Godkendelse af nyt Skema A, bofællesskab på Bygmarken i Hedensted
Bofællesskabet med 14 boliger forventes at beløbe sig til 22.275.000 kr. Østjysk boligselskab er bygherre.
Heraf skal kommunen afholde 10% i form af indskud til Landsbyggefonden, svarende til 2.228.000 kr.
I forbindelse med tidligere behandling af sagen er der afsat 2,2 mio. kr. i budgettet i 2015 til indskud i Landsbyggefonden.
Tilhørende servicearealer vil beløbe sig til 3,0 mio. kr., der finansieres af boligselskabet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet har den 28.05.2014 godkendt skema A for et tilsvarende projekt, men som blev opgivet at opføre på grund af dyr licitation
Byrådet har tidligere behandlet et projekt, som på grund af for høje licitationspriser ikke kunne gennemføres indenfor de af staten fastsatte rammebeløb.
Der er nu lavet et andet mere traditionelt projekt, hvor bygggeomkostningerne vil være mindre.
Boligselskabet har fremsendt nedstående nøgletal:
mio. kr.
Grundudgifter 4,4
Håndværkerudgifter 14,7
Øvrige omkostninger 2,4
Gebyrer/konkurrence 0,8
Ialt 22,3
Dette beløb svarer til til statens rammebeløb.
Udgifter til servicearealerne er kalkuleret til 3,0 mio. kr.
Administrationen indstiller, 19. januar 2015, pkt. 6:
at Byrådet godkender skema A for boligareal og serviceareal
at kommunen yder de nødvendige lånegarantier i henhold til gældende lovgivning
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 19. januar 2015, pkt. 6:
Anbefales godkendt.
Fraværende: kim Hagsten Sørensen
Boligselskabet skal indformeres om Byrådets behandling
Lov om almene ældreboliger
Godkendt.