Byrådets dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 30. september 2015
Mødested: Byrådssalen Juelsminde Rådhus
Dagsordenpunkter
108. Organisering af turistområdetKlik her for at folde ud og læse mere om Organisering af turistområdet
Beslutningstema
Stillingtagen til ny organisering af turismeområdet.
Økonomi
Der er afsat 1,6 mio. kr. i 2015 og ligeledes i budgetforslaget for 2016.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Hedensted Kommunes Økonomiudvalg besluttede på sit møde den 19. september 2011, at turistområdet fremover hører under Økonomiudvalget. I den forbindelse blev det bestemt, at turistområdet skal organiseres på en ny måde, og at der konkret skal ske en overdragelse af næsten alle turistopgaverne til Turistforeningen, mens udvalgte dele af turistområdet skal være kommunens ansvar. På baggrund af denne principbeslutning har der efterfølgende været afholdt en proces med Turistforeningen og kommunens repræsentanter for at skabe enighed om rammerne for arbejdet.
På møde i Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi 16. juni 2014 blev der drøftet en redegørelse fra Turistforeningen. Efterfølgende har Turistforeningen og Hedensted Kommune haft en række møder, hvor forskellige oplæg fra begge parter er diskuteret, foruden turismeområdet er blevet diskuteret på et dialogmøde for Byrådet den 4. maj 2015.
Sagen har efterfølgende været behandlet på møde i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi på et lukket møde den 7. september 2015. Her godkendte udvalget en ny organisering af turismeområdet. Hans Henrik Rolskov kunne ikke godkende organiseringen. Fraværende var: Kim Hagsten Sørensen
Efterfølgende har der været afholdt et møde med repræsentanter fra Juelsminde, hvor bilaget er justeret til.
Sagsfremstilling
For at turismeindsatsen i Hedensted Kommune skal lykkes, er det vigtigt at se området som et samlet hele. Derfor kan turistindsatsen med fordel placeres sammen med erhvervs- og cityområdet, og med et tæt samarbejde med en del af kommunens kompetencegrupper. Der foreligger nu et forslag til ny organisering af turismeområdet således at turistindsatsen fra 1. januar 2016 overgår til Hedensted Kommune som ansætter en turistchef samt en turist- og citykonsulent. Turistchefen skal indgå i et team med erhvervs- og citychefen og får bl.a. til opgave at udarbejde en turismestrategi med tilhørende handlingsplaner for vækst i turismen.
Efter behandlingen i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 7. september 2015 har der efterfølgende været afholdt et møde med repræsentanter for Juelsminde hvor det i forhold til det tidligere oplæg bl.a er blevet skærpet at;
- Der i budgettet stadig er 1,6 mio. kr. alene til turisme
- Der bliver et turistbureau i Juelsminde, hvor bureaulederen får base, og det grønne skilt - Grønt I- bevares med de kvaliteter der ligger i det, med bl.a. helårsåbent.
- Turistchefen får til opgave at udarbejde en turismestrategi med tilhørende handleplaner for vækst i turismen.
- Der nedsættes et advisory board til at rådgive turistchefen og bureaulederen.
Den nærmere organisering er beskrevet i vedhæftede bilag.
Kommunikation
Endelig beslutning kommunikeres ud til Turistforeningen.
Lovgrundlag
Ingen umiddelbare bemærkninger
Administrationen indstiller
at | organiseringen af turistområdet godkendes som beskrevet i det vedhæftede bilag. |
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
Bilag
109. Løsning GF ønsker at etablere en tilbygning til gymnastiksalen ved Løsning SkoleKlik her for at folde ud og læse mere om Løsning GF ønsker at etablere en tilbygning til gymnastiksalen ved Løsning Skole
Beslutningstema
Steen Christensen har anmodet om at denne sag fra Udvalget for Fritid & Fællesskab kommer på det kommende Byrådsmøde.
Der skal tages stilling til Løsning GFs ønske om tilladelse til at bygge til Løsnings Skoles gymnastiksal
Økonomi
Løsning GF er bekendt med, at det ikke forventes, at Hedensted Kommune kan bidrage økonomisk til projektet. Løsning GF ønsker dog at gå videre med projektet gennem en finansieringsplan, hvor foreningen gennem frivillig indsats og fundraising skønner at kunne skaffe 5,0 mio. kr. (bilag vedhæftet).
Historik
Der har været afholdt møde mellem foreningsrepræsentanter, Løsning Skole, fmd. Fritid & Fællesskab samt Kultur og Fritid. (Mødereferat vedhæftet som bilag)
Sagsfremstilling
Løsning GF har præsenteret et forslag til en tilbygning til gymnastiksalen ved Løsning Skole. Projektet indeholder og beskriver foreningens ønske om et tidssvarende springanlæg med indbygget mobilitet. Anlægget vil kunne fremtidssikre foreningsmedlemmers ønsker samt medvirke til fastholdelse af såvel instruktører og medlemmer.
Løsning Skole har ikke mulighed for at involvere sig økonomisk i projektet, men der er grundlæggende ikke noget, der forhindrer, at skolen ville kunne stille areal til rådighed til bygningen. Løsning GF har kommunikation i gang med områdets øvrige gymnastikforeninger om projektet. Det oplyses, at øvrige gymnastikforeninger også er interesseret i disse faciliteter, og at de vil gøre brug af dem.
Administrationen indstiller, 31. august 2015, pkt. 74:
at projektet drøftes.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 31. august 2015, pkt. 74:
Projektet kan ikke godkendes.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 151:
Udvalget anbefaler Udvalget for Fritid & Fællesskabs beslutning.
Hans Kr. Skibby ønsker, at når en forening kan finde finansiering skal Byrådet ikke sige nej til det.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Kommunikation
Beslutningen meddeles til Løsning GF og Løsning Skole.
Beslutning
Byrådet sender sagen tilbage til Udvalget for Fritid & Fællesskab med henblik på en dialog med blandt andet Løsning GF om mulighederne for gymnasterne.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
Bilag
- BILAGUddybning af ansøgning
- BILAGNyt bilag udlevert på PKØ 7. september
- BILAGNyt bilag udleveret på PKØ mødet 7. september
110. Endelig vedtagelse af lokalplan 1028 for boligudstykning ved Grønlund, TørringKlik her for at folde ud og læse mere om Endelig vedtagelse af lokalplan 1028 for boligudstykning ved Grønlund, Tørring
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til de i høringsperioden indkomne bemærkninger, og til den endelige vedtagelse af lokalplan 1028 for et boligområde ved Grønlund i Tørring samt projektet for kollektive varmeforsyningsanlæg.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Udvalget for Fritid & Fællesskab godkendte den 1. september 2014 principperne for udarbejdelse af lokalplanforslaget.
Den 27. maj 2015 besluttede byrådet at sende forslag til lokalplan 1028 i 8 ugers offentlig høring, samt varmeprojektforslag i høring.
Sagsfremstilling
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Hedensted Kommune om at byudvikle i Tørring samt skabe flere attraktive byggegrunde i byen. Arealet, som udgør ca. 3,6 ha, er ejet af kommunen og omfattet af kommuneplanramme 7.B.13, som er udlagt til blandet boligområde. Det fremgår for rammeområdet, at lokalplanlægning forudsætter håndtering af overfladevand. I lokalplanen er der 18 udstykninger fra 900 - 1399 m² pr. grund. Konceptet bag udstykningen er at arbejde med ålandskabet som reference. Efter principgodkendelsen i 2014 blev der igangsat indledende jordbundsundersøgelser i lokalplanområdet. På baggrund af disse undersøgelser beskriver lokalplanen, at området separatkloakeres.
Tørring Kraftvarmeværk har, efter opfordring fra Hedensted Kommune, fremsendt et projektforslag, der udlægger området til deres forsyningsområde.
Administrationen indstiller, 1. september 2015, pkt. 135:
- at lokalplan 1028 vedtages endeligt med følgende ændringer:
- Side 12: § 9 Ubebyggede arealer 9.7 Der er udpeget et bevaringsværdigt egetræ ved stisystem, der forbinder de rekreative fællesarealer jf. kortbilag nr. 2
- Side 17: kortbilag nr.2 egetræets placering markeres
- Se side 12: § 11 Grundejerforeninger eller lignende. 11.2 Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af veje, stier og rekreative fællesarealer inden for lokalplanområdet, ….
- at projektet for kollektive varmeforsyningsanlæg godkendes uden ændringer
Udvalget for Teknik, 1. september 2015, pkt. 135:
Anbefales endeligt godkendt med de foreslåede ændringer
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 153:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Kommunikation
Den 6. august 2014 har Hedensted Kommune - By & Landskab - afholdt borgerdeltagelse med grundejerforeningerne og grundejere i naboområderne.
Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30 og 31.
Lovgrundlag
Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
Forslag til projekt for kollektive varmeforsyningsanlæg: Klima-, Energi- og bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 566 af 02/06/2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, § 3.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
Bilag
- BILAG1 kortbilag
- BILAG Forslag til Lokalplan 1028
- BILAGTørring Kraftvarmeværk
- BILAGGrundejerforeningen Overbygård - bemærkning
- BILAGGrønlund 16 - bemærkninger
- BILAGbemærkningsnotat
- BILAGTEK Indstillingsnotat
111. Endelig vedtagelse af lokalplan 1093 for et erhvervsområde ved Reprovej i HedenstedKlik her for at folde ud og læse mere om Endelig vedtagelse af lokalplan 1093 for et erhvervsområde ved Reprovej i Hedensted
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 1093 - erhvervsområde ved Reprovej i Hedensted - og det tilhørende tillæg nr. 27 til spildevandsplanen skal vedtages.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Den 3. marts 2015 godkendte Udvalget for Teknik, at der kunne lokalplanlægges for en udvidelse af områdets erhvervsbebyggelse ifølge de på udvalgsmødet forelagte principper for den kommende lokalplanlægning.
Den 27. maj 2015 godkendte Hedensted Byråd, at forslag til lokalplan 1093 og tillæg nr. 27. til spildevandsplanen blev fremlagt i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 3. juni til den 29. juli 2015.
Sagsfremstilling
Lokalplan 1093 og tillæg nr. 27 til spildevandsplanen skal muliggøre en udvidelse af eksisterende erhvervsbebyggelse ved Reprovej i Hedensted med udnyttelsesgrad på maksimalt 50, og bebyggelse i 2 etager og 12 m højde. To naboer mod sydøst har blandt andet gjort indsigelse mod, at erhvervsbebyggelse i op til 12 m højde kan opføres nærmere deres ejendomme end hidtil og på grund af støjgener fra virksomheden. Det vurderes, at indtrykket af ny erhvervsbebyggelse tættere på disse ejendomme ikke vil blive væsentlig anderledes end i dag, da lokalplanen sikrer beplantningsbælter mod øst og syd. Det foreslås, at lokalplanen suppleres med muligheden for at etablere fysisk støjafskærmning inden for virksomhedens beplantning mod øst og syd, dersom målinger eller beregninger betyder, at kommunens miljøtilsyn stiller krav om det. Det foreslås desuden, at planens redegørelse suppleres med oplysninger om miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for forskellige områdekategorier og tidsperioder. Bygherren er blevet orienteret om indsigelserne og har i den anledning selv foretaget en vurdering af støjen på virksomhedens udearealer. Han har telefonisk meddelt, at han umiddelbart vil iværksætte nogle tiltag med henblik på at nedbringe virksomhedsstøjen udendørs og at han er tilfreds med muligheden for at etablere fysisk støjafskærmning mod syd og øst, hvis det viser sig nødvendigt. Der henvises til bilag 2 - 4 til dagsordnen for nærmere detaljer.
Administrationen indstiller, 1. september 2015, pkt. 137:
at lokalplan 1093 vedtages med det ovenfor beskrevne supplement, og
at forslag til tillæg nr. 27 til spildevandsplanen vedtages uændret.
Udvalget for Teknik, 1. september 2015, pkt. 137:
Anbefales endeligt godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 155:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Kommunikation
Planforslagene har været fremlagt i 8 uger i henhold til planlovens § 24-26 i og spildevandsbekendtgørelsens § 6. Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering blev bekendtgjort 3. juni 2015 med en klagevejledning og er ikke blevet påklaget inden for klagefristen på 4 uger.
Lovgrundlag
Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013), § 13, stk. 2 og § 24.
Tillæg til spildevandsplanen: Lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) § 32.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
Bilag
- BILAGBilag 1 - forslag til lokalplan 1093
- BILAGBilag 1 - Kort til lokalplan 1093 og spildevandstillæg nr. 27
- BILAGBilag 2 - indstillingsnotat forslag til lokalplan 1093 og tillæg nr. 27 til spildevandsplanen
- BILAGBilag 2 - indstillingsnotat
- BILAGBilag 3 - forslag til lokalplan 1093
- BILAGBilag 3 - Indsigelsesnotat
- BILAGBilag 4 - Forslag til tillæg nr. 27 til spildevandsplanen
- BILAGBilag 4 - indsigelser mod forslag til lokalplan 1093
- BILAGBilag 5 - miljøscrening af forslag til lokalplan 1093 og tillæg nr. 27 til spildevandsplanen
- BILAGBilag 5 - forslag til lokalplan 1093
- BILAGBilag 6 - forslag til tillæg nr. 27 til spildevandsplanen
112. Endelig vedtagelse af Risikostyringsplan for JuelsmindeKlik her for at folde ud og læse mere om Endelig vedtagelse af Risikostyringsplan for Juelsminde
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til at vedtage Risikostyringsplan for Juelsminde endeligt.
Økonomi
De i planen medtagede anlægsprojekter indgår i budgetforhandlingerne for 2016 med en beløbsramme på 600.000 kr.
Historik
Udvalget for Teknik besluttede den 2. september kommunikationsmetode og bl.a. inddragelse af samarbejdspartnere i forbindelse med udarbejdelsen af et forslag til en risikostyringsplan for Juelsminde.
Byrådet besluttede i december 2014 at sende forslag til Risikostyringsplan for Juelsminde i offentlig høring.
Udvalget for Teknik besluttede den 2. juni 2015 at indarbejde en samlet beløbsramme på 550.000 kr. i anlægsbudgettet for 2016 med baggrund i en mere konkret projektering af projekter, som vil kunne højtvandsikre dele af byen til kote 1,80 m.
Sagsfremstilling
I høringsperioden er der blevet afholdt et borgermøde, hvor forslaget blev fremlagt og drøftet med repræsentanter for Byrådet og kommunens administration. De fremmødte blev opfordret til at indsende eventuelle bemærkninger skriftligt.
I høringsperioden er der indkommet 5 høringssvar. Disse er beskrevet i Bilag 2. De indkomne høringssvar giver ikke anledning til ændringer i forslaget til Risikostyringsplanen for Juelsminde, jf. administrationens vurderinger af de enkelte høringssvar. De modtagne høringssvar er vedhæftet som Bilag 3.
I risikostyringsplanen arbejdes der med at finde den fremtidige ydre sikring af Juelsminde, og hvordan digelaget skal opbygges er en af de beskrevne handlinger i Risikostyringsplanen. I forbindelse hermed vil der være behov for at samarbejde med borgere i områder, der i dag ligger inden for den fremkomne sikring, og borgere i områder, der ligger udenfor, som har ønske om at blive inddraget. Samarbejde med både Fællesforeningen Juelsminde Bugt, Juelsminde Marina og Landvindingslaget Søkjær er en del af denne arbejdsproces.
Administrationen indstiller, 1. september 2015, pkt. 140:
At Udvalget for Teknik anbefaler, at Risikostyringsplan 2015 for Juelsminde vedtages uden ændringer.
Udvalget for Teknik, 1. september 2015, pkt. 140:
Anbefales endeligt godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 156:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Kommunikation
I perioden fra den 12. januar 2015 til den 13. juli 2015 har forslaget Risikostyringsplan for Juelsminde været i høring. Der blev den 25. juni 2015 afholdt borgermøde med deltagelse af repræsentanter fra Udvalget for Teknik.
Vedtagelsen af Risikostyringsplanen for Juelsminde annonceres på Hedensted Kommunes hjemmeside og i Hedensted Avis, og der sendes svar til afsendere af høringssvar.
Lovgrundlag
§6 i lovbekendtgørelse nr. 950 af 3/7/2013 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
Bilag
- BILAGBilag 1 - oversigtskort
- BILAGBilag 2 - Høringsnotat
- BILAGBilag 3 - Indkomne høringssvar
- BILAGBilag 4 - Forslag til Risikostyringsplan 2015 for Juelsminde
113. Forslag til Spildevandsplan for Hedensted Kommune 2015-2020Klik her for at folde ud og læse mere om Forslag til Spildevandsplan for Hedensted Kommune 2015-2020
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til forslag til Spildevandsplan for Hedensted Kommune 2015-2020 og den ledsagende screening for miljøvurdering.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Udvalget for Politisk koordination og Økonomi besluttede på udvalgsmødet den 16. juni 2014, at:
- Godkende et ideoplæg til den fremtidige spildevandsplan, der lagde vægt på overensstemmelse med Kommuneplan 2013, udfyldning af huller i datagrundlaget og opfyldelse af den dengang kommende vandplan. Derudover skulle den nye plan fremstå brugervenlig og fleksibel i tids- og investeringsplaner
- Forslag til spildevandsplanen forelægges Udvalget for Teknik, inden den sendes i Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi og Byråd
- Planen skal tage udgangspunkt i den da gældende takst. Derudover skulle det undersøges hvilke projekter og aktiviteter, der eventuelt kunne strækkes tidsmæssigt i indførslen.
Udvalget for Teknik besluttede på Udvalgsmødet den 2. september 2014 at følge den fremlagte projektplan som indebar, at:
- Projekterne omkring de regnvandsbetingede udløb i henholdsvis Rask Mølle, Uldum og Torup Bæk i Hedensted skulle indarbejdes i spildevandsplanen. Disse projekter havde alle baggrund i den dengang kommende vandplan
- Følgende projekter skulle indarbejdes i den kommende spildevandsplan: As Vig med hygiejne- og indsivningsproblemer og Vestergade i Løsning, der som følge af et gammelt ledningssystem har rotte- og driftsproblemer
- Administrationen skulle arbejde på at undersøge sammenfald mellem borgeres ønsker og muligheden for at udtræde af et planlagt kloakeret område.
Sagsfremstilling
Med baggrund i de beslutninger, der er truffet i juni og september 2014, er der udarbejdet et forslag til en spildevandsplan i samarbejde med Hedensted Spildevand.
Forslaget til spildevandsplanen er udarbejdet som en dynamisk plan og er digital både i tekst og kort. I forslaget er der indarbejdet de vedtagne vandplaner, og den er samtidig tilpassset kommuneplanen. I forbindelse med gennemgang af det eksisterende plangrundlag har der været behov for at lave berigtigelser, ligesom der er tilføjet de private fællesanlæg, som er blevet etableret siden vedtagelsen af den nugældende plan.
Investeringsplanen i forslag til spildevandsplan er i overenstemmelse med beslutningerne truffet i juni og september 2014. Der er i overenstemmelse med investeringsplanen medtaget kloakseparering af Uldum i forslaget. Kloakseparering i Uldum er en indsats i forhold til opfyldelse af statslige miljømål i Uldum Lilleå.
Kloakseparering af Horsensvej er med i investeringsdelen i forslaget, men er ikke medtaget i kortdelen. Projektet omkring Horsensvej er ikke er endeligt projekteret og forventes at blive inddraget på et senere tidspunkt, hvor projektet vil blive fremlagt til beslutning.
Der er i forslaget medtaget uddybninger og skærpninger for at imødekomme klimaforandringerne. Der er eksempelvis indskrevet en klimafaktor på 1,3 (1,2 i sidste plan) med baggrund i spildevandskomiteens anbefalinger samtidig med, at der er lavet uddybninger i forhold til befæstelse.
Miljøvurdering
Der er foretaget screening efter lov om miljøvurdering. Screeningen viser, at indvirkningerne ikke er så væsentlige, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Afgørelsen og den tilhørende screening kan ses i bilag 2.
Forslag til Spildevandsplan for Hedensted Kommune 2015-2020 kan ses online på adressen: http://hedensted.cowi.webhouse.dk/dk/spildevandsplan/indledning/indledning.htm
Administrationen indstiller, 1. september 2015, pkt. 141:
at forslag til spildevandsplan for Hedensted Kommune 2015-2020 fremlægges i 8 ugers offentlig høring, og
at afgørelsen om ikke at miljøvurdere spildevandsplanforslaget offentliggøres samtidig.
Udvalget for Teknik, 1. september 2015, pkt. 141:
Anbefales endeligt godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 157:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Kommunikation
Forslag til spildevandsplan 2015-2020 skal efter godkendelse i Byrådet fremlægges til gennemsyn i 8 uger inden endelig vedtagelse.
De ejendomme, hvor der er sket en ændring af kloakeringstypen på grund af berigtigelse, vil få individuel besked.
De ejendomme, der skal have kloaksepareret som følge af kloaksepareringen i Uldum, vil få individuel besked.
De matrikler, hvor der er planlagt at placere et regnvandsbassin i forbindelse med kloaksepareringen i Uldum, vil få individuel besked.
De ejendomme, hvor der er en betydelig ændring på deres matrikel, vil få individuel besked. Dette gælder både, hvis planen betyder ændringer i en planlagt kloakeringstype, angivelse af stuehuskloakering m.m. og inddragelse i nye planlagte kloakerede områder.
Efter høring og endelig vedtagelse i Byrådet skal beslutningen offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Spildevandsplanen træder i kraft fra datoen for vedtagelsens offentliggørelse.
Lovgrundlag
Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, §32 og §58
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, i lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013, §4
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
Bilag
114. Anlægsbevilling til renovering af toiletter ved Sandbjerg Vig, As Vig og PøtKlik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling til renovering af toiletter ved Sandbjerg Vig, As Vig og Pøt
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til renovering af toiletter ved Sandbjerg Vig, As Vig og Pøt i 2015.
Økonomi
Der er på investeringsoversigten for 2015 afsat 1,0 mio. kr. til renovering af offentlige toiletter.
På grund af tidsforskydning vil der i 2015 kun blive anvendt 250.000 kr., og restbeløbet på 750.000 kr. ønskes overført til 2016.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
En række toiletter ved de offentlige strande trænger krafttigt til en renovering eller opgradering fra de nuværende forhold.
En gennemgang af af behovet og brugen de enkelte steder har givet nedenstående anbefaling til hvordan den givne bevilling udnyttes bedst muligt.
Pøt: Toiletbygningen er stærkt nedslidt og er meget lidt brugt. Det anbefales derfor, at toilettet nedlægges på denne lokalitet.
Der er 3 toiletrum i den nuværende bygning. Ved en eventuel renovering vurderes det tilstrækkeligt i stedet at etablere ét enkelt handicapvenligt toiletrum til afløsning, opbygget i en enkel bjælkeløsning, og med placering der hvor den nuværende toiletbygning står i dag.
Prisvurdering:150.000 kr
As Vig, Kirkholm: Her opstilles i øjeblikket hver sommer en lejet toiletvogn på soklen af, hvor der en gang var en toiletbygning. Her anbefales at opsættet en moderne toiletbygning med et handicapvenligt rum og et almindeligt toiletrum.
Toiletbygning med handicapvenligt toilet og almindeligt toiletrum:
Det opføres på den gamle sokkel fra den tidligere toiletbygning. Da der ikke står en bygning i dag, skal der gives dispensation fra strandbeskyttelseslininen, denne forventes med udgangen af året.
Der er vand og afløb på matriklen, og den gamle sokkel ryddes, hvorefter der etableres indbydende omgivelser med belægning omkring bygningen.
Prisvurdering: 400.000
Sandbjerg Vig: Her er i dag en toiletbygning med 3 toiletrum som i Pøt.
Her søges opført en toiletbygning med handicapvenligt toilet og 2 almindelige toiletrum, så vidt det kan lade sig gøre inden for anlægsrammen.
Det opføres samme sted som den eksisterende bygning. Afløb går til samletanke.
Det planlægges, at grunden med den gamle sokkel ryddes, og at der etableres indbydende omgivelser med belægning omkring bygningen.
Prisvurdering: 450.000
Et eventuelt restbeløb anvendes til at udskifte nedslidt inventar som borde/bænke og øvrigt udstyr på strandarealerne, idet det generelt er nedslidt.
Toiletbygningen ved Storstranden er ikke medtaget i bevillingsansøgningen, da en renovering af denne vil kræve en noget større investering, ligesom de igangværende planer for området bør indtænke en servicebygning i overvejelserne.
Administrationen indstiller, 1. september 2015, pkt. 148:
at ansøgning om anlægsbevilling godkendes med den beskrevne finansiering
Udvalget for Teknik, 1. september 2015, pkt. 148:
Anbefales godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 161:
Indstilles godkendt.
Udvalget ønsker også, at toiletterne ved Storstranden tilgodeses (eventuelt renovering/rengøring).
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
115. Udbud af dagrenovationsordningKlik her for at folde ud og læse mere om Udbud af dagrenovationsordning
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal godkende rammer for nyt udbud vedrørende indsamling af dagrenovation.
Økonomi
Affaldsområdet er takstfinansieret, og ordningerne skal hvile i sig selv.
Historik
Udvalget for Teknik indstillede på sit møde den 2. juni igangsættelse af en ny ordning for husholdningsaffald, herunder dagrenovation - med tilhørende takster.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi sendte på sit møde den 15. juni sagen tilbage til Udvalget for Teknik med ønsket om yderligere vurderinger.
Byrådet drøftede sagen på sit møde den 24. juni.
Sagsfremstilling
Den nuværende kontrakt vedrørende indsamling af dagrenovation udløber - efter to forlængelser - den 31. april 2016. Den kan ikke forlænges yderligere. Entreprisen for indsamling af dagrenovation skal sendes i udbud.
Man skal påregne ca. 2 måneder, fra man annoncerer et udbud, til man kan skrive kontrakt, og fra kontraktunderskrivelsen til det tidspunkt, hvor man skal i drift, er det nødvendigt med ca. 6 måneder for at være sikker på, at entreprenøren kan skaffe det nødvendige materiel.
Udbuddet er - som udgangspunkt - en fortsættelse af den nuværende renovationsordning - for en periode på to år med en option på en forlængelse i yderligere op til to år. Det vil sige:
- En 240 l spand til dagrenovation (den nuværende spand)
- Tømning hver 14. dag
- Registrering af og delvis betaling efter vægt
- 15 tømninger i sommerhusområder
Det foreslås dog, at visse ydelser, som hidtil har været en del af udbuddet, hjemtages til kommunens egen udførelse, som drøftet på udvalgsmødet den 5. maj 2015. Det drejer sig om:
- Modtagelse af telefoniske henvendelser fra borgere vedrørende den daglig drift
- Indkøb og udsætning/ombytning af supplerende renovationsspande
Administrationen indstiller, 1. september 2015, pkt. 144:
at indsamling af dagrenovation udbydes som beskrevet.
Udvalget for Teknik, 1. september 2015, pkt. 144:
Godkendes
Tage Zacho Rasmussen og Lars Poulsen stemmer imod, idet de ikke ønsker, at der skal investeres i nye vægte.
Lars Poulsen ønsker sagen oversendt til Byrådet
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 164:
Oversendes til Byrådet.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Kommunikation
Udbudsprocessen sættes i gang efter gældende regler.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om affald nr. 1309 af 18. december 2012, § 25
EU´s udbudsdirektiv nr. 2004/18/EF af den 31. marts 2004
Beslutning
Godkendt, dog således at udbudsperioden forlænges fra 2 til 3 år.
Lars Poulsen, Tage Zacho Rasmussen og Torsten Sonne Petersen kan ikke tiltræde indstillingen.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
116. F: Kommunegaranti til Tørring Kraftvarmeværk til etablering af solvarmeanlægKlik her for at folde ud og læse mere om F: Kommunegaranti til Tørring Kraftvarmeværk til etablering af solvarmeanlæg
Beslutningstema
Der skal tages stilling til kommunegaranti på 25,0 mio. kr. til Tørring Kraftvarmeværk A.M.B.A til opførelse af solvarmeanlæg.
Økonomi
Ingen såfremt Tørring Kraftvarmeværk overholder betalingerne på lånet.
Lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Der opkræves en engangsprovision på 1,5 % af lånebeløbet, svarende til 375.000 kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
Garantiprovision på 1,5 % vedtaget på byrådsmøde den 26. juni 2013.
Solvarmeanlægsprojekt godkendt på byrådsmøde den 25. marts 2015.
Sagsfremstilling
Tørring Kraftvarmevæk har den 27. august 2015 anmodet om en kommmunegaranti på 25 mio. kr. til et lån i forbindelse med opførelse af solvarmeanlæg. Lånet optages som en byggekredit, der omkonventeres til et 25 årigt serielån, når anlægsregnskabet er afsluttet. Lånet må maksimalt udgøre de faktiske anlægsudgifter.
Byrådet behandlede den 25. marts 2015 Tørring Kraftvarmeværks ansøgning om godkendelse af varmeprojekt om opførsel af ca. 10.000 kvm solpaneler samt ombygning og renovering af eksistrende solvarmeanlæg fra 2009. Da varmeprojektet er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål blev ansøgningen imødekommet, og det blev vedtaget at sende projektforslaget i høring hos Dong Energy A/S.
Dong Energy A/S afgav 23. april 2015 høringssvar uden bemærkninger.
Administrationen indstiller, 7. september 2015, pkt. 148:
at der gives lånegaranti.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 148:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Kommunikation
Tørring Kraftvarmeværk meddeles beslutningen.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.
Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
Bilag
117. F: Kvalitetsstandard for tilbud om rusmiddelbehandling til unge i Hedensted KommuneKlik her for at folde ud og læse mere om F: Kvalitetsstandard for tilbud om rusmiddelbehandling til unge i Hedensted Kommune
Beslutningstema
Godkendelse af Kvalitetsstandard for tilbud om rusmiddelbehandling til unge i Hedensted Kommune
Sagsfremstilling
Opgaven for Rusmiddelcentret er at tilbyde gratis rådgivning og behandling ved problemer med rusmidler til unge borgere under18 år - og deres pårørende.
Målgrupperne er
1. Borgere under 18 år, der har et forbrug af rusmidler, som vanskeliggør et fysisk, psykisk, socialt, arbejdsmæssigt og familiemæssigt godt liv, og som ønsker at indgå i et samarbejde for at ændre eller ophøre med forbruget af rusmidler.
2. Pårørende til borgere med et problematisk forbrug af rusmidler.
Visionen, formålet og målet for Rusmiddelcentret er, at borgere kan trives uden et overforbrug af rusmidler.
Visionen, i kombination med Hedensteds Kommunes grundlæggende værdier – ansvar, dialog og udvikling -, danner ramme for Hedensted Rusmiddelcenters arbejde.
Rusmiddelcenteret Hedensted har derfor til formål og som mål:
- at understøtte det, der skal ske med barnet eller den unge, så han eller hun bliver klar til en uddannelse eller et arbejde
- at yde en individuel planlagt rusmiddelbehandling
- at understøtte borgeren i ansvaret for eget liv, egen forandring og fremskridt
- at anvende en rehabiliterende anerkendende tilgang
- at være opdateret og udviklingsorienteret med nyeste faglige metoder og viden inden for rusmiddelområdet og implementere relevante evidensbaserede metoder og tilgange
- at være kendte og let tilgængelige for borgeren, pårørende, interne og eksterne samarbejdsparter
- at kunne matche de behandlingssøgende borgeres behov.
Se mere i bilaget Kvalitetsstandard for tilbud om rusmiddelbehandling til unge i Hedensted Kommune.
Administrationen indstiller, 31. august 2015, pkt. 87:
at Udvalget godkender Kvalitetsstandard for tilbud om rusmiddelbehandling til unge i Hedensted Kommune.
Udvalget for Beskæftigelse, 31. august 2015, pkt. 87:
Udvalget godkendte og indstiller, at Byrådet godkender kvalitetsstandarder.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 149:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
Bilag
118. F: Forslag til lokalplan 1095 for boligudstykning vest for Constantiavej, HedenstedKlik her for at folde ud og læse mere om F: Forslag til lokalplan 1095 for boligudstykning vest for Constantiavej, Hedensted
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1095 for boligområde vest for Constantiavej skal sendes i høring. Samtidigt skal Byrådet tage stilling til vedtagelse af afgørelsen om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Udvalget for Teknik godkendte den 11. august 2015 hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslaget.
Sagsfremstilling
Lokalplanområdet er det sidste areal langs Constantiavejs vestre side, der bliver lokalplanlagt/bebygget. Det har været dyrket landbrugsjord. En del af lokalplanområdet er et § 3 beskyttet engareal. Lokalplanens formål er at give mulighed for opførelse af 15 boliger på arealet, samt tilhørende rekreative arealer grundstørrelserne vil være 900 – 1100 m2.
Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanrammerne 5.B.28, der dækker boligområdet, og 5.R.21, der er et rekreativt område, der indeholder det § 3 belagte engområde. Lokalplanen er i overensstemmelsen med rammebestemmelserne. Stien langs Torup Bæk bliver forbundet over lokalplanens område. Der sker ikke ændringer i det beskyttede § 3 område.
For øjeblikket er området udlagt som separatkloakeret område. Dette vil blive ændret til spildevandskloakeret område ved ændring af spildevandsplanen i foråret 2016.
Det betyder, at overfladevand skal håndteres inden for lokalplanområdet. Det skal ske ved nedsivning på de enkelte grunde og på fællesområderne.
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Administrationen indstiller, 1. september 2015, pkt. 134:
at forslag til lokalplan 1095 fremlægges i 8 ugers offentlig høring
at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget offentliggøres samtidig
Udvalget for Teknik, 1. september 2015, pkt. 134:
Anbefales foreløbig godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 152:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Kommunikation
Lokalplan 1095 udfylder det sidste areal på Constantiavejs vestre side. Lokalplanen bliver af tilsvarende størrelse og karakter som de omkringliggende lokalplaner. Derfor anses det, at kommunikation og borgerdeltagelse vil være fyldestgørende ved den lovmæssige 8 ugers høring efter vedtagelse af lokalplanforslaget.
Lovgrundlag
- Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013, § 13 stk. 2 og § 24
- Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3/07/2013, § 3, stk. 2
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
Bilag
- BILAGBilag 1 oversigtskort
- BILAGBilag 2 Indstillingsnotat LP-forslag 1095
- BILAGBilag 3 Lokalplanforslag 1095 Constantiavej
- BILAGMiljøscreening - Lokalplan 1095
119. F: Endelig godkendelse af varmeprojektforslag for udskiftning af fliskedel mv. hos Uldum VarmeværkKlik her for at folde ud og læse mere om F: Endelig godkendelse af varmeprojektforslag for udskiftning af fliskedel mv. hos Uldum Varmeværk
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om projektforslag vedrørende udskiftning af en fliskedel hos Uldum Varmeværk og etablering af en akkumuleringstank skal godkendes.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Sagen har i juni 2015 været behandlet politisk i forbindelse med sagens udsendelse i høring.
Sagsfremstilling
Uldum Varmeværk har ansøgt om lov til at udskifte den ene af deres fliskedler med en tilsvarende ny og samtidig etablere en akkkumuleringstank. Godkendelse af projektforslaget kræver forudgående høring hos berørte parter. Administration har ikke modtaget bemærkninger til forslaget.
Forud for projektets gennemførelse kræves en dispensation for lokalplanens bestemmelser om bygningshøjde. Administrationen vurderer efter at have holdt møde med ansøger, at de nødvendige dispensationer kan meddeles. Dispensationerne vil på et senere tidspunkt blive behandlet selvstændigt i forbindelse med, at der skal udstedes en byggetilladelse.
Byrådet skal beslutte, om projektforslaget skal godkendes. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da den er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål.
Administrationen indstiller, 1. september 2015, pkt. 142:
At projektforslaget indstilles godkendes.
Udvalget for Teknik, 1. september 2015, pkt. 142:
Anbefales endeligt godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 158:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Kommunikation
Beslutningen meddeles berørte parter.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 566 af 02. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, § 3.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
Bilag
- BILAGBilag 1 kortbilag til dagsorden
- BILAGBilag 2 Indstillingsnotat godkendelse udskift af fliskedel Uldum varmeværk.
- BILAGBilag 3 Samlet projektansøgning incl bilag
120. F: Endelig vedtagelse af vandhandleplan 2009-2015Klik her for at folde ud og læse mere om F: Endelig vedtagelse af vandhandleplan 2009-2015
Beslutningstema
Revideret forslag til Vandhandleplan for 2009-15 foreslås vedtaget efter offentlig høring.
Økonomi
Indsats efter Vandhandleplanen finansieres som udgangspunkt af staten.
Historik
Byrådet vedtog den 31. oktober 2012 Vandhandleplanen for 2009-15. Den 14. januar 2013 blev Teknik- & Miljøudvalget orienteret om, at Vandhandleplanen er ugyldig som konsekvens af, at de statslige vandplaner var blevet kendt ugyldige. De nye vandplanerne blev offentliggjort den 30. oktober 2014. Udvalget for Teknik besluttede den 3. februar 2015, at administrationen udarbejder et forslag til vandhandleplan omfattende vandløbsindsatsen med udgangspunkt i den tidligere vedtagne vandhandleplan. Udvalget for Teknik anbefalede den 14. april 2015 Udvalget for politisk Koordination og Byrådet, at forslaget til Vandhandleplan udsendes i 8 ugers offentlig høring fra 13. maj 2015. Byrådet vedtog den 29. april 2015 dette. |
Sagsfremstilling
Med de statslige vandplaner for perioden 2009-15 følger forpligtelsen til at udarbejde en kommunal vandhandleplan. Vandhandleplanen skal udmønte indsatserne i de statslige vandplaner frem til udgangen af 2015 og vedtages inden 30. oktober 2015. Vandhandleplanen får således gyldighed i få måneder.
Forslaget til Vandhandleplan 2009 – 2015 var i offentlig høring i perioden 13. maj til 7. juli 2015. Kommunen har modtaget 2 høringssvar dels fra Horsens Museum og dels fra Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Horsens Museum opfordrer Hedensted Kommune til at indføje et afsnit i vandhandleplanen og beskrive, hvordan de kulturhistoriske og arkæologiske interesser er inddraget og fortsat ønskes inddraget. Ønsket foreslås imødekommet.
Naturstyrelsen anmoder kommunen om at rette en række forhold inden endelig vedtagelse af forslaget til Vandhandleplan. Naturstyrelsen foreslår, at beskrivelsen af vådområdeprojekter præciseres, og suppleres med en orientering om de projekter, der er i gang. Administrationen har drøftet bemærkningerne med Naturstyrelsen. Administrationen foreslår på den baggrund, en række justeringer i Vandhandleplanen, der vurderes at tilgodese Naturstyrelsens bemærkninger.
Høringsparternes bemærkninger fremgår i sin helhed af bilaget "Høringssvar samlet". Resumé af bemærkningerne, administrationens vurdering af bemærkningerne samt administrationens forslag til justering af forslaget til Vandhandleplan fremgår af bilaget "Høringsnotat". Administrationens forslag til justering af forslaget til Vandhandleplan fremgår detaljeret af bilaget (Forslag til) Vandhandleplan 2009 - 2015.
Administrationen indstiller, 1. september 2015, pkt. 143:
at forslaget til Vandhandleplan anbefales vedtaget med de justeringer, der fremgår af bilaget (forslag til) Vandhandleplan 2009-15
Udvalget for Teknik, 1. september 2015, pkt. 143:
Anbefales endeligt godkendt med de i bilaget nævnte justeringer
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 159:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Kommunikation
Vedtagelsen af Vandhandleplanen offentliggøres på hjemmesiden, hvor planen gøres også gøres tilgængelig. Vandhandleplanen sendes endvidere til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.
Lovgrundlag
- Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009, kapitel 11, samt
- Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, bekendtgørelse nr 1219 af 15. december 2011.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
Bilag
121. F: Anlæg til bolig- og erhvervsformålKlik her for at folde ud og læse mere om F: Anlæg til bolig- og erhvervsformål
Beslutningstema
Ændring af budget 2015 (rådighedsbeløb) for anlæg til byggemodning vedrørende bolig- og erhvervsformål.
Økonomi
Ændring af budgettet for 2015 (rådighedsbeløb) giver et "overskud" på 1,005 mio. kr. på byggemodning og et "overskud" på 1,248 mio. kr. på køb og salg - i alt et "overskud" på 2,253 mio. kr., hvoraf 1,861 mio. kr. ønskes overført til 2016.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
I forbindelse med gennemgang af alle aktive anlæg vedrørende byggemodning til bolig- og erhvervsformål kan der konstateres behov for bevillingsmæssige justeringer, se vedhæftede bilag.
På byggemodningen er der tale om dels mindre udgifter end forventet og dels udskydning af anlægsarbejder. Omkring køb og salg er der dels tale om, at der ikke har været budgetteret med alle de opnåede indtægter, og dels er der tale om udskydning af indtægter til 2016.
Administrationen indstiller, 1. september 2015, pkt. 147:
at der sker ændringer i budgetbeløb 2015 (rådighedsbeløb) på det enkelte anlæg, som anført i vedlagte bilag
Udvalget for Teknik, 1. september 2015, pkt. 147:
Anbefales godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 160:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
Bilag
122. F: Anlægsbevilling projektering af byggemodning ved Viborgvej, TørringKlik her for at folde ud og læse mere om F: Anlægsbevilling projektering af byggemodning ved Viborgvej, Tørring
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling i 2015 til geotekniske undersøgelser mv. i forbindelse med forarbejder til lokalplan 1088.
Økonomi
Anlægsbevillingen på 0,2 mio. kr. skal finansieres af beløb af på investeringsoversigten i 2015 til byggemodning af boliggrunde.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
I forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan 1088 skal der foretages en række geotekniske undersøgelser samt mindre projekteringsarbejder.
Administrationen indstiller, 1. september 2015, pkt. 149:
at der meddeles anlægsbevilling
at finansiering sker som foreslået
Udvalget for Teknik, 1. september 2015, pkt. 149:
Anbefales godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 162:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25. juni 2013, § 40
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
123. F: Modtagestation Syddanmark - Regnskab 2014 og takster 2016Klik her for at folde ud og læse mere om F: Modtagestation Syddanmark - Regnskab 2014 og takster 2016
Beslutningstema
Byrådet skal i henhold til § 11.8 i vedtægterne for Modtagestation Syddanmark (MOTAS) orienteres om regnskab for 2014 og godkende forslag til budget og takster for 2016.
Økonomi
De ydelser, som MOTAS tilbyder, skal finansieres via brugerbetaling, og har derfor ingen direkte indflydelse på kommunens økonomi.
Den del af administrationen, som ikke kan påføres de enkelte ordninger, opkræves af kommunen hos virksomhederne som en del af administrationsgebyret. Beløbet overføres efterfølgende til MOTAS.
Sagsfremstilling
Regnskab
MOTAS´repræsentantskab har på et møde den 21. maj godkendt en årsrapport for 2014 og forslag til budget og takster for 2016 (vedhæftet som bilag).
Regnskabet viser, at MOTAS har indsamlet 126 tons farligt affald i Hedensted kommune via den generelle indsamling fra virksomheder. 100 ton er blevet indsamlet via tømningsordningen for olie- og benzínudskillere og sandfang. Samlet set er det ca. 40 tons mindre end i 2013.
Det samlede driftsresultat for alle MOTAS´aktiviteter i 2014 er 967.269 kr.
Budget
Der budgetteres i 2016 med et underskud på 117.000 kr. på administrationsgebyret, idet der tilbageføres for meget opkrævet gebyr fra tidligere år.
For driftsordningerne budgetteres der med, at Motas afhenter 3% mere affald i 2016 end i 2014. Der budgetteres med uændrede og let faldende takster i 2016 i forhold til 2015 og med et underskud på 27.000 kr.
Totalt budgetteres der inklusive afskrivninger med et underskud på driften på 333.000 kr., som dækkes af egenkapitalen.
Administrationen indstiller, 1. september 2015, pkt. 150:
at udvalget indstiller til Byrådet, at MOTAS´s årsberetningen for 2014 tages til efterretning, og
at forslag til budget og takster for 2016 for MOTAS godkendes.
Udvalget for Teknik, 1. september 2015, pkt. 150:
Anbefales godkendt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 163:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Kommunikation
Byrådets beslutning meddeles MOTAS.
Lovgrundlag
§ 11.8 i MOTAS ´s vedtægter
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
Bilag
- BILAGÅrsberetning 2014
- BILAGBudget Takstsammenligning 2014-2016.pdf
- BILAGBudget indtægtsberegning 2016 inkl. røde kasser maj 15.pdf
124. OrienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering
Beslutningstema
- Den månedlige orientering og opfølgning fra månedsmøderne august måned 2015. Hvordan forventes regnskab 2015 at holde i forhold til budgettet.
Beslutning
Til efterretning.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen
Bilag
125. Ekspropriation - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Ekspropriation
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Erik Kvist, Per Heller, Kim Hagsten Sørensen