Medlem af Byrådet for SF Torsten Sonne Petersen har i en mail dateret den 7. februar 2017 anmodet om at få følgende behandlet af Byrådet.
"SF foreslår, at samtlige medarbejdere i Hedensted kommune i fremtiden skal have mulighed for at skrue op eller ned for arbejdstiden efter behov.
Det fleksible arbejdsliv skal ikke koste mere; men indføres indenfor den økonomiske ramme vi kender i dag, ligesom rammen er de eksisterende overenskomster.
Ideen er at lade medarbejderne få medindflydelse på egen arbejdstid, så de har mulighed for at gå op eller ned i tid efter ønske og på den måde opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Det er smart, at man kan gå ned i tid i perioder, hvor man har små børn, ønsker at videreuddanne sig eller har en syg mor på hospitalet. Og omvendt kan man også vælge at arbejde mere på tidspunkter, hvor man har overskud til det.
Jeg tror forslaget kan sikre større arbejdsglæde, medarbejdere, der brænder for deres arbejde og mindre sygefravær. Desuden kan forslaget medvirke til, at Hedensted kommune bliver en mere attraktiv arbejdsplads.
Vi foreslår, at kommunen i første omgang inviterer afdelinger og institutioner til deltagelse i 2-3 pilotprojekter. Hvis resultaterne her er positive bredes ordningen i 2018 ud i hele organisationen. Tid er et gode, og mange medarbejdere er fastlåst i konservative vagtplaner og stive normeringer. Forslaget vil give udfordringer for kommunens ledere, men vi tror de kan løses selvom det måske ikke altid er muligt 100 % at imødekomme medarbejdernes ønsker.
Fleksibelt arbejdsliv må aldrig være på bekostning af velfærd. Forslaget er inspireret af Københavns kommune, der allerede er langt inde i pilotfasen, og det vil være naturligt at trække på deres
erfaringer. Forslaget flugter fint med kommunens personalepolitk og øvrige tiltag på området"
Byrådets forretningsordern § 3. "Dersom et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter Borgmesteren denne sag på dagsordenen for førstkommende møde |
at | henvendelsen drøftes. |
Følgende forslag blev sendt til afstemning: "Sagen undersøges nærmere med henblik på at iværksætte et pilotprojekt i 2017, og hvis projekterne er positive, bredes ordningen ud i hele kommunen".
For stemte 4 (F, KD, samt Kasper Glyngøe og Steen Christensen fra liste A).
Imod stemte 19 (V, O samt Jørn Juhl Nielsen og Liselotte Hillestrøm fra liste A).
Hverken for eller imod: 4 (Hanne Grangaard, Johnny Sørensen, Jesper T. Lund og Henrik Alleslev fra liste A)