Byrådet skal godkende proces for sikring af grundvand i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) på fem vandværker.
Udgifter til ekspropriationsprocessen afholdes af de berørte vandværker.
Staten har afgrænset boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring de almene vandværkers indvindingsboringer. Som følge af Pesticidstrategien 2017-21, vedtaget af folketinget, blev der den 11. januar 2019 vedtaget en tillægsaftale, der blandt andet pålægger kommunerne at gennemgå alle BNBO-områder og forestå igangsættelsen af aftaler om erhvervsmæssig pesticidfri drift inden udgangen af 2022. Hvis ikke kommunerne kommer i mål med indsatsen, har staten varslet et generelt forbud mod anvendelse af pesticider i BNBO med en fast kompensation.
BNBO er et nærområde omkring en vandværksboring, hvor der er stor risiko for, at et eventuelt spild kan forurene boringen grundet hurtig nedsivning til grundvandsmagasinet. Som følge heraf vurderes det, at fortsat brug af pesticider inden for BNBO-området kan påvirke grundvandskvaliteten.
Kommunerne skal vurdere indsatsbehovet i BNBO og gennemføre indsatser mod erhvervsmæssig brug af pesticider i de BNBO, hvor det vurderes, at der er behov for en indsats for at beskytte grundvandet. Indsatsbehovet er vurderet ud fra flere parametre som for eksempel lertykkelse, grundvandsdannelse, vandkemi med videre. I denne vurdering indgår også vandværkets betydning for forsyningssikkerheden i kommunen, som primært er baseret på decentral vandforsyning.
Fem vandværker har rettet henvendelse om, at de gerne vil i dialog om, hvordan BNBO aftalerne kan gennemføres. Administrationen har derfor holdt møder med disse vandværker, hvor rammer og muligheder er drøftet, ligesom der er afholdt samtaler på uformelt niveau med en del af lodsejerne inden for BNBO områderne. Der har været en god positiv dialog, der giver godt grundlag for den videre proces.
En fremtidig aftale mellem vandværket og lodsejer kan for eksempel være:
De arealer, der er diskuteret, er forholdsvis små, max 0,8 ha. Der er indikation af, at arealerne vil indgå i den ordinære drift men uden sprøjtning i de fleste områder.
De fem vandværker der er dialog med:
BNBO arealerne ses på bilag 1-5.
Aftalerne skal ikke godkendes politisk, men kan indgås mellem vandværket og lodsejer. Der forventes en konkret udmelding fra KL om rollefordeling medio september.
Rådighedsindskrænkninger indenfor BNBO områderne skal ske mod fuld erstatning. Erstatningerne skal fastlægges på markedsvilkår på baggrund af en konkret vurdering, hvor den hidtidige erhvervsmæssige anvendelse af arealet, markedsprisen og omfanget af restriktioner indgår i vurderingen. Niveauet skal tage udgangspunkt i tidligere praksis på området samt afgørelser fra Taksationskommissionen. Erstatning betales af det vandværk, der har fordel af indsatsen. Vandværket kan også vælge at købe arealet.
Vandværkerne ønsker, så vidt muligt, at indgå frivillige aftaler og er klar til at påbegynde forhandlinger med ejerne. For at vandværkerne kan starte en bindende forhandling om aftaler og erstatningsvilkår, skal kommunen forinden tilkendegive, at byrådet vil vedtage ekspropriation til de nødvendige rådighedsindskrænkninger samt meddele påbud eller nedlægge forbud efter Miljøbeskyttelseslovens §24 stk. 1. Dette for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg såfremt der ikke indgås frivillige aftaler.
BNBO områder er ikke en statisk afgrænsning. Den kan ændres, hvis indvindingsmængden ændres eller ved ny viden om grundvandet. Ekspropriationshensigt omfatter derfor også ændrede arealgrænser.
Beslutning om ekspropriation gælder kun de omtalte fem vandværker, der vil derfor blive fremlagt en ny sag, når der er samlet en ny gruppe vandværker, som er klar til at forhandle aftaler.
Administrationen indstiller, 7. september 2021, pkt. 179:
at processen godkendes
at der vedtages en ekspropriation til nødvendige rådighedsindskrænkninger i BNBO områder for sikring af grundvandet.
at frivillig aftale om rådighedsindskrænkninger med den enkelte lodsejer kan træde i stedet for ekspropriation.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 7. september 2021, pkt. 179:
Anbefales godkendt.
Jeppe Mouritsen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 13. september 2021, pkt. 235:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby, Kirsten Terkilsen, Jacob Ejs
Beslutning meddeles de enkelte vandværker
Efter Miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, mod fuldstændig erstatning, give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 64 skal vandværket betale et erstatningsbeløb, der skal udredes i anledning af forbud eller påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 24.
Godkendt.
Fraværende:
Liselotte Hillestrøm (A), i stedet deltog Johnny Sørensen (A)
Erik Kvist (O), i stedet deltog Jesper Flensted (O)
Bent Poulsen (V), i stedet deltog Ole Ødmann (V)