Byrådets dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 17. september 2014
Mødested: Byrådssalen Juelsminde Rådhus
Dagsordenpunkter
127. 1. behandling af Budgetforslag 2015 - 2018Klik her for at folde ud og læse mere om 1. behandling af Budgetforslag 2015 - 2018
Beslutningstema
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi fremsender forslag til budget 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018 til Byrådets 1. behandling.
Økonomi
Fremgår af sagsfremstilling og budgetmaterialet.
Sagsfremstilling
Med Arbejdsgrundlag 2014 godkendte byrådet at der skulle være et økonomisk pejlemærke om et økonomisk råderum på 100 mio. kr., som skulle disponeres til anlæg, kasseopbygning og afdrag på lån. Hensigten var at sikre, at der årligt er et økonomisk grundlag til nødvendige investeringer i velfærd og den påkrævede kasseopbygning.
Dette pejlemærke er omsat i en økonomisk strategi, hvorefter råderummet på 100 mio. kr. skal skabes fra og med 2015 og disponeres med henholdsvis 70 mio. kr. til anlæg og 30 mio. kr. til kasseopbygning.
I budget 2014 blev det i budgetoverslag 2015 forudsat, at råderummet blev frembragt via reduktioner og tilpasninger af budgettet på 63,7 mio. kr.
I nærværende budgetforslag 2015 er behovet for reduktioner og tilpasninger nedbragt til 37,6 mio. kr., som en nettokonsekvens af følgende forhold:
I Kommuneaftalen vedr. 2015 er kommunerne tilført midler til patientrettet forebyggelse. For Hedensted Kommunes vedkommende udgør beløbet 2,75 mio. kr., der ikke er indarbejdet i budgettet. Det foreslås i stedet, at der i konkrete tilfælde og efter velbegrundet ansøgning kan frigives midler, finansieret af bufferpuljen (der i budgetforslag 2015 udgør 8,3 mio. kr.).
I budgetforslagets overslagsår er behovet for reduktion og tilpasning igen øget til 50-71 mio. kr., hvoraf tilpasninger på 37,6 mio. kr. er sket i 2015. Skønnet er dog behæftet med stor usikkerhed, primært som følge af stor usikkerhed om udviklingen i tilskud og udligning. Siden 2013 har kommuneaftalerne mellem regeringen og KL medført et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr., men det vides ikke, om dette tilskud videreføres efter 2015. Hedensted Kommunes andel af finansieringstilskuddet i 2015 er forudsat videreført i overslagsårene i nedenstående opstilling af hovedtallene for 2015-2018:
Driftsudgifterne er angivet i 2015 pris- og lønniveau. Beregnede pris- og lønstigninger i budgetoverslagsårene er afsat i et samlet beløb pr. år. For budgetoverslagsårene 2017-2018 udgør pris- og lønstigningerne et lidt større beløb end hidtil forventet og ”Reduktion og tilpasning” er derfor korrigeret op med ca. 3 – 4,5 mio. kr. til henholdsvis 61,7 mio. kr. og 71,0 mio. kr. i 2017 og 2018.
Med budgettet for 2015 skabes endvidere en geninvesteringspulje på 1 % af kommunens serviceudgifter, svarende til 17,5 mio. kr. Formålet med puljen er at give byrådet mulighed for at nyprioritere midler til velfærd og udvikling. I 2015 er der forlods disponeret 5 mio. kr. af puljen, idet der i budgetforlig 2014 blev reserveret 5 mio. kr. til seniorområdet til løft primært på plejecentrene, og hvor udgiften i 2015 skal finansieres af geninvesteringspuljen.
Byrådet har besluttet at den reduktion og tilpasning, der er nødvendig for at skabe et råderum på 100 mio. kr. fra 2015 og frem ikke skal ske ved traditionelle spareøvelser og "grønthøster"-metoder, men ved at kommunen udvikler nye måder at skabe og tilrettelægge velfærden på, bl.a. ved fokus på de 4 kerneopgaver. Med en målrettet fokus på den bevægelse, som borgeren/brugeren skal opleve i kommunens opgaveløsning, og ved at inddrage borgeren/brugeren i opgaveløsningen gennem samskabelse, vil kommunen etablere en bæredygtig velfærd, der er mere uafhængig af de økonomiske og ressourcemæssige rammer.
De 4 kerneopgaver varetages af hver sit udvalg, jfr. tabellen nedenfor. Herudover varetages en række tekniske og forsyningsmæssige opgaver af et femte stående udvalg, Udvalget for Teknik. Endelig er Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi ansvarlig for koordinering af økonomiske, administrative og planlægningsmæssige forhold. For en nærmere beskrivelse af udvalgenes opgaver henvises til budgetbemærkningerne.
Udvalgenes rådemidler, der svarer til oprindeligt budgetgrundlag fratrukket bidrag til skabelse af råderum og geninvesteringspulje, udgør i 2015 pris- og lønniveau:
Transformationen mod bæredygtig velfærd via fokus på kerneopgaver og samskabelse vil have en vis implementeringsperiode og vil vanskeligt kunne være fuldt indfaset til primo 2015. Derfor er det forudsat vedrørende budgetår 2015, at overholdelsen af udvalgenes rådemidler i 2015 vil blive indfriet gennem såvel nye velfærdsløsninger som mere traditionelle initiativer (f.eks. ophør eller udskydelse af planlagte initiativer, reduktion af serviceniveau e.l.).
For at overholde den økonomiske ramme, som rådemidlerne udgør, vil udvalgene ligeledes have mulighed for at indtænke en eller anden form for disponering af overførte driftsmidler.
Intentionen er, at de traditionelle initiativer i løbet af år 2015 udfases og erstattes af de tilstræbte nye og bæredygtige velfærdsløsninger. Byrådet vil løbende i år 2015 blive informeret om, hvordan udvalgene får udmøntet deres bidrag til råderumsskabelsen.
Udvalgene har i møder den 1. og 2. september 2014 haft de indledende drøftelser af, hvorledes rådemidlerne skal anvendes, herunder hvordan bidraget til skabelsen af råderum udmøntes. Udskrifter af udvalgenes drøftelser vedlægges.
Den økonomiske strategi indebærer, at der årligt afsættes 70 mio. kr. til anlæg (netto). Byrådet har på temamøde den 27. august 2014 drøftet de fremførte anlægsprojekter, og de politiske partier har på temamødet prioriteret projekterne indenfor rammen på 70 mio. kr. Partiernes forslag til udmøntning af anlægsrammen i 2015 vedlægges (Kristendemokraterne har ikke udformet eget forslag).
Råderumsskabelsen på 100 mio. kr. sikrer, at der kan gennemføres en genopbygning af kassebeholdningen. Den aktuelle status på gennemsnitslikviditeten, jfr. nedenstående tabel, er påvirket af et kortfristet lån til styrkelse af likviditeten og de opsparede driftsmidler, og den årlige styrkelse på 30 mio. kr. vil sikre, at byrådet i løbet af budgetperioden vil kunne indfri målet om en "disponibel" likviditet på 100-120 mio. kr.:
Budgetforslaget hviler på følgende forudsætninger vedr. skatterne i 2015:
Grundlag i kr. |
Sats |
|
Indkomstskat (statsgaranti) |
6.900.215.000 |
25,4 pct. |
Grundskyld, almindelig |
5.351.194.440 |
18,00 prom. |
Grundskyld, produktionsjord |
2.264.218.750 |
3,20 prom. |
Dækningsafgift, off. ejd. grundværdi |
20.000.000 |
9,00 prom. |
Dækningsafgift, off. ejd. forskelsværdi |
109.600.000 |
8,75 prom. |
Kirkeskat (statsgaranti) |
6.069.298.000 |
0,98 pct. (*) |
(*): ændret fra 1,02 i 2014.
Budgetlægningen for 2015-2018 samt implementering af bæredygtig velfærd vil forløbe efter følgende tidsplan:
Budgetbemærkningerne har endnu et foreløbigt præg, da flere konkrete budgetforhold endnu ikke er helt på plads, jfr. bemærkningerne ovenfor om udmøntning af rådemidler og bidrag til råderumsskabelse. Bemærkningerne vil løbende blive justeret i overensstemmelse hermed, ligesom der er planlagt en layoutmæssig fornyelse frem mod den endelige trykning af budgettet.
Kommunikation
Budgetforslaget offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse §§ 37 og 38 om udarbejdelse og behandling af forslag til budget.
Administrationen indstiller
at | budgetforslaget oversendes til byrådets 2. behandling den 8. oktober 2014, og |
at | fristen for indsendelse af ændringsforslag fastsættes til tirsdag den 30. september 2014 |
Bilag
- BILAG1. Generelle budgetbemærkninger
- BILAG2.1 Bemærkninger Politisk koordination og Økonomi
- BILAG2.2 Bemærkninger Udvalget for Læring
- BILAG2.3 Bemærkninger Udvalget for Beskæftigelse
- BILAG2.4 Bemærkninger Udvalget for Social Omsorg
- BILAG2.5 Bemærkninger Udvalget for Fritid og Fællesskaber
- BILAG2.6 Bemærkninger Udvalget for Teknik
- BILAG2.7 Bemærkninger renter, tilskud, skatter m.v
- BILAG3. Hovedoversigt 2015-2018
- BILAG4. Bevillingsoversigt 2015
- BILAG5. Takstblad 2015
- BILAGstrategiplaner 2014 oversigt over partiers prioritering
- BILAGUdvalget for Beskæftigelse Beslutning
- BILAGFritid & Fællesskab budgetdrøftelser med Seniorrådets Ønsker
- BILAGFritid & Fællesskab Budget Kollektiv trafik
- BILAGUdvalget for Læring Beslutning
- BILAGUdvalget for Politisk Koordination & Økonomi med bilag
- BILAGUdvalg for Teknik Beslutning Budget
- BILAGUdvalget for Social Omsorg med seniorrådets ønsker
- BILAGSeniorområdet bilag 1. behandling af budgettet
- BILAGSeniorområdets bilag til 2 til behandling af budget 2015 1792014.pdf
- BILAGstrategiplaner 2014 oversigt over KDs prioritering.pdf
- BILAGBUPL høringssvar til budgettet