Der skal tages stilling til anlægsbevilling på 1.700.000 kr til energibesparende foranstaltninger på 7 plejecentre og Kildebjerget samt en indtægtsanlægsbevilling på 200.000 kr. vedrørende salg af værdien af energibesparelser.
Projektet medfører en investering for Hedensted Kommune på 1.700.000 kr. og en årlig besparelse på 200.000 kr. Beløbet fordeles over 2019 og 2020 med investering på 1.100.000 kr. i 2019 og 600.000 kr. i 2020.
Der forventes en indtægt ved salg af værdien af energibesparelserne i størrelsesorden 0,2 mio. kr. i projektperioden.
Reduktionen (besparelsen) på 200.000 kr. bliver indarbejdet i institutionernes budget fra henholdsvis 2020 og 2021.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Investeringen kan lånefinansieres via energibesparende foranstaltninger og de enkelte driftskonti reduceres med besparelsen efter sædvanlig praksis. Projekternes samlede tilbagebetalingstid vil være op til 10 år.
I 2017 blev der gennemført energibesparelser på Løsning Plejecenter, som resulterede i en energibesparelse på cirka 30 %. I Løsning har indsatsen desuden medført betragtelig øget komfort, blandt andet i form af mere stabile stuetemperaturer, reduceret træk, bedre belysning, samt styring af legionella bekæmpelsen.
Baseret på erfaringen fra Løsning Plejecenter, er der blevet foretaget en screening af de øvrige plejecentre, med henblik på at energioptimere disse. En energioptimering vil i mange tilfælde også medføre øget komfort, ligesom det var tilfældet i Løsning.
De 8 projekter
Screeningen viser, at der vurderes at være et stort potentiale i at foretage energibesparende foranstaltninger på 7 plejecentre og Kildebjerg. Der er generelt et potentiale indenfor belysning og varme / teknik. Indenfor belysning består potentialet ofte i at erstatte gamle lyskilder med mere energibesparende kilder. Flere steder overholdes de gældende krav til belysning ikke i dag, hvorfor en optimering af belysning ikke alene bidrager til energibesparelser, men også får belysningen opdateret til en tidssvarende standard. Indenfor varme / teknik handler det om at optimere varmeanlæg. For både belysning og varme gælder det, at det medfører øget komfort.
5 plejecentre drives af Domea. Det ene plejecenter drives af Juelsminde andelsboligforening. Der er der lavet en aftale med Domea og Juelsminde andelsboligforening om, at investeringerne fordeles efter samme fordelingsnøgle, som bruges i driften af bygningerne generelt.
Projekterne er:
Bøgely:
Der er investeringsbehov på belysning og varme / teknik. Samlet investering: 850.000 kr. Investering for Hedensted Kommune: 170.000 kr.
Nedergården:
Der er investeringsbehov på belysning og varme / teknik. Samlet investering: 575.000 kr. Investering for Hedensted Kommune: 275.000 kr.
Højtoften:
Der er investeringsbehov på belysning og varme / teknik. Samlet investering: 640.000 kr. Investering for Hedensted Kommune: 300.000 kr.
Nederbylund:
Der er investeringsbehov på belysning og varme / teknik. Samlet investering: 515.000 kr. Investering for Hedensted Kommune: 230.000 kr.
Møllebo:
Der er investeringsbehov på belysning og varme / teknik. Samlet investering: 670.000 kr. Investering for Hedensted Kommune: 300.000 kr.
Birkelund:
Der er investeringsbehov på varme / teknik. Samlet investering: 600.000 kr. Investering for Hedensted Kommune: 220.000 kr.
Juelsminde Boligforening har driften. Der er indgået aftale med dem om projektet. Løsningen med en gasmotor, der producerer varme og el, kan videreføres til andet byggeri, hvis det bliver aktuelt.
Central køkkenet:
Der er investeringsbehov på belysning. Samlet investering: 80.000 kr. Hedensted Kommune driver selv stedet og bærer derfor hele investeringen.
Kildebjerg:
Der er investeringsbehov på belysning. Samlet investering: 120.000 kr. Hedensted Kommune driver selv stedet og bærer derfor hele investeringen.
Det medfører en samlet investering på 4.000.000 kr. med en årlig besparelse på 500.000 kr. For Hedensted Kommune betyder det en investering på 1.700.000 kr. og en årlig besparelse på 200.000 kr. Lånoptag til energiinversteringer belaster ikke kommunes låneramme.
Projektet løber over en 3-årig periode, da Domea har et ønske om at fordele investeringerne.
Administrationen indstiller, 5. februar 2019, pkt. 14:
At der meddeles anlægsbevilling på 1.700.000 kr. til energibesparende foranstaltninger samt indtægtsanlægsbevilling på 200.000 kr. vedrørende salg af værdien af energibesparelser.
Udvalget for Teknik, 5. februar 2019, pkt. 14:
Anbefales godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 18. februar 2019, pkt. 36:
Indstilles godkendt.
Birgit Jakobsen (K) var fraværende. I stedet deltog Ester Due (K).Jeppe Mouritsen (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V).