Orientering ved chefen for Social Omsorg.
Seniorrådet har sendt en række spørgsmål til chefen for Social Omsorg, som de ønsker besvaret til mødet:
Nedenstående ses svarene på de stillede spørgsmål:
Spørgsmål 1.
I Hedensted kommune er der 8,3 mio. på budgettet i 2016 – samme beløb som i 2015.
Spørgsmål 2.
Der skal findes 7 mio.kr. i besparelse på frit valgs budgettet ved at arbejde rehabiliterende.
Spørgsmål 3.
Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen omfatter tre parter: regioner, kommuner og praksissektor. De økonomiske rammer for løsning af opgaver på sundhedsområdet fastlægges i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Danske Regioner. Det er økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner der ligger til grund for økonomiaftalen med kommunerne vedrørende sundhedsområdet.
Det regionale sundhedsvæsen
Det regionale Sundhedsvæsen finansieres gennem tre typer tilskud, jf. nedenstående figur. Staten bidrager med et generelt bloktilskud og et aktivitetsafhængigt tilskud via den statslige aktivitetspulje, mens kommunerne yder aktivitetsafhængig medfinansiering. Kommunerne finansierer ca. 20% og staten ca. 80% af den samlede finansiering af det regionale sundhedsområdet. Der er i modellen et regionsspecifikt maksimum for, hvor stor den kommunale medfinansiering kan være. Hvis den kommunale medfinansiering overstiger dette maksimum fortsætter betalingen, og det overskydende beløb opsamles og betales tilbage i forbindelse med økonomiforhandlingerne.
Den kommunale medfinansiering for eksempelvis indlagte somatiske patienter udgør 34 pct. af DRG-taksten (takst på Diagnose Relaterede Grupper), dog maksimalt 14.025 kr. (2012 pris- og lønniveau) pr. indlæggelse. Finansieringsmodellen er lavet for at øge kommunernes incitament til at mindske antallet af indlæggelser, besøg på ambulatorier og behandling i praksissektoren. Udfordringen er blot at incitamenterne ikke vender samme vej. Det er en grundlæggende udfordring i finansieringen af sundhedsvæsenet i dag, at finansieringen af sygehuse og praktiserende læger er aktivitetsbaseret, mens kommunerne og dermed store dele af den forebyggende indsats er rammestyret. Dermed kolliderer to forskellige økonomistyringslogikker. Og hvad værre er: Incitamenterne for sundhedsaktørerne peger den forkerte vej. I dag takstfinansieres sygehusene i vid udstrækning på baggrund af deres aktivitet. Samtidig eksisterer der en meraktivitetspulje, der tilskynder til mere aktivitet og belønner regionerne, når aktiviteten stiger i forhold til foregående år. Styringsmodellen på sygehusene belønner dermed aktivitet, uanset om denne kunne være udført billigere og/eller bedre i kommunalt regi eller forebygget gennem en styrkelse af det borgernære sundhedsvæsen. Det bliver med andre ord et mål i sig selv at øge aktiviteten – ikke at sikre effektive initiativer, der forebygger behovet for behandling. Kommunerne er rammestyrede. Det betyder, at en øget sundhedsindsats i dag skal finansieres af midler overført via bloktilskuddet og disse midler tilgår ikke automatisk sundhedsområdet. Kommunerne får ikke i dag nødvendigvis del i de gevinster, der er ved en mere effektiv forebyggelsesindsats, der aflaster sygehusene, da det er sygehusene og almen praksis, der visiterer til behandling, og der er populært sagt ’aldrig en tom seng på sygehuset’ jf incitamentsstrukturen. Når kommunerne kompenseres for den del af den aktivitetsbestemte medfinansiering som overstiger det niveau der er fastsat i økonomiforhandlingerne, så afregnes der ikke med kommunerne ud fra den enkelte kommunes mer- eller mindreforbrug. Der afregnes i stedet for alle kommuner under ét. Det betyder for den enkelte kommune, at den kan ”tjene” på ordningen, såfremt den har færre udgifter end gennemsnittet. Modsat kan kommunen tabe på ordningen, hvis andre kommuner er bedre til at forebygge, og dermed undgår flere uhensigtsmæssige indlæggelser.
Hedensted Kommunes budget til Aktivitetsbestemt medfinansiering udgør i 2016:
Aktivitetsbestemt medfinansiering læring | 11,7 mio. kr. |
Aktivitetsbestemt medfinansiering psykiatri | 2,4 mio. kr. |
Aktivitetsbestemt medfinansiering rusmidler | 0,8 mio. kr. |
Aktivitetsbestemt medfinansiering potentielt livstruende kroniske sygdomme | 24,0 mio. kr. |
Aktivitetsbestemt medfinansiering af ikke livstruende kroniske sygdomme | 10,5 mio. kr. |
Aktivitetsbestemt medfinansiering af forebyggelige sygdomme | 9,4 mio. kr. |
Aktivitetsbestemt medfinansiering af øvrige sygdomme | 73,7 mio. kr. |
Aktivitetsbestemt medfinansiering af genoptræning under indlæggelse | 3,6 mio. kr. |
Finansiering af færdigbehandlede | 0,3 mio. kr. |
Medfinansiering af almen praksis | 9,2 mio. kr. |
I alt | 145,6 mio. kr. |
Det kommunale sundhedsvæsen/ forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser
I henhold til Sundhedslovens §119 har kommunerne ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerene, at skabe rammer for en sund levevis samt at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Der er en stadig større del af sundhedsopgaverne, der løftes af kommunerne, da der foregår en uplanlagt og ufinansieret opgaveglidning. Sygehusenes omlægninger og ændringer i behandlingsindsatsen har direkte konsekvenser for opgaverne i det nære sundhedsvæsen og kommunerne. Det kan fx være en fødeplan, der består i, at alle normale fødsler foregår ambulant. Dermed skal en række opgaver, der tidligere blev varetaget på sygehuset, i stedet løses af den kommunale sundhedspleje. Det kan fx skyldes den teknologiske og medicinske udvikling, at patienterne kan udskrives hurtigere og hurtigere fra sygehusene. Eksempelvis stiller de kortere liggetider for ældre medicinske patienter krav om hurtig opfølgning og efterbehandling i den kommunale hjemmesygepleje. Der foregår således meget forebyggelse i sygeplejen, sundhedsplejen, psykiatri mv. I henhold til Sundhedslovens §239 kan regioner og kommuner indgå aftaler om regional medfinansiering af kommunale tilbud, såfremt der er tale om et alternativ til sygehusindlæggelse. Der er ikke indgået aftale om regional medfinansiering i henhold til Sundhedslovens §239.
Spørgsmål 4.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, som kigger nærmere på bl.a. ovenstående. Arbejdsgruppen består af:
· Ditte Teist – områdeleder på Bøgely Plejecenter i Hedensted
· Marianne Nyborg – daglig leder på Møllebo Plejecenter i Rask Mølle
· Jette Roest – områdeleder på Birkelund i Juelsminde
· Pernille Wiinblad Jensen – områdeleder på Nedergården i Uldum
Seniorrådet udtrykker bekymring i forhold til svaret på spørgsmål 2. Bekymringen går på, om der er det nødvendige beredskab i kommunerne, når folk bliver sendt hjem fra sygehusene til eget hjem. Er besparelserne for kraftige, og hvad siger plejepersonalet (MED) omkring konsekvenserne af besparelserne?
I forhold til spørgsmål 3 ønsker Seniorrådet svar på, hvor meget Hedensted Kommune til dags dato har sparet på genindlæggelser i 2015. Punktet sættes på til næste møde.