Byrådets dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 28. september 2016
Mødested: Byrådssalen Juelsminde Rådhus
Dagsordenpunkter
122. Hjarnø Færgefart, regnskab 2015 Klik her for at folde ud og læse mere om Hjarnø Færgefart, regnskab 2015
Beslutningstema
Byrådet skal godkende regnskab 2015 for Hjarnø Færgefart.
Økonomi
Sagsfremstilling
Regnskabet udviser et driftsunderskud på 145.367 kr. mod et driftsoverskud på 32.000 kr. i 2014. Underskuddet overføres til 2016. Ledelsen skriver, at underskuddet ikke er tilfredsstillende, men at et underskud i denne størrelsesorden var forudset. Billigere olie og småreparationer blev opvejet af ekstraordinære udgifter ved skift af overfartsleder.
Hjarnø Færgefart er en selvejende institution, der drives med et årligt kommunalt tilskud. Byrådet skal godkende bestyrelsens budgetter og regnskab, j.fr. vedtægterne for Hjarnø Færgefart. |
Administrationen indstiller, 5. september 2016, pkt. 68:
at regnskab 2015 godkendes
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 5. september 2016, pkt. 68:
Anbefales godkendt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 12. september 2016, pkt. 152:
Indstilles godkendt.
Fraværende; Bent Poulsen, Hans Kr. Skibby (orlov)
Kommunikation
Lovgrundlag
Beslutning
Godkendt
Fraværende: Per Heller, Hans Kristian Skibby (orlov), Liselotte Hillestrøm, Eriling Juul, Erik Kvist
Bilag
123. Godkendelse af vedtægt og driftsaftale for Hjarnø Færgefart Klik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af vedtægt og driftsaftale for Hjarnø Færgefart
Beslutningstema
Byrådet skal godkende vedtægter og driftsaftale for Hjarnø Færgefart til ikrafttræden 1. januar 2018.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Den 1. februar 2016 besluttede Udvalget for Fritid & Fællesskab at afholde en studietur til Venø Færgefart/Struer Kommune med deltagelse af Hjarnø Beboerforening og bestyrelsen for Hjarnø Færgefart. Studieturen blev gennemført den 2. marts 2016.
Som opfølgning på studieturen blev der den 13. april 2016 afholdt fællesmøde med samme personkreds.
Konklusionen fra fællesmødet var en anbefaling til Udvalget for Fritid & Fællesskab om at arbejde videre med forslaget om en selvejende institution, hvilket Udvalget for Fritid & Fællesskab godkendte den 5. maj 2016.
Det blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af:
Arbejdsgruppens kommissorium var at:
|
Sagsfremstilling
Indtil 1. januar 2007 bestod bestyrelsen for Hjarnø Færgefart af 3 medlemmer valgt blandt øboerne, 2 medlemmer valgt af Vejle Amt og 2 medlemmer valgt af Juelsminde Kommune. Efter 1. januar 2007 fik Hedensted Kommune 4 pladser i bestyrelsen for Hjarnø Færgefart, de 2 fra Vejle Amt og de 2 fra Juelsminde Kommune.
Styrelseslovens § 2 om kommunale anliggender er gældende for den selvejende institution Hjarnø Færgefart. Byrådet kan deltage i ledelsen af selskaber m.v., der udelukkende varetager kommunale opgaver, så længe byrådet ikke udøver en bestemmende indflydelse på en sådan juridisk person, f.eks. ved at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne. Dette skyldes, at et byråd ikke uden lovhjemmel kan udskille en opgave og dertil knyttede kommunale midler i et selvstændigt selskab, og samtidig retligt eller faktisk bevare rådigheden over opgavevaretagelsen.
Kun hvor der foreligger særlige hensyn, der kan begrunde, at byrådet bevarer rådigheden over opgavevaretagelsen, kan udpegning af flertallet af bestyrelsesmedlemmer ske. Dette gælder hovedsagelig ved kommunal forsyningsvirksomhed. Forsyningsvirksomhed har til formål at sikre borgernes interesser som aftager af elementære forbrugsgoder, eksempelsvis vand, el og affald.
KL har været forespurgt om, hvorvidt færgedrift kan sidestilles med kommunal forsyningsvirksomhed, så særlige hensyn foreligger. Det afkræfter KL med 100% sikkerhed. Transport/infrastruktur er ikke forsyningsvirksomhed. Byrådet må derfor ikke udpege et flertal af medlemmerne i bestyrelsen for Hjarnø Færgefart.
Udvalget for Fritid & Fællesskab besluttede den 5. maj 2016 at nedsætte en arbejdsgruppe.
Arbejdsgruppen har udarbejdet vedlagte forslag til Vedtægter og Driftsaftale for Hjarnø Færgefart. Vedtægterne skal være gældende fra 1. januar 2018, men skal vedtages så betids, at valget til ny bestyrelse ultimo 2017 kan foretages efter de nye vedtægter.
Væsentlige ændringer mellem de nuværende og nye vedtægter:
- Der vælges 3 medlemmer blandt øboerne, og Hedensted Byråd udpeger 2 medlemmer. Derudover skal bestyrelsen inden for 3 måneder supplere sig selv med 2 medlemmer, 1 medlem med teknisk indsigt og 1 medlem med økonomisk indsigt
- Der godkendes en 1-årig driftsaftale mellem Hedensted Byråd og Hjarnø Færgefart. Driftsaftalen omhandler bl.a. krav til/om:
- Den daglige drift
- Færger
- Regnskab og økonomisk opfølgning
- Tilrettelæggelse af driften
- Dialogmøder
Vedtægter og driftsaftalen skal være gældende fra 1. januar 2018. 2017 betragtes som et forsøgsår, hvor Hjarnø Færgefarts bestyrelse og administrationen i Hedensted Kommune vil administrere efter den nye driftsaftale med henblik på at afdække uhensigtsmæssigheder og eventuelt tilrette driftsaftalen.
Administrationen indstiller, 5. september 2016, pkt. 67:
at driftsaftale for Hjarnø Færgefart med virkning fra 1. januar 2017 godkendes
at vedtægter for Hjarnø Færgefart med virkning fra 1. januar 2018 godkendes
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 5. september 2016, pkt. 67:
Anbefales godkendt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 12. september 2016, pkt. 153:
Indstilles godkendt.
Fraværende; Bent Poulsen, Hans Kr. Skibby (orlov)
Kommunikation
Bestyrelsen for Hjarnø Færgefart og Hjarnø Beboerforening orienteres om beslutningen
Lovgrundlag
- Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 769 af 09. juni 2015, § 2
- Bekendtgørelse af lov om færgefart, LBK nr. 915 af 27. august 2008, §§ 1.2
- Vedtægten for Hjarnø Færgefart § 8 stk. 3 og § 20
Beslutning
Godkendt
Fraværende: Per Heller, Hans Kristian Skibby (orlov), Liselotte Hillestrøm, Eriling Juul, Erik Kvist
Bilag
124. Til orientering - Initiativer til fastholdelse og rekruttering af personale i folkeskolenKlik her for at folde ud og læse mere om Til orientering - Initiativer til fastholdelse og rekruttering af personale i folkeskolen
Beslutningstema
Der orienteres om initiativer til fastholdelse og rekruttering af personale i folkeskolen.
Sagsfremstilling
I forbindelse med godkendelsen af "Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015-2016" anmodede Byrådet på sit møde den 30. marts 2016, Udvalget for Læring om at forholde sig til "Initiativer til fastholdelse og rekruttering af personale, gerne i partnerskab med de faglige organisationer".
I forhold til rekruttering, har Område MED-Læring, Skoler, hvor de faglige organisationer er repræsenteret, arbejdet med temaet, og der er taget flere initiativer.
Forud for ansættelser af personale til det kommende skoleår, var der frygt for, at det ville blive svært at rekruttere især lærere, men dette har vist sig indtil videre ikke at være tilfældet.
Lærere vil gerne arbejde i Hedensted Kommune, og der har vist sig et meget positivt billede med mange kvalificerede ansøgere til de enkelte steder. Registrerede udfordringer i forhold til rekruttering knytter sig til få særlige linjefag og forhold med afsæt i beliggenhed i kommunens østlige ende.
Om det er de igangsatte initiativer, der har virket, vides ikke, men de gode ansøgerfelter dette forår må ikke blive en sovepude, hvorfor Område MED Læring, Skoler senere på året forventes at arbejde videre med rekrutteringstemaet.
I forhold til fastholdelse af personale, er der ikke taget særlige initiativer, idet "medarbejderomsætningen" ligger på et fornuftigt niveau.
Inden for "Rammeaftale om Seniorpolitik", er der for at fastholde medarbejdere mulighed for at indgå individuelle aftaler, hvilket er sket i enkelte tilfælde.
Chef for Læring Peter Hûttel deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi
Administrationen indstiller, 5. september 2016, pkt. 58:
at orienteringen tages til efterretning.
Udvalget for Læring, 5. september 2016, pkt. 58:
Fremsendes til Byrådet.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 12. september 2016, pkt. 154:
Til efterretning.
Fraværende; Bent Poulsen, Hans Kr. Skibby (orlov)
Kommunikation
Orienteringen fremsendes til Byrådet jvf. beslutningen af 30. marts 2016.
Beslutning
Til efterretning
Fraværende: Per Heller, Hans Kristian Skibby (orlov), Liselotte Hillestrøm, Eriling Juul, Erik Kvist
Bilag
- BILAGNotat om initiativer til fastholdelse og rekruttering af personale
- BILAGRekruttering Læring skoler august 2016
- BILAGBilag 1 Nøgletal fordelt på kerneområder
- BILAGBilag 2 Nøgletal fordelt på stillingskategorier
125. F: Månedlig evaluering af integrationsindsatsenKlik her for at folde ud og læse mere om F: Månedlig evaluering af integrationsindsatsen
Beslutningstema
Orientering om den månedlige evaluering af integrationsindsatsen for August måned 2016.
Beslutning
Til efterretning
Fraværende: Per Heller, Hans Kristian Skibby (orlov), Liselotte Hillestrøm, Eriling Juul, Erik Kvist
Bilag
126. F: Fastsættelse af grundpriser, Skovhavegård, StoubyKlik her for at folde ud og læse mere om F: Fastsættelse af grundpriser, Skovhavegård, Stouby
Beslutningstema
Fastsættelse af grundpriser på Skovhavegård, Stouby.
Økonomi
Udgiften til byggemodning, jordkøb og udlæg forsyningsselskaber samt moms udgør i alt 6,0 mio. kr., og de foreslåede salgspriser modsvarer denne udgift.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Byggemodningsarbejdet er påbegyndt og forventes afsluttet sidst på efteråret 2016.
Parcellerne forventes at kunne overtages pr. 1. januar 2017.
Byrådet skal fastsætte minimum udbudspriser, der skal anvendes i den indledende budrunde. Ikke solgte parceller i budrunden udbydes herefter til de fastsatte minimumspriser.
Udstykningen rummer 11 parcelhusgrunde - heraf 4 private, 1 parcel til tæt/lav og 1 stor parcelhusgrund, hvor kun halvdelen kan bebygges på grund af arkæologi, hvorfor en del af parcellen ikke kan bebygges. Det er aftalt, at kommunen betaler for vejføring til de 4 private parceller.
Priserne er foreslået udbudt til mellem 375.000 kr. og 1.495.000 kr.
Administrationen indstiller, 12. september 2016, pkt. 149:
at de nævnte minimumspriser godkendes,
at parcelerne udbydes i en indledende budrunde og
at parcellerne herefter sælges de fastsatte minimumspriser
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 12. september 2016, pkt. 149:
Indstilles godkendt.
Fraværende; Bent Poulsen, Hans Kr. Skibby (orlov)
Kommunikation
Udbydes på kommunens hjemmeside med en indledende salgskampagne.
Beslutning
Godkendt
Fraværende: Per Heller, Hans Kristian Skibby (orlov), Liselotte Hillestrøm, Eriling Juul, Erik Kvist
Bilag
- BILAGOversigt salgspriser
127. F. Fastsættelse af minimumspriser 5 skovparceller i AaleKlik her for at folde ud og læse mere om F. Fastsættelse af minimumspriser 5 skovparceller i Aale
Beslutningstema
Fastsættelse af minimumspriser for 5 skovparceller i Aale.
Økonomi
Indtægterne ved salget er beregnet til minimum at finansiere anlægsudgifterne incklusiv jordkøb.
Der kalkuleres med et lille overskud. Hver parcel skønnes at kunne indbringe 525.000 kr.
Ved næste møde vil der blive ansøgt om en anlægsbevilling til anlægsarbejdet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Kommunen har i 2014 overtaget et areal på ca. 26.000 kvm. ved Aale.
Kommunen modtager flere henvendelser om alternativer til de traditionelle parcelhusgrunde. Der eftersørges større parceller med mulighed for udnytte naturværdier. For at afprøve nye boformer er der i samarbejde med lokalrådet i Aale udviklet et nyt udstykningsområde med 5 parceller, der placeres spredt i et nyplantet skovområde.
Udstykningen er udformet som 5 skovparceller på hver 1.380 m2, hvortil der er et fælles skovområde på i alt ca. 17.000 m2. Offentligheden vil også have adgang til skoven via et stisystem.
Vejanlæg udføres som grusveje og udstykningen vil få karakter som storparceller med lang afstand til naboer.
Med henblik på at opstarte markedsføringen hurtigst muligt ønskes parceller prisfastsat på baggrund af overslagspriser for anlægsudgifterne.
Ved næste møde vil der blive fremsendt en ansøgning om anlægsbevilling.
Administrationen indstiller, 12. september 2016, pkt. 150:
At minimumspris for hver parcel fastsættes til 525.000 kr. og
at salget sker i samarbejde med lokal mægler, idet der forud gennemføres en markedskampagne.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 12. september 2016, pkt. 150:
Indstilles godkendt.
Fraværende; Bent Poulsen, Hans Kr. Skibby (orlov)
Beslutning
Godkendt
Fraværende: Per Heller, Hans Kristian Skibby (orlov), Liselotte Hillestrøm, Eriling Juul, Erik Kvist
Bilag
- BILAGBeskrivelse
- BILAGSituationsplan 1
- BILAGKalkulation af grundpriser
128. F: Konferencer med videreKlik her for at folde ud og læse mere om F: Konferencer med videre
Beslutningstema
Byrådet har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden. Der gives kørselsgodtgørelse til deltagelse i følgende konferencer.
- Regional konference for borgmestre, kommunaldirektører og byrådsmedlemmer onsdag 16. november 2016 kl. 16-21.
- Topmøde i Business Region Aarhus, Aulaen på Aarhus Universitet, bygning 1412, Nordre Ringgade 4, 8000 Aarhus C, Mandag d. 31. oktober 2016 kl. 16.00-18.30- program følger.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende; Bent Poulsen, Hans Kr. Skibby (orlov)
Godkendt.
Fraværende: Per Heller, Hans Kristian Skibby (orlov), Liselotte Hillestrøm, Eriling Juul, Erik Kvist
Bilag
- BILAGRegionale efterårskonferencer for Byrådsmedlemmer
- BILAGOrientering om Topmøde Business Region Aarhus
129. OrienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering
Beslutningstema
| Orienteringssager.
|
1. | Informationsskrivelse fra Kommunernes Landsforening ( KL): KL har fremsendt en skrivelse til Byrådets medlemmer om budgetlægningen og økonomiaftalen (bilag 1).
|
2. | Byggesagsbehandling: Månedlig ledelsesinformation byggeservice august 2016 (bilag 2).
|
3. | Månedsopsamling: Månedsopsamling August måned budget 2016 - Hvordan forventes regnskab 2016 at holde i forhold til budgettet? (bilag 3).
|
Beslutning
Til efterretning
Fraværende: Per Heller, Hans Kristian Skibby (orlov), Liselotte Hillestrøm, Eriling Juul, Erik Kvist
Bilag
- BILAG1. Brev fra Kommunernes Landsforening vedrørende budgetter og økonomiaftalen
- BILAG2. Ledelsesinformation- Byggesager - august 2016
- BILAGBilag 3 Månedsopsamling August 2016 Byrådet.pdf
130. Lukket punkt- Køb - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Lukket punkt- Køb
Beslutning
Åben beslutning
skabelon
tekst
131. Lukket punkt- Overtagelse af ejendom - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Lukket punkt- Overtagelse af ejendom
Beslutning
Åben beslutning
skabelon
tekst