Organisationsændringen pr. 1. januar 2015, hvor Seniorområdet og området for Voksen Handicap blev samlet i Social Omsorg, giver anledning til redaktionel tilpasning af Frivilligpolitikken.
Frivilligpolitikken for Seniorområdet er godkendt i byrådet d. 20. juni 2012.
Hidtil har frivilligkoordinatorens arbejdsområde været indenfor Seniorområdet og med organisationsændringen arbejdes der også indenfor voksen handicap.
Dette skal afspejles i frivilligpolitikken.
Sagen har været sendt til høring i Handicaprådet 8. oktober 2015. Handicaprådets høringssvar lyder således: "Frivilligpolitikken godkendt. Det er fint, når det frivillige arbejde bliver brugt på den rigtige måde, og kommer til gavn de rigtige steder. Handicaprådet anser frivillighed som noget ekstra, der tilføjes et område".
Sagen har også været til høring i Seniorrådet 22. Oktober 2015. Seniorrådets høringssvar er vedhæftet som bilag. Seniorrådets høringssvar har endvidere været forlagt Udvalget for Social Omsorg mandag den 2. november hvor udvalget har forholdt sig til Seniorrådets høringssvar og efterfølgende vil give Seniorrådet en tilbagemelding på dette.
Administrationen indstiller, 31. august 2015, pkt. 119:
at frivilligpolitikken gældende for Social Omsorg godkendes.
Udvalget for Social Omsorg, 31. august 2015, pkt. 119:
Godkendt, dog pkt. E tilføjes at ansvaret for uddeling af puljemidler varetages af Udvalget for Fritid & Fællesskab.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. november 2015, pkt. 203:
Indstilles godkendt.
Sendes til høring i Seniorråd og Handicapråd.
Sendes til godkendelse i Byrådet.
Godkendt.
Fraværende: Bent Poulsen