Byrådet 2018-2021 - dagsordener og referater
Mødedato: 19. september 2018
Mødested: Byrådssalen Juelsminde Rådhus
Dagsordenpunkter
139. 1. behandling af Budgetforslag 2019-2022Klik her for at folde ud og læse mere om 1. behandling af Budgetforslag 2019-2022
Beslutningstema
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi fremsender forslag til budget 2019 og budgetoverslagsårene 2020-2022 til Byrådets 1. behandling.
Økonomi
Fremgår af sagsfremstilling.
Sagsfremstilling
Når man vurderer Hedensted Kommune på de økonomiske parametre kan det konstateres, at kommunens
· beskatningsgrundlag og skattetryk er omkring landsgennemsnittet
· driftsudgifter er under landsgennemsnittet
· anlægsudgifter er langt under landsgennemsnittet
og kommunen burde derfor med dette afsæt have et gunstigt økonomisk udgangspunkt for det kommende års budgetlægning.
Men dette er ikke tilfældet, hvilket alene skal tilskrives det fejlbehæftede udligningssystem, som på trods af alle hensigtserklæringer ikke blev korrigeret frem mod kommunernes budgetlægning for 2019. Kommunen får derfor fortsat et mangelfuldt finansieringsbidrag til løsningen af de kommunale opgaver.
Byrådet har med sin overordnede økonomiske strategi om etablering af et årligt råderum på 100 mio. kr., der reserverer henholdsvis 70 mio. kr. til anlæg og 30 mio. kr. til enten kasseopbygning, engangsdrift eller yderligere anlæg, løbende tilpasset udgifterne til de økonomiske rammebetingelser.
De økonomiske rammebetingelser for 2019 medfører en ubalance i budgettet på 52,4 mio. kr., jfr. vedlagte oversigt med budgetforslagets hovedtal:
Budgetforslaget hviler på følgende forudsætninger vedrørende skatterne i 2019:
| Grundlag i kroner | Sats |
Kommunal indkomstskat (statsgaranti) | 7.554.484.000 | 25,4 procent |
Grundskyld, almindelig | 5.752.942.440 | 18,000 promille |
Grundskyld, produktionsjord m.v. | 2.538.895.000 | 3,200 promille |
Dækningsafgift, offentlige ejendommes grundværdi | 24.761.600 | 9,000 promille |
Dækningsafgift, offentlige ejendommes forskelsværdi | 155.112.700 | 8,750 promille |
Kirkeskat (statsgaranti) | 6.522.018.000 | 0,98 procent |
Drøftelserne på Byrådets budgetdag den 27. august 2018 omkring en løsning på budgettets ubalance blev ikke afsluttet, og de vedlagte budgetbemærkninger tager derfor afsæt i ovenstående økonomiske hovedtal, ligesom forudsætningerne for budgetforslaget er nærmere beskrevet. Endvidere vedlægges de obligatoriske oversigter Takstblad, Investeringsoversigt, Hoveoversigt og Bevillingsoversigt.
Tidsplanen for den resterende del af budgetprocessen ser således ud:
19/9-2018 | 1. behandling af Budgetforslag 2019-2022 |
1/10-2018 | Frist for fremsendelse af ændringsforslag |
10/10-2018 | 2. behandling og godkendelse af Budget 2019-2022 |
Administrationen indstiller, 10. september 2018, pkt. 152:
At budgetforslaget fremsendes til Byrådets 1. behandling den 19. september 2018, og
At fristen for indsendelse af ændringsforslag fastsættes til mandag den 1. oktober 2018
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 10. september 2018, pkt. 152:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kirsten Terkilsen
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 37 om udarbejdelse af forslag til budget.
Administrationen indstiller;
at | budgetforslaget drøftes og oversendes til Byrådets 2. behandling onsdag den 10. oktober 2018, og |
at | fristen for indsendelse af ændringsforslag fastsættes til mandag den 1. oktober 2018 |
Beslutning
Godkendt-
Fraværende: Erik Kvist, Birgit Jakobsen
Bilag
- BILAGBudgetforslag 2019 Generelle bemærkninger
- BILAGBudgetforslag 2019 Bemærkninger PKØ
- BILAGBudgetforslag 2019 Bemærkninger Læring
- BILAGBudgetforslag 2019 Bemærkninger Beskæftigelse
- BILAGBudgetforslag 2019 Bemærkninger Social Omsorg
- BILAGBudgetforslag 2019 Bemærkninger Fritid og Fællesskab
- BILAGBudgetforslag 2019 BemærkningerTeknik
- BILAGBudgetforslag 2019 Bemærkninger Renter, generelle tilskud, skatter m.v.
- BILAGBudgetforslag 2019 Takstblad
- BILAGBudgetforslag 2019 Investeringsoversigt
- BILAGBudgetforslag 2019 Hovedoversigt
- BILAGBudgetforslag 2019 Bevillingsoversigt