Afdelingsleder Karen Marie Nielsen kommer kl. 10.30 og orienterer om Integrationsområdet.
Der tages udgangspunkt i følgende spørgsmål:
til orientering og drøftelse.
Afdelingsleder Karen Marie Nielsen orienterer om Integrationsområdet.
Antallet af flygtninge er mere end tre dobbelt i forhold til tidligere. Ved ankomst til Danmark indkvarteres flygtningene som udgangspunkt i Asylcenter Sandholm. Herfra afgøres det hvad der skal ske fremadrettet og om det er egentlige flygtninge der er tale om. Sagsbehandlingstiden for hvorvidt flygtninge kan få asyl eller ej, har tidligere været på 572 dage. I dag ligger sagsbehandlingstiden på omkring 3-7 måneder. Det at sagsbehandlingstiden og indkvarteringen på asylcentrene er væsentligt reduceret giver visse udfordringer, når flygtningene kommer ud i lokalområderne. Deres kendskab til det danske sprog og kultur er reduceret i forhold til tidligere, idet det er begrænset, hvilken viden de har kunnet nå at tilegne sig, i den tid de opholdt sig på asylcentret.
Når en flygtning er bevilliget opholdstilladelse, tager medarbejderne i Integration kontakt til asylcentret med henblik på bl.a. matching, hvis der er flere der skal bo sammen, og i forhold til anvisning af bolig med henblik på etablering af praktikker og kommende arbejdspladser.
Introduktionen af nye borgere i lokalområdet sker via socialrådgivere og familiekonsulenter, såfremt der er tale om familier. Visse steder er det kommunens lokalrådsmedlemmer som hjælper til med at de nye borgere kan finde sig til rette. Integration orienterer omkring aktiviteter i nærområderne. For borgere over 18 år kan der dog være økonomiske udfordringer idet deltagelse i aktiviteterne som regel kræver, at man er betalende medlem i en forening.
Orientering taget til efterretning.
Fraværende: Elin Kristensen