Byrådet 2018-2021 - dagsordener og referater
Mødedato: 18. december 2019
Mødested: Byrådssalen Juelsminde Rådhus
Dagsordenpunkter
181. Venstre fremsender punkt til behandling på Byrådets mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Venstre fremsender punkt til behandling på Byrådets møde
Beslutningstema
Drøftelse af henvendelse fra Venstre
Sagsfremstilling
Venstre har anmodet om at få følgende behandlet på Byrådets møde;
Udbygning af E-45
Aftale om infrastruktur fra foråret 2019, indgået af den tidligere VLAK-regering i samarbejde med Dansk Folkeparti, indeholdt blandt andet en beslutning om udbygning af E-45.
Den socialdemokratiske regering har imidlertid skrottet denne aftale. Det forlyder, at Regeringen formentlig først vil indbyde til nye forhandlinger i løbet af 2020 og uden forvisning om, at udbygningen af E-45 vil blive prioriteret på samme måde, som tilfældet var i den tidligere aftale. Modstanden mod en udbygning af motorvejsnettet, herunder en udbygning af E-45, er som bekendt størst hos regeringen og regeringens støttepartier.
En udbygning af E-45 fra Hornstrup til Skanderborg Syd har imidlertid stor betydning for borgere og erhvervsliv i Hedensted kommune, da mobilitet og veludbygget infrastruktur er med til at skabe vækst, tilflytning, arbejdspladser, let tilgængelig arbejdskraft og generelt set udvikling i et område.
Venstres repræsentanter på Christiansborg har derfor foreslået, at den tidligere vedtagne infrastrukturplan videreføres, hvilket transportminister Benny Engelbrecht altså har afslået.
Venstre i Hedensted byråd ønsker på den baggrund en redegørelse fra borgmesteren om, hvilke samarbejder, der er indledt, og hvilke kontakter, der er taget til potentielle samarbejdspartnere, andre kommuner (herunder Horsens kommune) samt øvrige aktører for aktivt at fremme udbygningen af E-45 og således fremme Hedensted kommunes sag. Desuden ønskes, at redegørelsen indeholder en oplistning af, hvilke konkrete tiltag borgmesteren vil foretage sig for at udnytte sine partipolitiske relationer til trafikminister og regeringen i spørgsmålet om udbygning af E-45. Venstre foreslår i den sammenhæng, at der tages initiativ til, at en delegation fra Hedensted kommune søger foretræde for Folketingets Transportudvalg for at rejse spørgsmålet om udbygning af E-45, pege på betydningen heraf for Hedensted kommune og i øvrigt fremskynde processen
Administrationen indstiller;
Byrådet anmodes om at drøfte henvendelsen
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning: Med baggrund i Venstres henvendelse drøftes mulige initiativer blandt gruppeformændene.
GODKENDT
182. Anvendelse af den kommunale bygningsmasseKlik her for at folde ud og læse mere om Anvendelse af den kommunale bygningsmasse
Beslutningstema
Igangsættelse af analyse med henblik på bedre udnyttelse af den kommunale bygningsmasse - "Kloge m2".
Økonomi
Gennemførelse af analysen vil beløbe sig til 1,0 mio. kr. Beløbet finansieres af kassen.
Historik
På dialogmøde den 12.8.2019 drøftede byrådet projektet "Kloge m2". Der var stemning for at gå videre med projektet.
Sagsfremstilling
|
Kommunens behov for lokaler og bygninger er under stadig forandring. Den demografiske udvikling medfører løbende ændringer i befolkningens alderssammensætning og dermed i anvendelsen af de kommunale ejendomme. Samfundsudviklingen betyder også nye ønsker til de offentlige bygninger, f.eks. kulturelle samlingssteder og ændrede idrætsfaciliteter. Udviklingen stiller derfor nye krav til kommunens ejendomsportefølje og ejendomsstrategi. Overordnet set skal ejendomsstrategien bl.a. understøtte bosætningsstrategien, fx ved at skabe attraktive lokalmiljøer og understøttelse af aktiviteter for borgerne. Der skal ved udvikling af strategier og politikker for de forskellige kerneområder medtages vurderinger om konsekvenser for ejendomsporteføljen.
På Byrådets dialogmøde den 12. august 2019 blev ”Kloge kvadratmeter” præsenteret med afsæt i nøgletal for Hedensted Kommune. Oplægget indeholdt en række anbefalinger for den fremtidige udvikling af ejendomsporteføljen i Hedensted Kommune.
Anbefalingerne kan sammenfattes til følgende fire mål og politikker for de kommunalt anvendte arealer:
- Det aktive areal for de kommunale aktiviteter til borgerne skal udvides, mens ”tomgangsarealet” (det samlede bruttoareal) skal nedbringes, så de ressourcer der er til rådighed anvendes bedre.
- Der skal være en større grad af fællesskab, hvor flere aktiviteter på tværs af sektorer og velfærdsområder samarbejder om pladsen frem for, at hver aktivitet har ”hegn om sit eget”.
- Ejendomsporteføljen skal bidrage til at understøtte bosætningspolitikken og tilpasses den demografiske udvikling: ’Ikke for meget – ikke for lidt’.
- Ejendomsporteføljen skal betragtes som et fælles aktiv, hvis værdi ikke må forringes.
Det foreslås, at der igangsættes et analysearbejde af den kommunale bygningsmasse. Hedensted kommune ejer ca. 186.000 m2 bygninger og anvender ialt ca. 247.000 m2 til kommunale formål.
Analysearbejdet vil blive udført i løbet af 2020. Analysen skal identificere og dokumentere den nuværende ejendomsportefølje, så der kan præsenteres et fuldt overblik over ejede og lejede bygninger. Overblikket præsenteres bl.a. som en summarisk liste og holdes løbende ajourført. Overblikket over ejendomsporteføljen holdes op imod den demografiske udvikling i kommunen og de fremtidsscenarier, der udspringer af analysen synliggøres. Resultaterne af analysearbejdet forelægges til politisk behandling og der træffes på den baggrund politisk beslutning om det videre arbejde med ejendomsporteføljen og ”Kloge kvadratmeter” i Hedensted Kommune.
Der gives minimum 2 orienteringer til udvalget i løbet af 2020. I vedhæftede notat er analyse og proces nærmere beskrevet.
Administrationen indstiller, 9. december 2019, pkt. 217:
at udvalget drøfter, hvorvidt analysearbejdet skal igangsættes og
at der i givet fald afsættes 1,0 mio. kr. ekstra til arbejdet i 2020 som finansieres af kassen og
at der som minimum gives Udvalget for Politisk koordination og Økonomi en status af arbejdet juni og november 2020
at sagen genoptages 1. kvt. 2021 for drøftelse af det videre arbejde.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. december 2019, pkt. 217:
Indstilles godkendt
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
183. Finansiering af fundraiserstilling i 2020Klik her for at folde ud og læse mere om Finansiering af fundraiserstilling i 2020
Beslutningstema
Forslag til finansiering af fundraiser-stilling i 2020
Økonomi
Fremgår under sagsfremstilling
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter
Sagsfremstilling
Byrådet drøftede i møde den 27. november 2019, sag nr 171, oplæg til fremadrettet finansiering af kommunens fundraiser-stilling. Byrådet besluttede, at sagen skal genbehandles med henblik på drøftelse af alternativt forslag til finansiering af stillingen i 2020.
Da der er tale om et engangsbeløb, har det været undersøgt, hvorvidt der som del af regnskabsafslutningen for 2019 vil opstå uforbrugte budgetmidler, der kan overføres til 2020 til finansiering af fundraiser-stillingen.
Kommunen er selvforsikret på arbejdsskade-området, og eventuelle overskud på den årlige pulje tilfalder kassen ved årets udgang. På nuværende tidspunkt skønnes der at være et restbudget på puljen på 2,1 mio. kr. Det foreslås at 0,5 mio. kr. heraf overføres til finansiering af fundraiser-stillingen i 2020
Administrationen indstiller, 9. december 2019, pkt. 218:
at finansiering på 0,5 mio. kr. af fundraiser-stilling i 2020 sker ved overførsel af uforbrugt beløb på arbejdsskadepuljen.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. december 2019, pkt. 218:
Indstilles godkendt
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
184. Fremtidig understøttelse af turistindsatsenKlik her for at folde ud og læse mere om Fremtidig understøttelse af turistindsatsen
Beslutningstema
Fremtidig understøttelse af turismeindsatsen
Økonomi
Alle løsninger holdes inden for det eksisterende budget.
Historik
Med etableringen af samarbejde med Kystlandet omkring turismen i Hedensted Kommune, har Hedensted Kommune taget skridt til at styrke indsatsen omkring turisme, samt sikre en øget professionalisme i markedsføring, understøttelse af de lokale aktører og en bedre og mere sammenhængende oplevelse for turisterne. En del af indsatsen omkring turisme er i dag også et fysisk turistbureau i Juelsminde, hvor der er lejet lokale hos campingpladsen i Juelsminde. Turisternes behov er løbende under udvikling – herunder også deres behov for et turistbureau, som vi kender det i dag.
Sagsfremstilling
Der er i forlængelse af forandringerne omkring den generelle turist-indsats med samarbejdet med Kystlandet behov for at vurdere det fremtidige behov og eventuel form på turistbureauet i Juelsminde. I bilaget præsenteres en række data omkring udviklingen i ekspeditioner på turistbureauet i Juelsminde, samt indholdet af disse ekspeditioner. Der opstilles ligeledes en række muligheder for fremtiden:
1.Bemandet bureau, som vi kender det. Udgiften er forventet ca. 250.000 kr. årligt.
2.Turist-informationsfilialer. Udgiften er forventet ca. 100.000 årligt.
3.Turistambassadører (evt. frivillige) / mobilt turistbureau. Udgiften vil være marginal i forhold til turistambassadører (frivillige), men ukendt og afhængig af løsning, hvis der også skal laves en form for mobilt turistkontor.
4.Ingen af ovenstående. Pengene bruges på noget helt fjerde.
Opsummerende kan der på baggrund af turisternes brug af bureau m.m. konstateres:
· Antallet af besøg på turistbureauet har været stadig faldende over de seneste år, hvilket også betyder en stigende udgift pr. besøgende på 50%.
· Aktiviteten på hjemmesiden visitJuelsminde.dk har tilsvarende været stigende over de seneste år. Turisterne finder således i stigende grad deres informationer på nettet.
· De besøgende på turistbureauet efterspørger hovedsageligt information, som man kan finde på internettet eller ved forespørgsel hos lokale, butikker, naboer på havnen eller lignende.
· Selvom der blandt de adspurgte i den gennemførte undersøgelse er en del, der gerne ser det traditionelle turistbureau fortsætte, så er der en lige så stor del, der ønsker, at prøve noget nyt med turistinformationsfilialerne.
· Turistinformationsfilial-løsningen vil være markant billigere og samtidig ”ramme” flere turister.
- Turistinformationsfilial-løsningen vil frigive flere midler til turistindsatser og fysiske turistforbedringer.
Administrationen indstiller, 9. december 2019, pkt. 216:
At 2020 bliver et overgangsår, hvor den nuværende model fastholdes i tæt samarbejde med campingpladsen.
At man i 2020 arbejder frem mod en implementering af en model med turistinformationsfilialer og -ambassadører.
At man inddrager relevante interessenter omkring udviklingen af den nye model.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. december 2019, pkt. 216:
Et flertal i udvalget anbefaler indstillingen (model 2 og 3), Kirsten Terkilsen og Bent Poulsen anbefaler model 1 som fremtidig model.
Kommunikation
Beslutning vil blive kommunikeret til relevante aktører og samarbejdspartnere.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Beslutning
For: 15 A, F, I, K, O
Imod: 12 V
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
185. Agenda 21 for perioden 2020 - 2024Klik her for at folde ud og læse mere om Agenda 21 for perioden 2020 - 2024
Beslutningstema
Byrådet skal endelig vedtage strategi for Agenda 21 for perioden 2020 - 2024
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Byrådet besluttede på mødet den 28. august 2019 at sende forslag til strategi for Agenda 21 for 2020 - 2024 i høring i 8 uger.
Sagsfremstilling
Efter at byrådet besluttede at sende forslaget i høring, har det været i en 8 ugers høring.
Der er ikke i perioden modtaget kommentar eller forslag til ændringer.
Klima- og Energirådet, som i forslaget bliver peget på som ansvarlig for strategien, er i første omgang gået i gang med at arbejde med FNs verdensmål i de politiske udvalg.
Administrationen indstiller, 3. december 2019, pkt. 189:
at byrådet endelig godkender strategien for Agenda 21 for perioden 2020 - 2024
Udvalget for Teknik, 3. december 2019, pkt. 189:
Anbefales godkendt
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 3. december 2019, pkt. 89:
Anbefales godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. december 2019, pkt. 224:
Indstilles godkendt
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
186. Forslag til lokalplan 1138 for et erhvervsområde ved Jysk i Uldum.Klik her for at folde ud og læse mere om Forslag til lokalplan 1138 for et erhvervsområde ved Jysk i Uldum.
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte om forslag til lokalplan 1138 for et erhvervsområde ved JYSK i Uldum skal sendes i høring. Samtidigt skal byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
Lokalplanen udarbejdes på baggrund af et konkret ønske fra JYSK A/S om at sikre sig mulighed for fremtidige udvidelser mod nord.
Området ligger øst for Uldum mellem Haurumvej og Vestvejen og omfatter matr.nr 1bu Uldum By, Uldum samt en mindre del af matr.nr. 12f, Uldum By Uldum. Arealerne anvendes i dag henholdsvis til landbrug og henliggende græsmarker.
Det meste af området er i Kommuneplan 2017-2029 omfattet af erhvervsrammen 6.E.04 – Erhvervsområde ved Jysk. Den resterende del mod vest er omfattet af erhvervsrammen 6.E.05 – Haurumvej. Begge rammer fastsætter anvendelsen til erhvervsområde med en specifik anvendelse til let industri og håndværk.
En mindre del af lokalplanområdet er allerede planlagt til rekreativt område i lokalplan 95. Det af lokalplan 95 omfattede område aflyses med vedtagelsen af lokalplan 1138.
Lokalplanen udlægger området til erhvervsformål i form af lettere industri- og lagervirksomhed samt transport- og kontorvirksomhed. Inden for området må der etableres bebyggelse og anlæg til blandt andet lager, samt etableres uoverdækket oplag af varer, produkter, jord med videre.
Lokalplanen indeholder to byggefelter. Byggefelt A der muliggør bebyggelse med en maksimal bebyggelsesprocent på 40% af det enkelte jordstykke og maksimal højde på 8,5 meter og byggefelt B der muliggør bebyggelse med en maksimal bebyggelsesprocent på 50% af det enkelte jordstykke og en maksimal højde på 10 meter.
Inden for byggefelterne kan der desuden etableres uoverdækket oplag af varer og produkter i op til 12 meters højde, dog maks. 8,5 meter indenfor byggefelt A.
Oplag af jord kan dog kun etableres med op til 6 meters højde.
For at værne naboer mod lys- og støjgener udlægger planen et areal til jordvold langs områdets vestlige afgrænsning. Det udlagte areal muliggør en jordvold med 15 meters bredde og op til 4 meters højde. Jordvolden skal fremstå med grøn beplantning. Beplantningen må gerne overstige den maksimale højde på 4 meter.
Lokalplanområdet plages af vand. Til håndtering af områdets regn- og overfladevand udlægger lokalplanen derfor et grønt areal langs Haurumvej, som kan anvendes til vandhåndtering. En del af lokalplanområdet ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indvindingsopland til alment vandværk, hvorfor det skal sikres, at forurenet overfladevand fra veje, parkeringspladser og øvrige kørearealer ikke nedsives direkte.
Området vejforsynes via en udbygning af Lars Larsens Vej. Desuden muliggør lokalplanen etablering af interne veje, som vil forbinde lokalplanområdet med det eksisterende erhvervsområde inden for lokalplan 95.
Den digitale lokalplan ses her: https://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/7#/lokalplanid/505
Administrationen indstiller, 3. december 2019, pkt. 181:
at forslag til lokalplan 1138 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget offentliggøres samtidig
Udvalget for Teknik, 3. december 2019, pkt. 181:
Indstilling anbefales godkendt, idet der i høringsperioden faciliteres en dialog mellem virksomheder og berørte naboer om lokalplanens konsekvenser.
Steen Christensen stemte imod, idet han ønsker sagen udsat.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. december 2019, pkt. 221:
Indstilles godkendt
Kommunikation
Planforslaget offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Lovgrundlag
Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 287 af 16. april 2018, § 13 stk. 2 og § 24
Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1225 af 25. oktober 2018, § 8, stk. 2
Beslutning
For: 23 I, K, O, V, A (Hanne Grangaard, Liselotte Hillestrøm, Kasper Glyngø, Jacob Ejs, Henrik Alleslev)
Imod: 4 F, A (Steen Christensen, Claus Thaisen, Mette Juhl)
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigtskort
- BILAGBilag 2 - Lokalplankort
- BILAGBilag 3 - Illustrationsplan
- BILAGBilag 4 - Forslag til lokalplan 1138 for et erhvervsområde ved JYSK i Uldum
- BILAGBilag 5 - Miljøscreening for lokalplan 1138
187. Anlægsbevilling - Stiadgang Bjørnsknude Klik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling - Stiadgang Bjørnsknude
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling til stianlæg ved Bjørnsknude i Juelsminde.
Økonomi
Der søges anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. i udgift samt 0,2 mio. kr. i indtægt.
Udgiften kan finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten i 2019 og 2020 til Bjønsknude på 500.000 kr i begge år, 100.000 kr. afsat i 2019 til Naturpuljen samt en indtægt i 2020 på 200.000 kr., som medfinansiering fra grundejeren.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Emnet har tidligere været behandlet i byrådet den 25. april 2018, hvor det blev besluttet, at der skulle søges en løsning for adgang rundt om Bjørnsknude. Efter at have modtaget forslag fra et rådgivningsfirma blev emnet behandlet på mødet i Udvalget for Teknik den 13. august 2019.
Sagsfremstilling
Bjørnsknude er et vigtig element for mange i og omkring Juelsminde. Den har også stor værdi i forhold til turister i området. Med baggrund heri besluttede Byrådet på et møde den 25. april 2018, at der skulle ses på en løsning med hensyn til adgang rundt om knuden.
Med baggrund i dette blev Cowi kontaktet for at se på mulighederne for adgang rundt om knuden og, ud fra konkrete forslag, give et prisoverslag på de foreslåede løsninger.
Cowi sendte en rapport februar 2019.
I rapporten behandles 4 mulige løsninger:
- En boardwalk løsning, anslået pris 460.000 kr.
- Gangsti af beton, anslået pris 1.500.000 kr.
- Gangsti på flade sten, anslået anlægspris 850.000 kr.
- Sandstrand langs kyststrækning, anslået pris 2.000.000 kr.
De 4 løsninger er nærmere beskrevet i vedlagte rapport.
Siden modtagelsen af rapporten har den været drøftet med lokale i området. Der er et stort ønske om en løsning og gerne en løsning, der peger fremad. Således forstået, at man ikke behøver at gå efter den bedste løsning først, men gerne en løsning, som måske er midlertidig, indtil en mere permanent løsning besluttes.
Parallelt med dette arbejde er der via C2C CC igangsat et arbejde med dannelse af et digelag for Juelsminde. Målet med dannelse af laget er, at der fremad kan arbejdes med en højvandsbeskyttelse af Juelsminde, herunder Bjørnsknude. Forslag til vedtægter og afgrænsning behandles på byrådsmødet den 27. november 2019. Ingen af de ovenfor nævnte løsninger i forhold til adgang om Bjørnsknude vil kunne løse en højvandsikring, men ses ej heller at udgøre en hindring herfor.
Senest er der via en bevilling fra Realdania og Kystdirektoratet igangsat en proces sammen med borgerne i byen, der skal sigte på samlet strategi for højvandssikring for Juelsminde og beskrivelse af innovative højvandsløsninger samt bidrage til visionen i helhedsplanen for byen.
Med baggrund i rapporten fra COWI, om mulige løsninger for adgang rundt om Bjørnsknude besluttede Udvalget for Teknik på mødet den 13. august 2019, at der skulle arbejdes for, at løsning 3 realiseres.
De samlede omkostninger til projektet er estimeret til 1,3 mio. kr inklusiv forundersøgelser samt projektering og anlæg. Med budgetaftalen for 2020 er der nu fundet midler til at projektet søges gennemført.
Det forventes, at det er muligt at få de nødvendige myndighedsgodkendelser samt at projektere og anlægge stien i 2020.
Administrationen indstiller, 3. december 2019, pkt. 188:
at der meddeles anlægsbevilling til udgifter og indtægter som ansøgt
at finansiering sker som beskrevet under Økonomi
Udvalget for Teknik, 3. december 2019, pkt. 188:
Anbefales godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. december 2019, pkt. 220:
Indstilles godkendt
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
188. Vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1100 og forslag til kommuneplantillæg nr. 4Klik her for at folde ud og læse mere om Vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1100 og forslag til kommuneplantillæg nr. 4
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte om forslag til lokalplan 1100 for Servicecenter ved Lindved med tilhørende kommuneplantillæg nr. 4 skal sendes i høring. Samtidigt skal byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.
Historik
Byrådet vedtog den 28. juni 2017 at forslag til kommuneplantillæg nr. 30 for tankanlæg ved Lindved blev fremlagt i 8 ugers offentlig høring, og at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget blev offentliggjort samtidigt. Kommuneplantillægget blev ikke endeligt vedtaget på baggrund af de indkomne bemærkninger. Der er efterfølgende indgået en dialog med de berørte myndigheder, særligt Stiftsøvrigheden omkring Servicecenterets omfang og placering.
Placeringen var udfordret af, at arealet på det tidspunkt var omfattet af OSD, NFI og indvindingsområde (områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder og indvindingsområde for Lindved Vandværk). Det var derfor vanskeligt at få en udtalelse fra de statslige myndigheder, der var under forandringer med ændringer i bekendtgørelser. Derfor blev det besluttet, at begynde med et kommuneplantillæg nr. 30 for at kunne få en reaktion på eventuelle problemer i forhold til grundvand.
Det blev dog bemærkningen fra Haderslev Stiftsøvrighed, der stoppede kommuneplantillægget, da de anbefalede veto mod byggeriet, på grund af en forventet forringelse af kirkens synlighed i landskabet. Stiftsøvrigheden bad Kirkeministeriet, og i sidste ende Erhvervsministeriet om at nedlægge veto, hvilket satte en foreløbig stop for projektet.
Der blev afholdt flere møder mellem Stiftet og Hedensted Kommune uden resultat. Der blev derfor afholdt et møde mellem Stiftsøvrigheden, Erhvervsministeriet, bygherre og Hedensted Kommune. Her blev man enige om, at der skulle udarbejdes en ny plan for tankstationen, der gav plads til sigtelinjen som Stiftet ønskede samt illustrationer af byggeriets eventuelle påvirkning af indsynet til Sindbjerg Kirke i op til 900 meters afstand. De blev sendt til kirken, der godkendte det tilsendte. Efterfølgende trak Erhvervsstyrelsen vetoet tilbage.
Der er derfor udarbejdet nærværende forslag til lokalplan 1100 for Servicecenter ved Lindved med tilhørende kommuneplantillæg nr. 4.
Sagsfremstilling
Energiselskabet OK a.m.b.a. har gennem længere tid haft en projektdialog med Hedensted Kommune om at placere et OK servicecenter, der skal indeholde tankstation, vaskehal og mulighed for et cafeteria ved Lindved, hvor Skanderborgvej krydser den Midtjyske Motorvej. Den nærmeste tankstation mod nord er cirka 50 kilometer væk. Det ønskes derfor, at tankanlægget skal have direkte tilknytning til motorvejen. Skanderborgvej benyttes af cirka 3800 biler om dagen.
Under anlæg af den Midtjyske Motorvej blev cafeteriaet ’Sjørens Rast’ afskåret fra den gamle hovedvej 18, og senere nedrevet. Hvilket forledte OK a.m.b.a til ønsket om at opføre en tankstation og cafeteria med tilknytning til motorvejen, på nogenlunde den samme beliggenhed. Der var forhandlinger med Haderslev Stiftsøvrighed og den kongelige bygningsinspektør, de var enige om at det ikke var den rette placering. Der blev undersøgt forskellige placeringer på den nordlige side af motorvejen. Den aktuelle placering blev valgt og godkendt af to kongelige bygningsinspektører.
Der er siden det tidligere forslag til kommuneplantillæg sket ændringer i områdeudpegninger af OSD og NFI, hvilket betyder at planområdet ikke længere er omfattet af OSD og NFI. Den tidligere boring til Lindved Vandværk er blevet nedlagt og erstattet af en boring, hvis indvindingsområde ikke omfatter planområdet.
Link til lokalplan 1100:
http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=498
Link til kommuneplantillæg nr. 4:
http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=537
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 26. november til den 10. december 2019 har haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslagene.
Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering, men Haderslev Stift har indsendt supplerende bemærkninger, som er indarbejdet i miljøscreeningen og i lokalplanens redegørelse.
Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Kommunikation
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Lovgrundlag
· Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 287 af 16. april 2018, § 13 stk. 2 og § 24
· Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 287 af 16. april 2018, §§ 23c, 24
· Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1225 af 25. oktober 2019, § 8, stk. 2
Administrationen indstiller;
· at forslag til lokalplan nr. 1100 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
· at forslag til kommuneplantillæg nr. 4 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
· at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene offentliggøres samtidig,
· at grundejeren meddeles, at fraskrivelse af retten til at kræve ejendommen overtaget efter planlovens § 47a skal foreligge, inden lokalplanens endelige vedtagelse.
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigtskort
- BILAGBilag 2 - Forslag til lokalplan 1100
- BILAGBilag 3 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 4
- BILAGBilag 4 - Miljøscreening for lokalplan 1100 og kommuneplantillæg nr. 4
189. Investering i en styrkelse af den virksomhedsvendte indsatsKlik her for at folde ud og læse mere om Investering i en styrkelse af den virksomhedsvendte indsats
Beslutningstema
Oplæg til investering i en styrket virksomhedsrettet indsats.
Økonomi
Ifølge potentialeberegningen vil bevillingskorrektionerne udgøre:
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Investering i den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats
Byrådet godkendte den 27. juni 2018, punkt 102, rammerne for Den Ekstra Investeringsindsats (tidligere benævnt Den Sociale Investeringsfond). Formålet med Den Ekstra Investeringsindsaats er at fremme initiativer, der via forebyggelse eller andre tiltag kan nedbringe kommunens udgifter. Ifølge rammerne skal et projekt som hovedregel have en tilbagebetalingstid på maksimalt 3 år for at projektet kan opnå støtte fra Den Ekstra Investeringsindsats. Byrådet besluttede endvidere, at de beregnede økonomiske konsekvenser forlods skal udmøntes i budgetterne.
I Beskæftigelse ses et potentiale i investering i ansættelse af yderligere en virksomhedskonsulent. Potentialet anskues primært ud fra nedenstående forhold:
- Mulighed for at fastholde resultater fra seneste eksternt finansierede udviklingsprojekter på trods af let vigende konjunkturer.
- At kunne medfinansiere (krav) og udnytte hele bevillingen af eksternt bevilgede projekter, som til en vis grad resultataflønnes.
- Mulighed for yderligere reduktion i antal ydelsesmodtagere, primært kontanthjælp og ressourceforløb – flere i arbejde. Se vedhæftede investeringsberegning over 3 år, bilag 1.
- En yderligere virksomhedskonsulent vil kunne bidrage til, at virksomhederne får dækket arbejdskraftbehovet, bl.a. gennem et endnu tættere virksomhedssamarbejde i perioder, hvor udenlandske medarbejdere i virksomhederne for visse landegrupper ser ud til at være stagnerende eller vigende.
Potentialeberegningen er foretaget på baggrund af tal fra budget 2020, nulpunktsstatistikken i bilag 3 og nedenstående forudsætninger:
- 3-årig investeringsperiode.
- Et fald i det gennemsnitlige antal helårspersoner på samlet 10 og 6 fuldtidspersoner for henholdsvis kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsborgere over den 3-årige periode.
- At afgangsstatistikken (bilag 3) fastholdes, dvs. de ekstra afsluttede fra kontanthjælp overgår primært til ordinær beskæftigelse og fra ressourceforløb overgår afsluttede i 60% af tilfældene til beskæftigelse, fleksjob og ledighedsydelse.
Det økonomiske perspektiv i investeringen og opfølgning på denne
Hvis investeringspotentialet udelukkende anskues med udgangspunkt i nedbringelse af ovennævnte antal helårspersoner ses et potentiale på 344.909 kr. i 2022.
Der vil ske opfølgning hvert halve år til Udvalget for Beskæftigelse og en gang årligt til Kommuneledelsen. Senest medio 2022 fremlægges beslutningsgrundlag for såvel politisk udvalg som kommuneledelse vedrørende økonomiske perspektiver ved forankring.
Det forventes, at investeringen vil understøtte kerneopgaven for Beskæftigelse ved at understøtte borgernes hurtigere vej til hel eller delvis selvforsørgelse.
Admitrationen indstiller, 2. december 2019, pkt. 124:
at Udvalget drøfter projektet.
at Udvalget tager stilling til ansøgning om finansiering fra Den Ekstra Investeringsindsats, og
at Udvalget i givet fald indstiller de under Økonomi anførte bevillingsmæssige korrektioner til Byrådets godkendelse.
Udvalget for Beskæftigelse, 2. december 2019, pkt. 124:
Indstillingen godkendt, og sagen sendes videre til PKØ og Byrådet.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. december 2019, pkt. 214:
Indstilles godkendt
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
190. F: Delegerede til Kommunalpolitisk Topmøde 2020Klik her for at folde ud og læse mere om F: Delegerede til Kommunalpolitisk Topmøde 2020
Beslutningstema
Udpegning af 6 delegerede til det Kommunalpolitiske Topmøde 2020.
Økonomi
Udgifter for deltagelse i det Kommunalpolitiske Topmøde er indeholdt i budgettet.
Historik
Tidligere år er de 6 delegerede fra Hedensted Kommune blevet udpeget blandt medlemmerne af Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Sagsfremstilling
Kommunernes Landsforening (KL) afholder sit årlige Kommunalpolitiske Topmøde 2020 den 19. og 20. marts i Aalborg Kongres & Kulturcenter. I henhold til KL's love § 4 kan hver kommune udpege en delegeret for hver påbegyndt 8000 indbyggere. Det betyder at Hedensted Kommune kan udpege 6 delegerede til topmødet.
Administrationen indstiller, 9. december 2019, pkt. 215:
at der blandt medlemmerne i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi udpeges 6 delegerede til at deltage i det Kommunalpolitiske Topmøde.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. december 2019, pkt. 215:
Som delegerede udpeges: Kasper Glyngø, Hans K. Skibby, Bent Poulsen, Ole Vind, Lars Bro´s suppleant, Jacob Ejs
Kommunikation
Der foretages efterfølgende tilmeldinger efter de angivne tidsfrister til mødet.
Lovgrundlag
KL's love § 4 (se bilag)
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
191. F: Niels H. Pedersen og hustrus mindelegatKlik her for at folde ud og læse mere om F: Niels H. Pedersen og hustrus mindelegat
Beslutningstema
Administration og eventuel opløsning af Niels H. Pedersen og hustrus mindelegat
Økonomi
Niels H. Pedersen og hustrus mindelegat har en legatkapital på 125.000 kr.
Sagsfremstilling
Niels H. Pedersen og hustrus mindelegat blev oprettet i 1974 med Hedensted byråd som legatbestyrelse. Seneste uddeling var for 10 år siden i 2009. Det meget lave renteniveau og en legatkapital på 125.000 kr. giver meget beskedne beløb til uddeling. Samtidig anvender administrationen ressoucer på løbende at holde regnskab med legatet. Derfor indstilles det fra administrationen, at Civilstyrelsen ansøges om opløsning af Niels H. Pedersen og hustrus mindelegat med uddeling af legatkapitalen efter formålet i løbet af 2-3 år.
Herudover foreslår administrationen, at Civilstyrelsen ansøges om en vedtægtsændring af §3 i fundats for Niels H. Pedersen og hustrus mindelegat, således at et udvalg eller 3 byrådsmedlemmer indsættes som legatbestyrelse istedet for hele Hedensted byråd. Eftersom legatet vedrører uddannelseshjælp (f.eks. bistand til studieophold) foreslås, at Udvalget for Læring fremover bliver legatbestyrelse, hvor opgaven bliver at tage beslutninger om uddeling af legatet, indtil legatkapitalen er nedbragt til 0 kr. og legatet herefter kan opløses.
Administrationen indstiller, 9. december 2019, pkt. 219:
at byrådet ansøger Civilstyrelsen om opløsning af Niels H. Pedersen og hustrus mindelegat.
at byrådet ansøger Civilstyrelsen om en vedtægtsændring af § 3 i fundats for Niels H. Pedersen og hustrus mindelegat, således at Udvalget for Læring fremadrettet bliver legatbestyrelsen.
at økonomikonsulent Susanne Engelbrecht Lending gives fuld bemyndigelse til at varetage alle administrative opgaver for Niels H. Pedersen og hustrus mindelegat vedrørende regnskab, uddeling og ansøgning om vedtægtsændring og opløsning af legatet hos Civilstyrelsen.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. december 2019, pkt. 219:
Indstilles godkendt
Lovgrundlag
Fondsloven
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
- BILAGRegnskab 2018 - Lærer Niels H. Pedersens og hustrus mindelegat
- BILAGFundats - Niels H. Pedersen og hustrus mindelegat
192. F: Godkendelse af praksisplan for fysioterapiKlik her for at folde ud og læse mere om F: Godkendelse af praksisplan for fysioterapi
Beslutningstema
Godkendelse af ny samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner om praksisplan for fysioterapi.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et forslag til ny praksisplan for fysioterapi, som skal godkendes i de 19 midtjyske kommuner. Planen vil træde i kraft pr. 1. februar 2020.
Forslaget til praksisplan har været i høring i perioden 9. maj – 1. september 2019. Høringssvar samt bemærkninger til de enkelte høringssvar er vedlagt.
De væsentligste ændringer i forslaget til praksisplanen efter høringen er:
- Det er tilføjet, at analyse af henvisningspraksis i almen praksis prioriteres som ét af de første initiativer i udmøntningen af praksisplanen.
- Det et skrevet ind i praksisplanen, at der igangsættes en undersøgelse af, hvordan der kan tilvejebringes en mere ligelig fordeling af den nuværende kapacitet inden for regionen. Udgangspunktet vil være de muligheder, der er inden for overenskomsten.
- Det er tilføjet i praksisplanen, at en revurdering af kapaciteten i regionen kan blive nødvendig, hvis der ikke på anden vis kan opnås den ønskede udvikling i forhold til økonomi og aktivitet. En revurdering af kapaciteten vil have konsekvenser for kapaciteten for både den almene og vederlagsfrie fysioterapi. Der skal ligeledes tages højde for udvikling i antal patienter og demografi.
- Det er gjort mere tydeligt, at det er vigtigt med en fælles tilgang til patienten på tværs af sektorer (rehabiliterende tilgang).
- Det er tilføjet, at for at styrke de lokale samarbejdsfora udarbejder kommuner og repræsentanter fra fysioterapeuter i regionen et idékatalog med anbefalinger og konkrete erfaringer med det gode samarbejde.
- Økonomi- og aktivitetsdata er opdateret, så data fra 2018 er medtaget.
Hedensted Kommune har afgivet høringssvar, og administrativt er der ikke yderlige bemærkninger til praksisplanen for fysioterapi.
Administrationen indstiller, 2. december 2019, pkt. 112:
at udvalget anbefaler praksisplanen for fysioterapi til godkendelse ved Byrådet.
Udvalget for Social Omsorg, 2. december 2019, pkt. 112:
Indstilling godkendt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. december 2019, pkt. 225:
Indstilles godkendt
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
193. F: Godkendelse af ny samarbejdsaftale om kræftrehabiliteringKlik her for at folde ud og læse mere om F: Godkendelse af ny samarbejdsaftale om kræftrehabilitering
Beslutningstema
Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner for kræftrehabilitering.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
Det overordnede formål med samarbejdsaftalen er at sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne for patienterne og ikke mindst sikre, at patienterne tilbydes en rehabiliterende indsats, der tager udgangspunkt i de behov, den enkelte patient har.
Samarbejdsaftalen beskriver, hvordan kommuner, hospitaler og almen praksis samarbejder om kræftrehabilitering i Region Midtjylland med henblik på at sikre gode, sammenhængende forløb for patienterne samt hvilke opgaver, de tre aktører har. Hospitalerne, kommunerne og almen praksis har et fælles ansvar for at sikre de gode forløb for patienterne.
Samarbejdsaftalen afløser den aftale, der blev indgået i 2013, og den er udarbejdet på baggrund af Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, som udkom i 2018. Samarbejdsaftalen konkretiserer forløbsprogrammets anbefalinger, og den skal læses i forlængelse af forløbsprogrammet.
Hvad er nyt i aftalen?
Et nyt element i aftalen er, at der foretages en kommunal telefonopringning, når hospitalet beder kommunen om at kontakte patienten 3-4 uger efter afsluttet behandling. Formålet er at informere om kommunens tilbud og spørge til eventuelle nyopståede behov. Dette sker, hvis patienten ikke har et umiddelbart behov for kræftrehabilitering efter afsluttet behandling. Metoden er allerede implementeret flere steder i regionen, og der er god erfaring med den.
Samarbejdsaftalen omfatter ikke opgaveflytning mellem sektorerne.
Arbejdsgruppen præsenterer nogle anbefalinger i aftalen, som arbejdsgruppen opfordrer kommuner og region til at arbejde videre med. Arbejdsgruppen har ikke arbejdet konkret med anbefalingerne, da de ligger ud over de opgaver, der er beskrevet i kommissoriet. Arbejdsgruppen anbefaler:
- Rehabiliteringsindsatser: Rehabiliteringsindsatsen bør målrettes den enkelte patients behov og livssituation, og indsatsen bør være helhedsorienteret og baseret på WHO's biopsykosociale model for rehabilitering
- Arbejdsmarkedsområdet: Arbejdsmarkedsområdet bør knyttes tættere på den kommunale rehabilitering, og patienterne bør sikres én indgang til kommunen
- Forskning: Der er behov for forskning i kræftrehabilitering for at få dokumenteret hvilke indsatser, der har den bedste effekt for patienterne.
Samarbejdsaftalen har været i høring på hospitalerne, i kommunerne, hos PLO-Midtjylland og hos Patientinddragelsesudvalget. Samarbejdsaftalen blev tilrettet på baggrund af høringssvarene. Høringssvarene gav generelt opbakning til aftalen.
Dog bemærkes:
Ønske om at socialt udsatte nævnes i aftalen. Dette er ikke efterkommet, da det er vigtigt at have fokus på alle dem, der har svært ved at blive motiveret til at tage imod et tilbud. Det gælder ikke kun socialt udsatte.
Ønske om at kompetencer beskrives nærmere. Dette er ikke efterkommet, da kommunerne og hospitalerne afklarer internt, hvordan de vil sikre, at de rette kompetencer er til stede, herunder at det biopsykosociale aspekt er dækket af i forhold til kompetencerne.
Hedensted Kommune har afgivet høringssvar, og administrationen har ikke yderlige bemærkninger.
Administrationen indstiller, 2. december 2019, pkt. 113:
at udvalget anbefaler Byrådet at godkende samarbejdsaftalen om kræftrehabilitering.
Udvalget for Social Omsorg, 2. december 2019, pkt. 113:
Indstilling godkendt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. december 2019, pkt. 226:
Indstilles godkendt
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
194. F: Forslag til kommuneplantillæg nr. 17 for Oversvømmelse og ErosionKlik her for at folde ud og læse mere om F: Forslag til kommuneplantillæg nr. 17 for Oversvømmelse og Erosion
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte om forslag til kommuneplantillæg nr. 17 for Oversvømmelse og Erosion skal sendes i høring. Samtidigt skal byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Den 1. februar 2018 trådte en ændring af Lov om Planlægning i kraft vedrørende forebyggelse af oversvømmelse og erosion. Hedensted Kommune sendte samme dag forslag til Hedensted Kommuneplan 2017-2029 i høring.
Lovændringen vedrørende oversvømmelse og erosion skulle således have været indarbejdet i Kommuneplan 2017-2029, da den trådte i kraft samme dag, som høringen begyndte og var gældende, da kommuneplanen blev vedtaget.
På grund af sammenfaldet mellem høringen af kommuneplanen og vedtagelsen af lovændringen blev emnet ikke indarbejdet i Hedensted Kommuneplan 2017-2029. I høringsperioden blev der indgået en aftale mellem Erhvervsstyrelsen og Hedensted Kommune om udarbejdelsen af et kommuneplantillæg, hvor lovændringerne om oversvømmelse og erosion skulle indarbejdes.
Nærværende kommuneplantillæg nr. 17 for Oversvømmelse og Erosion er udarbejdet for at sikre, at retningslinjerne og rammerne i Hedensted Kommuneplan 2017-2029 er i overensstemmelse med Lov om Planlægning.
Sagsfremstilling
Lovændringen per 1. februar 2018 fastsætter nye regler for forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion. Reglerne er gældende for hele kommunen - både land og by. De stiller krav til afværgeforanstaltninger, når der lokalplanlægges for nye boligområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse med videre, og hvor det planlagte vurderes at være udsat for oversvømmelse og erosion. Lov om Planlægnings §11a, stk. 1, nr. 18 stiller krav om at kommunens planlægning i større omfang understøtter forebyggelsen af skader, som følge af oversvømmelse eller erosion på grund af klimaændringer. Blandt andet skal kommuneplanen udpege områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion.
Lovændringen stiller yderligere krav til kommuneplanens redegørelse, retningslinjer og rammer. Der er derfor udarbejdet en kortlægning (udpegning) af områder i kommunen, som er truet af oversvømmelse fra terrænnært grundvand, hav, vandløb, regnvandskloak og spildevandskloak samt kysterosion, med afsæt i et beskyttelsesniveau på 100 år. Kortlægningen berører helt eller delvist 401 af kommunens kommuneplanrammer. I disse rammer er der tilføjet en tekst, hvor udpegningen er registreret og det er angivet, at der ved lokalplanlægning i et udpegede område skal vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse og erosion. Kortlægningen er suppleret med en redegørelse samt nye retningslinjer, blandt andet for de udpegede områder og etablering af afværgeforanstaltninger. Herudover er der på baggrund af kysterosionens omfang udarbejdet en kortlægning af den forventede kysttilbagerykning over de næste 50 år, se udvalgte udsnit på kortbilag 3-5.
Den eksisterende retningslinje 8.1 for Potentielt vandlidende områder er indarbejdet i de nye retningslinjer for oversvømmelse og revideret i lyset af de nye krav, da kortlægningen for oversvømmelse omfatter hele den eksisterende udpegning for Potentielt vandlidende områder.
Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med Lov om Planlægning § 23c. Der er gennemført en forudgående indkaldelse af idéer og forslag i perioden fra den 18. november til den 2. december 2019. Der er indkommet én bemærkning fra Haderslev Stift, der omhandler at kirkernes beskyttelseslinjer skal respekteres, og at Stiftet forbeholder deres endelige stillingstagen indtil der foreligger et konkret planforslag.
Link til kommuneplantillæg nr. 17:
http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=423
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 23. august til den 6. september 2019 har haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslaget. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering, men Glud Museum har indsendt supplerende bemærkninger, som er indarbejdet i miljøscreeningen og kommuneplantillæggets redegørelse. Derudover er der indkommet forslag/anbefalinger fra Kystdirektoratet.
Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Administrationen indstiller, 3. december 2019, pkt. 183:
- at forslag til kommuneplantillæg nr. 17 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
- at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget offentliggøres samtidig.
Udvalget for Teknik, 3. december 2019, pkt. 183:
Anbefales godkendt idet retningslinje 8.2.2 ændres således:
Erosion af kysten er en naturlig udvikling af kysterne, hvor naturens kræfter som hovedregel bør have frit spil. Kystsikring kan dog etableres i henhold til Kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. december 2019, pkt. 223:
Indstilles godkendt
Kommunikation
Planforslaget offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Lovgrundlag
- Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 287 af 16. april 2018, §§ 23c, 24
- Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1225 af 25. oktober 2018, § 8, stk. 2
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigtskort
- BILAGBilag 2 - Kommuneplantillæg nr. 17
- BILAGBilag 3 - Udsnit af kysttilbagerykning v. Snaptun_Hjarnø Luftfoto
- BILAGBilag 4 - Udsnit af kysttilbagerykning v. As Vig Luftfoto
- BILAGBilag 5 - Udsnit af kysttilbagerykning v. Juelsminde Luftfoto
195. F: Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 20 - Offentlige formål i Hedensted SydKlik her for at folde ud og læse mere om F: Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 20 - Offentlige formål i Hedensted Syd
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte om Kommuneplantillæg nr. 20 – Offentlige formål i Hedensted Syd skal vedtages endeligt.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Forslaget til Kommuneplantillæg nr. 20 blev vedtaget af Byrådet den 25. september 2019, og derefter sendt i 8 ugers offentlig høring.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune ønsker at åbne mulighed for, at et areal på Rugmarken i den sydlige del af Hedensted kan benyttes til offentlige formål med døgninstitutioner. Den gældende kommuneplanramme 5.B.35 giver mulighed for at anvende området til boligformål. For at muliggøre etableringen af offentlige formål i området skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Derfor skal kommuneplanrammens anvendelse ændres fra boligformål til offentlige formål for den nordlige del af den eksisterende boligramme 5.B.35.
Kommuneplantillæg nr. 20 kan ses her: https://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/9#/11954
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20 har været i høring i perioden fra 30. september til den 25. november 2019.
Der er i høringsperioden indkommet én bemærkning til planforslaget. Bemærkningen er indsendt af Hedensted Ridecenter, se bilag 2. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer af planforslaget, men bemærkningen vil blive inddraget i den videre proces med lokalplanlægningen for området.
Administrationen indstiller, 3. december 2019, pkt. 182:
at Kommuneplantillæg nr. 20 vedtages endeligt uden ændringer.
Udvalget for Teknik, 3. december 2019, pkt. 182:
Anbefales godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. december 2019, pkt. 222:
Indstilles godkendt
Kommunikation
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20 har været i offentlig høring i perioden fra den 30. september til den 25. november 2019.
Planen offentliggøres i henhold til Lov om planlægnings § 30, 31.
Lovgrundlag
Kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 287 af 16. april 2018, §§ 23c, og 30.
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
- BILAGBilag 1 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 20
- BILAGBilag 2 - Bemærkninger til Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20
- BILAGBilag 3 - Notat over bemærkninger
196. F: Månedlig evaluering af integrationsindsatsenKlik her for at folde ud og læse mere om F: Månedlig evaluering af integrationsindsatsen
Beslutningstema
Orientering om den månedlige evaluering af integrationsindsatsen for November måned 2019.
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
197. OrienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering
Beslutningstema
Månedsopfølgning
Månedsopfølgning november 2019 - Hvordan forventes regnskab 2019 at holde i forhold til budgettet?
Screening af kommunens kulturmiljøer
Orientering om igangværende screening af kommunens kulturmiljøer foretaget af Arkitektskolen Aarhus
Kommunaløkonomisk Forum
Kommunaløkonomisk Forum (det årlige topmøde for Økonomiudvalg) holdes i dagene 9- 10 januar i Ålborg.
Tilmeldingen til konferencen sker fra slutningen af november og frem til 20. december.
Som udgangspunkt tilmeldes hele PKØ samt kommunaldirektør og Økonomichef af administrationen til denne årlige konference.
Afbud til konferencen kan gives ved at sende en mail til Joan Lundgaard Pedersen inden 20. december 2019.
Meddelelse om ministeriets gennemgang af revisionberetningerne for 2017
Se bilag
Flygtninge der har afsluttet integrationsperioden
Se bilag
Orientering fra Hedensted Spildevand
Udviklings- og strategiplan 2019-2022 - se bilag
Takster for 2020 - se bilag
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
Bilag
- BILAGMånedsopfølgning november 2019 Byråd
- BILAGMeddelelse om ministeriets gennemgang af revisionsberetningerne for 2017
- BILAGResultater fra gennemgangen af kommunernes revisionsberetning for regnskabsåret 2017
- BILAGBilag_Flygtninge afsluttet integrationsperioden
- BILAGUdviklings-og strategiplan Hedensted Spildevand 2019-2022
- BILAGTakstblad for 2020 GODKENDT - Bestyrelsesmøde nr. 46
198. Lukket punkt: Overtagelse af ejendom - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Lukket punkt: Overtagelse af ejendom
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning: Udsættes til et efterfølgende møde
GODKENDT
199. Lukket punkt: Køb af jord til byudvikling - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Lukket punkt: Køb af jord til byudvikling
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT
200. Lukket punkt: Lånegaranti - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Lukket punkt: Lånegaranti
Beslutning
For: 26 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:26
Inhabil:1 Henrik Alleslev (A)
Beslutning: Tilbagesende med henblik på afklaring af hvordan merudgiften finansieres
GODKENDT
201. Lukket punkt: Ansættelse af kommunaldirektør pr. 1. februar 2020 - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Lukket punkt: Ansættelse af kommunaldirektør pr. 1. februar 2020
Beslutning
For: 27 A, F, I, K, O, V
Imod: 0
Undlader: 0
I ALT:27
Beslutning:
GODKENDT