Udviklingskonsulent Gunnel Pedersen giver orientering.
Udviklingskonsulent Gunnel Pedersen orienterer om indsats og de forskellige værktøjer, der bruges i Social Omsorg ved tidlig opsporing, herunder ISBAR, TOBS og Hjulet.
Der er meget fokus på tidlig opsporing. I Sundhedsaftalen 2015 - 2018 sættes der bl.a. fokus på den tidlige og forebyggende indsats, inden borgere bliver patienter.
Kommunens personale har været på diverse kurser i forbindelse med tidlig opsporing:
·Sygeplejerskerne har været igennem et opkvalificerende kursus
·Social- og sundhedspersonalet har været på medicinhåndteringskursus
·Al personale har været igennem et kursus omkring hverdagsrehabilitering
I 2015 vil der løbende være fokus på tidlig opsporing. Emnet vil løbende tages op på fællesmøder/ temamøder. Derudover vil der blive undervist i bl.a. tidlig opsporing på
tværfaglige workshops en gang pr. kvartal. Undervisningen varetages af udviklingskonsulent, de 2 uddannelseskonsulenter og nøglepersoner i det øvrige personale. Teams´ene vil bruge den faglige viden, som de har opnået i deres daglige arbejde.
TOBS skemaet bruges til hurtig opfangning af ændring i værdier - betyder at begyndende sygdom fanges hurtigere. Bruges af sygeplejersker og SOSU assistenter i samarbejde med hjælpere og pædagoger.
HJULET kan pege ind på hvad det drejer sig om, bl.a. små tegn på begyndende sygdom eller forværring. Bruges af frontpersonalet i dialog med sygeplejerske og leder.
ISBAR sikrer hurtig, faglig og klar kommunikation mellem faggrupper. Man får en mere klar og faglig reaktion på ændringer hos borgeren og bliver bedre til at fange problemerne tidligere. Bruges af basispersonalet i samarbejde med sygeplejersken/SOSU assistenten.
TO´ appen om tidlig opsporing
I APP Store kan der hentes en gratis app omkring tidlig opsporing. App´en indeholder Sundhedsstyrelsens anbefalede værktøjer til struktureret tidlig opsporing af begyndende
sygdom. APP ´en er et rigtig godt redskab. Der arbejdes på at få integration til CSC.
Pkt. 3 Anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler
På mødet blev der orienteret om en udstilling om bedre brug af hjælpemidler. Der er ikke
taget endelig beslutning om udstillingen. Der arbejdes på form og indhold og om det skal være
en permanent udstilling.
Pkt. 8 Seniorlivspolitikken
Udvalget for Social Omsorg afholdt et ekstraordinært møde om seniorlivspolitikken den 10.
februar 2015. Udvalget drøfter sagen igen på møde den 2. marts 2015, hvor Seniorrådets
høringsvar efterfølgende indgår i behandlingen.
Pkt. 13 Kommende møder og kurser
Det skal præciseres hvem formanden deltager på vegne af.
Pkt. 15 Bordet rundt
Der rykkes for svar på gennemsnitsprisen for et hovedmåltid på plejecentrene. Der følges op
på dette.
For at det er lettere at træffe en afgørelse i sagerne skal der fremadrettet være en kort
sagsfremstilling og indstilling på sagerne.
· På udvalgsmødet den 2. marts 2015 orienteres Udvalget for Social Omsorg om konsekvenser af Sundhedsaftalen og fremtidige indsatser på sundhedsområdet og hvad det overordnet har af betydning for Hedensted Kommune.
· På udvalgsmødet i Social Omsorg den 2. februar 2015 var der en drøftelse af de foreløbige overvejelser om budget 2016 - hvilke udfordringer er der/ er der løsninger.
· Udvalget drøfter den 2. marts 2015 projekt om klippekortmodellen for de svageste hjemmehjælpsmodtagere kaldet: "Sammen gør vi cirklen større". Udvalget har brugt Seniorrådets høringssvar.
· Ny frivillighedskoordinator Malene Skovbakke starter den 2. marts 2015.
· Demensorganisering forventes opstartet til foråret.
· Fremover kan en række ledige ældreboliger, der har stået tomme i en længere periode anvendes som boliger til flygtninge. Håndteringen af udlændinge i vores lokalsamfund blev drøftet. Der er mange gode frivillige instanser der gerne vil hjælpe til med integrationen af udlændingene. Der er dog brug for en bedre information og koordinering mellem kommunen og de frivillige. Ole Flemming Lyse oplyste, at han har oplevet et positivt forløb i Stouby, og at de bl.a. har skrevet om modtagelsen i Stoubybladet februar 2015.
Seniorrådet har fået svar fra Udvalget for Social Omsorg vedrørende deres forslag til budget 2015. Udvalget vil kigge på det Seniorrådet har fremsendt. Det besluttes at Seniorrådet fremsender en skrivelse til udvalget om, at de gerne vil vide hvilke forslag, der er fundet midler til i indeværende år.
Lillian orienterede om deltagelse i følgende møder:
Udvalget for Fritid og Fællesskab besluttede på møde den 12. januar 2015 at tiltræde indstillingen om fordeling af § 18-midlerne i forhold til vedhæftede bilag.
Udvalget besluttede at nedsætte en temagruppe der arbejder videre med principperne for prioriteringen af § 18-midlerne. Der udarbejdes et oplæg til komissorie for temagruppen som udvalget tager stilling til på et af de kommende udvalgsmøder.
Når temagruppen har udarbejdet principperne for prioriteringen af § 18-midlerne og disse er politisk godkendt, er det aftalt med Frans T. Andersen, at han kommer og orienterer Seniorrådet om dem.
Seniorrådet vil gerne inddrages i forhold til udarbejdelse af principperne og har et ønske om at blive en del af temagruppen. Der henvises til at 70 % af midlerne går til ældreområdet. Lillian Andersen retter henvendelse til Frans T. Andersen om Seniorrådets ønske.
Såfremt Seniorrådets ønske ikke imødekommes ønsker Seniorrådet at få temagruppens principper for prioriteringen af § 18 midlerne til høring, inden politisk godkendelse.
På mødet fremkom følgende punkter til årshjulet:
· Den årlige dag den 1. oktober
· Budget - maj mødet
· Seniorpolitikken
Administrationen udarbejder en skabelon for et årshjul.
På formands- og næstformandsmødet den 2. februar 2015 var der indlæg fra Varde Kommunes borgmester fra omkring kollektiv trafik. De havde ændret kørselsordningerne så borgernes behov blev tilgodeset. Borgerne var blevet mere tilfredse. Økonomisk er der også en stor gevinst. I stedet for at bruge 43 mio. kr. bliver der kun brugt 26 mio. kr. på området.
Ole Flemming Lyse oplyste, at han havde været til et landdistriktsmøde på Christiansborg, hvor borgmester Erik Buhl fra Varde Kommune kom med et indlæg vedrørende kollektiv trafik, og de store besparelser der var opnået i kommunen. Han var blandt andet inde på flextur, som en god mulighed for befordring. I Varde Kommune er det kun den første passager, der betaler
for transporten. De efterfølgende kommer gratis med på turen. Der blev blandt andet arrangeret fælles ture for ældre til indkøbscentre via flextur ordningen. Vi bør efterlyse denne ordning i Region Midt. I vores region betaler den første passager fuld pris for billetten og de efterfølgende passagerer betaler en procentandel af billetten for den fælles transport.
Til valgmødet kan vi afgive 2 stemmer – Lillian Andersen og Elin Kristensen. Lillian Andersen og Elin Kristensen har været til formand- og næstformandsmøde den 2. februar 2015. På mødet blev der orienteret om Sundhedsaftalen. Det var et rigtig godt møde
med gode oplægsholdere, og begge blev klogere på området. Vi skal have focus på at Sundhedsaftalen dækker bredt – f.eks. kan det psykiatriske aspekt også vedrøre
seniorområdet. Den 26. februar 2015 afholdes der møde på Skanderborghus om kvalitetsstandarder. Lillian Andersen, Elin Kristensen, Anker Andersen og Solveig Petersen deltager.
Solveig Petersen
Undersøger til næste gang hvad begrundelsen er for at kørselsgodtgørelse til træning er stoppet.
Minna Olesen
Hvilke overordnede forventninger til indsats og støtte er der til pårørende i forhold til personer, der kan have brug for hjælp? Anker Ankersen hører Ikast-Brande kommune om emnet.
Lillian Andersen forhører sig også om emnet. Tages med som punkt på næste møde.
Lillian Andersen
Undersøger hvorfor Flex Taxi ikke kører til Hjarnø, men kun til færgelejet.
Jens Peter Rasmussen
Støttestrømper får man det via Hjælpemiddelcentralen ?
Svar: Hjemmesygeplejen står for det.
Lillian Andersen
Borgermødet den 26. marts kl. 14.00 - 16.30 på Bøgely bliver annonceret i næste uge. Samtlige klubber og foreninger har fået invitation/program på mail øvrige har fået et brev.
Programmet bliver udsendt til Seniorrådet. Emner til mødet: Det nære sundhedsvæsen mellem regionen og kommune. Desuden kommer kørselskoordinator Lars Oksbjerre og fortæller om kørselsordningen.
Det aftales at deltagernes pris for kaffe / bolle fastsættes til 20 kr.
Steen Dall-Hansen er forhindret i at deltage i mødet den 3. juni 2015. Mødet foreslåes flyttet til onsdag den 17. juni 2015.
Mødet ændres til fredag den 19. juni kl. 09.00.
- inddragelse af frivillige
- brug af ældreboliger
2. Forebyggende hjemmebesøg
3. Orientering om demensområdet v/ demenskoordinator Kirsten Sejerøe
4. Orientering v/ Lisbeth Salkvist om koordinering af indsatsen omkring inkontinens
5. Orientering om Sundhedsaftalen v/ Birgit Munk Hansen
Fast punkt fremover: Årshjulet
Det undersøges om mødet kan afholdes på Plejecenter Kildevældet. Alternativt kan mødes
holdes på Øster Snede Plejecenter eller Plejecenter Nedergården.
Seniorrådet efterlyser, at der bliver lagt billeder af medlemmerne på kommunens hjemmeside.
Der følges op på dette.
Orientering om kommunens kommentarer til Sundhedsaftalen.
Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland har sendt Sundhedsaftalen til godkendelse i kommunerne.
Sundhedsaftalen er den formelle ramme om samarbejde mellem region, kommuner og praktiserende læger. Regionen har ansvaret for at udarbejde en sundhedsaftale i samarbejde med de 19 kommuner, i hver valgperiode. Sundhedsaftalens formål er at medvirke til, at skabe sammenhæng og koordinering af patientforløb, som går på tværs af kommuner, hospital og almen praksis.
Sundhedsaftalen dækker en række områder, blandt andet:
Forebyggelse, Rehabilitering, Behandling, Pleje og genoptræning, Børn og Unge, Psykiatri, IT, Økonomi og Kvalitet.
Udkast til Sundhedsaftale 2015 - 2018 har i efteråret 2014 været til høring i alle kommuner og relevante interessegrupper herunder patientforeninger. Udvalget for Social Omsorg behandlede høringssvaret på mødet den 6. oktober 2014.
Høringssvarene har medført nogle ændringer i dels den politiske del og den administrative del af Sundhedsaftalen.
I den politiske er det blevet præciseret, dels, at der ikke blot skal være gennemsigtighed i opgaveoverdragelse mellem region og kommuner, men at der også skal være enighed mellem region og kommuner. Og dels er det præciseret, at implementering af Sundhedsaftalen skal ske på fagligt og økonomisk gennemsigtig vis.
I den administrative del er det bl.a. blevet præciseret, hvad visionen "på borgernes præmisser" betyder, samt justeringer og præciseringer af en række forskellige punkter.
Deadline for kommunernes godkendelse af Sundhedsaftalen 2015 - 2018 var den 30. januar 2015. Hedensted Kommune vil først formelt kunne godkende aftalen på byrådsmødet den 25. februar 2015.
Konsekvenser af Sundhedsaftalen vil blive behandlet på et senere tidspunkt i Udvalget for Social Omsorg i løbet af foråret 2015.
Administrationen indstiller, 2. februar 2015, pkt. 27:
Sundhedsaftalen 2015 - 2018 godkendes.
Udvalget for Social Omsorg, 2. februar 2015, pkt. 27:
Godkendt.
Sagen videresendes til Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi og til Byrådet.
Sundhedsloven §§ 204 og 205.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Orienteret
Orientering om brug af ældreboliger til boligplacering af flygtninge
Hedensted Kommune har pt. flere ledige ældreboliger rundt om i kommunen. Når boligerne står ledige, er det Hedensted Kommune der betaler huslejen til boligselskabet. I forbindelse med stort pres på asylsystemet i Danmark, er effekten i kommunerne et stadigt stigende antal personer med flygtningebaggrund, som efter tildeling af dansk opholdstilladelse omfattes af Integrationsloven og skal boligplaceres af kommunerne.
Det foreslås på den baggrund, at nogle af de ledige ældreboliger i en periode, så længe der er behov for det, udlejes til flygtninge. Ældreboligerne vil som udgangspunkt kunne anvendes som bolig for 2 enlige flygtninge, såfremt boligen opdeles så der er to selvstændige værelser, med fælles køkken bad og toilet.
I forbindelse med, at konkrete ældreboliger overgår til anvendelse som flygtningeboliger, skal der foreligge en fælles vurdering fra Kompetenceområdet Integration i Fritid & Fællesskab og kompetenceområdet fælles myndighed i Social Omsorg, både i forhold til boligens anvendelighed som flygtningebolig og i forhold til de øvrige beboere og den eksisterende anvendelse, herunder hensynet til lokalområdet.
Det vil være Fritid og Fællesskab, Integration, der lejer de aftalte ældreboliger direkte af boligforeningen. I den periode, hvor boligen står tom ydes 100 % statslig refusion. Når ældreboligerne ikke længere skal benyttes til boligplacering af flygtninge, påhviler det Fritid og Fællesskab, Integration at tilbageføre boligerne til oprindelig stand.
Udgifterne til flygtningeboliger fordeles på følgende måde:
· Indskud, husleje og reetablering ved fraflytning betales af Fritid og Fællesskab
· Skillevægge betales af Social Omsorg.
Administrationen indstiller, 2. februar 2015, pkt. 20:
At udvalget meddeler tilladelse til at ledige ældreboliger fremover kan anvendes som boliger til flygtninge.
Udvalget for Social Omsorg, 2. februar 2015, pkt. 20:
Godkendt.
Boligforeningerne og Seniorrådet orienteres om beslutningen.
Ældreboliglovens § 24. Ældreboliger, hvortil støtte er ydet efter denne lov, og som ejes af et almennyttigt boligselskab, en selvejende institution eller en pensionskasse, kan ikke uden Kommunalbestyrelsens tilladelse anvendes til andet formål. Kommunalbestyrelsen kan stille vilkår for en sådan tilladelse.
Almenboliglovens § 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten. Den kommune, som efter § 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger.
orienteringen tages til efterretning.
Orienteringen tages til efterretning.
Karen Marie Nielsen inviteres til næste møde for at give en orientering.
Orientering om puljeansøgning - Klippekortsordning til de svageste hjemmehjælpsmodtagere.
Hvis alle kommuner ansøger puljen, vil Hedensted Kommune kunne få tildelt i alt godt 600.000 kr. i 2015 og godt 1,2 mio. kr. i 2016.
Regeringen har på Finansloven for 2015 afsat nogle øremærkede midler til en såkaldt klippekortsordning for de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Hedensted Kommune har mulighed for at få andel i puljen på henholdsvis ca. 600.000 kr. i 2015 og 1,2 mio. kr. i 2016. Hedensted Kommune ønsker at ansøge puljen. Ansøgningsfristen er den 18. februar 2015. Puljen kan sandsynligvis håndteres uden, store administrative omkostninger.
De foreløbige overvejelser om at definere målgruppen i Hedensted Kommune er:
Det er svage, enlige borgere uden netværk. Det er kendte borgere, som får hjemmehjælp i forvejen.
Der vil ca. være ressourcer til et klippekort til 130 - 140 borgere.
Eksempler på brug af klippekortet: Følge borgeren til aktiviteter, tur i banken eller større indkøb.
Antal klip og varighed er ud fra en konkret, individuel vurdering.
Administrationen indstiller, 2. februar 2015, pkt. 23:
At Hedensted Kommune ansøger den udmeldte pulje.
Udvalget for Social Omsorg, 2. februar 2015, pkt. 23:
Godkendt.
Seniorrådet orienteres om beslutningen.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Orienteret