Byrådet skal godkende en ny Pårørendepolitik.
Pårørendepolitikken er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Seniorrådet, Handicaprådet og Udvalget for Social Omsorg, og med sparring fra Psykiatri og Rusmiddel, samt Børn og Familie.
Processen startede i foråret 2019 og har været pauseret på grund af corona.
Der har været afholdt tre åbne borgermøder, i henholdsvis Juelsminde, Hedensted, og Tørring. Det er input fra borgermøderne, der danner grundlaget for arbejdsgruppens arbejde. Derudover har et udkast til Pårørendepolitikken været sendt til kommentering ved de borgere, der oplyste mail på borgermøderne, borgerbanken, Seniorrådet, Handicaprådet, Kræftens Bekæmpelse og internt i organisationen.
Pårørendepolitikken er tænkt som en overordnet politik for Hedensted Kommune, hvor hvert kerneområde udarbejder handlepunkter for, hvordan man følger op på politikken. Samtidigt kan der laves pixi-udgaver af politikken med udgangspunkt i udvalgte målgrupper.
Forslag til Pårørendepolitik var til politisk behandling i udvalgene Social Omsorg, Læring og Beskæftigelse den 7. juni 2021, og efterfølgende været i formel høring ved Seniorråd, Handicapråd.
Bemærkninger fra Udvalget for Læring, Udvalget for Beskæftigelse og Seniorrådet samt høringssvar fra Handicaprådet:
Beslutning fra Udvalget for Læring, 7. juni 2021, pkt. 48
Det er en god politik. Ikke yderligere kommentarer.
Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse, 7. juni 2021, pkt. 58
Stor ros fra Udvalget - let forståeligt og nuanceret.
Beslutning fra Handicaprådet, 26. august 2021, pkt. 11
Taget til efterretning.
Seniorrådet har været en del af arbejdsgruppen og har følgende bemærkninger
Seniorrådet støtter udkastet til Pårørendepolitikken og afventer, at der udarbejdes en særskilt pixi-udgave for seniorområdet.
Administrationen indstiller, 6. september 2021, pkt. 85:
at udvalget anbefaler Byrådet at godkende forslaget til ny Pårørendepolitik.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 6. september 2021, pkt. 85:
Indstilling godkendt.
Fraværende: Birgit Jakobsen
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 13. september 2021, pkt. 229:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby, Kirsten Terkilsen, Jacob Ejs
Godkendt.
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann (V)