Byrådet 2018-2021 - dagsordener og referater
Mødedato: 25. september 2019
Mødested: Byrådssalen Juelsminde Rådhus
Dagsordenpunkter
134. Stenderup Multihal - finansiering af haludvidelseKlik her for at folde ud og læse mere om Stenderup Multihal - finansiering af haludvidelse
Beslutningstema
Godkendelse af finansiering af yderligere anlægsudgift på 1,65 mio. kr. til Stenderup Multihal.
Økonomi
Merudgiften finansieres som foreslået.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte i møde den 24. april 2019, sag nr. 70, at Multihallen i Stenderup bliver forlænget til i alt 30 meter, hvorved anlægsudgiften bliver forøget med 1,65 mio. kr. I forbindelse med godkendelsen blev det besluttet, at der efterfølgende skulle fremsendes forslag til finansiering.
Det er undersøgt, om der kan findes en finansieringsløsning indenfor det nuværende samlede anlægsbudget. Ved en anlægsopfølgning i juni måned er der konstateret mindreforbrug på en række anlægsprojekter, som derved kan medgå som finansiering af den ønskede udvidelse af multihallen:
Administrationen indstiller, 9. september 2019, pkt. 159:
at forslag til finansiering af forlængelse af Stenderup Multihal godkendes
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. september 2019, pkt. 159:
Indstilles godkendt.
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
135. Fremtidens turismeområdeKlik her for at folde ud og læse mere om Fremtidens turismeområde
Beslutningstema
Forankring af den fremtidige turismeindsats i Hedensted Kommune
Økonomi
Omfatter ca. 1,5 mio. kr. årligt til løn og driftsomkostninger. Se også specificering under sagsfremstilling.
Historik
Med den nye erhvervsfremmelovgivning er der en række elementer omkring turismeindsatsen nationalt, regionalt og kommunalt der er ændret. Blandt andet skal den kommunale turismefremmeindsats søges konsolideret i 15-25 destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats.
Sagsfremstilling
Med den nye lovgivning og nationale initiativer, så vil den kommunale indsats på turismeområdet forandres i mange kommuner. Der er en række kommuner, som har indgået
aftaler om tættere samarbejde eller endog etableret konkrete destinationsselskaber. Det betyder, at de kommunale aktører, som vi både samarbejder med for at trække turister til Danmark, men også er i konkurrence med om valg af destination, overnatninger og aktiviteter for turisterne vil blive større og få andre muligheder for specialisering omkring markedsføring, understøttelse af aktørerne og samspil med hinanden og de nationale turistindsatser.
Der har hen over foråret været afholdt tre temamøder, hvor turismeindsatsen er blevet drøftet i Byrådet. Først med inputs fra professor Peter Kvistgaard og derefter præsentationer af Kystlandet og VisitVejle om deres arbejde med turismeindsatsen. På baggrund af disse temadrøftelser besluttede Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi på møde den 13. maj 2019, at der skulle laves et konkret oplæg til samarbejdsaftale med Kystlandet. Vedlagt som bilag er udkast til samarbejdsaftale med Kystlandet. Ligeledes er der vedlagt de nuværenede vedtægter for foreningen, som naturligvis skal tilrettes såfremt Hedensted Kommune beslutter sig for at indgå samarbejdsaftale med Kystlandet.
Indhold og form i samarbejdet
Turistsamarbejdet Kystlandet er organiseret som en forening med en ansat administration, som ledes af en direktør. Den øverste ledelse af foreningen udgøres af en bestyrelse bestående af borgmestre fra de 3 kommuner, og derudover udpeges et administrativt koorderingsudvalg bestående af administrativt udpeget person fra hver af de 3 kommuner. Bestyrelsen mødes 3-4 gange pr. år med henblik på udarbejdelse af budget og strategi for kommende år, godkendelse af regnskab m.v.
Organisationen arbejder indenfor de tre indsatsområder; Markedsføring, information & digitalisering samt udvikling af turismen. Kystlandet arbejder aktiv med de tre lokale visit-brands (herunder VisitJuelsminde, såfremt Hedensted Kommune tilslutter sig samarbejdet). Ud over den generelle turistfremmeindsats og markedsføring, så har de lokale aktører også mulighed for, at sikre sig en stærkere markedsføring gennem partnerskab i Kystlandet. Der er allerede i dag enkelte turistaktører i Hedensted Kommune der er partnere i Kystlandet. Vejledende prisliste for partnerskaber er vedlagt som bilag.
Som en del af samarbejdsaftalen tilbyder Kystlandet også at producere et såkaldt citymap og turistguiden. Sidste år blev citymap lavet af Juelsminde Handelsstandsforening, mens turistguiden i flere år er produceret af Juelsminde Turistforening. Såfremt der indgås samarbejdsaftale med Kystlandet vil placeringen af disse to opgaver efterfølgende skulle afklares mellem de tre parter.
For at sikre en god start og overgang til den nye organisering er det aftalt med Kystlandet, at der i særlig grad er fokus på en række pejlemærker for indsatsen i Hedensted Kommune. Disse pejlemærker er beskrevet i et bilag til sagen.
Turistbureau
Drift af turistbureauet i Juelsminde indgår ikke i nuværende aftale. Således varetager Hedensted Kommune fortsat denne opgave, og kan beslutte hvilken form og indhold opgaven skal have. Brugen af turistbureauet af turister er kraftigt faldende og har været det de seneste år. Det er derfor en relativ dyr post i turismeindsatsen, og bør drøftes særskilt.
Økonomi
Herunder er den nuværende henholdsvis den kommende økonomi for turismeområdet beskrevet.
Nuværende budget |
|
Lønudgifter | 1.200.000 |
Drift (markedsføring m.m.) | 300.000 |
Drift af turistbureau (husleje og vikardækning) | 50.000 |
I alt | 1.550.000 |
|
|
Budget fremover |
|
Udgift til Kystlandet, jf. samarbejdsaftale | 1.125.000 |
Særlige udgifter (medlemskab Destination Hærvejen og Turistinformation Billund lufthavn), ex. moms | 26.500 |
Drift af turistbureau (husleje og medarbejder i 5 måneder) | 250.000 |
Frie midler til ekstra indsatser | 148.500 |
I alt | 1.550.000 |
Administrationen indstiller, 9. september 2019, pkt. 161:
- at Hedensted Kommune indgår samarbejdsaftale med Kystlandet som beskrevet i bilag til sagen.
- at der på et kommende møde skal drøftes form og indhold for et evt. turistbureau i Hedensted Kommune.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. september 2019, pkt. 161:
Indstilles godkendt.
Der foretages en evaluering efter et år.
Kommunikation
Beslutningen meddeles Kystlandet, samt berørte medarbejder orienteres.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
Bilag
- BILAGSamarbejdsaftale Kystlandet_udkast.docx
- BILAG2019 Vedtægter Kystlandet_aktuelle.docx
- BILAGVisitJuelsminde prisliste 2019
- BILAGSærlige fokuspunkter første år - Kystlandet
136. Hedensted Tracks - AnlægsbevillingKlik her for at folde ud og læse mere om Hedensted Tracks - Anlægsbevilling
Beslutningstema
Der søges om anlægsbevilling på 200.000 kr. til brug for videreudvikling af Hedensted Tracks.
Økonomi
Der blev i budget 2017 afsat 3,0 mio. kr. i udgift til etablering af BMX-bane/Hedensted Tracks. Samme beløbsramme er overført til budget 2018 og 2019. Heraf ønskes de 200.000 kr. frigivet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Fra BMX-bane til Hedensted Tracks.
Forprojektet til opførelsen af BMX-banen indikerede et behov for yderligere rådgivning og udvikling af projektet, såfremt målet om ekstern finansiering skulle blive en realitet. Lokale- og Anlægsfonden (LOA) har under hele forløbet fungeret som tæt rådgivende part, og har løbende sat fokus på projektets udvikling.
Det stod hurtigt klart, at skulle projektet opnå ekstern finansiering, måtte det være andet end blot en BMX-bane.
BMX-banen blev til et cykel-mekka, og har siden 2017 båret navnet Hedensted Tracks.
Sagsfremstilling
Der søges om anlægsbevilling på 200.000 kr. til brug for videreudvikling af Hedensted Tracks, som afsat og vedtaget på budget 2017 - overført til 2018 og 2019.
Proces:
Projektet har gennemgået flere udviklingstrin med rådgivning fra udviklingskonsulenter i LOA samt arkitekter fra Møller & Grønborg og Loop Architects.
Endvidere har der i udviklingsfasen været et stort fokus på brugerinvolvering med de omkringliggende instituioner og organisationer. Her kan nævnes: Østjysk BMX-klub, Hedensted-Løsning Løbehold, Hedensted Cykelklub, Hedensted Centret, Ungdomsskolen og Stjernevejskolen.
Der er afholdt interne møder omkring strategi for anlæggelse og drift.
Derudover køres et tæt parløb med intern fundraiser i forhold til konkrete fondsansøgninger. Næste step i processen er at udvide kredsen af fonde, der er interesseret i projektet.
Projektbeskrivelse (for uddybning og visualiseringer se bilag 1 - Hedensted Tracks):
Hedensted Tracks - BMX-arena af internationalt format med et elitetræningsmiljø og mulighed for at afholde helt store mesterskaber.
Samtidig giver Hedensted Tracks mulighed for, at breddeidrætsudøvere og motionister i dagligdagen kan være aktive i et naturområde, som appellerer til forskelligartet bevægelse.
Flerfunktionelt – fra eliten til bredden i hverdagen
Hedensted Tracks skal sætte kommunen på landkortet og potentielt Danmark på verdenskortet. Der findes ikke et anlæg dets lige inden for landets grænser. BMX Arenaen får international karakter, hvorfor det også vil kunne eksponeres ud over landets grænser ved afvikling af eventuelle større events og mesterskaber. Der foreligger allerede nu positive tilkendegivelser fra Danmarks Cykle Union (DCU) og Sport Event Denmark, med idéer til afvikling af konkrete nationale og internationale mesterskaber.
Fra massiv brugerinvolvering til samskabende brugeranvendelse
Hedensted Tracks skal være historien om, hvordan mange brugergrupper engageres og involveres allerede inden faciliteten er anlagt. Det skal sikre en fundamental base for anvendelse af faciliteten, som sikrer at den bliver brugt flittigt af etablerede kræfter allerede fra indvielsen. Denne proces er allerede langt og benævnes; ”fra brugerinddragelse til brugeranvendelse”.
Hedensted Tracks og sundhed
Hedensted Tracks skal kunne styrke kommunens sundhedsprofil, som disse år scorer under middel på flere parametre i forhold til gennemsnittet i Region Midt. Et bynært rekreativt anlæg og område må formodes at kunne inspirere flere til en sundere livsstil.
Lokalt vækst potentiale
Hedensted Tracks skal kunne bidrage til øget bosætning i området. Bynære rekreative områder i varieret natur har stor betydning i forhold til bosætning jf. intern undersøgelse.
Administrationen indstiller, 3. september 2019, pkt. 62:
at der gives anlægsbevilling på 200.000 kr.
at bevillingen finansieres af beløb afsat til formålet på investeringsoversigten
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 3. september 2019, pkt. 62:
Anbefales godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. september 2019, pkt. 164:
Indstilles godkendt.
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
Bilag
- BILAGHedensted Tracks_Ny
137. Drøftelse af omgørelsesprocenter- DanmarkskortetKlik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse af omgørelsesprocenter- Danmarkskortet
Beslutningstema
Drøftelse i Udvalg for Social Omsorg, Læring og Byrådet af omgørelsesprocenter på det sociale område.
Økonomi
Ingen umiddelbare bemærkninger.
Historik
Social omsorg |
Børnehandicap hører under Børn og Familier i Læring
Familieområdets målgruppe er børn og unge med sociale, følelsesmæssige og psykiske vanskeligheder, familier der er præget af forældrenes delvise eller manglende forældreevne, familier præget af forældrenes misbrug, psykiske sygdom eller egen omsorgssvigtede opvækst.
Børnehandicaps målgruppe er børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser (autisme, spiseforstyrrelser, ADHD, OCD og lignende).
Sagsfremstilling
Folketinget har den 29. maj 2018 vedtaget en lovændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. En del af denne ændring er bl.a. at Børne- og Socialministeriet hvert år vil offentliggøre et Danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet. Dette følger af retssikkerhedslovens § 84a. Af retssikkerhedslovens § 79b skal Byrådet inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet er offentliggjort behandle dette på et møde i Byrådet. Kravet indebærer, at der hvert år skal ske aktiv politisk drøftelse af Danmarkskortet.
Danmarks kortet med tallene fra alle kommuner i landet er tilgængeligt på www.socialministeriet.dk. Her i sagsfremstillingen er beskrevet taludviklingen for Hedensted Kommune.
Tallene for det sociale område omfatter også Børnehandicap og Voksenhandicap. Tallene for Børnehandicap og Voksenhandicap er yderligere udspecificeret.
Tabellen viser følgende tal for Hedensted Kommune:
Det sociale område
2016 | Afgørelser | Omgørelse | Ændringer | Hjemvisninger |
| 75 | 36% | 12% | 24% |
2017 |
|
|
|
|
| 96 | 32% | 9% | 23% |
2018 |
|
|
|
|
| 87 | 34% | 9% | 25% |
Børnehandicap
2016 | Afgørelser | Omgørelse | Ændringer | Hjemvisninger |
| 13 | 46% | 15% | 31% |
2017 |
|
|
|
|
| 19 | 37% | 0 | 37% |
2018 |
|
|
|
|
| 27 | 41% | 19% | 22% |
Voksenhandicap
2017 | Afgørelser | Omgørelse | Ændringer | Hjemvisninger |
| 31 | 13% | 3% | 10% |
2018 |
|
|
|
|
| 8 | 50% | 25% | 25% |
Gennemsnitstallene på landsplan fremgår af vedhæftede bilag.
Hjemvisning betyder: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver denne.
Det er væsentligt, at administrationen forholder sig til Ankestyrelsens afgørelser med henblik på at lære af dem.
Hjemvisning af sager skal derfor gennemgås med henblik på en vurdering af sagsbehandlingen. Er det gentagende mangler i sagsbehandlingen eller andet, som gør at styrelsen hjemviser, så skal det sagsbehandlingen tilrettes. Ændring af afgørelser kan være til gavn for både borger og sagsbehandling. Udgangspunktet i lovgivningen er, at alle afgørelser skal bero på individuelle vurderinger. Det betyder, at der er overladt et skøn til den enkelte sagsbehandler. Derfor kan der være behov for afgørelser fra styrelsen, så der kan sikres en praksis, som kan give grundlag for en ens sagsbehandling.
Administrationen indstiller, 2. september 2019, pkt. 84:
at der sker en drøftelse af omgørelsesprocenterne for det sociale område.
Udvalget for Læring. 2. september 2019. pkt. 53:
Omgørelsesprocent drøftet og taget til efterretning. Det vurderes at Børnehandicap ligger på et stabilt niveau.
Udvalget for Social Omsorg, 2. september 2019, pkt. 84:
Indstilling godkendt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. september 2019, pkt. 165:
Indstilles godkendt.
Lovgrundlag
Retssikkerhedslovens § 79b
"Inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, jf. § 84 a, behandler kommunalbestyrelsen Danmarkskortet på et møde."
Retssikkerhedslovens § 84a
"Børne- og socialministeren offentliggør hvert år inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service."
.
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
Bilag
138. Årsrapport 2018 for magtanvendelserKlik her for at folde ud og læse mere om Årsrapport 2018 for magtanvendelser
Beslutningstema
Orientering om årsrapport for magtanvendelser år 2018.
Sagsfremstilling
Byrådet skal jf. lovgivning følge udviklingen i magtanvendelser over for de borgere, som kommunen er ansvarlig for.
Det betyder, at medarbejdere indberetter magtanvendelser efter kategorierne:
- § 125: På forhånd godkendt behov for anvendelse af magt
- § 126: Behov for fastholdelse eller føren
- § 126 a: Magtanvendelse ved hygiejnesituationer
- § 127: Magtanvendelse for tilbageholdelse i bolig
Magtanvendelser registreres, vurderes og drøftes på de enkelte arbejdspladser.
Administrationen indstiller, 2. september 2019, pkt. 83:
at årsrapporten tages til efterretning.
Udvalget for Social Omsorg, 2. september 2019, pkt. 83:
Indstilling godkendt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. september 2019, pkt. 166:
Indstilles godkendt.
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
Bilag
- BILAGÅrsrapport 2018 magtanvendelser Senior-Sundhed
- BILAGÅrsberetning 2018 magtanvendelser Voksenhandicap
139. F: Udvidelse af Skærvebo med 6 boliger. Godkendelse af Skema A, B og CKlik her for at folde ud og læse mere om F: Udvidelse af Skærvebo med 6 boliger. Godkendelse af Skema A, B og C
Beslutningstema
Godkendelse af udvidelse af bofællesskabet Skærvebo med 6 boliger. Skema A.
Økonomi
Hedensted kommune skal til Landsbyggefonden yde indskud i 2020 på 1,0 mio. kr. Beløbet tilbagebetales af Skærvebo over 15 år. Tilsvarende aftale blev indgået sidst, da Skærvebo udvidede. Beløbet finansieres via udlæg af kassen.
Udgiften til udvidelsen beløber sig til 10.750.000 kr., hvoraf 9.642.000 kr. finansieres via lån, 1,0 mio. kr. som lån fra Landsbyggefonden (kommunen) og 108.000 kr. som beboerindskud. Samtidig udbygges med servicerealer til en samlet pris på 668.000 kr., hvortil staten yder et tilskud på 240.000 kr. Det resterende beløb (428.000 kr.) finansieres selv af Skærvebo.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Som følge af stor efterspørgsel ønsker institutionen at udvide med 6 lejligheder, og samtidig foretages en ombygning med nye servicearealer. Byggeriet skal ske som en forlængelse af det nuværende bofællesskab og vil ske på nuværende parkeringsplads. Der etableres ny parkeringsplads mod øst på opkøbt haveareal.
Kommunen skal godkende udvidelsen - herunder give tilsagn om lånegaranti efter gældende regler og yde indskudslån til Landsbyggefonden, som herefter udlåner samme beløb til institutionen.
Skærvebo er en selvejende instituion, som på et kristent grundlag driver et bofællesskab for fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Siden opstarten for 20 år siden har der været behov for flere udvidelser. I dag er der 20 pladser, som altså ønskes udvidet til 26 pladser. Institutionen har til huse i den nordlige del af Løsning.
Chef for Fritid & Fællesskab Johan Stadil Petersen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Administrationen indstiller, 9. september 2019, pkt. 162:
At Byrådet godkender skema A med tilsagn om 6 almene boliger til en samlet pris på 10.750.000 kr. og
at der gives tilsagn om indskud i Landsbyggefonden på 1,0 mio. kr. og
at der indgåes aftale om tilbagebetaling af beløbet over 15 år og
at der på statens vegne gives tilsagn om statstilskud til servicearealer på 240.000 kr og
at der meddeles lånegaranti for det optagede beløb på indtil 9.642.680 kr
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. september 2019, pkt. 162:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Afgørelsen skal meddeles Skærvebo
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om almene boliger mv., LBK nr. 119 af 1. februar 2019
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
Bilag
- BILAGMail
- BILAGHelhedsplan_Rev.B_30.08.2019
- BILAGBoligplan_Rev.B_30.08.2019
- BILAGWellness_Rev.B_30.08.2019
- BILAGNye boliger_Rev.B_30.08.2019
- BILAGSkema-ABC_30. august 2019
140. F: Kommuneplantillæg nr. 20 - Offentlige formål i Hedensted SydKlik her for at folde ud og læse mere om F: Kommuneplantillæg nr. 20 - Offentlige formål i Hedensted Syd
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om kommuneplantillæg nr. 20 for offentlige formål i Hedensted Syd skal sendes i høring. Samtidig skal Byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Byrådet besluttede den 22. maj 2019, at et nyt demensplejehjem skal placeres ved Rugmarken i den sydlige del af Hedensted.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune ønsker at åbne mulighed for, at et areal på Rugmarken, i den sydlige del af Hedensted, kan benyttes til offentlige formål med døgninstitutioner. Den gældende kommuneplanramme 5.B.35 giver mulighed for at anvende området til boligformål. For at muliggøre etableringen af offentlige formål i området skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Derfor skal kommuneplanrammens anvendelse ændres fra boligformål til offentlige formål for den nordlige del af den eksisterende boligramme 5.B.35.
Administrationen indstiller, 3. september 2019, pkt. 126:
at kommuneplantillægget sendes til orientering i Udvalget for Teknik og Udvalget for Politisk koordination & Økonomi, og
at kommuneplantillæget vedtages på Byrådet og offentliggøres efter reglerne herom i Lov om planlægning §§ 24 - 26.
Udvalget for Teknik, 3. september 2019, pkt. 126:
Indstilling godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. september 2019, pkt. 168:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Ændringen af kommuneplanrammen har været sendt i foroffentlighed fra den 20. august til den 3. september 2019. Planforslaget offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidig. Høringsperioden for planforslaget sættes til 8 uger, i det der er tale om en ændring af rammens anvendelse.
Lovgrundlag
Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 287 af 16. april 2018, §§ 23c, 24
Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1225 af 25. oktober 2018, § 8, stk. 2
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
Bilag
141. F: Anlæg til bolig- og erhvervsformålKlik her for at folde ud og læse mere om F: Anlæg til bolig- og erhvervsformål
Beslutningstema
Tilpasning af anlægsbevillinger og rådighedsbeløb i budget 2019 for anlæg vedrørende bolig- og erhvervsformål.
Økonomi
Administrationen har gennemgået anlægsprojekterne, og det foreslås, at der sker en justering af de enkelte projekters rådighedsbeløb, så de svarer til forbruget. Set samlet er der netto merudgifter for 2.395.000 kr., der finansieres via netto merindtægter på 2.417.000 kr. Netto merindtægt på 22.000 kr. tilgår kassen.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Byggemodning og salg af boligparceller og ergvervsgrunde har en nær sammenhæng. Øget salg medfører øgede udgifter til byggemodning. Det kan blandt andet nævnes, at der pr. 23. august 2019 er solgt 37 grunde til boligformål, herunder 2 grunde til tæt/lav boligbyggeri samt 2 grunde/20.500 m2 til erhvervsformål.
De 37 grunde til boligformål er fordelt over byerne Daugård (1), Hedensted (19), Lindved (9), Rask Mølle (1), Tørring (3), Uldum (2) samt Aale (1). De 2 grunde til erhvervsformål er solgt i henholdsvis Hedensted og Ølholm.
I årene 2007 - 2018 er der i gennemsnit solgt 26 grunde til boligformål pr. år. I perioden 2009 - 2018 er der i gennemsnit solgt 33.000 m2 erhvervsjord pr. år.
Der er foreslået en række op og nedjusteringer af rådighedsbeløb, der samlet set går i balance.
Administrationen indstiller 3. september 2019, pkt. 135:
at tilpasning af rådighedsbeløb og anlægsbevillinger godkendes
Udvalget for Teknik, 3. september 2019, pkt. 135:
Anbefales godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. september 2019, pkt. 169:
Indstilles godkendt.
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
Bilag
142. F: Revideret tidsplan for budgetlægningen af Budgetforslag 2020-2023Klik her for at folde ud og læse mere om F: Revideret tidsplan for budgetlægningen af Budgetforslag 2020-2023
Beslutningstema
Som følge af de udsatte økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen er der behov for en revideret tidsplan, der er tilpasset den forlængede frist for kommunernes budgetvedtagelse
Sagsfremstilling
På grund af folketingsvalget blev den årlige økonomiforhandling mellem KL og regeringen udsat til august med forventet aftaleindgåelse primo september. I lyset heraf er den formelle tidsplan for kommunernes budgetvedtagelse blevet udskudt, og fristen for godkendelse af budgettet er fastsat til 5. november 2019.
På byrådets dialogmøde den 12. august 2019 blev der fremlagt et forslag til revideret tidsplan for kommunens budgetlægning og -forhandlinger. De politiske grupper har efterfølgende drøftet oplægget med henblik på, at PKØ på nærværende møde kan godkende tidsplanen.
Der er ikke kommet bemærkninger til den reviderede tidsplan
Med afsæt i vedlagte forslag til tidsplan for den resterende del af budgetlægningen vedr. årene 2020-2023 skal følgende datoer fremhæves:
- PKØ fremsender Budgetforslag 2020-2023 til Byrådet: 23. september 2019
- 1. behandling af Budgetforslag 2020-2023: 9. oktober 2019
- Frist for ændringsforslag: 22. oktober 2019
- 2. behandling af Budgetforslag 2020-2023 (budgetvedtagelse): 30. oktober 2019
Administrationen indstiller, 9. september 2019, pkt. 170:
at tidsplanen for den resterende del af budgetprocessen vedr. Budgetforslag 2020-2023 godkendes, og
at fristen for ændringsforslag fastsættes til tirsdag den 22. oktober 2019
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. september 2019, pkt. 170:
Indstilles godkendt.
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
Bilag
143. F: Mødeplan 2020Klik her for at folde ud og læse mere om F: Mødeplan 2020
Beslutningstema
Godkendelse af mødekalender for 2020.
Økonomi
Udgifter til vederlag indgår i det eksisterende budget,
Historik
Mødeplanen har været behandlet og godkendt i udvalgene for Beskæftigelse, Fritid & Fællesskab, Læring, Social Omsorg og Teknik i september måned.
Sagsfremstilling
Mødeplanen for for 2020 foreslås afholdt efter samme principper som i 2019 på følgende datoer;
Byrådet.
Møderne afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden. Dog således at mødet i december måned afholdes onsdag den 16. december. Juli måned er mødefri. Det betyder at møderne afholdes på følgende datoer:
Jan. | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
29 | 26 | 25 | 29 | 27 | 24 | 26 | 30 | 28 | 25 | 16 |
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Møderne holdes som udgangspunkt 3. mandag i måneden, dog således møderne i september og december holdes den første mandag i måneden. Juli måned er mødefri. Det betyder møderne afholdes på følgende datoer:
Jan. | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
20 | 17 | 16 | 20 | 18 | 15 | 17 | 7 | 19 | 16 | 7 |
Byrådets dialogmøder samt eventuelle fælles udvalgsmøder samt møder i udvalgene for Beskæftigelse, Læring og Social Omsorg.
Møderne afholdes som udgangspunkt 1. mandag i måneden, dog således at møderne i januar, juni og august holdes 2 mandag i måneden og møderne i april, september og december holdes sidste mandag i den foregående måned. Juli måned er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
Jan. | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
13 | 3 | 2 | 30. marts | 4 | 8 | 10 | 31. aug. | 5 | 2 | 30. nov. |
Udvalgsmøder i Udvalget for Fritid & Fællesskab og Udvalget for Teknik.
Møderne afholdes som udgangspunkt 1. tirsdag i måneden, dog således at møderne i januar, juni og august holdes 2 tirsdag i måneden. Mødet i april holdes sidste tirsdag i den foregående måned. Juli måned er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
Jan. | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
14 | 4 | 3 | 31. marts | 5 | 9 | 11 | 1 | 6 | 3 | 1 |
Administrationen indstiller, 9. september 2019, pkt. 171:
at mødeplanen for 2020 godkendes.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. september 2019, pkt. 171:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Mødeplanen lægges på kommunens hjemmeside. Medlemmer af Byrådet og kommuneledelsen får fremsendt mødeinvitationer med henblik på at lægge møderne i deres kalender.
Lovgrundlag
Lov om Kommunernes styrelse § 8 og 20
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
Bilag
144. F: Suppleant til FredningsnævnKlik her for at folde ud og læse mere om F: Suppleant til Fredningsnævn
Beslutningstema
Udpegning af ny suppleant til Fredningsnævnet.
Økonomi
Ingen umidedelbare bemærkninger
Historik
22. maj 2019 blev Jan Tideman udpeget som ny suppleant for Mette Borg i Fredningsnævnet ( se bilag).
Sagsfremstilling
22. maj 2019 blev Jan Tideman udpeget som ny suppleant for Mette Borg i Fredningsnævnet. Fredningsnævnet har efterfølgende gjort opmærksom på at Jan Tidemand er inhabil og derfor anmodet Hedensted Kommune om at udpege en anden suppleant. På den baggrund indstiller SF Peter Altenborg fra Snaptun som ny suppleant i Fredningsnævnet.
SF indstiller, 9. september 2019, pkt. 172:
at Peter Altenborg udpeges som ny suppleant i Fredningsnævnet.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. september 2019, pkt. 172:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Beslutning meddeles Fredningsnævnet og hjemmesiden tilrettes den nye information.
Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 138 om kommunale og regionale valg.
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
Bilag
145. F: Månedlig evaluering af integrationsindsatsenKlik her for at folde ud og læse mere om F: Månedlig evaluering af integrationsindsatsen
Beslutningstema
Orientering om den månedlige evaluering af integrationsindsatsen for August måned 2019.
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
Bilag
146. F: Deltagelse i konferencer, kurser møder mv.Klik her for at folde ud og læse mere om F: Deltagelse i konferencer, kurser møder mv.
Beslutningstema
Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.
Sagsfremstilling
Byrådet har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i byrådets retningslinier for vederlag og godtgørelser).
Der gives kørselsgodtgørelse til følgende arrangementer ;
- Konference om FN's verdensmål 30. september 9-16 Spettrupvej 7.
Administrationen indstiller, 9. september 2019, pkt. 173:
At der gives kørselsgodtgørelse til de under "sagsfremstilling" nævnte arrangementer
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. september 2019, pkt. 173:
Indstilles godkendt.
Bemærkning til Byrådet:
Efter behandlingen i PKø er der kommet en indbydelse til Østjysk Topmøde 4. november 2019. Det indstilles endvidere til Byrådet der gives kørselsgodtgørelse til dette arrangement.
Lovgrundlag
Byrådets retningslinier for vederlag og godtgørelser.
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
Bilag
147. OrienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering
Beslutningstema
- Månedsopfølgning for august måned.
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
Bilag
148. Lukket punkt: Udbud - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Lukket punkt: Udbud
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
149. Lukket punkt: Udbud af areal - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Lukket punkt: Udbud af areal
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
150. Personsag - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Personsag
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.
151. Personsag - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Personsag
Beslutning
For:26 A ,F ,I ,K ,O ,V
Imod:0
Undlader:0
I ALT:26
Ikke tilstede:
Mette Juhl (A) var fraværende. I stedet deltog Johnny Sørensen (A). Hans Vilhelm G. Vacker (V) var fraværende. I stedet deltog Jakob Toftebjerg (V). Lene Tingleff (V) var fraværende. I stedet deltog Ole Ødmann (V). Kirsten Terkilsen (V).
Beslutning:
Godkendt.