Orientering ved direktøren for Social Omsorg og chefen for Sundhed & Ældre.
Ann Hermansen, direktør for Social Omsorg og Christina Bjerking, chef for Sundhed & Ældre, orienterer om nyt fra Social Omsorg og kommenterer Seniorrådets oplæg om behovet for akut, rehabiliterings- og aflastningspladser.
at orienteringen tages til efterretning.
Seniorrådets notat omhandlende behovet for rehab. – og akutpladser har været sendt til lokalavisen. Avisen var desværre ikke interesseret i at bringe Seniorrådets notat.
Spørgsmålet er om der skal være en anden strategi i forhold til at få noget i avisen. I første omgang tilpasser Inga Larsen og Anker Andersen notatet og sender det som en læserbrev til ugeavisen.
Notatet kunne også være et muligt emne at drøfte med Udvalget for Social Omsorg i forbindelse med dialogmødet den 6. maj 2024.
Direktøren for Social Omsorg og chefen for Sundhed & Ældre vil gerne kvittere for notatet, som Seniorrådet har fremsendt. Direktøren for Social Omsorg har videresendt det til Udvalget for Social Omsorg.
Direktøren for Social Omsorg og chefen for Sundhed & Ældre anerkender Seniorrådets overvejelser, som belyses i det fremsendte notat. Fra Social Omsorgs side afventer man den kommende Ældrelov samt Sundhedsstrukturkommissions anbefalinger, og håber at kunne fremlægge noget mere konkret til næste seniorrådsmøde.
Jævnfør Seniorrådets notat, så er der på nuværende tidspunkt god kapacitet i forhold til rehabiliterings- og akutpladser. Det er naturligvis et øjebliksbillede, som inden for en kort periode kan ændre sig. Det er blandt også derfor, at man afventer Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, da de kan få stor indflydelsen på, hvordan det kommer til at se ud på rehabiliterings- og akutområdet i fremtiden. Også med henblik på, hvis det bliver regionen, der kommer til at visitere til rehab.- og akutpladserne.
Der er blevet ansat en ny leder af Center for Rehabilitering & Akutteam. Han hedder Mohammad Hubeishy og er uddannet fysioterapeut. Han samarbejder med Lone Bockhoff, der har det sygeplejefaglige ansvar i forhold til rehab. – og akutpladserne.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Inga Larsen.