Orientering ved formand og næstformand.
Formanden og næstformanden orienterer om følgende:
at orienteringen tages til efterretning.
Formanden og næstformanden orienterede om følgende:
Gensidig orientering i forhold til Seniorrådets kontakt til plejehjemmene.
Seniorrådets medlemmer berettede om deres kontakt til plejehjemslederne. Der bliver drøfte mange forskellige emner med de respektive ledere og der er positive tilbagemeldinger hele vejen rundt fra dem, som har mødtes med plejehjemslederne.
Forslag til Seniorrådets budget 2023.
Formanden har fremsendt forslag til budget 2023 til kommunalbestyrelsen. Forslaget er fremsendt gennem Udvalget for Social Omsorg. Formanden orienterede om det fremsendte forslag til Seniorrådets budget.
Dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg den 5. september 2022 kl. 15.15 - 16.00. Mødet afholdes i kantinen på Hedensted Rådhus.
Det blev besluttet at følgende emner ønskes drøftet med Udvalget for Social Omsorg:
· Budget
· Analyse af plejehjem.
· Værdighedspolitikken
· Eventuelt frisættelse af Social Omsorg
Inga Larsen orienterer om frivilligfesten.
Invitationerne er sendt ud. Der er ikke så mange, der har tilmeldt sig endnu. Arrangement er genannonceret på forskellige platforme og invitationen er også genfremsendt pr. mail til de frivillige foreninger. Festen afholdes den 15. september i Gudenåcenteret.
Drøftelse af kørselsordninger for ældre ved Knud Aage Jensen.
Knud Aage Jensen har været i kontakt med kørselskoordinator Lars Oksbjerre og er kommet frem til at der op mod 7 muligheder for transport i Hedensted Kommune:
· Egen bil
· Kollektiv trafik
· Flextur 4 pr. kørt km. Hedensted Kommune vil forsøge sig med en månedsafregning til den enkelte person
· Handicapkørsel. Gælder også for blinde/svagtseende med et syn på 10% eller mindre (6/60)(kræver visitation)
· Lægekørsel (kræver visitation)
· Rejsekort. Visse borgergrupper kan ansøge om at få et rejsekort, hvor kommunen sætter 50 kr. ind på rejsekortet til en start
· Skolebusserne kan alle benytte, når de kører – køreplanerne er kun digitale
I forhold til Flextur forhandles fortsat med Midttrafik i forhold til, hvordan den kommende flexturs ordning kommer til at se ud. Der er fortsat fokus på knudepunkter. Hedensted Kommune vil gerne have en takst på 3 kr. pr. kørt km., hvis der kommer 22 knudepunkter i Hedensted Kommune
Knud Aage Jensens kæphest, da han stillede op til Seniorrådet var gratis buskørsel til samtlige over 67 år. Efter samtale med Lars Oksbjerre er det for nuværende nedlagt, da det ikke er så lige til at tilbyde gratis buskørsel til +67 årige, da den kollektive trafik er en stor udfordring i Hedensted Kommune.
Formanden orienteredeom, at det forventes, at kommunen ikke længere selv kan fastsætte taksten på flextur.
Knud Aage Jensen følger løbende op på området vedrørende kørselsordninger.
Seniorrådets referater på Dialognet.
Dialognet er en kommunikationsplatform, hvor Social Omsorg har mulighed for at kommunikere ud til medarbejdere via skærme, som er placeret rundt plejehjem og bosteder. På nogle plejehjem har pårørende også adgang til Dialognet hjemmefra, så de vil kunne tilgå referaterne via denne platform.
Seniorrådet vil gerne gøre brug af Dialognet i forhold til at få videreformidlet deres referater.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Bent Petersen.