Byrådets dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 17. december 2014
Mødested: Byrådssalen Juelsminde Rådhus
Dagsordenpunkter
178. Justering af styrelsesvedtægtenKlik her for at folde ud og læse mere om Justering af styrelsesvedtægten
Beslutningstema
Justering af styrelsesvedtægten.
Økonomi
Ingen umiddelbare bemærkninger.
Historik
Den nuværende styrelsesvedtægt blev behandlet i Byrådet 30. oktober og 18. december 2013.
Sagsfremstilling
Statsforvaltningen har i en skrivelse dateret den 19. november bekræftiget modtagelsen af kommunens styrelsesvedtægt vedtaget på byrådsmøderne 30. oktober og 18. december 2013. I samme skrivelse giver de udtryk for de ikke er af den opfattelse at det er i overensstemmelse med Styrelseslovens § 18 stk. 6 at kommunen benævner Økonomiudvalget " Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi" idet styrelseslovens § 18 stk. 6 ikke giver mulighed for at undlade at anvende betegnelsen Økonomiudvalget. Den giver alene mulighed for at tilføje en relevant betegnelse til dette navn. Betegnelsen skal tilføjes efter og ikke før betegnelsen Økonomiudvalget.
Desuden er er det statsforvaltningens opfattelse, at det ikke er i overenstemmelse med styrelsesloven at der i styrelsesvedtægten (§10) er fastsat en bestemmelse om at 1. viceborgmester er født medlem af Økonomiudvalget.
Statsforvaltningen anmoder Hedensted Kommune om at ændre styrelsesvedtægten således den er i overenstemmelse med dette.
Styrelsesvedtægten justeres i henhold til Statsforvaltningens bemærkninger således at navnet Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi i styrelsesvedtægten ændres til betegnelsen "Økonomiudvalg - Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi".
§ 10 stk. 1 justeres således sætningen om at 1. viceborgmester er født medlem af Økonomiudvalg - Udvalget for politisk Koordiination & Økonomi undlades. Denne justering ændrer ikke på den eksisterende fordeling af pladser i Økonomiudvalg-Udvalget for Politisk koordination og Økonomi.
Administrationen indstiller, 8. december 2014, pkt. 230:
at Hedensted Kommunes styrelsesvedtægt justeres efter Statsforvaltningens bemærkninger som beskrevet ovenfor.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 8. december 2014, pkt. 230:
Indstilles godkendt.
Fraværende; Jørn Juhl Nielsen
Kommunikation
Forslag til ændringer af styrelsesvedtægten skal undergå 2 behandlinger i Byrådet. Statsforvaltningen skal efterfølgende orienteres om ændringen.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov § 18 og 25
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Hans Kristian Skibby, Ole Vind, Erik Kvist og Steen Christensen
Bilag
- BILAGSkrivelse fra Statsforvaltningen vedr. justeringer til styrelsesvedtægten 2014-2017
- BILAGEndelig underskreven styrelsesvedtægt 2014-2017
179. Godkendelse af Indsatskatalog Social Omsorg 2015Klik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af Indsatskatalog Social Omsorg 2015
Beslutningstema
Der skal tages stilling til godkendelse af Indsatskataloget - Social Omsorg - Hedensted Kommune for træning, praktisk hjælp, personlig pleje, madservice med levering og madservice uden levering på frit valgsområdet og plejecentrene.
Historik
Opsætningen af kvalititsstandarderne blev i 2013 ændret til et Indsatskatalog, hvor der er lagt vægt på begrebet Hverdagsrehabilitering og at alle ny henviste borgere tilbydes et forløb, hvor formålet er at hjælpe borgeren til at blive så selvhjulpen som muligt i hverdagen.
Sagen har været i høring i Seniorrådet 18. november. Seniorrådet havde ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Byrådet skal mindst en gang årligt godkende kommunens kvalitetsstansarder for personlig og praktisk hjælp mv. samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Lov om Social Service § 83. Desuden skal kvalitetsstandarderne for træning/genoptræning for træning/genoptræning efter Sundhedslovens §§ 140 og 140a og Lov om Social Service §§ 11 og 86 godkendes.
Kvalitetsstandarderne skal indeholde en generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp m.v. eller kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§ 83 og 86.
Hedensted Kommune har valgt, at der udover det lovbestemte også er udarbejdet standarder på daghjem, demensdaghjem, afløsning i eget hjem og korttidspladser.
Ændringer i indholdet - kort ridset op:
- Udlån af robotstøvsugere fortsætter
Der er lavet rettelser og forståelsesmæssige ændringer for at gøre det mere læsevenligt.
Der er udarbejdet en ordliste for at understøtte forståelsen.
Administrationen indstiller, 3. november 2014, pkt. 115:
at indsatserne for træning, praktisk pg personlig hjælp, madservice med/uden levering, daghjem, demensdaghjem og korttidspladserne godkendes.
Udvalget for Social Omsorg, 3. november 2014, pkt. 115:
Godkendt. Udvalget kigger på indsatskatalogets fremtidige udseende og indhold.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 8. december 2014, pkt. 234:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jørn Juhl Nielsen
Kommunikation
Fremsendes i høring i Seniorrådet.
Vidresendes efterfølgende til Byrådet.
Udleveres til borgere, der henvender sig om hjælp og lægges på kommunens hjemmeside.
Lovgrundlag
Lov om Social Service og Sundhedsloven.
Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp og træning efter servicelovens §§ 83 og 86.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Hans Kristian Skibby, Ole Vind, Erik Kvist og Steen Christensen
Bilag
180. Energistyring i de kommunale bygninger, anlægsbevillingKlik her for at folde ud og læse mere om Energistyring i de kommunale bygninger, anlægsbevilling
Beslutningstema
Der skal tages stilling til igangsætning af en systematisk energistyring af el, vand og varme i de kommunale bygninger med en central afregning af forbrugsudgifterne.
Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling, rådighedsbeløb og øvrige bevillinger til organisering og opstart af projektet.
Økonomi
Afregning af forbrugsudgifter til el, gas og vand mm. afregnes i dag af den enkelte institution.
I forslaget flyttes ansvaret for betaling, kontrol og overvågning af forbruget til kompetencegruppen Kommunale Bygninger i Fritid & Fællesskab i løbet af budgetåret 2015. Det vil i løbet af 2015 i administrationen blive afklaret, hvordan ansvaret for hvordan budgetoverholdelsen placeres mest hensigtsmæssigt, så alle aktører - den enkelte institution, kerneområderne og kompetencegruppen Kommunale bygninger - har en fælles motivation for et stærkt fokus på styring og løbende kontrol med energiforbruget. I 2015 organiseres projektet, og det vil være fuldt igangsat fra 2016.
Til at finansiere opstarten af projektet foreslås det at anvende 0,6 mio. kr. fra kontoen 'Salg af energibesparelser', der tidligere er besluttet skal anvendes til 'yderligere energibesparelser'. Der forventes indtægter fra salg af energibesparelser i 2015 0,35 mio. kr. i 2016 på 0,5 mio. kr. fra investeringer under ELENA projektet. Herudover foreslås, at administrationen finder 0,15 mio. kr. i 2015 og 2016 på driftsbudgettet under Udvalget for Teknik til finansiering.
Energistyringen forudsættes i 2016 at give en besparelse på 0,834 mio. kr. på forbrugsafregningerne og herefter årligt 1,2 mio. kr. i kommunen som helhed. Heraf skal 0,834 mio. kr. afsættes til den besluttede besparelse under Udvalget for Teknik. Ved udløb af projektperioden afsættes 0,2 mio. kr./år af den opnåede besparelse til den videre drift af energistyringen. Opnåede besparelser udover 0,834 mio. kr. og 0,2 mio. kr. i 2016 og efterfølgende år tilfalder kassen.
Oversigt over budget for projektet:
| 2015 | 2016 | 2017 | 2018 |
|
| Kr. | Kr. | Kr. | Kr. |
|
Salg af energibesparelser | -300.000 | -300.000 |
|
|
|
Driftsbudget for Udvalget for Teknik | -150.000 | -150.000 |
|
|
|
Løn mv. | 450.000 | 450.000 | 200.000 | 200.000 |
|
Budgetbesparelse Udvalget for Teknik |
| 834.000 | 834.000 | 834.000 |
|
Besparelser på forbrug til el, gas, vand mm. |
| -834.000 | -1.200.000 | -1.200.000 |
|
Balance | 0 | 0 | -166.000 | -166.000 |
|
Økonomi har ikke yderligere kommentarer til de økonomiske aspekter.
Historik
I forbindelse med Budget 2015 er det besluttet, at en besparelse på 834.000 kr. fra Udvalget for Teknik skal gennemføres ved bl.a. bedre energistyring og servicekontrakter i de kommunale bygninger.
Byrådet vedtog den 25. april 2012, at provenu ved salg af energibesparelser skal bruges til yderligere energisparende foranstaltninger.
Sagsfremstilling
Energistyring er en systematisk metode, som ved kontrol og overvågning sikrer en effektiv drift af kommunens energiforbrug gennem følgende punkter:
- Opnåelse af lavest mulige energiforbrug og tilhørende driftsomkostninger
- Fastholdelse af opnåede energibesparelser
- Afdækning af nye muligheder for at effektivisere energiforbruget
- Begrænsning af CO2 forbruget
Kommunens samlede omkostning til vand, varme og el er ca. 20-25 mio. kr årligt. Den præcise samlede omkostning vil dog først kunne opgøres når betalingerne er gennemgået i alle kommunale bygninger.
De kommunalt ejede børnehaver, skoler og administrative huse er i dag 95% dækket af en online energiovervågning. Energiovervågningen sker på vand, varme og el, hvor forbruget registreres på timebasis. Systemet er ved nybygninger udbygget til også at omfatte centrale energiforbrugende installationer som f.eks. ventilation og varmepumper for at kunne overvåge disse selvstændigt. Energiovervågningen bruges endvidere til at kontrollere, om de realiserede energibesparelser er tilfredsstillende gennemført, fordelingen af forbrugsafregning i blandede ejendomme og til energibudget.
I foråret 2014 har der været en konsulent igennem et antal repræsentative kommunale ejendomme. Konsulenten anslår, at der igennem systematisk energistyring vil der kunne laves driftsbesparelser på 5- 8% af det nuværende forbrug.
Forbrugsafregning af vand, varme og el betales i dag af den enkelte institution. Da personalet her naturligt har fokus på deres egne fagområder er der ikke altid fokus på at udføre en effektiv kontrol af afregningernes rigtighed og være opmærksom på pludselige udsving i forbruget, der kan skyldes funktionsfejl i installationerne eller ændrede forbrugsmønstre i bygningerne.
Den nuværende energiovervågning bruges primært til at opdage udsving i vandforbruget, som kan skyldes rørsprængninger, løbende toiletter osv. Gennem denne overvågning opfanges løbende store vandspild, der ellers ofte først ville opdages tilfældigt efter længere tid. Systemets muligheder udnyttes derfor i dag kun omkring 10-15%, hvorfor der er et stort potentiale for at udnytte de resterende muligheder som et centralt omdrejningspunkt i en reducering af energiforbruget og tilhørende driftsomkostninger.
Ved en fremsynet håndtering af området kan der opnås store besparelser i driftsomkostningerne, dette gælder både de løbende forbrugsomkostninger men også på installationernes vedligehold i kraft af at fejl på disse opdages tidligt inden de udvikler sig til støøre nedbrud. Der skal dagligt overvåges og arbejdes med den mængde data, der er til rådighed, for at identificere besparelserne. F.eks. kan standby-forbruget i de administrative ejendomme uden for normal åbningstid reduceres til et minimum ved overvågning og gennemgang af bygningerne.
Systemet udbygges til at indeholde alle centrale energiforbrugende installationer i de kommunalt ejede bygninger.
Forbrugsafregningen for alle kommunale bygninger samles under kompetencegruppen Kommunale Bygninger, så de kan kontrolleres og verificeres. Således opfanges fejl og udsving i forbruget løbende, og der følges op med afhjælpende tiltag. Sammenligning af bygningernes forbrug på tværs kommunen giver mulighed for at sætte ind over for bygninger og installationer, der har et unormalt stort forbrug. Det kan være ved en optimal indstilling af installationerne, men kan også betyde, at brugerne af den enkelte bygning skal ændre adfærd.
Administrationen indstiller, 2. december 2014, pkt. 178:
at anbefale Byrådet at
- Der meddeles anlægsbevilling på salg af energibesparelser på 600.000 kr. med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i hvert af årene 2015 og 2016
- Der meddeles en driftsbevilling på 450.000 kr. i 2015 til løn m.v. til projektstilling, hvoraf de 150.000 kr. finansieres ved besparelser på driftsbudgettet for Udvalget for Teknik og de resterende 300.000 kr. ved salg af energibesparelser
- Det forudsættes, at løn m.v. til projektstilling og den varige overvågning afsættes med de nævnte beløb i 2016, og at den aftalte budgetbesparelse på 834.000 kr. for Udvalget for Teknik i øvrigt finansieres på den anviste måde i 2016 og fremover
- Der fremsættes beslutningsforslag til en organisatorisk og politisk ansvarsfordeling af budgetansvaret senest i april 2015.
Udvalget for Teknik, 2. december 2014, pkt. 178:
Indstillingen tiltrådt.
Fraværende: Steen Christensen.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 8. december 2014, pkt. 235:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jørn Juhl Nielsen
Kommunikation
Der orienteres i organisationen om beslutningen.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Hans Kristian Skibby, Ole Vind, Erik Kvist og Steen Christensen
181. Anlægsbevilling til forundersøgelse for erhvervsudstykning i Hedensted Syd (Overholmvej- Hovedvejen).Klik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling til forundersøgelse for erhvervsudstykning i Hedensted Syd (Overholmvej- Hovedvejen).
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2014 og 2015 til forundersøgelse for lokalplanlægning og forprojektering af erhvervsudstykning i Hedensted Syd.
Økonomi
Anlægsbevillingen på 0,6 mio. kr. indeholder forundersøgelser for ny infrastruktur og vandafledning i området.
Anlægget foreslås finansieret af pulje til byggemodning, der er afsat i budget 2015.
Forarbejdet søges igangsat allerede nu, hvorfor der ønskes et rådighedsbeløb i 2014 på 100.000 kr. Beløbet skal finansieres af kassebeholdningen i 2014, men kan til gengæld tilbageføres i 2015.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
I forbindelse med salg af erhvervsjord i området syd for Overholmvej og Hovedvejen i Hedensted skal der byggemodnes og udarbejdes en ny lokalplanlægning i området.
Da der i området ikke er kapacitet til at aflede yderligere overfladevand i de eksisterende anlæg, er det nødvendigt at undersøge mulighederne for udbygning og alternative løsninger til håndtering af overfladevandet.
Vejnettet ved Overholmsvej er allerede i dag presset af lastbiltrafikken fra de eksisterende erhvervsvirksomheder og gennemkørende trafik. Der ønskes derfor planlagt og forprojekteret for en fremtidssikret afvikling af trafikken til erhvervsudstykningen og en fortsat udvikling af erhvervsområdet.
Administrationen indstiller, 4. november 2014, pkt. 170:
at der søges anlægsbevilling til udgifterne på 0,6 mio. kr.,
at der godkendes rådighedsbeløb på 100.000 kr. i 2014 og 500.000 kr. i 2015, og
at rådighedsbeløbet finansieres som beskrevet.
Udvalget for Teknik, 4. november 2014, pkt. 170:
Indstillingen tiltrådt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 10. november 2014, pkt. 220:
Udsat til decembermødet. hvor der gives en gennemgang af planerne for området.
Teknisk chef Anette Marqvardsen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 8. december 2014, pkt. 236:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jørn Juhl Nielsen
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse §40
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Hans Kristian Skibby, Ole Vind, Erik Kvist og Steen Christensen
Bilag
- BILAGRedegørelse for erhvervsområde Hedensted syd og baggrund for projektet.pdf
- BILAGRambøll_Trafiksikkerhedsnotat Hedensted Syd_Erhvervsområde ved Hovedvejen 2.pdf
- BILAGNotat og overslag vedr udbygning af erhvervsområde Hedensted Syd langs Hovedvejen.pdf
182. Anlægsbevilling til ELENA projekt, energirenoveringer i kommunale bygninger Klik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling til ELENA projekt, energirenoveringer i kommunale bygninger
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2015-17 til energirenovering af kommunale bygninger under det midtjyske ELENA projekt, "CeDEPI".
Økonomi
Der ansøges om en anlægsbevilling på 47,35 mio. kr til kommunens samlede udgifter til investeringer, egenbetaling og kommunikation i perioden 2015 - 2017. Der søges rådighed over beløbet således:
År | 2015 | 2016 | 2017 |
Udgift mio. kr. | 11,5 | 15,85 | 20,0 |
Anlægsudgifter til energibesparende foranstaltninger kan lånefinansieres med udgangspunkt i Byrådets beslutning af 30. oktober 2013 om en tilbagebetalingsperiode på 12 år. I projektperioden finansieres via byggekredit, som herefter konverteres til et samlet lån med løbetid på 12 år.
Ydelser på lånet finansieres ved, at de enkelte bygningsansvarliges driftskonti reduceres løbende med den opnåede besparelse på forbrug til el, varme eller vand mm. Projekternes samlede tilbagebetalingstid vil være op til 10 år.
Der forventes en indtægt ved salg af værdien af energibesparelserne i størrelsesorden 1,5 mio. kr. i projektperioden. Indtægten tilføres puljen 'Salg af energibesparelser', der kan udnyttes til yderligere energibesparende foranstaltninger. Heraf forventes 600.000 kr. anvendt til finansiering af udgifter i anden sag om energistyring. Der ansøges derfor om anlægsbevilling til indtægter på yderligere 0,9 mio. kr. fra kommunens salg af energibesparelser i perioden 2015 - 2017 med rådighedsbeløb på 50.000 kr. i 2015, 0,2 mio. kr. i 2016 og 0,65 mio. kr. i 2017.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Byrådet vedtog 30. oktober 2013 at deltage i en fælles kommunal og regional ansøgning til EU. Byrådet tilsluttede sig samtidig samarbejdsaftalen mellem kommunerne og Region Midjylland, hvorefter Region Midtjylland er projektansvarlig over for EU og varetager den overordnede projektkoordinering og -styring. Byrådet besluttede endvidere, at tilbagebetalingstiden for kommunens energiinvesteringer hæves til maksimalt 10 år for perioden 2014-17, og at energiinvesteringer finansieres via lånoptagelse over 12 år.
Udvalget for Teknik blev den 12. august 2014 orienteret om, at ELENA projektet i juni 2014 er godkendt i EU, og at projektet er døbt "CeDEPI". 11 kommuner i Region Midtjylland og 4 institutioner under Region Midtjylland deltager i projektet. De samlede energiinvesteringer udgør 439 mio. kr. Alle projektaftaler skal være indgået med udgangen af juni 2017. En del af den konkrete gennemførelse kan således foregå efter 1. juli 2017.
Byrådet vedtog den 25. april 2012, at værdien af energisparende tiltag sælges til energiselskab, og at provenuet anvendes til "yderligere" energibesparende foranstaltninger.
Sagsfremstilling
ELENA projektet var oprindeligt estimeret til at gennemføre energiinvesteringer i offentlige bygninger for ca. 545 mio. kr. med ELENA-støtte på ca. 24,5 mio. kr. til at forberede investeringsprogrammet. Støtten udmøntes ved en kombination af udstationerede medarbejdere i kommunerne, ekstern konsulentbistand samt sekretariatsbistand fra Region Midtjylland. De hensigtsmæssige investeringer for Hedensted Kommune blev vurderet til ca. 45 mio. kr. til at styre og regulere bygningers varme- og ventilationsanlæg, til udskiftning af eksisterende varmekilder, til energioptimering af klimaskærmen og til energiproduktion ved solceller.
Med det endeligt godkendte projekt forpligter Hedensted Kommune sig til investeringer på 47.061.928 kr. i 2015-17. Hertil kommer kommunens egenbetaling på 209.000 kr., samt ca. 10.000 kr./år til fællesudgifter til de udstationerede medarbejdere. Støtten fra EU udmøntes som hjælp til rådgivning svarende til 1,9 årsværk. De øvrige rådgivningsmidler forventes anvendt til konsulentbistand, i alt ca. 0,5 mio. kr.
Indsatsen planlægges i tæt samarbejde med bygningernes brugere. De konkrete projekter, og hvilke bygninger der investeres i, udvælges under hensyntagen til besparelsesmuligheder på forbrug og CO2 og efter følgende principper:
- Der investeres kun i bæredygtige bygninger, d.v.s. bygninger der på lang sigt vurderes at skulle indgå i Hedensted Kommunes servicetilbud og administration
- Indsatsen koordineres og samordnes med kommunens sideløbende nybyggeri og bygningsrenovering.
- De enkelte projekter udformes som samlede indsatser bestående af forskellige tiltag.
- Tilbagebetalingstiden beregnes i forhold til det samlede projekt.
Der forventes følgende fordeling af indsatsen:
- 15% til alternativ opvarmning - udskiftning og supplering med solvarme og jordvarme
- 15% til isolering af tekniske installationer - isolering af rørinstallationen fra varmekilde til radiator og lignende
- 2% til udskiftning af pumper - pumper i centralvarmesystemer. Primært i daginstitutioner
- 20% til ny belysning - udskiftning til bevægelses- og dagslys-styret belysning
- 20% til udskiftning af vinduer og døre - hvor de eksisterende er moden til udskiftning
- 10% til efterisolering - i forbindelse med tagudskiftning og hulmursisolering
- 3% til udskiftning af belysningsanlæg - opsamling på gadelysudskiftning for de kommunale ejendomme.
- 15% til CTS anlæg – samlet styring af varme, ventilation og el.
Investeringerne forventes at lede til besparelser på energiforbruget på ca. 4,8 mio. kr. pr. år svarende til ca. 7.000 MWh varme og el pr. år. Udledningen af CO2 forventes reduceret med ca. 10.000 tons CO2 pr. år.
Projekter i 2015
Der forventes gennemført projekter i alle indsatskatagorier bortset fra "CTS anlæg" og "Udskiftning af pumper" i centralvarmesystemer. Der forventes følgende fordeling:
- Alternativ opvarmning - 3,4 mio kr.
- Isolering af tekniske installationer - 2 mio. kr.
- Ny belysning - 3,9 mio. kr.
- Udskiftning af vinduer og døre - 0,5 mio. kr.
- Efterisolering - 0,7 mio. kr.
- Udskiftning af belysningsanlæg - 1 mio. kr.
I alt investeres 11,5 mio. kr i 2015.
Nærmere oplysning om indsatsen og om de enkelte projekter fremgår af bilag "Energiprojekter i kommunale ejendomme 2015".
Administrationen indstiller 2. december 2014, pkt. 177:
at der meddeles anlægsbevilling på 47,35 mio. kr.
at der meddeles rådighedsbeløb på 11,5 mio. kr. 2015 og at der afsættes rådighedsbeløb på 15,85 mio. kr. i 2016 og på 20,0 mio. kr. 2017.
at anlægsudgifterne finansieres via låneoptagelse over 12 år.
at driftskontiene løbende reduceres med den opnåede besparelse på el, varme eller vand mm.
at der meddeles anlægsbevilling til en indtægt på 0,9 mio. kr. fra salg af energibesparelserne.
at der meddeles rådighedsbeløb til salg af energibesparelser på 0,05 mio. kr. 2015, og at der afsættes rådighedsbeløb på 0,2 mio. kr. i 2016 og på 0,65 mio. kr. i 2017.
Udvalget for Teknik, 2. december 2014, pkt. 177:
Indstillingen tiltrådt.
Fraværende: Steen Christensen.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 8. december 2014, pkt. 238:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jørn Juhl Nielsen
Kommunikation
I samarbejde med kommunens kommunikationschef udarbejdes en kommunikationsplan. Hensigten er at synliggøre kommunes energitiltag på den enkelte kommunale bygning, imens der energirenoveres, og til samtidig at involvere brugerne af bygningen i projekterne på de enkelte institutioner.
Der afholdes møder med cheferne under de enkelte udvalg med henblik på en fælles holdning til de delprojekter, der skal arbejdes med. På pedelmøder vil servicelederne løbende blive orienteret omkring projektet og tidsplan. De enkelte brugere af bygningerne involveres i processen og får derigennem ejerskab til projektet.
Til realisering af kommunikationsplanen er der i budgettet afsat 50.000 kr.
Lovgrundlag
§§ 41, 58 og 59 i Lov om kommunernes styrelse jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 25. juli 2013 og tilknyttet Bekendtgørelse nr. 1580 af 21. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. jf. § 2, stk. 1, nr. 6
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Hans Kristian Skibby, Ole Vind, Erik Kvist og Steen Christensen
Bilag
183. Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg under Hedensted SpildevandKlik her for at folde ud og læse mere om Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg under Hedensted Spildevand
Beslutningstema
Godkendelse af betalingsvedtægten for spildevandsanlæg under Hedensted Spildevand.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Den gældende vedtægt er godkendt af Byrådet den 22. juni 2010.
Sagsfremstilling
Hedensted Spildevand har udarbejdet et forslag til en ny betalingsvedtægt, som de fremsender til Byrådets godkendelse.
Byrådets rolle er dog begrænset til en legalitetskontrol. Det betyder, at Byrådet ikke skal tage stilling til substansen i betalingsvedtægten.
Vedtægten er godkendt af bestyrelsen for Hedensted Spildevand.
Baggrunden for ændring af vedtægten er, at den såkaldte "trappemodel" er indført ved lov pr. 1. januar 2014. De indførte ændringer i vedtægten er hentet direkte fra en "standardtekst", der er udgivet af Naturstyrelsen samt de heraf afledte konsekvensrettelser. De væsentligste konsekvenser af loven er, at der nu opereres med tre trin (takster) i forbindelse med opkrævning af afledningsbidraget. Trappemodellen indfases over en 5-årig periode, så den er fuldt implementeret i 2018. Trappemodellen betyder, at f.eks. virksomheder, der afleder store mængder spildevand, på sigt får mindre omkostninger til rensning af deres spildevand. Hvilket samtidig betyder, at Hedensted Spildevand får færre indtægter.
Foruden ovennævnte rettelse er der almindelige redaktionelle rettelser og opdateringer i forhold til gældende lov.
Administrationen vurderer, at vedtægten er i overensstemmelse med loven og vejledningen på området.
Administrationen indstiller, 2. december 2014, pkt. 180:
at udvalget anbefaler, at Byrådet godkender betalingvedtægten.
Udvalget for Teknik, 2. december 2014, pkt. 180:
Indstillingen tiltrådt.
Fraværende: Steen Christensen.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 8. december 2014, pkt. 240:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jørn Juhl Nielsen
Kommunikation
Beslutningen meddeles Hedensted Spildevand og offentliggøres på kommunens hjemmeside og i Hedensted Avis/Juelsminde posten og Tørring Folkeblad.
Lovgrundlag
Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. nr. 863 af 23. december 1987, § 3, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse 633 af 7 juni 2010 med senere ændringer.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Hans Kristian Skibby, Ole Vind, Erik Kvist og Steen Christensen
Bilag
184. Risikostyringsplan for JuelsmindeKlik her for at folde ud og læse mere om Risikostyringsplan for Juelsminde
Beslutningstema
Der skal tages stilling til udsendelse af forslag til risikostyringsplan i høring og offentliggørelse af miljøscreening.
Økonomi
Gennemførelsen af planen vil betyde, at der vil være udgifter til et nivellement og anlægsarbejde ved de i planen nævnte områder. Et overslag på udgifternes forventede fordeling er:
- Nivellement: 30.000 kr.
- Anlægsarbejde: 325.000 kr.
Inden planen igangsættes i løbet af 2015, vil der blive søgt anlægsbevilling og rådighedsbeløb.
I forbindelse med den konkrete projektering af handlingerne kan der vise sig mulighed for at lave yderligere sikring uden stor merudgift. I disse tilfælde vil de enkelte projekteringer blive forelagt Udvalget for Teknik.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Der er på Udvalget for Tekniks møde d. 2. september truffet beslutning om kommunikationsmetode og graden af inddragelse af samarbejdspartnere i forbindelse med udarbejdelsen af et forslag til en risikostyringsplan for Juelsminde. På mødet blev der også fremlagt med hvilken baggrund, der skulle udarbejdes en risikostyringsplan, og at der ifølge vejledningen skal offentliggøres et forslag af Byrådet inden 22. december 2014.
Sagsfremstilling
Risikoen for oversvømmelser stiger. Det gælder også her hos os. På baggrund af et Europæisk initiativ har Miljøministeren udpeget 10 byer i Danmark, hvor der særligt er behov for at reducere risikoen for oversvømmelser og for at imødegå konsekvenserne af oversvømmelser. I Hedensted Kommune er Juelsminde udpeget. På den baggrund er udkastet til Risikostyringsplan for Juelsminde udarbejdet. Kommunen skal vedtage Risikostyringsplanen senest 22. oktober 2015. Planen skal revurderes hvert 6. år, første gang i 2021.
Hensigten med 1. generation af risikostyringsplanen er at sikre Juelsmindes grundlæggende funktioner hurtigst muligt og billigst muligt i en periode frem til slutningen af 2. planperiode i 2026. Når Juelsminde således er grundlæggende sikret, bliver der tid til at planlægge, hvorledes vi opnår en ensartet beskyttelse af Juelsminde til et niveau svarende til den beskyttelse, diget giver. De nødvendige anlæg hertil kan gennemføres i 2. planperiode. Drøftelserne om de mere langsigtede løsninger kan påbegyndes i 2. planperiode. Det betyder, at beskyttelsesniveauet forventes at stige igennem de 3 planperioder.
I planforslaget foreslås det, at Hedensted Kommune påtager sig at planlægge, udføre og afholde udgifterne til de akutte tiltag i 1. planperiode, så de kan igangsættes hurtigt. Administrationen vurderer, at omkostningerne ved at gennemføre en udgiftsfordeling, så de, der har nytte af anlæggene, betaler, ikke står i rimeligt forhold til anlægsinvesteringerne. Administrationen vurderer også, at kommunens andel af denne grundlæggende oversvømmelsessikring for Juelsminde efter en eventuel udgiftsfordeling ville blive af samme størrelsesorden som de direkte anlægsinvesteringer.
Til den yderligere beskyttelse af Juelsminde i 2. og 3. planperiode foreslås det, at omkostningerne bæres af de, der har nytte af anlæggene. Med en hurtig udførelse af den grundlæggende sikring får vi tid til i 1. planperiode at etablere en fordelingsmodel for de fremtidige omkostninger ved fremtidige anlæg med start i 2. planperiode. Altså fra 2021.
I denne 1. planperiode foreslås det at gennemføre akutte tiltag, samt at de efterfølgende behov afdækkes og planlægges. Den 2. planperiode forventes at indeholde eventuelle ekstra sikringer og projektering af fremtidig sikring. Det betyder, at denne planperiodes akutte sikring skal være på et niveau, der sikrer frem til 2026. Den 3. generation af risikostyringplanen for Juelsminde forventes at bidrage til mere langsigtede løsninger.
Den "røde tråd" i planforslaget
Planforslaget beskriver sandsynligheden for oversvømmelser og faren forbundet med oversvømmelser. Endvidere identificeres hvilke handlinger der er behov for på kort og på lang sigt. Administrationen har lagt følgende princielle forhold til grund for den foreslåede indsats:
- Risikostyringsplanen skal sikre byens funktionalitet, og ikke de enkelte bygninger
- Hedensted Kommune planlægger, udfører og afholder udgifterne til akutte tiltag i 1. planperiode
- Juelsmindes funktioner sikres med akutte tiltag "her og nu" til kote 1,80. Det svarer til, at byens funktioner bekyttes mod hændelser (højvandssituationer), der forventes at forekomme med ringe sandsynlighed i 2012 og med middel sandsynlighed i 2026
- Efterfølgende højvandssikring finansieres af de, der har gavn af sikringen. Det sikres bl. a. ved at etablere et kystsikringslag / digelag.
Den politiske stillingtagen til ovennævnte 4 forhold udgør de grundlæggende politiske valg.
Høring af planforslaget
Planforslaget skal efter lovgrundlaget sendes i offentlig høring i 6 måneder, inden forslaget vedtages endeligt. Med planforslaget besluttes en række principper og konkrete indsatser inden for et velafgrænset område. Beslutningerne har væsentlig betydning for et stort antal borgeres tryghed, sikkerhed og økonomi. Det kan derfor være en god ide at afholde et borgermøde i høringsfasen.
Administrationen anbefaler, at der afholdes et borgermøde med det formål at give borgerne mulighed for at drøfte, spørge ind til og kommentere på planforlaget med udgangspunkt i de 4 overordnede valg, som nævnt ovenfor under "den røde tråd".
Miljøscreening af planforslaget
Planforslaget skal ifølge miljøvurderingsloven screenes for, om en realisering vil kunne medføre så væsentlige miljøpåvirkninger, at planforslaget skal miljøvurderes. Der er foretaget en screening, på baggrund af hvilken administrationen vurderer, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering. Inden den endelige afgørelse træffes, skal miljøscreeningen sendes i høring hos andre berørte myndigheder; Kystdirektoratet, Naturstyrelsen og Hosens Museum, hvilket administrationen har iværksat med sidste frist for bemærkninger den 11. december 2014.
Administrationen indstiller, 2. december 2014, pkt. 176:
at udvalget for Teknik anbefaler Byrådet at forslaget til risikostyringplanen og den tilhørende miljøscreening sendes i offentlig høring i 6 måneder i starten af 2015
at udvalget for Teknik på baggrund af miljøscreeningen anbefaler byrådet at træffe afgørelse om, at planforslaget ikke skal miljøvurderes
at det drøftes, om der skal ske yderligere borgerindragelse i høringsfasen
Udvalget for Teknik, 2. december 2014, pkt. 176:
Indstillingen tiltrådt, idet udvalget finder at der bør afholdes et borgermøde sidst i høringsfasen.
Fraværende Steen Christensen.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 8. december 2014, pkt. 241:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jørn Juhl Nielsen
Kommunikation
Forslaget skal efter godkendelse i Byrådet sendes i offentlig høring i minimum 6 måneder. Samtidig med annonceringen af planforslaget bekendtgøres Hedensted Kommunes afgørelse vedrørende miljøvurdering.
Der vil i forbindelse med høringen blive sendt direkte besked til de interessenter, der blev direkte inviteret til borgermødet, arbejdsgruppen omkring havnefronten, de i planen nævnte forsyninger og beredskabet.
Lovgrundlag
§6 i lovbekendtgørelse nr. 950 af 3/7/2013 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer
§4 i lovbekendtgørelse nr. 939 af 3/7/2013 om miljøvurdering af planer og programmer
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Hans Kristian Skibby, Ole Vind, Erik Kvist og Steen Christensen
Bilag
- BILAGForslag til Risikostyringsplan 2015 for Juelsminde 1
- BILAGMiljøscreening af forslag til Risikostyringsplan for Juelsminde
185. Opførelse af Ungdomsboliger i TørringKlik her for at folde ud og læse mere om Opførelse af Ungdomsboliger i Tørring
Beslutningstema
Der skal tages stilling til kommunal tilsagn om opførelse af 10 ungdomsboliger på Ågade i Tørring.
Økonomi
Den totale opførelsessum bliver på 6.601.000 kr.
Den kommunale indskudskapital udgør 660.000, hvoraf der er givet tilsagn fra en række lokale foreninger om et bidrag på 82.000 kr.
Den kommunale udgift udgør herefter 578.000 kr.
Der er i Byrådets møde den 26.6.2013 givet tilsagn til dette projekt, men med en indskudskapital på 5.820.000 kr. og et indskud i Landsbyggfonden på 582.000 kr. Dette beløb skal nu forhøjes med 78.000 kr. Beløbet kan finansieres via en forventet større salgsindtægt af børnehaven i Ølholm, som er under salg til en pris af 1.500.000 kr.
Der skal ligeledes meddeles tillæg til anlægsbevilling på 78.000 kr. vedr. Salg af børnehave i Ølholm.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Byrådet har tidligere behandlet sagen den 26.6.2013 med godkendelse af en anskaffelsessum på 5.820.000.
Sagsfremstilling
Østjysk boligselskab ønsker at opføre 10 ungdomsboliger i Tørring. Opførelse af boligerne vil fastholde flere unge mennesker i byen. Tørring gymnasium og Gudenåkollegiet har efterspurgt flere boliger for unge i byen.
Byrådet har tidligere givet tilsagn til projektet, men siden behandlingen i maj 2013 er der foretaget en række jordbundsprøver, der påviser, at jordens bæreevne er meget ringe.
Der må påregnes en del udskiftning af jord, hvilket fordyrer projektet. Samtidig er boligerne gjort lidt større.
Ialt må forventes at projektet bliver ca. 800.000 kr. dyrere end i den første beregning.
Den kommunale indskudskapital øges da med 10% heraf, som herefter vil udgøre 660.000 kr.
Beløbet fratrukket donation fra lokale foreninger skal da betales af kommunen.
Administrationen indstiller 8. december 2014, pkt. 228:
at byrådet godkender projektet til en samlet pris af 6.601.000 kr.
at givet tilsagn om indskud til landsbyggefonden på ialt 660.000 kr.
at det forhøjede indskudsbeløb på 78.000 kr. finansieres via salg af Ølholm børnehave
at skema A godkendes
at der gives tilsagn om lånegaranti efter gældende regler
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 8. december 2014, pkt. 228:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jørn Juhl Nielsen
Lovgrundlag
Lov om opførelse af almene boliger
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Hans Kristian Skibby, Ole Vind, Erik Kvist og Steen Christensen
186. Delegerede til Kommunalpolitisk TopmødeKlik her for at folde ud og læse mere om Delegerede til Kommunalpolitisk Topmøde
Beslutningstema
Udpegning af 6 delegerede til kommunalpolitisk topmøde 2015
Økonomi
Udgifter til deltagelse i kommunalpolitisk topmøde er indeholdt i budgettet.
Historik
I 2014 udpegede Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 5 ud af de 6 delegerede. Byrådet valgte den 6 delegeret.
I 2014 deltog følgende personer som delegerede til det kommunalpolitiske topmøde: Kirsten Terkilsen, Jørn juhl Nielsen, Hans Kr. Skibby, Johnny B. Sørensen, Hans Henrik Rolskov og Kim Hagsten Sørensen.
Sagsfremstilling
Kommunernes Landsforening (KL) afholder sit årlige kommunalpolitiske topmøde i 2015 i dagene 12-13 marts i Aalborg Kongres & Kulturcenter. I henhold til Kommunernes Landsforenings love § 4 kan hver kommune udpege en delegeret for hver påbegyndt 8000 indbyggere. Dette betyder at Hedensted Kommune kan udpege 6 delegerede til topmødet.
Administrationen indstiller 8. december 2014, pkt. 229:
at der udpeges 6 delegerede til det kommunalpolitiske topmøde i 2015.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 8. december 2014, pkt. 229:
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi deltager. Kirsten Terkilsen, Jørn Juhl Nielsen. Hans Kr. Skibby, Johnny Sørensen, Hans Henrik Rolskov og Kim Hagsten Sørensen udpeges som delegerede.
Fraværende: Jørn Juhl Nielsen
Kommunikation
Tilmelding sker til Kommunernes Landsforening og Aalborg Kongres & Kulturcenter
Lovgrundlag
Kommunernes Landsforenings love § 4
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Hans Kristian Skibby, Ole Vind, Erik Kvist og Steen Christensen
187. Forslag til lokalplan 1021 og tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 på Barritskovvej 34, 7150 BarritKlik her for at folde ud og læse mere om Forslag til lokalplan 1021 og tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 på Barritskovvej 34, 7150 Barrit
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om forslag til lokalplan 1021 for et erhvervsområde ved Barritskovvej med tilhørende kommuneplantillæg nr. 7 og screening for miljøvurdering skal fremlægges i offentlig høring.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Udvalget for Fritid & Fællesskab godkendte den 1. september 2014 principperne for udarbejdelse af lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg.
Sagsfremstilling
Planforslagene er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Aarstiderne A/S med tilhørende datterselskaber om at kunne udvide eksisterende virksomhed. Lokalplanområdet består af en del af matr. nr. 1a Barritskov Hgd., Barritskov og udgør ca. 5.5 ha, hvilket er markeret med rødt på bilag 1.
Forslag til lokalplan 1021 udlægger området til erhverv med tilhørende væksthuse, lager, kontorer og personalefaciliteter. Planforslaget tager hensyn til beliggenhed i kystnærhedszone, særligt værdifuldt landskab og kulturmiljø, hvilket uddybes i bilag 2. Lokalplanen ledsages af kommuneplantillæg nr. 7, der udlægger et nyt rammeområde 3.E.12 til erhverv, se vedhæftede bilag 3. Kommuneplantillægget indeholder en særlig redegørelse for arealudlæg i område for særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomt indvindingsopland (NFI).
Der er foretaget en screening af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, se vedhæftede bilag 5. På baggrund af screeningen vurderes det, at planforslagene ikke giver anledning til så væsentlige miljøpåvirkninger, at de skal miljøvurderes.
Administrationen indstiller, 1. december 2014, pkt. 96:
at forslag til lokalplan 1021 fremlægges i offentlig høring i 8 uger
at forslaget til kommuneplantillæg nr. 7 fremlægges i offentlig høring i 8 uger
at miljøscreeningen og afgørelsen om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, offentliggøres samtidig med planforslagene
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 1. december 2014, pkt. 96:
Indstillingen tiltrådt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 8. december 2014, pkt. 232:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jørn Juhl Nielsen
Kommunikation
Forslagene offentliggøres i overensstemmelse med Lov om planlægning.
Lovgrundlag
Lov om planlægning (LBK nr. 587 af 27/05/2013)
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Hans Kristian Skibby, Ole Vind, Erik Kvist og Steen Christensen
Bilag
- BILAGBilag 2 Indstillingsnotat
- BILAGBilag 5 Screening for miljøvurdering
- BILAGBilag 3 Forslag til kommuneplantillæg nr. 7
- BILAGBilag 4 Forslag til lokalplan 1021
- BILAGBilag 1 Område over hvor i kommunen det er
188. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2015 til etablering af omklædningsfaciliteter til plejepersonalet ved Plejecenter Løsning, Sneppevej 30, LøsningKlik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2015 til etablering af omklædningsfaciliteter til plejepersonalet ved Plejecenter Løsning, Sneppevej 30, Løsning
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb til en tilbygning og etablering af omklædningsfaciliteter ved Plejecenter Løsning i 2015.
Økonomi
Der søges om en samlet anlægsbevilling på 2,754 mio. kr. i 2015, som foreslås finansieret via overført driftsoverskud på seniorområdet fra 2014 til 2015. Køkkenområdet skal medfinansiere 0,400 mio. kr. til projektet.
De årlige afledte driftsomkostninger til el, vand, varme, indvendig vedligeholdelse, rengøringsartikler og rengøring vil beløbe sig til ca. 153.000 kr., som foreslås finansieret indenfor seniorområdets samlede og ordinære driftsramme i 2015 og overslagsårene.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Plejecenter Løsning er opført i 1978 og tilbygget i 1998 med et demensafsnit. Østjysk Boligforening af 1976 overtog i 2002 et utidssvarende plejehjem med behov for renovering. Det er et etplansbyggeri med plejeboliger, lejede kommunale arealer og kommunale ejede servicearealer. De kommunale servicearealer rummer ikke omklædningsfaciliteter til personalet. Plejeboligerne (19 plejeboliger og 19 korttidspladser) og fællesarealerne ejes og driftes af Østjysk Boligselskab af 1976, Horsens.
Sagsfremstilling
I 2012 indgik Hedensted Kommunes seniorområde en ny beklædningsaftale, som betyder, at der primært ikke udbetales beklædningsgodtgørelse. Hedensted Kommune stiller en professionel og præsentabel beklædning til rådighed for medarbejderne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Arbejdstilsynet stiller krav til de fysiske omklædningsfaciliteters størrelse og indretning på arbejdsstedet, som skal overholdes. Derudover har Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Sundhedsstyrelsen) udarbejdet en vejledning om arbejdsdragt indenfor sundheds- og plejesektoren med henblik på at reducere forekomsten af infektioner hos både borgere og personale. De generelle hygiejniske krav er, at arbejdsdragten skal opbevares, renholdes og vedligeholdes af arbejdsstedet.
Plejecenter Løsning herunder Produktionskøkkenet i Løsning råder hverken lovgivnings- eller hygiejnemæssigt over tilstrækkelige omklædningsfaciliteter til betjening af 110 kvinder og 23 herrer. Til rådighed er ca. 26 m2 i de eksisterende omklædningsfaciliteter.
Arbejdstilsynet har i 2014 besøgt Løsning Plejecenter henholdsvis den 8. og 11. september, hvor omklædningsfaciliteterne blev besigtiget. I den forbindelse meddelte Arbejdstilsynet et mundtligt påbud om, at Hedensted Kommune skal finde en permanent løsning på de arbejdsmiljømæssige problemer med manglende omklædningsfaciliteter. Arbejdstilsynet har ved skrivlese af 24. november 2014 sendt oplysninger til høring med svarfrist for eventuelle bemærkninger inden den 8. december 2014, hvorefter Arbejdstilsynet træffer endelig afgørelse på baggrund af beskrivelserne.
Senior Service har i samarbejde med Intern Byg undersøgt forskellige muligheder for udvidelse af omklædningsfaciliteter, ombygninger/anvendelser af plejeboliger indenfor eksisterende fysiske rammer samt ny tilbygning henset til Arbejdstilsynets krav om minimum 1 m2 pr. person. Undersøgelsens resultat nødvendiggør en tilbygning på 117 m2 som en vinkelbygning i forlængelse af det kommunale serviceareal og udformet i samme arkitektoniske stil som de øvrige bygninger. Ved denne placering tages der hensyn til, at beboerne ikke forstyrres døgnet rundt af personaletrafikken frem og tilbage til dameomklædningsfaciliteterne. Bygningens placering på grunden vil fortsat give sollys og luft over til den anden vinkelbygning "Rosen", som rummer 19 plejeboliger (korttidspladser).
De eksisterende omklædningsfaciliteter vil blive renoveret og istandsat til efterfølgende at kunne anvendes som herreomklædning for pleje- og køkkenpersonale og chauffører samt tøjdepot til rent tøj. Udgifterne hertil er minimale og afholdes af den samlede anlægsbevilling.
Det økonomiske overslag indeholder udgifter til håndværker og murværk, ombygning, projektering inklusiv tilsyn, inventar herunder 133 stk. skabe, bænke og depothylder, forsikringer, uforudsete udgifter, retablering af haveanlæg og etablering af P-areal ved ny personaleindgang. Dertil kommer udgifter til køb af jord, landinspektør, ejendomsmægler anslået til ca. 200.000 kr.
Der foreligger ikke en lokalplan for området, hvorfor Kommuneplanen er gældende. Ifølge Hedensted Kommunes Plan og Byg er der ikke noget til hinder for byggeriet, idet bebyggelsesprocenten ikke kommer over 40. Bebyggelsesprocenten inklusiv tilbygningen vil udgøre 34. I forhold til BR10 (Bygningsreglementet) Kap. 2 er der taget hensyn til højde og afstande i forhold til skel, og forskellige brandforhold løses i forbindelse med projekteringen. I forslaget til byggeprojektet, er der ligeledes taget højde for nye adgangs- og parkeringsforhold, således der ikke sker en uforsvarlig og eller uhensigtsmæssig indskrænkning af antal p-pladser ved plejecentret.
I forarbejderne til projektet med omklædningsfaciliteter ved Løsning Plejecenter har Senior Service rettet henvendelse til Østjysk Boligselskab af 1976 (ØB), da ejerforholdene ved plejecentret er kompliceret opdelt i ejerforeninger. Grunden ejes i et fællesskab, og panthaverne skal acceptere, at grunden anvendes til formålet. Salg af jorden til Hedensted Kommune skal behandles og godkendes på et bestyrelsesmøde i ØB efter ansøgning fra kommunen. Det betyder, at der skal foretages en opmåling af jorden ved landsinspektør, vurdering af grund samt relation af lån eventuelt med øget garantikrav. Bestyrelsen orienteres forlods om projektet på førstkommende møde i december og forudsat, at modellen kan godkendes, vil det ikke give anledning til bemærkninger, når formalierne er overholdt.
Det forventes, at tilbygningen kan ibrugtages omkring 1. juli 2015, idet projekt og udbud vil kunne finde sted i perioden januar til februar med byggeperiode fra marts til og med juni 2015. Tidshorisonten afhænger dog af, at alle formalier omkring projektet ikke forsinkes.
Såfremt tidsplanen skal kunne overholdes, anbefales det at udbyde arbejdet i hovedentreprise blandt 3-4 håndværksmestre.
I forbindelse med den endelige projektering og igangsættelse af tilbygningen og renovering af de eksisterende omklædningsrum vil Intern Byg, Hedensted Kommune blive inddraget.
Administrationen indstiller, 1. december 2014, pkt. 133:
at der meddeles anlægsbevilling på 2,754 mio. kr. samt rådighedsbeløb på 2,754 mio.kr. i 2015 finansieret via det overførte overskud på seniorområdets drift fra 2014 til 2015
at der meddeles en tillægsbevilling til drift til Plejecenter Løsning på 153.000 kr. pr. år fra regnskabsår 2016 og 76.500 kr. svarende til et ½ års drift i 2015. Beløbet finansieres indenfor seniorområdets samlede driftsramme.
Udvalget for Social Omsorg, 1. december 2014, pkt. 133:
Godkendt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 8. december 2014, pkt. 233:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jørn Juhl Nielsen
Kommunikation
Intern Byg, områdeleder og personale på Plejecenter Løsning samt beboere på plejecentret informeres. Beboer- og pårørenderådet, beboere i de omkringliggende ældreboliger, Seniorrådet samt eksterne samarbejdspartnere bør ligeledes informeres. Østjysk Boligselskab af 1976 indgår som part i det videre projektarbejde.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 40 som bestemmer, at bevillingsmyndigheden er hos Byrådet.
Arbejdstilsynet - Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder, AT-meddelelse nr. 1.03.1, september 1998.
Arbejdstilsynet - Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning nr. 96 af 13. februar 2001, Kapitel 11.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse om skiftende arbejdssteder nr. 290 af 5. maj 1993.
Vejledning om arbejdsdragt indenfor sundheds- og plejesektoren nr. 9204 af 07. juni 2011.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Hans Kristian Skibby, Ole Vind, Erik Kvist og Steen Christensen
Bilag
- BILAGA facader
- BILAGA oversigtsplan
- BILAGA stueplan
- BILAGØkonomisk overslag - omklædning Løsning plejecenter
- BILAGHøring om omklædningsfaciliteter ved Løsning Plejecenter - Arbejdstilsynet, syd
189. Affaldshåndteringsplan gældende for 2014-2018 - endelig vedtagelseKlik her for at folde ud og læse mere om Affaldshåndteringsplan gældende for 2014-2018 - endelig vedtagelse
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om affaldshåndteringsplanen for 2014-2018 - dækkende perioden 2014-2024 - skal vedtages.
Økonomi
Affaldsområdet er et selvstændigt budgetområde, og områdets økonomi skal hvile i sig selv.
Historik
Byrådet besluttede på mødet den 27. august 2014 at godkende forslag til affaldshåndteringsplan 20174-2018 (dækkende 2014-2024) og sende forslaget i offentlig høring i perioden 28. august 2014 til 23. oktober 2014.
Sagsfremstilling
I høringsperioden er der kommet en kommentar til planen fra Danmarks Naturfredningsforening, Hedensted afdeling (DN). Høringssvar er vedlagt som bilag.
Af svaret fremgår det;
DN har med interesse læst forslaget. Forslaget bærer præg af den relativ korte tid, der er givet fra Ministeriet og Miljøstyrelsen til at udarbejde en så omfattende plan.
Planen må derfor betragtes som en hensigtsplan med en målsætning, som miljøbeviste borgere kun kan være enige i.
DN har enkelte bemærkninger om grønt affald/køkken affald, genbrug (klunsning), farligt affald, plastik og udgifter.
DN imødeser det forestående arbejde med at fylde rammerne i affaldshåndteringsplanen og tilsiger positivt samarbejde sammen med f.eks. lokalråd og andre borgergrupper, så de opstillede mål nås til glæde for miljøet.
Det er vores vurdering, at høringssvaret fra DN ikke giver anledning til at ændre affaldshåndteringsplanen, idet de ting, DN påpeger, er ting, der er indeholdt i planens beskrevne kommende handlinger.
Administrationen indstiller, 2. december 2014, pkt. 181:
at affaldshåndteringsplan 2014-2018 - dækkende 2014-2024 - godkendes.
Udvalget for Teknik, 2. december 2014, pkt. 181:
Indstillingen tiltrådt.
Fraværende: Steen Christensen
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 8. december 2014, pkt. 237:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jørn Juhl NIelsen
Kommunikation
Affaldshåndteringsplanens vedtagelse skal annonceres på kommunens hjemmeside. Planen skal endvidere være tilgængelige på kommunens hjemmeside.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald, § 13
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Hans Kristian Skibby, Ole Vind, Erik Kvist og Steen Christensen
Bilag
- BILAGAffaldshåndteringsplan 2014-2018 dækkende 2014-2024
- BILAGHøringssvar til fra Danmarks Naturfredningsforening
190. Anlægsbevilling - Restaureringsprojekter i forbindelse med vandplaner mv.Klik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling - Restaureringsprojekter i forbindelse med vandplaner mv.
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning om tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2015 til realisering af restaureringsindsatser i forbindelse med vandplaner, herunder opkøb af dambrugsretten ved Ørum Dambrug.
Økonomi
Der søges om tillæg til anlægsbevilling på 2.926.210 kr. i udgifter og 2.926.210 kr. i indtægter. Staten yder fuld refusion til projekterne.
Der er tidligere meddelt anlægsbevilling på 948.000 kr. i udgifter og indtægter til forprojektering.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Med afsæt i tilskuds- og kriteriebekendtgørelsen er kommunen forpligtiget til at arbejde med de indsatser i vandplanen, som omhandler vandløbsrestaurering. Med tilskudsordningen kan kommunen søge om tilskud til fjernelse af spærringer, åbning af rørlagte strækninger og udlægning af gydegrus og sten inklusive bearbejdning af profil og brinker. Staten har afsat 78 mio. pr. år til indsatsen, og der er fuld refusion fra Staten til gennemførelse af indsatserne.
Derudover har Miljøministeren afsat 20 mio. kr. til opkøb af dambrugsretten.
Indsatserne i Hedensted Kommune omfatter de i vandhandleplanen beskrevne vandløbsrestaureringer, genopretninger af faunapassager samt rørlagte vandløbsstrækninger.
Administrationen indstiller 2. december 2014, pkt. 183:
at realisering af restaureringsprojekter og opkøb af dambrugsdrift i forbindelse med vandplaner godkendes,
at der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 2.926.210 kr. i udgifter og 2.926.210 kr. i indtægter
at der godkendes rådighedsbeløb i 2015 på 2.926.210 kr. i udgifter og 2.926.210 kr. i indtægter
Udvalget for Teknik, 2. december 2014, pkt. 183:
Indstillingen tiltrådt.
Fraværende: Steen Christensen.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 8. december 2014, pkt. 239:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jørn Juhl Nielsen
Lovgrundlag
- Bekendtgørelse af lov om vandløb § 27, stk. 2 og 5 (lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013)
- Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering § 19, stk. 1 og 2 (bekendtgørelse nr. 1019 af 29. oktober 2012)
- Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering § 5, stk. 1-3 (bekendtgørelse nr. 1022 af 30. oktober 2012)
- Vejledning om tilskud til kommunerne til opkøb af retten til opstemning af vandløb i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift (31. oktober 2014)
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Hans Kristian Skibby, Ole Vind, Erik Kvist og Steen Christensen
191. OrienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering
Beslutningstema
- Månedsopfølgning oktober måned budget 2014. Hvordan forventes regnskab 2014 at holde i forhold til budgettet.
- Invitation til januarkonference om vidensbaseret social indsats.
- Niels Waaben Hauges legat består af 3 medlemmer. Et af disse skal være en repræsentant fra Stouby sogneråd eller en udpeget heraf. Det bør derfor være et byrådsmedlem fra Stouby, der har denne plads. Det orienteres derfor om, at byrådsmedlem Erling Juul udpeges til denne plads.
- Offentliggørelse af rapport over kommunernes anvendelse af § 18 midler i 2013
Beslutning
Til efterretning.
Fraværende:
Hans Kristian Skibby, Ole Vind, Erik Kvist og Steen Christensen
Bilag
- BILAGMånedsopfølgning oktober 2014
- BILAGInvitation Januarkonference 2015 om vidensbaseret social indsats
- BILAGRapport_det_kommunale_samarbejde § 18 midler
- BILAGUdsendelsesbrev kommunalbestyrelsesmedlemme om rapport vedr. § 18 midlers anvendelse i 2013