Orientering om nyt fra Social Omsorg.
Ann Hermansen, direktør for Social Omsorg, og Christina Bjerking, chef for Sundhed & Ældre, orienterer om nyt fra Social Omsorg.
Derudover ønsker seniorrådet en orientering om følgende:
at orienteringen tages til efterretning.
Demensplejehjemmet
Chef for Sundhed & Ældre Christina Bjerking, orienterede som opfølgning på dialogmødet den 9. januar om, at visitationskriterierne til demensvenlig plejebolig og stop af visitation til decentrale demensenheder, blev godkendt af Udvalget for Social Omsorg.
Visitationskriterierne bliver drøftet i Kommunalbestyrelsen den 25. januar.
Der er allerede borgere og pårørende der efterspørger, hvordan de kan søge om plads på demensplejehjemmet, hvilket er positivt. Derfor er det også vigtigt, at visitationskriterierne afklares meget hurtigt.
De nye vistitationskriterier er blødere end de nuværende, som er beskrevet i kvalitetsstandarderne. Blandt andet lægges der op til, at der bliver mulighed for en mere faglig vurdering i vistitationen.
For at kunne søge om en plads på demensplejehjemmet, skal borgeren være udredt for demens. Hvis borgeren ikke er udredt, kan der visiteres til en daghjemsplads, mens vedkommende udredes.
Seniorrådet gør opmærksomme på, at hvis der kommer nye visitationskriterier til demensvenlig plejebolig, så skal der laves nye kvalitetsstandarder for området, som reelt skal i høring i seniorrådet.
Der er forståelse for, at der vil være borgere og pårørende, som gerne vil søge om en plejehjemplads på det lokale plejehjem. Dette gør, at der skal skabes kendskab til og en forståelse for, hvorfor det nye demensplejehjem kan være den bedste løsning for den enkelte borger.
Derfor er det i høj grad også hos de pårørende, at der skal skabes en øget opmærksomhed i forhold til mulighederne og fordelene ved demensplejehjemmet.
I forhold til branding og det at udbrede kendskabet til det nye demensplejehjem, så er der iværksat flere tiltag. Blandt andet er der udarbejdet en trykt pjece omhandlende
demensplejehjemmet. Den vil være tilgængelig hos læger, på sygehuse og andre steder, hvor det er relevant. Derudover vil demenskonsulenterne også tage dem med ud.
Det er blandt andet kommunens brandingkonsulent, som hjælper med at lave en branding strategi. I strategien indtænkes også mulighederne for at nå ud over kommunegrænsen, da borgere og pårørende i andre kommuner også kunne være interesseret i en plads på demensplejehjemmet.
I forhold til rekruttering af medarbejdere, så er stillingsopslagene ud nu. Det er i første omgang sygeplejersker, SOSU-personale samt kostfaglige medarbejdere der søges. Dette gøres for at sikre det sundhedsfaglige. Der er åbenhed over for at andre faggrupper skal indgå i medarbejderstaben og når volumen øges, vil andre faggrupper blive tænkt ind eksempelvis pædagoger, socialrådgivere med videre.
Omorganisering i Social Omsorg
De store linjer i omorganisering er faldt på plads og medarbejderne er orienteret. Der er altid nogle afledte effekter af en omorganisering, blandt andet hvordan og hvor medarbejderne skal placeres fysisk og det kigges der på nu.
Der er sat nogle kriterier op, hvor det det prioriteres, at dem der arbejder tæt sammen omkring borgerne og fagligt, forsøges placeret sammen fysisk. Formålet er blandt andet at skabe smidige processer og synergi.
På næste møde i februar kan der forhåbentlig fortælles mere om, hvordan det kommer til at se ud.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Bent Petersen.