Byrådets dagsordener og referater 2014-2017

Beslutningstema

Justering af udvalgspladser i forhold til Daniel Toft Jakobsens orlov.

Økonomi

Ingen umiddelbare bemærkninger.

Historik

Byrådet bevilgede på sit møde 24. juni 2015 Daniel Toft Jakobsen orlov fra Byrådet med virkning fra 15. juli 2015. Orloven var begrundet i hans valg til Folketinget. Som stedfortræder er suppleant Jesper Lund indtrådt i Byrådet med virkning fra 15. juli 2015.

Sagsfremstilling

Daniel Toft Jakobsen besad følgende poster:

• medlem og næstformand i Udvalget for Social Omsorg
• medlem af Ungdomsskolens bestyrelse
• medlem af valgbestyrelsen for EU valg
• medlem af valgbestyrelsen for Folkeafstemninger.

Udvalget for Social Omsorg valgte på sit møde den 10. August 2015 Hanne Grangaard (A) som ny næstformand i Udvalget for Social Omsorg istedet for Daniel Toft Jakobsen (A).

I forbindelse med Jesper Lunds indtræden i Byrådet foreslås at Jesper Lund (A) indtræder i Udvalget for Læring istedet for Jeppe Mouritsen (V) og at Jeppe Mouritsen (V) istedet for overtager den ledige plads i Udvalget for Social Omsorg.

Det forslås endvidere at Jesper Lund (A) overtager Daniel Toft Jakobsens (A) poster i henholdsvis

• Ungdomsskolens bestyrelse
• valgbestyrelsen for EU valg
• valgbestyrelsen for Folkeafstemninger

Kommunikation

Hjemmesiden opdateres og de relevante personer og bestyrelser orienteres.

Lovgrundlag

Den Kommunale Styrelseslov § 28: "Udtræder et medlem i valgperiodens løb af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for kommunalbestyrelsen (byrådet), besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe.

Stk. 2 Når et udvalgsmedlem har forfald i mindst en måned, kan den gruppe der har indvalgt ham, bestemme at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer".

§ 22 "Udvalgene vælger selv deres formand". I kommentarene til § 22 står endvidere at " et udvalg kan vælge en næstformand. Valg af formand og eventuelt valg af næstformand sker ved flertalsvalg, med mindre der i udvalget er enighed om andet. Næstformanden varetager i formandens midlertidige fravær dennes opgaver.

Det indstilles

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til kommunens halvårsregnskab 2015.

Sagsfremstilling

Halvårsregnskabet skal aflægges af Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi til Byrådet, der skal godkende halvårsregnskabet inden 1. behandlingen af budgettet for det kommende år.

Halvårsregnskabet omfatter et halvårsregnskab opgjort pr. 30. juni samt et forventet årsregnskab.

Halvårsregnskabet skal indeholde to obligatoriske oversigter - Regnskabsopgørelse og Regnskabsoversigt - der bl.a. tjener som grundlag for vurderingen af det forventede årsregnskab set i forhold til budgettet.

Uddrag fra Regnskabsopgørelsen:

Regnskabsopgørelsen indeholder i modsætning til Regnskabsoversigten ikke oplysninger om afdrag på lån, optagelse af lån samt balanceforskydninger, hvorfor "Resultat i alt" ikke må betragtes som udtryk for et totalt budget og regnskab.

Tillægsbevillinger i 1. halvår 2015 vedrører primært overførsler af drifts- og anlægsmidler fra 2014 til 2015, samt rådighedsbeløb til ELENA-projektet og renovering af Hjarnø Færgeleje som begge lånefinansieres.

Forventet regnskab for 2015 tager udgangspunkt i den seneste månedsopfølgning for juni måned, som Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi og Byråd orienteres om på møderne i august måned 2015.

I månedsopfølgningen forventes mindreudgifter på driften på 39 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2015 - efter overførsler af ca. 96 mio. kr. fra 2014 til 2015. Der forudsættes overført ca. 34 mio. kr. til 2016.

Primært driftsresultat - som udover drift og refusion også medregninger indtægter fra skatter og generelle tilskud samt renter - forventes at udgøre et overskud på ca. 82 mio. kr., hvilket er ca. 30 mio. kr. mindre end overskuddet på 113 mio. kr. i oprindeligt budget 2015. Det mindre overskud skyldes primært, at driftsoverførsler til 2016 forventes at udgøre ca. 62 mio. kr. mindre end overførslerne fra 2014 til 2015.

I oprindelig budget 2015 er af anlægsrammen på 70 mio. kr. afsat 14 mio. kr. på driften til ekstraordinær vedligeholdelse af veje m.v., hvorfor oprindelig budget vedr. anlæg udgør 56 mio. kr. i Regnskabsopgørelsen. Det er i Forventet årsregnskab 2015 forudsat, at der overføres rådighedsbeløb på 35 mio. kr. til 2016, mens der blev overført ca. 12 mio. kr. fra 2014 til 2015. Vedrørende renovering af Hjarnø Færgeleje er der i sagsfremstillingen til byrådsbehandlingen i april 2015 vedrørende anlægsudgift og låneoptagelse på 7,25 mio. kr. ikke medregnet momsudgifter på 1,8 mio. kr., men da færgefart m.v. ikke er omfattet af kommunernes momsudligningsordning, vil kommunens anlægsudgift og låneoptagelse forøges med 1,8 mio. kr. til i alt ca. 9,1 mio. kr.

Resultat i alt for primær drift, anlæg og forsyningsområdet forventes at blive et overskud på ca. 27 mio. kr., hvor der oprindeligt var budgetteret med et overskud på ca. 58 mio. kr. i 2015.

Økonomichefen deltager i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomis behandling af dette punkt.

Administrationen indstiller, 17. august 2015, pkt. 126:

At halvårsregnskab 2015 godkendes.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2015, pkt. 126:

Indstilles godkendt.

Kommunikation

Det godkendte halvårsregnskab offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Det forventede årsregnskab indberettes til Social- og Indenrigsministeriet senest den 1. september 2015.

Lovgrundlag

Lov nr. 156 af 26. februar 2011 om ændring af lov om kommunernes styrelse.

Den kommunale styrelseslov §§ 45a og 57 indeholder bestemmelser om proceduren i forbindelse med aflæggelse af halvårsregnskabet. I bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. er fastsat en række proceduremæssige krav, herunder tidsfrister for byrådets godkendelse af halvårsregnskabet.

Bilag

• BILAGRegnskabsopgørelse halvår 2015
• BILAGRegnskabsoversigt halvår 2015

Beslutningstema

Der skal tages stilling til Revisionsberetning nr. 14 Afsluttende revision 2014 samt kommunens årsregnskab 2014.

Historik

Årsregnskab 2014 med tilhørende bilag blev behandlet på Byrådets møde den 29. april 2015 pkt. 40, hvor beslutningen blev: "Årsregnskab 2014 godkendes og afgives til revision".

Revisionsberetning nr. 14 er udsendt på mail til Byrådets medlemmer 16. juni 2015.

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har efter revision af årsregnskab 2014 fremsendt Revisionsberetning nr. 14 - Afsluttende revision 2014 til Byrådets behandling.

Af afsnit 1.5.2 fremgår, at den udførte revision ikke har givet anledning til bemærkninger.

På baggrund af revision af årsregnskabet er der i det foreliggende endelige årsregnskab 2014 alene foretaget redaktionelle korrektioner af enkelte sumposter i Regnskabsoversigt 2014 (i Bilagshæftet til regnskab 2014) i forhold til det i april 2015 behandlede årsregnskab.

Efter aftale med BDO Kommunernes Revision er der ikke foretaget de enkelte korrektioner på status, som fremgår af side 318 i revisionsberetningen, idet disse er vurderet uvæsentlige både enkeltvis og sammenlagt for vurderingen af årsregnskabet. De har ikke betydning for driftsresultatet eller opgørelsen af egenkapital, men alene fordelingen mellem aktiver og passiver på status.

Med disse bemærkninger til Revisionsberetning nr. 14 og til årsregnskabet indstilles, at Årsregnskab for 2014 kan godkendes endeligt sammen med Revisionsberetning nr. 14 for 2014.

Administrationen indstiller, 17. august 2015, pkt. 127:

At Revisionsberetning nr. 14 vedrørende Afsluttende revision for 2014 samt administrationens bemærkninger hertil beskrevet under sagsfremstilling godkendes.

At Årsregnskab 2014 godkendes endeligt.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2015, pkt. 127:

Indstilles godkendt.

Kommunikation

Beslutning meddeles Statsforvaltningen Midtjylland, BDO Kommunernes Revision A/S samt diverse ministerier.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse §§ 45, 46 og 57 om aflæggelse af kommuners årsregnskab, afgivelse til revision m.v.

Bilag

• BILAGRevisionsberetning nr 14 - afsluttende revision 2014
• BILAGÅrsberetning 2014
• BILAGBilag til årsregnskab 2014

Beslutningstema

Godkendelse af kvalitetsstandarderne for Rusmiddelcentret

Sagsfremstilling

Opgaven for Rusmiddelcentret er at tilbyde gratis rådgivning og behandling ved problemer med rusmidler til voksne borgere over 18 år - og deres pårørende.

Målgrupperne er

1.      Borgere over 18 år, der har et forbrug af rusmidler som vanskeliggør et fysisk, psykisk, socialt, arbejdsmæssigt og familiemæssigt godt liv, og som ønsker at indgå i et samarbejde for at ændre eller ophøre med forbruget af rusmidler.

2.      Pårørende til borgere med et problematisk forbrug af rusmidler.

Visionen, formålet og målet for Rusmiddelcentret er, at borgere kan trives uden et forbrug af rusmidler. Borgeren hjælpes gennem lovliggjort og lægeordineret substitutionsbehandling, antabus eller lignende. Rusmiddelcenteret indgår i et tværfagligt samarbejde med kommunens øvrige kerneområder, familien, arbejdspladsen og andre i netværket, som kan være med til at understøtte bevægelsen mod selvforsørgelse og selvforvaltning.

Visionen, i kombination med Hedensteds Kommunes grundlæggende værdier – ansvar, dialog og udvikling danner ramme for Hedensted Rusmiddelcenters arbejde.

Rusmiddelcenteret Hedensted har derfor til formål og som mål:

• at understøtte borgeren i bevarelse af selvforsørgelse
• at understøtte borgeren i generhvervelse af evnen til selvforsørgelse
• at yde en individuel planlagt rusmiddelbehandling
• at understøtte borgeren i ansvaret for eget liv, egen forandring og fremskridt
• at anvende en rehabiliterende anerkendende tilgang
• at være opdateret og udviklingsorienterede med nyeste faglige metoder og viden inden for rusmiddelområdet, og implementere relevante evidensbaserede metoder og tilgange.
• at være kendte og let tilgængelige for borgeren, pårørende, interne og eksterne samarbejdsparter
• at kunne matche de behandlingssøgende borgerens behov.

Se mere i bilaget Kvalitetsstandard for alkohol og rusmiddelområdet i Hedensted Kommune.

Administrationen indstiller, 10. august 2015, pkt. 70:

at udvalget godkender kvalitetsstandarderne for Rusmiddelcentret.

Udvalget for Beskæftigelse, 10. august 2015, pkt. 70:

Indstillingen godkendt.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2015, pkt. 130:

Indstilles godkendt.

Bilag

• BILAGKvalitetsstandard for alkohol og rusmiddelområdet i Hedensted Kommune 2015.pdf

Beslutningstema

Der orienteres om afslutningen på kælderrenoveringen på Birkelund og de overskydende midler.

Økonomi

Anlægsbevillingen til det samlede renoveringsprojekt inklusiv inventar beløb sig til i alt 2.812.600 kr. eksklusiv moms. Rådighedsbeløbet blev finansieret af overførte driftsmidler i

2012 og 2013 i Distrikt Øst, Senior Service. Udover anlægsbudgettet tillagde distriktet yderligere 369.000 kr. til renovering af 3 toiletter samt kopirum i servicebygningen.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Plejecenter Birkelund blev bygget i 1965 og er i perioden 1999-2000 ombygget til et tidssvarende plejecenter med plejeboliger. Renoveringen omfattede en andel af det samlede antal m2 i kælderen i den kommunale servicebygning herunder omklædnings- og badefaciliteter til personalet.

Plejecenter Birkelund består af en kommunal servicebygning og 3 enheder med beboerlejligheder og fællesarealer tilhørende beboerdelen. Sidstnævnte enheder er ejet af Juelsmindehalvøens Almene Boligselskab af 1046 (JAB).

Birkelund fungerer som et plejecenter for 69 beboere, et demens daghjem for 3 daglige brugere, et daghjem for 15 daglige brugere, et åbent tilbud for pensionister og efterlønnere, en sygeplejeklinik samt arbejdsplads for ca. 105 medarbejdere.

Social omsorg, har gennem de seneste år arbejdet med fjernelse af institutionspræget på samtlige plejecentre herunder det visuelle indtryk af plejecentrene. Målet er, at centrene fremstår tidssvarende og lovgivningsmæssigt efterlever arbejdsmiljøkravene til omklædningsfaciliteter for personalet.

Kælderen på Plejecenter Birkelund var præget af gamle fugtskader i såvel gulve som vægge grundet den daværende byggeteknik. Det betyder, at hele kælderen, det vil sige gangarealer, fyrrum og serviceteknikerens kontor, skal have foretaget en gennemgribende renovering af vægge og gulve. Vægge skal bankes af, pudses op og males. Gulve skal ligeledes bankes op, hvor de er undermineret, males eller montering af klinker specielt på de mest befærdede gangarealer.

På Plejecenter Birkelund findes der ingen træningsfaciliteter for beboerne, hvilket har medført bemærkninger fra såvel embedslægen som ved det lovgivningsmæssige årlige kommunale tilsyn med plejecenteret. For at tilgodese beboernes livskvalitet ønskes det tidligere linnedrum anvendt til formålet samt indkøb af forskellige relevante træningsredskaber. Det tidligere fællesvaskeri ønskes ombygget til grovkøkken, som ligeledes kan anvendes til blandt andet aktiviteter med beboerne for eksempel juledekorationer og omplantning. Grovkøkkenet skal indrettes med køkkeninventar.

De eksisterende omklædningsfaciliteter for kvinder er lovgivningsmæssigt for små i forhold til antal medarbejdere, og det er nødvendigt med en udvidelse. Det betyder, at et depot skal sammenlægges med det nuværende omklædningsrum. Omklædningsrummene er desuden præget af fugtskader, dårlig ventilation med deraf følgende dårligt indeklima. Der skal installeres ny ventilation, som lever op til de lovgivningsmæssige krav, der stilles i dag. Det samlede antal badefaciliteter/omklædningsskabe lever endvidere ikke op til nuværende arbejdsmiljøkrav med skabe til medarbejderne.

På Plejecenter Birkelund er det nødvendigt, at der Indrettes et aflåst rum til serviceteknikernes værktøj, redskaber, kemikalier m.m. og et depotrum til blandt andet plejecentrets rengøringsmidler, papirvarer, hvortil der skal anskaffes metalreoler til opbevaring og systematisering.

Af hensyn til opbevaring af arkivalier, journaler og andet opbevaringsværdigt materiale jfr. lovgivningen etableres et aflåst og brandsikret arkivrum til journalarkivering.

Sagsfremstilling

Renovering er nu afsluttet og det har vist sig at være billigere end budgetteret. I det oprindelige projekt, var der tænkt fugtsikring med boremørtel og BB75 fra Vandex af hele kælderen. Det var tænkt som en sikring imod opstigende fugt fra den våde undergrund. Vurderingen har efterfølgende været, at der er risiko for at pengene for udførelse dette, ville være dårligt givet ud, da der er en reel risiko for, at den opstigende fugt ikke ville kunne stoppes.

Det vurderes derfor, at være en bedre løsning, hvis der bruges et mindre beløb en gang om året på vedligeholdelsesarbejder, hvor vægge eftergås for udblomstninger fra opstigende fugt.  På den måde vil væggene i kælderen, kunne holdes pæne. Også på sigt – en mindre udgift på 600.000 kr. Der er indhentet tilbud på at det ca. vil koste 20.000 kr. årligt at vedligeholde væggene i kælderen. Ud over fugtsikring af kælderen, er opgaven løst i henhold til bevillingen (se bilag 1).

Der er i alt på sagen bogført: 1.524.440,00 kr. + moms (inkl. 107.966.00 kr. – se nedenfor).

Inventar kontoen på 450.000 kr. er forbrugt 174.765,00 + moms.

Af de 369.000 kr. som distriktet tillagde projektet er forbrugt 107.966.00 kr. + moms (inkl. I det totale bogført).

De overskydende midler (2.812.600 - 1.524.440) udgør således 1.288.160,00 kr. Disse midler ønskes overført jf. efterfølgende anlægssag. (se også anden indstilling).

Administrationen indstiller, 10. august 2015, pkt. 98:

Sagen tages til efterretning.

Udvalget for Social Omsorg, 10. august 2015, pkt. 98:

Taget til efterretning.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2015, pkt. 132:

Indstilles godkendt.

Kommunikation

Sagen sendes videre til PKØ og Byråd.

Bilag

• BILAGBirkelund kældr renovering Økonomi. 21.01.2015 (2)

Beslutningstema

Der søges om en anlægsbevilling fra de overskydende midler fra Birkelunds kælderrenovering.

Økonomi

Der ønskes en anlægsbevilling til Social Omsorg på 1.041.818 kr. Bevillingen kan finansieres via et overskydende beløb på kælderrenoveringen på Birkelund.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Der er foretaget en renovering af Birkelunds kælder samt renovering af toiletter, kopirum i servicebygning i efteråret 2014 – foråret 2015. Renoveringen blev billigere end det oprindelige anlægsbudget. I projektet undlod man at fugtsikre væggene i kælderen, da ingen håndværker ville give garanti på dette. Dette medførte en mindre-udgift på 600.000 kr. + moms. Distriktet tillagde derudover 369.000 kr. til renovering af toiletter samt kopirum i stueplan.

Sagsfremstilling

Årlig renovering af kælder. Da man under renoveringen af Birkelund undlod fugtsikring af vægge i kælder, betyder det, at man årligt har en driftsudgift på renovering af fugtskader på vægge i kælder (beskrevet i sag om anlægsafslutningen). Denne løbende udgift er at foretrække i stedet for en dyr fugtsikring, som sandsynligvis ikke vil holde alligevel. Prisen for den årlige vedligeholdelse er på 20.625 kr.

Distriktet har følgende ønsker, hvis det overskydende beløb af anlægsbevillingen igen kan bevilges som en anlægsbevilling til Social Omsorg:

Renovering af toiletter og kopirum. Et ønske om 107.966 kr. til renovering af toiletter / kopirum.

Demenssikring. Der er i distrikt øst et ønske om at demenssikre alle  plejecentre, da en stor andel (75 – 85 %) af beboerne netop har en demenslidelse. Plejecenter Kirkedal er sikret i forbindelse renovering af centeret. Plejecenter Kildevæld er kun delvis sikret. På Birkelund er der ingen sikring. Loop der installeres ved plejecentrene, er et ledningssystem, som graves ned i jorden rundt om plejecentret. Beboerne udstyres med en automatisk alarm, som aktiveres i det øjeblik, hvor beboeren passerer ledningen, det vil sige, uanset hvilken dør / havedør de går ud af. Alarmen anvendes som demenssikring efter individuelle vurderinger, og efter gældende retningslinjer udarbejdet efter Magtanvendelsesloven. Det er i situationer, hvor beboeren ved at forlade plejecentret udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, at alarmen anvendes. Loopet er en lempelig og værdig måde at demens sikre på, idet beboeren får frihed til at færdes inden døre, både i og uden for egen lejlighed, uden nødvendigvis at skulle mandsopdækkes. Samtidig giver det stor tryghed, at personalet kan agere så snart beboeren forlader huset, og får mulighed for at følge beboeren, inden beboeren bliver væk og eller udsætter sig selv eller andre for farefulde situationer.” Der er indhentet tilbud på installering af loop på plejecentrene Kildevældet og Birkelund. Dette beløber sig til i alt: 541.664 kr. eksl. moms

Afskærmning. I forbindelse med Birkelunds gårdhave ønskes et højt stakit ud imod Birkeparken (de beskyttede boliger), som vil skærme de demente i at forlade gårdhave og dermed matriklen. Pris ca. 50.000 kr.

Skur til el-cykler. Plejecenter Birkelund har udvidet antal af cyklen (cykler i stedet for biler), De bruges som befordringsmiddel rundt til borgerne i eget hjem. Det betyder at Birkelund har pladsmangel til disse cykler, hvor der er el indlagt til opladning af disse. Skur til el cykler med indlagt lys og El: 60.000 kr. (overslagspris fra boligforeningen)

Motionscykel. I motionsrummet i den renoverede kælder er der indkøbt en speciel ”motionscykel” til brug for ældre. Cyklen er en krops-step-maskine, hvor man siddende kan træne både arme og ben. Krops-step-maskinen tilpassen individuelt både i forhold til brugerens størrelse og fysiske formåen, og på grund af sædets mulighed for 180 graders drejning er den velegnet til borgere med store funktionsnedsættelser. Pris: 43.500 kr eksl. moms.

Udendørsmotion til ældre borgere i lokalområdet. Birkelund ønsker midler til køb af udendørs motionsredskaber til ældre -  at etablere en aktivitetsplads i Birkelunds gårdhave (Uno fitnessudstyr). Dette udstyr vil styrke rehabilitering samtidig med, at den ældre får frisk luft på en ny og sjov måde - for vores beboer på centrene samt ældre med borgere i lokalsamfundet. De ældre har alle gode forudsætninger for motion og balanceøvelser på aktivitetspladsen som medfører, at andre ting i deres hverdag bliver lettere. Der forenes motion og socialt samvær. Ny demensforskning fra Videnscenter for Demens har vist, at alle demente profiterer af fysisk træning, på en måde så sygdomsudvikling hæmmes, og behov for tiltagende hjælp kan udskydes. Motion skal skabe glæde og på den måde lave samskabelse lokalt. Det kan være en måde at åbne op for centeret i lokalsamfundet og af denne nye vej skabe relationer blandt borgere og beboere. Beløb: 180.000 kr. (indkøb samt etablering). Overslagspris fra firmaet Uno fitness.

Køkkenrenovering. I den kommunale servicebygning er der et storkøkken som trænger til renovering hvilket der er indhentet et tilbud på: 36.562 kr. incl. moms.

Oversigt over anlægsønsker

Dette samlede beløb ønskes overført fra de overskydende midler fra billingen fra renovering af Birkelunds kælder.

Administrationen indstiller, 10. august 2015, pkt. 99:

at Social Omsorg søger om en anlægsbevilling på i alt 1.041.818 kr. Anlægget kan finansieres af de overskydende midler fra kælderrenoveringen på Birkelund.

Udvalget for Social Omsorg, 10. august 2015, pkt. 99:

Godkendt.

Restbeløb anvendes til sag nr. 100 - Sikrings- og alamanlæg Bofællesskabet Bygmarken.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2015, pkt. 133:

Indstilles godkendt.

Kommunikation

Anlægssagen videresendes til PKØ og Byråd for godkendelse. Seniorråd, Beboer- og pårørenderåd og personalet på Plejecenter Birkelund og Plejecenter Kildevældet orienteres om beslutningen, når anlægssagen er afgjort.

Beslutningstema

Orientering om tilsyn i Social Omsorg 2014 indenfor ældre- og handicapområdet.

• Sammenfatning af Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hedensted Kommune 2014
• Årsberetning for kommunale uanmeldte tilsynsbesøg på plejecentrene i Hedensted kommune
• Sammenfattet rapport vedrørende tilsyn af § 83 ydelser.
• Sammenfatning af SocialTilsyn Midts tilsyn i 2014 af tilbud indenfor voksenhandicap området.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejecentrene i Hedensted Kommune:

Sundhedsstyrelsen har gennemført 9 tilsynsbesøg på følgende plejecentre:

• Plejecenterdelen på Højtoften (Lindved)
• Kirkedal Plejecenter (Rårup)
• Øster Snede Plejecenter
• Kildevældet Plejecenter (Hornsyld)
• Nedergården Plejecenter (Uldum)
• Møllebo (Rask Mølle)
• Bøgely Plejecenter (Hedensted)
• Løsning Plejecenter

Plejecenter Birkelund (Juelsminde) og Plejecenter Nederbylund (Tørring) var undtaget for tilsyn i 2014.

Der blev ved tilsynene foretaget stikprøver hos 24 beboere ud af de 216 beboere på kommunens plejecentre, som blev tilset. Dette for at belyse de sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede forhold.

Der blev fundet fejl og mangler på alle plejecentre.

På 5 plejecentre var der så få fejl og mangler, at der ikke skal være tilsyn i 2015. Det drejer sig om:

• Plejecenter Højtoften
• Øster Snede Plejecenter
• Plejecenter Kildevældet
• Plejecenter Nedergården
• Plejecenter Møllebo

 Sundhedsstyrelsens konklusioner:

Sundhedsstyrelsen vurderer og sætter krav til følgende - en sammenskrivning af Rapporten:

Instrukser og hygiejne:

Der vurderes på:

·         personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling

·         instrukser om beboernes behov for behandling

·         sundhedsfaglig dokumentation

·         medicinhåndtering

·         samarbejde med de behandlende læger

·         håndhygiejne

·         håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc.

·         formelle krav til instrukser

Plejecentrene levede stort set op til kravene.

Dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser:

Sundhedsstyrelsen har opsat 7 målepunkter til belysning af opfyldelse af anbefalingerne.

·         De 11 områder i den sundhedsfaglige dokumentation

·         Oversigt over beboernes sygdomme og handikap

·         Aftaler med den behandlende læge

·         Aktuel beskrivelse af pleje og behandling

·         Beskrivelse af opfølgning og evaluering

·         Dokumentationen er overskuelig og systematisk

·         Dokumentation føres i én journal

Der er stor spredning på plejecentrenes opfyldelse af indhold af punkterne.

Medicinhåndtering:

Der er oplistet 20 meget specifikke målepunkter, som embedslægerne vurderede plejecentrenes medicinhåndtering på.

Plejecentrene levede for størsteparten op til sundhedsstyrelsens krav.

Patienters retsstilling:

Her var 2 målepunkter:

·         Varetagelse af helbredsmæssige interesser

·         Informeret samtykke dokumenteret.

Her levede henholdsvis 5 og 3 plejecentre op til kravene.

Tema 2014:

Sundhedsstyrelsen havde opsat 6 kontrolpunkter i forhold til årets tema vedrørende antipsykotisk behandling. Der var stor variation i plejecentrenes opfyldelse af kravene, som handlede om:

·         indikation for behandlingen

·         observationer

·         opfølgning

·         registrering

·         evaluering

Sundhedsstyrelsens tilsyn har peget på, at der er problemer med dokumentationen. Derfor har distrikt Øst opstartet et projekt finansieret af overskudsmidler. Projektets formål er at få skabt en god kultur for dokumentation i det daglige arbejde omkring den enkelte borger for derigennem at højne fagligheden.

Det overordnede mål er at højne fagligheden og kvaliteten i det daglige arbejde for alle faggrupper. Kvaliteten i dokumentationen omkring borgerne skal øges for derigennem at give bedre mulighed for at arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang; have fokus på tidlig opsporing af sygdomstegn; nedsat funktionsevne og dårlig ernæring hos borgere både på plejecentre og i eget hjem.

Målet på sigt er desuden at få udarbejdet en procedure for introduktion til dokumentation og IT ud fra ovenstående mål. Proceduren skal anvendes ved ny ansættelser og ved behov for genopfriskning af viden på området.

Projektet løber hele 2015 og efterfølgende skal erfaringerne fra projektet bruges i alle distrikterne.Uanmeldte tilsyn på plejecentrene i Hedensted Kommune

Hedensted Kommune har fået gennemført disse tilsyn i 2014 af en ekstern konsulent - Inge Hjortshøj.

Det blev besluttet, at der skulle være fokus på følgende områder:

• Aktivering / medinddragelse af beboerne i de daglige gøremål
• Brugen af bleer til plejehjemsbeboere, herunder kriterier, procedure, forbrug og opfølgning
• Dokumentation i CSC-omsorgssystemet
• Rengøringsniveauet på plejecentrene

Tilsynet talte med beboere, personalet og ledelsen ved hvert tilsyn.

Ved tilsynene, hvor der er aflagt 10 uanmeldte kommunale tilsyn (se samlet rapport i bilag) er der givet "bemærkninger" til 3 plejecentre og "anbefalinger" til 7 plejecentre.

Tilsynet konstaterer, at den positive udvikling fortsætter.

Fokusområderne for tilsynet i 2014 har været:

·         Aktivering / medinddragelse af borgerne.

·         Brugen af bleer til beboerne

·         Dokumentationen i CSC-omsorgssystemet

·         Rengøringsniveauet på plejecentrene

Tilsynet oplevede følgende:

• Mange positive udviklingstiltag på plejehjem/plejecentre til gavn for beboerne, pårørende og personalet
• Beboerne får den service, de har behov for med hensyn til personlig pleje og praktisk bistand
• Rengøringen på plejecentrene er generelt tilfredsstillende i forhold til Hedensted Kommunes kvalitetsstandard
• Beboerne gave udtryk for, at hverdagen fungerede godt. At de har frihed til at gøre de ting, de har lyst til
• Ledelse / personale har fokus på rehabilitering / aktivering
• Frivillige yder en stor indsats i forbindelse med aktiviteter, ved højtider, årsfester m.m. 

Tilsyn af § 83 ydelser.

Der er i perioden maj / juni 2014 udført en stikprøvekontrol på borgernes tilfredshed med § 83 ydelserne. Der blev foretaget tilsyn ved 31 borgere.

Tilsynet viser, der er tilfredshed med den hjælp, der ydes. I undersøgelsen er der 29 borgere, der modtager praktisk hjælp, og heraf er 96,6 % alt i alt tilfredse eller meget tilfredse.

Af de 16 borgere, der modtager personlig pleje, er 100 % alt i alt tilfredse eller meget tilfredse.

Tilsynet viser, at der – ligesom ved forrige tilsyn - er nogle forbedringspunkter i forhold til opfyldelse af Indsatskataloget:

• Kendt kontaktperson
• Tidspunkt for hjælpen
• Besked ved ændringer

Muligheden for at bytte ydelser anvendes af ca. hver tredje borger, der modtager hjælp.

Sammenfatning af Socialtilsyn Midts tilsyn af tilbud indenfor voksenhandicapområdet i 2014:

Der er i 2014 udført 3 regodkendelsestilsyn og 6 driftsorienterede tilsyn på Handicapområdet.
Regodkendelse er udført på: Egespring, Åbo og Syrenvænget. Driftstilsyn er udført på: Egevej, Rørkærvej, Lunavej, Solhøj, Enkeltmandsprojekter og Frydenlyst.

Tilsynet vurderer tilbuddene ud fra 7 temaer:

1.    Uddannelse og beskæftigelse

2.    Selvstændighed og relationer

3.    Målgruppe, metoder og resultater

4.    Organisation og ledelse

5.    Kompetencer

6.    Økonomi (*)

7.    Fysiske rammer

Temaerne indeholder en række kriterier hvortil der tilknyttes en skriftlig kommentar og en rating fra 1-5:

1.    I meget lav grad opfyldt.

2.    I lav grad opfyldt.

3.    I middel grad opfyldt.

4.    I høj grad opfyldt

     5.    I meget høj grad opfyldt

Bemærk, at ikke alle bofællesskaber er scoret på alle temaer.

Opmærksomheds- og udviklingspunker for bofællesskaberne generelt:

·         Dokumentation, mål og handleplaner: Målbarhed og dokumentation af progression hos borgerne.

·         Fysiske rammer: At sikre sig, de fysiske rammer kan rumme nuværende og kommende borgeres behov f.eks. i forhold til botræning, plads til lifte osv.

·         Ledelse: At afdelingslederne udvikler sig og indgår i faglig sparring.

 (*)Den lave rating ved økonomi skyldes, at der ved de driftsorienterede tilsyn ikke var opgjort økonomi for tilbuddene. Det er aftalt med tilsynet, at økonomi for de enkelte tilbud leveres til tilsynet i forbindelse med regodkendelsesbesøg. 

De fulde tilsynsrapporter kan ses på Tilbudsportalen eller tilsendes ved henvendelse til Handicap, Social Omsorg. Handicap, Social Omsorg har desuden udarbejdet en sammenfatning af tilsynsrapporterne.

Administrationen indstiller, 10. august 2015, pkt. 104:

at orienteringen tages til efterretning.

Udvalget for Social Omsorg, 10. august 2015, pkt. 104:

Taget til efterretning.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2015, pkt. 134:

Til efterretning.

Kommunikation

Byrådet til orientering.

Handicapråd og Seniorråd til orientering.

Lovgrundlag

I henhold til Sundhedslovens § 219 gennemfører Sundhedsstyrelsens én gang årligt et uanmeldt tilsynsbesøg vedrørende de sundhedsmæssige forhold på plejecentrene. Hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl eller mangler ved de sundhedsmæssige forhold på plejecenteret, kan styrelsen beslutte, at tilsynsbesøget ikke gennemføres på vedkommende plejecenter følgende år.

Lov om Social Service § 151 Stk. 2 hvorefter kommunen som led i tilsynsforpligtelsen skal foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejecentrene. Dette tilsyn foretages en gang årligt på vegne af Hedensted Kommune af Hjortshøj Care

I henhold til lov om Social Service § 151 c, skal der udarbejdes og offentliggøres en tilsynspolitik for tilbud efter § 83 - lov om frit valg

Der blev på Social- og Seniorudvalgsmødet den 17. august 2011 vedtaget en tilsynspolitik og der blev ligeledes besluttet, at det skal laves som stikprøve kontrol.

Socialtilsynsloven af 12/06/2013

Bilag

• BILAGHedensted Kommunerapport 2014 (2)
• BILAGTilsyn af § 83 ydelser i henhold til Servicelovens § 151 c
• BILAGÅrsberetning Hedensted 2014

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til forslag til lokalplan 1096, forslag til kommuneplantillæg nr. 11 ved Vestre Ringvej i Hedensted, varmeprojektforslag samt afgørelsen om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Udvalget for Teknik godkendte den 15. maj 2015 principperne for udarbejdelse af planforslagene.

Sagsfremstilling

Hedensted Fjernvarme ønsker at etablere et solvarmeanlæg i alt ca. 23.000 m² solfangerpaneler med tilhørende tekniske anlæg, akkumuleringstank, teknikbygning og vejadgang på ejendommene matr. nr. 10ex og 10k ved Vestre Ringvej og Hovedvejen i

Hedensted.

Solvarmeanlægget etableres som supplement til det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk. Det vil medvirke til, at Hedensted Fjernvarme kan opretholde en konkurrencedygtig varmepris, samtidig med at varmeproduktionen gøres mere miljøvenlig (CO₂-neutral). Fuldt udbygget vil anlægget kunne levere en varmeproduktion på godt 12.000 MWh/år. Dette vil dække ca. 800 husstandes samlede varmeforbrug.

Administrationen indstiller, at Udvalget for Teknik anbefaler Byrådet 11. august 2015, pkt. 114:

• at sende varmeprojektforslaget i 4 ugers høring hos Dong Energi,

·         at forslag til lokalplan 1096 sendes i 8 ugers offentlig høring,

·         at forslag til kommuneplantillæg nr. 11 sendes i 8 ugers offentlig høring,

·         at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene offentliggøres samtidigt.

Udvalget for Teknik, 11. august 2015, pkt. 114:

Godkendt. Oversendes til Byrådet.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2015, pkt. 136:

Indstilles godkendt.

Kommunikation

Borgerdeltagelse 

Grundejerforeningen Skovparken har indsendt bemærkninger til principgodkendelsen af planerene.

Derfor blev der afholdt møde med Grundejerforeningens formand Ove Gundersen. På mødet blev de forskellige bemærkninger drøftet. Det drejer sig om at anlægge solvarmeanlægget et andet sted, afskærmning af anlægget, miljøpåvirkning af de vandfyldte arealer samt et ønske om at anlægge cykelsti og fortov i begge sider af Vestre Ringvej. Ove Gundersen lagde meget vægt på at ønsket om cykelstier skulle forelægges det politiske system, da det senere vil være vanskeligt at reservere arealer hertil. Se bilag mødereferat og administrationens bemærkning til ønskerne. Se bilag 7

Yderligere borgerdeltagelse

Planforslagene sendes i 8 ugers høring i henhold til Planlovens § 24-26 regler herom.

Projektforslaget for den første etape af solfangeranlægget skal efter varmeforsyningsloven sendes i 4 ugers høring hos Dong Energy.

Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering offentliggøres med en klagefrist

på 4 uger.

Lovgrundlag

• Lov om varmeforsyning nr. 1307 af 24. november 2014
• Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

nr. 566 af 2. juni 2014. § 3

• Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013, § 13 stk. 2 og § 24
• Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013, §§ 23c, 24
•  Afgørelse om miljøvurdering: Lov om Miljøvurdering af planer og programmer § 3, Stk. 2 jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013.
• Grundvandsredegørelsen udarbejdes efter: Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer (BEK nr. 1265 af 16/10/2013)

Bilag

• BILAGBilag 1- oversigtskort
• BILAGBilag 2 indstillingsnotat
• BILAGBilag 3 forslag til LP 1096
• BILAGBilag 4 KPT 11 og drikkevandsredegørrelse
• BILAGBilag 5 miljøscreening
• BILAGBilag 6 Projektforslag for et nyt solvarmeanlæg i Hedensted
• BILAGBilag 7 Mødereferat med bemærkninger samt brev fra Skovparken

Beslutningstema

Godkendelse af regnskab og godkendelse af skema C for almene boliger i Tørring

Økonomi

Kommunen skal yde indskudskapital svarende til 10% af anskaffelsessummen, svarende til 4.394.000 kr.

Beløbet er finansieret via grundsalg og er godkendt af byrådet den 15.4.2013.

Den endelige anskaffelsesum udgør 43.937.000.

Historik

Byrådet har godkendt skema A den 15.4.2013 med en maksimal anskaffelsessum på 47.269.000

Sagsfremstilling

Anlægsarbejdet er færdigt og samtlige boliger er udlejet. Projektet er blevet billigere end forventet, hvilket bl.a. tilskrives færre udgifter til fundering og tilslutningsbidrag. Byrådet skal godkende regnskab med tilhørende skema C. Projektet omfatter 24 familelejligheder (kædehuse) på hver 100 kvm.

Administrationen indstiller, 17. august 2015, pkt. 128:

at regnskab visende endelig anskaffelsessum på 43.937.000 godkendes

at tilhørende skema C godkendes med samme anskaffelsessum.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2015, pkt. 128:

Indstilles godkendt.

Lovgrundlag

Lov om almene boliger.

Bilag

• BILAG953-0 Revisor erklæring - Skema C 1
• BILAG953-0 Fremsendelsesbrev Skema A til Km 1

Beslutningstema

Godkendelse af garantiprocentforhøjelse fra 63,1% til 65,85% af lånebeløbet.

Økonomi

Kommunen kan forhøje lånegarantien uden, at det påvirker kommunens låneramme.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Byrådet godkendte den 29. april 2015 at forhøje lånebeløbet fra 27 mio. kr. til 29,7 mio. kr., og at Hedensted Kommune yder garanti på 63,1 % af lånbeløbet.

Sagsfremstilling

Juelsmindehalvøens Boligselskab har foretaget renovering af 2 boligblokke på Petersmindevej i Juelsminde og har i forbindelse på med finansieringen af investeringerne fået Byrådets godkendelse af en låneoptagelse på 29,7 mio. kr., og at Hedensted Kommune garanterer for 63,1 % af lånebeløbet.

I forbindelse med at lånebeløbet blev forhøjet fra 27 mio. kr. til 29,7 mio. kr. har Nykredit foretaget en genberegning af lånevilkårene, og det viser sig, at for at låne 29,7 mio.kr. kræves der en garanti fra kommunen på 65,85 % mod tidligere godkendt 63,1%.

Administrationen indstiller, 17. august 2015, pkt. 129:

at forhøjelsen af garantiprocenten til 65,85% godkendes.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2015, pkt. 129:

Indstilles godkendt.

Lovgrundlag

Lov om almene boliger.

Beslutningstema

Udvalget drøfter og kan sende Rammeaftalen for 2016 videre til godkendelse i PKØ og Byråd.

Historik

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland. 

I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har kommunerne tilkendegivet, at de overordnet set oplever, at der er sammenhæng mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Endvidere har kommuner og region aftalt, at særlige fokus- og udviklingsområder i 2016 skal være henholdsvis Socialpsykiatrien samt Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse.

I forbindelse med udarbejdelse af Styringsaftalen er parterne enige om, at der foretages en reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden 2016 – 2018, med mulighed for, at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført i 2015.

KKR Midtjylland har på møde den 11. juni 2015 behandlet udkast til Rammeaftale 2016. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i Regionsrådet.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Rammeaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.
 

Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategi 2016 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Regionen, hvor kommunerne er blevet bedt om at udarbejde en vurdering af sammenhængen mellem deres behov for tilbud og det samlede udbud af tilbud i 2016 samt driftsherrers overvejelser om tilbudsviften. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Dette gælder på såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil.

Nyt i Udviklingsstrategi 2016 (i forhold til 2015) er de nye fokus- og udviklingsområder:

1.  Socialpsykiatri

Kommunerne har i fællesskab udarbejdet et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag:

·         Samarbejdstiltag

·         Mestring

·         Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte

·         Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund

2.  Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse

De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år, jf. Rammeaftalens bilag 7. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe.  I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger.

Styringsaftalen

Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser.

Udvikling i taksterne

Der er enighed om følgende udvikling i taksterne:

·         At udgiftsstyring på dette område fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres.

·         At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau.

·         At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling og anvendelse.

·         At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst.

·         At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %.

·         At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år.

·         Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden 2016-2018, med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til 2015.

·         Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen- og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering.

·         I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående.

·         De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC er ikke omfattet af takstreguleringen.

Netto-takstprincip vs. bruttotakst-princip vedr. egenbetaling:

Der skal særskilt gøres opmærksom på, at kommunerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden er blevet opmærksomme på, at opkrævningsreglerne for borgeres egenbetaling af kost og logi mv., fortolkes forskelligt af kommunerne og Socialtilsynet.

I den nuværende praksis i Midtjylland og Hovedstaden anvender kommunerne et ”netto-takstprincip”, jf. Styringsaftalens bilag 2, afsnit 3.2, hvor taksterne afspejler tilbuddets samlede omkostninger minus indtægterne fra borgernes egenbetaling for kost og logi mv. Socialtilsynet fortolker derimod reglerne således, at tilbuddene skal tage indtægterne vedr. borgernes egenbetaling ud af budgetterne og dermed gå over til et ”brutto-takstprincip” (hvorved taksterne stiger lidt). I givet fald er det handlekommunes ansvar – og ikke tilbuddet, at opkræve egenbetaling vedr. kost og logi mv.  

Fordelen ved at anvende et ”netto-takstprincip” er, at sagsgangen bliver mest enkel på den måde. Det forekommer også naturligt, at borgeren betaler for husleje mv. direkte til tilbuddet, hvilket kan bidrage til at gøre borgerne bevidste om og ansvarlige for deres egne økonomiske forpligtigelser. Desuden kan det i visse tilfælde være vanskeligt for handlekommunen, at nå at opkræve egenbetalingen, førend borgerne er videre i et nyt tilbud (forsorgshjem mv.).

Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) anbefaler en fortsat anvendelse af ”netto-takstprincippet” og finder en eventuel overgang til ”brutto-takstprincippet” unødvendig bureaukratisk. DASSOS vil – sammen med Styregruppen i Hovedstaden, påklage det uhensigtsmæssige i ”brutto-takstprincippet” i et brev til ministeriet og afventer en afgørelse i sagen.

Administrationen indstiller, 10. august 2015, pkt. 59:

Administrationen anbefaler, at udvalget indstiller udkast til Rammeaftale 2016 til godkendelse af PKØ og Byrådet.

Udvalget for Læring, 10. august 2015, pkt. 59:

Udvalget indstiller, at rammeaftalen 2016 godkendes.

Udvalget for Beskæftigelse, 10. august 2015, pkt.71:
Indstillingen godkendt.

Udvalget for Social Omsorg, 10. august 2015, pkt. 97:
Godkendt.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2015, pkt. 131:

Indstilles godkendt.

Kommunikation

Udkast til rammeaftale sendes til orientering i Handicaprådet. Sagen behandles i også i Udvalget for Beskæftigelse og i Udvalget for Social Omsorg. Udkast til rammeaftale indstilles til godkendelse i PKØ og Byråd.

Lovgrundlag

Lov om Social Service § 6.

Bilag

• BILAGFølgebrev Rammeaftale 2016.pdf
• BILAGRammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi og Styringsaftale.pdf

Beslutningstema

Orientering om magtanvendelse i Social Omsorg i 2014.

Sagsfremstilling

HANDICAPOMRÅDET:

Oversigt over sager om anvendelse af magt i

·         egne tilbud, hvor Hedensted Kommune er handlekommune

·         andres tilbud, hvor Hedensted Kommune er handlekommune

·         egne tilbud, hvor Hedensted Kommune ikke er handlekommune

Der har i 2014 været 9 indberetninger på akut fastholdelse efter servicelovens § 126:      

6 sager på samme person bosat i regionalt botilbud i Hedensted Kommune – i alle 6 tilfælde var akut fastholdelse og i et enkelt tilfælde føren til et andet opholdsrum nødvendig, da der var nærliggende risiko for væsentlig personskade på andre beboere.

1 sag på person bosat i regionalt botilbud i Hedensted Kommune – akut fastholdelse var nødvendig, da der var nærliggende risiko for væsentlig personskade på personalet.

1 sag på person bosat i botilbud uden for Hedensted Kommune – akut fastholdelse var nødvendig, da der var nærliggende risiko for væsentlig personskade på medbeboer.

1 sag på person fra anden kommune med ophold på aflastningstilbud i Hedensted Kommune – akut fastholdelse og føren til eget værelse var nødvendig, da der var nærliggende risiko for væsentlig personskade på anden person.

Der har i 2014, været 1 indberetning på magtanvendelse i forbindelse med sundhedsfaglig behandling, der ikke hører under servicelovens bestemmelser om magtanvendelse.

1 sag på person bosat i botilbud uden for Hedensted Kommune – fastholdelse er foretaget i forbindelse med sundhedsfaglig behandling på skadestuen, da der skal tages røntgenbillede af pågældendes fod. Der er ikke hjemmel i serviceloven til fastholdelse.

Der har i 2014 været ansøgt om godkendelse til anvendelse af hoftesele efter servicelovens § 128.

1 sag på person bosat i regionalt botilbud i Hedensted Kommune – der er tale om brug af hoftesele i kørestol for at hindre yderligere skade på pågældendes ryg ved uhensigtsmæssig siddestilling. Da selen ikke skal anvendes for at hindre fald (ordlyden i § 128), er anvendelsen af selen ikke omfattet af servicelovens § 128, og der kræves derfor ikke godkendelse af Hedensted Kommune.

SENIOROMRÅDET:

Der har i 2014 været følgende registreringer af magtanvendelse:

• 4 godkendelser på magtanvendelse med alarm- og pejlesystemer i en afgrænset periode efter Servicelovens § 125.
• 11 godkendelser på magtanvendelse i plejesituationer i en afgrænset periode efter Servicelovens § 126a.
• 63 indberetninger på magtanvendelse, der er godkendt efter Servicelovens § 126a.
• 25 indberetninger på ikke godkendt fastholdelse efter Servicelovens § 126a

•       11 indberetninger på ikke godkendt fastholdelse efter Servicelovens § 126.

• 1 godkendelse på anvendelse af stofsele efter Servicelovens § 128.
• 12 indberetninger på ikke godkendt anvendelse af stofsele efter Servicelovens § 128.

De 36 indberetninger, der ikke var godkendte, har været fastholdelse i plejesituationer eller fastholdelse for at skærme borgeren/andre borgere.

1 godkendelse af stofsele til borger i kørestolen, så borgeren ikke gled af stolen.

De 12 indberetninger på ikke godkendt anvendelse af stofsele efter Servicelovens § 128, er alle på samme borger under ophold på korttidsafsnittet. Indberetninger blev fortaget

da personalet var i tvivl om, hvorvidt borgeren forstod betydningen af sin accept på anvendelsen af stofselen.

Der er udarbejdet handleplaner hos borgerne, hvor der er beskrevet handlinger, der skal være med til at magtanvendelse så vidt muligt undgås.

Antallet af godkendelser svarer til antallet fra 2013. Der har derimod været en fordobling af ikke godkendte magtanvendelse fra 2013. Det skyldes fokus på, at få magtanvendelse

indberettet og dokumenteret.

Administrationen indstiller, 10. august 2015, pkt. 101:

at orienteringen tages til efterretning.

Udvalget for Social Omsorg, 10. august 2015, pkt. 101:

Taget til efterretning.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2015, pkt. 135:

Til efterretning.

Kommunikation

Handicapråd og Seniorråd orienteres. Sagen videresendes til PKØ og Byråd.

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 125, 126 og 128.

Iflg. § 14, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 392 af 23/4 2014 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne skal kommunen følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning.

Iflg. § 14, stk. 2 forelægges beretning årligt for kommunalbestyrelsen.

Beslutningstema

For at skabe yderligere udvikling og attraktivitet i området omkring Gudenåen, har Gudenåkomitéen taget initiativ til at lave en samlet udviklingsplan, som dækker hele Gudenåens opland. I første version af Gudenå Helhedsplan satses der på indsatsområderne lystfiskerturisme, kulturhistorie og stisystemer. Det videre arbejde med at realisere planen foreslås varetaget af et borgmesterforum. Dette forum, der understøttes af et direktørforum, mødes efter behov for at gøre status, beslutte nye initiativer, tage stilling til principielle spørgsmål vedrørende Gudenåen mv.

Økonomi

Det forudsættes, at Hedensted Kommunes årlige bidrag er på 75.000 kr, som afholdes inden for budgettet. Den samlede økonomiske ramme er vuderet til 1,1 mio. kr. årligt, der fordeles efter en fordelingsmodel, som tager højde for befolkningstal samt Gudenåens turisme- og bosætningsmæssige tyngde i de enkelte kommuner.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Historik

Gudenåkomitéen er et samarbejde mellem Randers, Viborg, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Horsens og Hedensted Kommuner om fælles natur- og miljøproblemstillinger knyttet til Gudenåen og oplandet til Randers Fjord, herunder opgaver med realisering af statens vandplaner og koordineret forvaltning af sejladsbestemmelser og koncessioner til kanosejlads. På initiativ af de syv kommuners borgmestre udarbejdede og godkendte Gudenåkomitéen en fælles vision for Gudenåen den 15. juni 2011.

I forlængelse af vedtagelsen af visionen etablerede Gudenåkomiteen GudenåSamarbejdet, der fungerer som et udvalg under Gudenåkomitéen med eksterne medlemmer.

GudenåSamarbejdet er tænkt som en tværkommunalt forankret udviklingsorganisation, der fungerer som et initiativtagende og koordinerende supplement til de eksisterende aktører omkring Gudenåen.

I samarbejdet har ud over medlemmerne af Gudenåkomiteen deltaget tre andre parter, der repræsenterer væsentlige udviklingsinitiativer langs Gudenåen:

• OplevGudenaa er et partnerskabsprojekt mellem Naturstyrelsen, AQUA Akvarium og Dyrepark, VisitGudenaa og Nordea-fonden for bedre tilgængelighed og formidling på stierne langs åen.
• VisitGudenaa er en forening af Gudenåkommunernes turismeorganisationer, der vil udvikle GudenåLandet til en sammenhængende turistdestination via forretningsudvikling og mersalg i turisterhvervet.
• LAG, Lokale Aktionsgrupper, er lokalt forankrede foreninger, der uddeler midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og EU.

Sagsfremstilling

Gudenå Helhedsplan

GudenåSamarbejdet har udarbejdet en Gudenå Helhedsplan, der i forlængelse af Gudenå Visionen skal formulere indsatsområder inden for natur, kultur og oplevelser, hvor GudenåSamarbejdet kan støtte og igangsætte en bæredygtig udvikling i GudenåLandet.

Gudenå Helhedsplanen skal skabe en fælles forståelse for GudenåLandets potentiale og få effekt ved at forene eksisterende og fostre nye gode initiativer til udvikling i GudenåLandet. Helhedsplanen skal kvalificere forsøg på at rejse finansiering til konkrete projekter ved at udgøre en fælles vision med bred opbakning, som fondsansøgninger kan henvise til, og ved at påvirke andre kommunale, regionale og nationale strategier og bevillingspolitikker.

I Helhedsplanens første version arbejdes der med tre indsatsområder: Lystfiskerturisme, Gudenåens Kulturhistorie og Stisystemer.

Planen kan ses på dette link: http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=226

Aktiviteterne i 2015 vil tage udgangspunkt i mulighederne for at:

• fundraise og igangsætte mindre projekter inden for Helhedsplanens indsatsområder
• igangsætte oplevelsestiltag og forretningsudvikling inden for turisme, outdoor og rekreative aktiviteter
• synliggøre Helhedsplanen og eksisterende tilbud på eksisterende platforme, f.eks. kommunernes hjemmesider, bosætningskampagner, turistorganisationernes hjemmesider, interesserede virksomheders hjemmesider (overnatningssteder, attraktioner, outdoorvirksomheder osv.).

GudenåKomiteens anbefalinger

På Gudenåkomiteens møde den 6. marts 2015 blev det bl.a. besluttet at  Gudenåkomiteen anbefaler de respektive byråd at:

• Byrådene vedfastlæggelse af budget 2016-19 tager stilling til:

- Mulighederne for at videreføre GudenåSamarbejdet inden for samme økonomiske ramme som i 2015

- At byrådene drøfter mulighederne for formalisering og/eller ny organisering af GudenåSamarbejdet, så det knyttes til bosætnings-, erhvervs- og turismeudvikling i kommunen.

Det blev desuden besluttet at:

• Gudenåkomiteen, i sammenhæng med kommunernes fastlæggelse af budget 2016-19 og en tilhørende drøftelse af mulighederne for at videreføre GudenåSamabejdet, sender Gudenå Helhedsplan 2015, version 1, i høring i de respektive byråd.

Borgmestermøde

Borgmestrene for de 7 kommuner i Gudenåkomiteen holdt den 5. maj 2015 et møde, hvor kommunale samarbejder om Gudenåen blev drøftet (bilag 1).

Borgmestrene konkluderede bl.a. at:

• Gudenåkomiteen bør fortsætte med sine oprindelige opgaver om fælles natur- og miljøproblemstillinger knyttet til Gudenåen og oplandet til Randers Fjord
• De opgaver, der hidtil har været tilknyttet GudenåSamarbejdet, kan mere hensigtsmæssigt placeres i et netværk med ophæng i de kommunale erhvervs- og udviklingsafdelinger
• Målsætninger og strategi for arbejdet drøftes på et årligt borgmestermøde
• Der forudsættes, at der afsættes et samlet budget for netværksarbejdet på ca. 1,1 mio. kr.

Budgettet skal bl.a. finansiere ansættelsen af en koordinator.

Administrationen indstiller, 11. august 2015, pkt. 120:

at udvalget indstiller til Byrådet at ansvaret for GudenåSamarbejdet løftes ud af Gudenåkomitéen og fremover forankres og varetages af et Borgmesterforum,

at den udarbejdede Gudenå Helhedsplan danner grundlag for GudenåSamarbejdet videre arbejde i 2015.

Udvalget for Teknik, 11. august 2015, pkt. 120:

Anbefales godkendt.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2015, pkt. 137:

Indstilles godkendt.

Bilag

• BILAGFremtidens Gudenåsamarbejde - revideret 9. juni 2015

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, om Gudenåkomitéens forslag til vedtægter og forretningsorden kan godkendes.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen er nedsat af kommunalbestyrelserne i Favrskov, Hedensted, Horsens, Randers, Skanderborg, Silkeborg og Viborg kommuner i henhold til § 16 i Bekendtgørelse nr. 416 af 17/04/2013 om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers (herefter sejladsbekendtgørelsen). Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen har i henhold til sejladsbekendtgørelsens § 16 til formål at rådgive i spørgsmål om kommunalbestyrelsernes administration af bekendtgørelsen.

Sagsfremstilling

For nuværende har Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen en forretningsorden. Denne er blevet revideret af Gudenåkomitéens Sekretariat. Baggrunden for revisionen var bl.a., at forretningsordenen for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen ikke entydigt afspejlede, at beslutningskompetencen ligger i de respektive byråd.

Bemærkninger fra Gudenåkomitéens Sekretariat

Forinden behandlingen på Gudenåkomitéens møde den 11. december 2014, blev et udkast den 11. november præsenteret for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen. Nyt forslag til vedtægter og forretningsorden fremgår af bilag 1 og 2. Der er sket flere ændringer og præciseringer:

• Der er nu både vedtægter og forretningsorden – før var der kun en forretningsorden
• Det er præciseret, at beslutningskompetencen ligger i de respektive byråd
• Brugerrådets rådgivende rolle over for kommunerne fremstår tydeligere – Brugerrådet kan ikke træffe beslutning
• Listen med navngivne medlemmer er fjernet og erstattet af en 4 årig funktionsperiode for i alt 15 medlemmer, der følger den kommunale valgperiode. Interessefælleskaber som nævnt i sejladsbekendtgørelsens § 16 tildeles efter ansøgning til Gudenåkomitéens Sekretariat medlemskab af Gudenåkomitéen således, at en så bred geografisk og interessemæssig sammensætning så muligt opnås. Hvert af de udvalgte interessefællesskaber tildeles én plads i Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen. Interessefællesskabet udpeger en suppleant for det pågældende medlem, som kan deltage i møderne i medlemmets fravær
• Ændringer i såvel vedtægter som forretningsorden skal godkendes i de nedsættende kommuners byråd, ikke som beskrevet i den nuværende forretningsorden via en godkendelse i Gudenåkomitéen.

Gudenåkomitéens anbefaling

Gudenåkomiteen anbefaler, at de foreliggende forslag til vedtægter og forretningsorden godkendes i de 7 kommuners byråd. Gudenåkomitéens Sekretariat anbefaler desuden, at de foreliggende forslag til vedtægter og forretningsorden træder i kraft pr. 1. januar 2016. Da 2016 er midt i en kommunal valgperiode, medfører det, at den første funktionsperiode efter ikrafttræden vil være 2 år, og herefter vil den være 4 årig.

Såfremt en af de 7 kommuner (Randers, Viborg, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Horsens og Hedensted kommuner) ikke ønsker at vedtage dette dagsordenspunkts indstilling, forkastes forslaget til vedtægter og forretningsorden for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåkomitéen.

Administrationen indstiller, 11. august 2015, pkt. 119:

at udvalget indstiller til Byrådet, at forelagte vedtægter og forretningsorden for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen kan godkendes.

Udvalget for Teknik, 11. august 2015, pkt. 119:

Anbefales godkendt.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2015, pkt. 138:

Indstilles godkendt.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 416 af 17/04/2013 om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers.

Bilag

• BILAGVedtægter for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen.pdf
• BILAGForretningsorden for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen.pdf

Beslutningstema

• Likviditet opgjort efter kassekreditreglen 2. kvartal 2015.
• Opsamling fra månedsmøderne juni 2015.
• Brev til Midttrafiks bestyrelse vedrørende rejsekort udrulning.

Bilag

• BILAGLikviditet opgjort efter kassekreditreglen for 2. kvartal 2015 endelig udgave
• BILAGMånedsopf juni 2015 byråd.pdf
• BILAGMidttrafik rejsekort udrulning - Check Ind Mini fejlramt.pdf