 2019.
Forud for udarbejdelsen af miljørapporten har berørte myndigheder, i perioden fra den 11. september til den 25. september 2020, haft mulighed for at udtale sig om afgræsningen af miljørapportens indhold. Der indkom fire bemærkninger i perioden, som er indarbejdet i miljørapporten.
Forslag til kommuneplantillæg nr. 9, forslag til lokalplan 1128 og miljøvurderingen har været i offentlig høring i 8 uger fra den 11. juni til den 6. august 2021.
Planerne offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31
Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
Kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, §§ 23 c, og 30
Miljøvurdering (sammenfattende redegørelse): Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 973 af 25. juni 2020, § 13
Godkendt.
For: 26 A,F,K,O,V
Imod: 1 I
Undlader: 0
Ialt: 27
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann(V)
Byrådet skal tage stilling til den fremtidige trafikale struktur i Hedensted syd og på Overholmvej og igangsætning af projektering af dele af projektet.
Byrådet skal tage stilling til tillæg til anlægsbevilling til ombygning på Overholmvej/Vejlevej.
I lånepuljen vedr. prioriterede projekter er det forudsat, at der anvendes 13 mio. kr. vedr. Overholm Trafikomlægning.
Heraf er allerede bevilget 1,0 mio. kr. til skitse- og detailprojektering af en sydlig omfartsvej samt etape 1+2 som beskrevet i sagsfremstilling, og der søges nu om tillæg til anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til vejjusteringer på Overholmvej og Vejlevej.
Udgiften foreslås finansieret som en del af de prioriterede projekter i Budgetaftalen 2021-2024.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet gav d. 27. januar 2021 anlægsbevilling på 1 mio. kr til analyse og forundersøgelse af de trafikale udfordringer ved krydset Vejlevej/Overholmvej, samt en bevilling på 600.000 kr til analyse og forundersøgelse af infrastrukturen i Hedensted Syd og mulig krydsning af jernbanen.
I Hedensted Syd er der overordnet en stor udfordring med infrastrukturen, og muligheden for at udvikle denne i takt med øgningen af trafikken og udbygningen af Hedensted. Dette er beskrevet i Vej- og Trafikplan 2020 - 2030, projekt nr. 1 og 2. Med afsæt i denne er der undersøgt en række punkter:
Ovenstående problemstillinger er blevet analyseret af et rådgivende ingeniørfirma, og med afsæt i deres rapport er der kommet tre løsningsforslag der kan ses i bilag:
Der er set på tre mulige linjeføringer
Disse to løsningsforslag blev forelagt Udvalget for Teknik den 10. august, og et enigt udvalg var enige om, ikke at arbejde videre med disse forslag.
Det tredie løsningsforlag er en ny vejforbindelse med direkte forbindelse mellem Daugårdvej og Hovedvejen. Den forløber syd for det eksisterende erhvervsområde, men er placeret med så nordlig beliggenhed som muligt af hensyn til trafikbetjeningen af erhvervsområdet og det østlige Hedensted. Vejen starter i et nyt lyskryds ved Skovvangen og løber lige syd for erhvervsområdet med tilslutning til Frejasvej og Odinsvej i erhvervsområdet samt Hedensted Skovvej. Denne linjeføring repræsenterer også det oprindelige forslag fra Vej- og Trafikplan 2020-2030. Der skal afsættes arealer syd for vejen til vandhåndtering. Der vil i kommende planforslag kunne udvikles for erhverv syd for vejen.
I forslaget holdes den eksisterende underføring på Overholmvej åben for biltrafik af hensyn til forbindelsen mellem Hedensted øst og vest for banen. Endvidere indeholder forslaget lukning af de eksisterende vejtilslutninger fra erhvervsområdet til Overholmvej for at begrænse trafik herfra.
Det er estimeret at den sydlige ringvej og lukning af udkørsler til Overholmvej vil reducere trafikken på Overholmvej ved Vejlevej fra 6400 til 3100 biler i døgnet dvs ca en halvering af trafikken samtidig med at der fjernes rigtig meget tung trafik.
For at løse de aktuelle problemer med ophobning af trafik mellem Overholmvej og Vejlevej er der lavet forslag om at anlægge en ekstra vejbane mellem Hovedvejen og Overholmvej samt en svingbane fra Vejlevej ind på Overholmvej, vist på skitse i bilag.
Etape 1 kan gennemføres for 12 mio. kr, hvoraf 11,0 mio. kr kan finansieres fra lånepuljen. Den resterende 1,0 mio. kr foreslås reserveret fra pulje til Byprojekter, herunder baneunderføringer. Beløbet søges frigivet, når detailprojektering er gennemført.
Etape 2, 8,0 mio. kr. foreslås taget op i budgetdrøftelserne for at blive indarbejdet i overslagsårene.
I lånepuljen vedr. prioriterede projekter i budgetaftalen 2021-2024 er 13 mio. kr. disponeret til løsning af de trafikale udfordringer ved Overholmvej herunder ombygning af rundkørslen. Ombygningen af rundkørslen er efter analyse af trafikmønstret ikke vurderet at være nødvendig i de første 10-15 år derfor foreslås dette budget flyttet til at opstarte en del etape af ovenstående forslag.
Der foreslås:
Administrationen indstiller, 7. september 2021, pkt. 181:
at løsningsforslag 3 besluttes som den fremtidige vejstruktur i Hedensted syd.
at der udarbejdes skitseprojekt for hele løsningsforslag 3, samt detailprojekt og udførsel af signalanlæg på Hovedvejen og strækningen fra Hovedvejen til Odinsvej.
at anbefale Byrået, at der vedtages en ekspropriation til nødvendige arealerhvervelser til anlæg af projektet.
at frivillig aftale om arealerhvervelse med den enkelte lodsejer kan træde i stedet for ekspropriation.
at der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 1,2 mio. kr.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 7. september 2021, pkt. 181:
Anbefales godkendt.
Muligheden for vigepligt/lysregulering ved krydset Hedensted Skovvej/Overholmsvej undersøges.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 13. september 2021, pkt. 232:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby, Kirsten Terkilsen, Jacob Ejs
Godkendt.
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann (V)
Orientering om hvordan forbruget forventes at holde i forhold til det korrigerede budget.
Fremgår under sagsfremstilling
Der er generelt ikke de store udsving i månedsopfølgningen siden seneste opgørelse, idet dog Social Omsorg går fra et forventet mindreforbrug til et nu skønnet merforbrug. Ved forrige månedsopfølgning var forventningen vedrørende Social Omsorgs område, at året ville slutte med et mindreforbrug på 4 mio. kr.. I den seneste vurdering er skønnet ændret til et forventet merforbrug på 1 mio. kr.. Ændringen på netto 5 mio. kr. kan henføres til Voksenhandicap-området, hvor der er sket en tilgang af borgere på senhjerneskade-området og flere borgere i
botilbud.
Fritid & Fællesskab forventer nu et mindreforbrug på 8 mio. kr., hvilket er 5 mio. kr. større end tidligere skønnet. Ændringen skyldes udskudte aktiviteter på ejendomsvedligeholdelse på grund af travlhed i byggebranchen.
Opgørelsen over grundsalget viser, at der frem til og med august måned er solgt 53 grunde
Økonomichef Søren Dreier Carlsen deltager i behandlingen af denne sag i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Administrationen indstiller; 13. september 2021, pkt. 225:
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 13. september 2021, pkt. 225:
Taget til efterretning.
Fraværende: Hans Kristian Skibby, Kirsten Terkilsen, Jacob Ejs
Godkendt.
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann (V)
Byrådet skal drøfte forslag fra Borgerservice om, at indføre bøder for afgivelse af bevidst urigtige oplysninger til Folkeregistret/Kontrolgruppen, jf. CPR-loven § 57-58.
Forslag til bødesatser fremgår af sagsfremstillingen.
I den forstærkende indsats for helhedsorienteret sagsbehandling er folkeregisteroplysninger helt afgørende som grundlag for skatteligning og beregning af en række offentlige ydelser. Det vil være fremmende for en korrekt registrering, at Folkeregistret/Kontrolgruppen får mulighed for at henvise til bødefastsættelse i tilfælde af afgivelse af bevidst urigtige oplysninger.
De personer, der skal kunne pålignes bøde, er i korte træk personer, der
Nogle kommuner har en minimumstakst på bøderne på 600 kr., andre kommuner har et max 3.000 kr., det er forskelligt fra kommune til kommune.
Bøden fastsættes af Folkeregistret/Kontrolgruppen efter vurdering af den konkrete sag. Efter CPR-loven må bødens størrelse ikke være fast, da hver enkelt forseelse skal vurderes individuelt.
Borgerservice, Folkeregistret/Kontrolgruppen foreslår, som udkast til udvalgsafgørelse, at bødetaksterne fastsættes med satserne 800 kr, 1200 kr og 1800 kr, og at folkeregisterføreren, ansatte i Kontrolgruppen og lederen af Borgerservice bemyndiges til at vurdere den enkelte sag med hensyn til beløbets størrelse.
Administrationen indstiller, 7. september 2021, pkt. 74:
at udvalget tager stilling til forslag, som beskrevet i sagsfremstillingen og
at folkeregisterføreren, ansatte i Kontrolgruppen og lederen af Borgerservice bemyndiges til at vurdere den enkelte sag med hensyn til beløbets størrelse
Beslutning fra Udvalget for Fritid & Fællesskab, 7. september 2021, pkt. 74:
Anbefales godkendt.
Idet det præciseres at Folkeregisterføreren, ansatte i kontrolgruppen og lederen af Beskæftigelse bemyndiges til sammen at vurdere den enkelte sag.
Carsten Clausen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 13. september 2021, pkt. 228:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby, Kirsten Terkilsen, Jacob Ejs
CPR-lovens § 57 og § 58.
Godkendt.
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann (V)
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om tillæg til anlægsbevilling til byggemodning af erhvervsområde ved Vestre Ringvej og Skiltemagervej i Hedensted.
Der søges tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3,2 mio. kr. vedrørende erhvervsudstykningen Skiltemagervej, Hedensted. Beløbet skal finansiere forlængelse af Vestre Ringvej og etablering af stikvej ind i området (Hjulmagervej) samt tilslutningsbidrag til Hedensted Spildevand og etablering af spildevandsledning i forskud.
Udgiften foreslås finansieret dels af allerede solgt erhvervsjord i år, 1,75 mio. kr. og af fremtidigt grundsalg på Skiltemagervej/Glarmestervej/Hjulmagervej.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
I forbindelse med salg af erhvervsareal i det nordlige erhvervsområde i Hedensted ved Vestre Ringvej er det blevet nødvendigt at etablere ny tilkørsel til virksomheden ved at forlænge Vestre Ringgade med ca. 100 m og etablere start af en ny erhvervsvej, Hjulmagervej, til virksomheden. Vejen er skitseret i lokalplanen for erhvervsområdet. Se skitse.
Der skal betales tilslutningsbidrag til Hedensted Spildevand i forbindelse med grundsalget, da dette ikke er afregnet i forbindelse med anlæg af erhversudstykningen i 2006, dette andrager ca. 675.000 kr.
Spildevandskloakkeringen af det solgte areal skal tilkobles Skiltemagervej der ligger ca. 200 m mod øst for det solgte areal. Denne spildevandstilslutning etableres af kommunen uden overdragelse til spildevandsselskabet før der sker yderligere salg i området, med en udgift på 1,5 mio. kr. Når der sker yderligere grundsalg i området og yderligere tilslutninger, kan ledningen overdrages til den nedskrevne værdi til spildevandsselskabet.
Vejanlægget kan etableres som skitseret for 1,0 mio. kr.
Området er en del af lokalplan 197.
Anlægsarbejdet igangsættes, så snart der er gennemført projektering og udbud.
Administrationen indstiller, 7. september 2021, pkt. 180:
at der meddeles tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb som ansøgt
at finansiering sker, som beskrevet under økonomi
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 7. september 2021, pkt. 180:
Anbefales godkendt.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 13. september 2021, pkt. 231:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby, Kirsten Terkilsen, Jacob Ejs
Godkendt.
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann (V)
Byrådet skal beslutte, om forslag til Lokalplan 1153 – Boliger ved Nordmarksvej i Glud skal sendes i høring. Samtidigt skal Byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.
Ingen bemærkninger
Formålet med lokalplanen
Lokalplanen vil udstykkes til 14 åben-lav boliger, men muliggøre op til 24 boliger ved blandet åben-lav og tæt-lav, områdets areal og målgruppe taget i betragtning.
Lokalplanen har fokus på at sikre udbytte af udsigtsforhold, rekreative forbindelser, understøtte fællesskaber omkring boligveje samt indarbejde en samlet plan for regnvandshåndtering for hele kommuneplanrammen.
Regnvand håndteres i henhold til kommende Spildevandsplantillæg med regnvandsbassin ved Søborgvej.
Baggrund for lokalplanen
Hedensted Kommune, der ejer lokalplanområdet, har ligesom Glud Borgerforening et ønske om at udbyde området til byggegrunde for åben-lav boligbebyggelse, med henblik på at understøtte Glud og byens tilbud, med flere bosatte familier.
Lokalplanen sikrer også mulighed for tæt-lav bebyggelse, i det tilfælde at åben-lav ikke alene kan imødekomme efterspørgslen. Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2017-2029 udlagt til boligområde, hvorved lokalplanens intentioner er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Kommuneplanrammen omfatter endvidere et område mod øst, hvorfor lokalplanforslaget har forholdt sig til et forventet sammenspil med eventuel fremtidig udstykning på den østligste del af kommuneplanrammen.
Da lokalplanområdet placeres op ad det grønne bånd fra tidligere udstykninger, og vil indgå i fællesskab med den respektive eksisterende grundejerforening, vurderes det, at nærværende lokalplan vil være med til at opløse byens kant, og give flere glæde af udsyn til landskab, samt understøtte aktiviteten i det grønne bånd.
Eksisterende forhold
Lokalplanområdet har hidtil været del af en granplantage lige nord for Glud.
Glud er en af i alt 18 lokalbyer i Hedensted Kommune, som i dag enten ligger helt eller delvist i landzone. I forbindelse med lokalplanlægning af arealer indenfor disse lokalbyer, vil de pågældende arealer overføres til byzone, og således på sigt overføre lokalbyerne til byzone.
Lokalplanområdet udgør hele matr.nr. 1bz, Glud By, Glud, og omfatter ca. 2 ha.
Lokalplanområdet er forholdsvist fladt med et mindre fald mod nordøst, i retning af det mere dramatiske terræn ved udløbet til Glud Håb og Horsens fjord.
Fjorden ligger ca 1,5 km fra lokalplanområdet i fugleflugtslinje, hvorved fjorden kan betragtes fra enkelte steder i lokalplanens nærområde. Dog er nærmeste forbindelse til fjorden, via Borre Knob ca. 3 km fra lokalplanområdet.
Lokalplanområdet kobler sig mod syd på Glud, der har supermarked, skole og integreret institution. Indbyggertallet er i 2020 opgjort til 675 indbyggere.
Glud-Skjold Jagtforenings flugtskydningsbane er i Kommuneplan 2017-2029 udpeget som Støjende fritidsanlæg. Det ligger ca. 550 m nordøst for lokalplanområdet. Af støjredegørelse fremgår det, at lokalplanområdet ikke er udsat for støj, der overskrider tilladte støjgrænser.
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 21. maj 2021 til den 4. juni 2021 har haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslaget. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering.
Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Administrationen indstiller, 7. september 2021, pkt. 175:
at forslag til lokalplan 1153 fremlægges i 4 ugers offentlig høring,
at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget offentliggøres samtidig.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 7. september 2021, pkt. 175:
Anbefales godkendt idet følgende udgår i paragraf 8.2: " Tage må ikke udføres med valm".
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 13. september 2021, pkt. 233:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby, Kirsten Terkilsen, Jacob Ejs
Den 3. juni 2020 blev der afholdt et møde med repræsentanter for borgergruppen. På mødet har repræsentanterne udtrykt ønsker for området. Ønskerne er blevet indarbejdet i lokalplanforslaget, i det omfang der er muligt i forhold til Planloven.
Derudover har der været dialog med grundejerforeningen syd for lokalplanområdet. Formålet hermed var at sikre et fællesskab om det grønne bånd lige syd for lokalplanområdet. Grundejerforeningen stillede for samarbejde vilkår om, at læbæltet bibeholdes med åbning maks. 3 - 4 steder fra den nye udstykning, og at udgifterne deles ligeligt mellem grundejerforeningerne i forbindelse med beskæring, græsslåning mv. Vilkårene er blevet indarbejdet i lokalplanforslaget.
Planforslaget offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2 og § 24
Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 973 af 25. juni 2020, § 8, stk. 2
Godkendt.
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann (V)
Byrådet skal godkende proces for sikring af grundvand i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) på fem vandværker.
Udgifter til ekspropriationsprocessen afholdes af de berørte vandværker.
Staten har afgrænset boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring de almene vandværkers indvindingsboringer. Som følge af Pesticidstrategien 2017-21, vedtaget af folketinget, blev der den 11. januar 2019 vedtaget en tillægsaftale, der blandt andet pålægger kommunerne at gennemgå alle BNBO-områder og forestå igangsættelsen af aftaler om erhvervsmæssig pesticidfri drift inden udgangen af 2022. Hvis ikke kommunerne kommer i mål med indsatsen, har staten varslet et generelt forbud mod anvendelse af pesticider i BNBO med en fast kompensation.
BNBO er et nærområde omkring en vandværksboring, hvor der er stor risiko for, at et eventuelt spild kan forurene boringen grundet hurtig nedsivning til grundvandsmagasinet. Som følge heraf vurderes det, at fortsat brug af pesticider inden for BNBO-området kan påvirke grundvandskvaliteten.
Kommunerne skal vurdere indsatsbehovet i BNBO og gennemføre indsatser mod erhvervsmæssig brug af pesticider i de BNBO, hvor det vurderes, at der er behov for en indsats for at beskytte grundvandet. Indsatsbehovet er vurderet ud fra flere parametre som for eksempel lertykkelse, grundvandsdannelse, vandkemi med videre. I denne vurdering indgår også vandværkets betydning for forsyningssikkerheden i kommunen, som primært er baseret på decentral vandforsyning.
Fem vandværker har rettet henvendelse om, at de gerne vil i dialog om, hvordan BNBO aftalerne kan gennemføres. Administrationen har derfor holdt møder med disse vandværker, hvor rammer og muligheder er drøftet, ligesom der er afholdt samtaler på uformelt niveau med en del af lodsejerne inden for BNBO områderne. Der har været en god positiv dialog, der giver godt grundlag for den videre proces.
En fremtidig aftale mellem vandværket og lodsejer kan for eksempel være:
De arealer, der er diskuteret, er forholdsvis små, max 0,8 ha. Der er indikation af, at arealerne vil indgå i den ordinære drift men uden sprøjtning i de fleste områder.
De fem vandværker der er dialog med:
BNBO arealerne ses på bilag 1-5.
Aftalerne skal ikke godkendes politisk, men kan indgås mellem vandværket og lodsejer. Der forventes en konkret udmelding fra KL om rollefordeling medio september.
Rådighedsindskrænkninger indenfor BNBO områderne skal ske mod fuld erstatning. Erstatningerne skal fastlægges på markedsvilkår på baggrund af en konkret vurdering, hvor den hidtidige erhvervsmæssige anvendelse af arealet, markedsprisen og omfanget af restriktioner indgår i vurderingen. Niveauet skal tage udgangspunkt i tidligere praksis på området samt afgørelser fra Taksationskommissionen. Erstatning betales af det vandværk, der har fordel af indsatsen. Vandværket kan også vælge at købe arealet.
Vandværkerne ønsker, så vidt muligt, at indgå frivillige aftaler og er klar til at påbegynde forhandlinger med ejerne. For at vandværkerne kan starte en bindende forhandling om aftaler og erstatningsvilkår, skal kommunen forinden tilkendegive, at byrådet vil vedtage ekspropriation til de nødvendige rådighedsindskrænkninger samt meddele påbud eller nedlægge forbud efter Miljøbeskyttelseslovens §24 stk. 1. Dette for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg såfremt der ikke indgås frivillige aftaler.
BNBO områder er ikke en statisk afgrænsning. Den kan ændres, hvis indvindingsmængden ændres eller ved ny viden om grundvandet. Ekspropriationshensigt omfatter derfor også ændrede arealgrænser.
Beslutning om ekspropriation gælder kun de omtalte fem vandværker, der vil derfor blive fremlagt en ny sag, når der er samlet en ny gruppe vandværker, som er klar til at forhandle aftaler.
Administrationen indstiller, 7. september 2021, pkt. 179:
at processen godkendes
at der vedtages en ekspropriation til nødvendige rådighedsindskrænkninger i BNBO områder for sikring af grundvandet.
at frivillig aftale om rådighedsindskrænkninger med den enkelte lodsejer kan træde i stedet for ekspropriation.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 7. september 2021, pkt. 179:
Anbefales godkendt.
Jeppe Mouritsen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 13. september 2021, pkt. 235:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby, Kirsten Terkilsen, Jacob Ejs
Beslutning meddeles de enkelte vandværker
Efter Miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, mod fuldstændig erstatning, give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 64 skal vandværket betale et erstatningsbeløb, der skal udredes i anledning af forbud eller påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 24.
Godkendt.
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann (V)
Godkendt.
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann (V)
Godkendt.
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann (V)
Underskriftsside/ godkendelsesside. Byrådets medlemmer skriver under digitalt her.
Digital underskriftsside